6.1.06

Top 10: Republikanere af navn, ikke af gavn

Det konservative magasin HUMAN EVENTS har udgivet en liste over de 10 mindst konservative republikanere, de såkaldte RINO's - Republicans In Name Only.

Her er listen og redaktionen på HUMAN EVENTS begrundelse for at disse 10 er røget i bad standing.

1. Sen. Lincoln Chafee, Rhode Island
Har gennem lang tid støttet liberale ideer. Tilhænger af abort, homo-rettigheder, offentligt sundhedsvæsen, miljøbeskyttelse og højere minimumsløn. Modstander af at åbne ANWR for olieboringer og den eneste republikaner i kongressen der ikke støttede George W. Bushs genvalg i 2004 og en ud af tre republikanere der forsøgte at forhindre Bush's skattelettelser.
(LC er på valg i 2006 og bliver i primærvalget udfordret af den konservative borgmester Steve Laffey)

Sådan ser den værste RINO ud. Fy fy Lincoln!

2. Sen. Olympia Snowe, Maine
Har en 100 % pro-choice rating og har konsekvent stemt sammen med demokraterne på det sociale område.
(OS er på valg i 2006. Hun er i den seneste måling fra SurveyUSA den i senatet med den højeste approval rating)

3. Sen. Arlen Specter
Han advarede Bush om at nominere dommere som måske ville ændre Roe ws. Wade, stemte mod skattelettelserne og er modstander af frit skolevalg.
(AS blev genvalgt i 2004 efter at have overlevet en udfordring i primærvalget fra det konservative kongresemedlem Pat Toomey)

4. Sen. Susan Collins, Maine
Tilhænger af abort og campaign finance reform.
(Først på valg i 2008. blev genvalgt i 2002 med 58 %. I målingen fra SurveyUSA scorede hun næsthøjeste approval rating.)

5. Rep. Chris Shays, Connecticut
En af de stærkeste fortalere for campaign finance reform, miljøbeskyttelse, kontrol med skydevåben og abort.
(Der har været spekulationer om at han muligvis vil stille op til Senatet hvis Joe Lieberman bliver udnævnt til forsvarsminister).

Kongresmedlem Christopher Shays

6. Guv. George Pataki, New York
Hjalp fagforeninger med at få gennemtrumfet lønforhøjelser og med at organisere indianske kasinoer.
(Færdig! Genopstiller ikke i 2006.)

7. Rep. Sherwood Boehlert, New York
Fordi har han en af de mest liberale voting records blandt republikanerne i Repræsentanternes Hus.
(Er i spil som mulig Majority Whip når republikanerne skal finde Tom DeLays afløser til februar)

8. Guv. Mitt Romney, Massachusetts
Tilhænger af abort, registret partnerskab for homoer og mere restriktive våbenlove. Skulle efter et besøg i Houston have kritiseret byplanlægningen og udtalt "Dette er hvad der sker når man ikke har lokalplaner (zoning)".
(Vil gerne være præsident. Bliver det ikke.)

9. Rep. Michael Castle, Delaware
Formanden for den moderate gruppe Republican Main Street Partnership. Har været en af fortalerne for offentlig finansieret forskning i stamceller.
(Bliver genvalgt hvis han stiller op.)

10. Rep. Jim Leach, Iowa
En af kun seks republikanere der stemte imod kongressen bemyndigelse af Irak-krigen. Den eneste republikaner i Repræsentanternes Hus der stemte imod Bush' skattelettelser. Støtter miljølovgivning og abort.
(Er kandidat til guvernør hjemme i The Hawkeye State.)

5 kommentarer:

Kasper sagde ...

Du angiver et par gange, "Tilhænger campaign finance reform" som særligt liberalt. Er det virkelig opfattelsen over there? Jeg havde indtrykket af, at begge partier var lidt modstridende på dette punkt?

DanskPol sagde ...

De konservative er modstandere fordi de mener det ikke er i overensstemmelse med forfatningens første tilføjelse (retten til ytringsfrihed). Men jeg citerede bare hvad der stod i artiklen.

Anonym sagde ...

Findes der en tilsvarende liste over demokrater, der burde være republikanere?

Anonym sagde ...

http://en.wikipedia.org/wiki/Republican/Democrat_In_Name_Only

DanskPol sagde ...

Jeg synes ikke at den liste som Wikipedia-artiklen bruger som eksempler på demokrater der burde skifte parti er fair, bortset fra Zell Miller og til dels Ed Koch, som endorsede Bush, men har støttet Spitzer som guvernør.

Joe Lieberman er klassisk liberal på mange områder og det er først efter at han støttede Irak-krigen at han har fået venstrefløjen på nakken. Pat Moynihan var et loyalt medlem af det demokratiske parti i en menneskealder.
De to unge kvinder Stephanie Herseth og Melissa Bean er altså valgt i konservative distrikter hvor man må træde lidt varsomt en gang i mellem.
Det samme gælder for folk som Ken Salazar og Max Baucus der er valgt i henholdsvis Colorado og Montana.