Højesteret i den amerikanske delstat Nebraska har med stemmetallet 6-1 nedlagt forbud mod flere henrettelser i den elektriske stol. Det skriver Politiken.
Domstolen fastslår, at henrettelsesmetoden er "grusom", og at de dødsdømte påføres "intens smerte og pinefulde lidelser".
- Dødsdømte fanger skal ikke torteres ihjel, uanset hvilke forbrydelser de har gjort sig skyldige i, hedder det i kendelsen fra højesteretsdommeren William Connolly.
Dommen kom som en del af en mordsag mod en mand der er anklaget og dømt for at have slået et treårigt barn ihjel.
Guvernør Dave Heineman (R) sagde at han var "chokeret" over kendelsen som han kaldte "uden præcedens og dybt skuffende juridisk aktivisme."
- Retten har i dag uretmæssigt ophøjet sig selv til policymaker, skriver han i pressemeddelelse.
- Endnu engang har denne aktivistiske domstol ignoreret sin egen præcedens og præcedens skabt af USA's højesteret til at fortsætte sit angreb på Nebraskas dødstraf, sagde altså guvernør Dave Heineman. Så sent som i 2000 fastslog Nebraskas højesteret at den elektriske stol var i orden.
Nebraska var den sidste amerikanske delstat, som kun har benyttet den elektriske stol i henrettelser. Sidste gang der blev henrettet en i Nebraska var i 1997.
Viser opslag med etiketten Nebraska. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nebraska. Vis alle opslag
25.6.07
Muligt gensyn med en af de store
Der er efterhånden ikke ret mange kommentatorer eller "insidere" der regner med at Senator Chuck Hagel (R-Neb.) genopstiller næste november og hvis han gør skal han først slå Nebraskas justitsminister i et primærvalg. Derfor forsøger Demokraterne at finde en kandidat der kan vælges i den meget konservative stat (og det er lidt et problem for de vinder næsten aldrig og har derfor ikke valgt hverken kongresmedlemmer eller nogen statewide - udover Senator Ben Nelson, men han har jo et job.
Men tidligere Senator (og tidligere Guvernør) Bob Kerrey virker åbenbart interesseret i at stille op igen, det skriver Rothenberg Political Report. Men altså kun hvis Hagel beslutter sig for at han ikke vil genopstille.
Bob Kerrey har allerede fået lavet en meningsmåling og har kontaktet gamle kampagnemedarbejdere for at lodde stemningen og i fredags talte han til et stort Demokratisk partiarrangement i staten.
Bob Kerrey, 63, sad i Senatet fra 1989 til 2001 og blev i 1992 overvejet som vicepræsidentkandidat for Clinton. Fra 2002 til 2004 var han co-chairman for 11. september-kommissionen.
Men tidligere Senator (og tidligere Guvernør) Bob Kerrey virker åbenbart interesseret i at stille op igen, det skriver Rothenberg Political Report. Men altså kun hvis Hagel beslutter sig for at han ikke vil genopstille.
Bob Kerrey har allerede fået lavet en meningsmåling og har kontaktet gamle kampagnemedarbejdere for at lodde stemningen og i fredags talte han til et stort Demokratisk partiarrangement i staten.
Bob Kerrey, 63, sad i Senatet fra 1989 til 2001 og blev i 1992 overvejet som vicepræsidentkandidat for Clinton. Fra 2002 til 2004 var han co-chairman for 11. september-kommissionen.
6.6.07
Begyndelsen til enden for Chuck Hagel
For nogle uger siden var Senator Chuck Hagel (R-Neb.) inviteret til frokost hos New Yorks nuværende borgmester Mike Bloomberg. Om dem begge har der været spekuleret om de eventuelt ville stille op til præsidentvalget, for Hagel både om han ville stille op i det republikanske primærvalg og for Bloomberg mest om han ville stille op som uafhængig.
Senator Chuck Hagel har, som de fleste der følger med i amerikansk politik nok har bemærket, været meget kritisk overfor Præsident Bush og Irak-krigen og for det har han faktisk tiltrukket sig masser af positiv opmærksomhed. Men hjemme i Nebraska har reaktionerne været ganske anderledes - og det har nu fået statens republikanske justitsminister Jon Bruning til at udfordre Chuck Hagel der er på valg til næste november.
Kampagnen vil officielt blive skudt i gang på torsdag ved en event i delstatsparlamentsbygningen i delstatshovedstaden Lincoln. Bruning har været en højlydt kritiker af Hagels modstand mod Irak-krigen og er ligeledes modstander af den indvandrerlov som i øjeblikket behandles af kongressen.
Bruning, 38, blev valgt til delstatsparlamentet i 1996 - 27 år gammel - og i 2002 blev han som den yngste nogensinde, valgt som Cornhusker-statens justitsminister.
Chuck Hagel, 60, har endnu ikke annonceret om han stiller op igen, men uanset hvem af de to der vinder nomineringen vil vedkommende være favorit til at vinde statens ene senatsplads.
Den anden indehaves i øvrigt af den populære Demokrat Ben Nelson - der af mange vurderes til at være den mest konservative Demokrat i Senatet.
Senator Chuck Hagel har, som de fleste der følger med i amerikansk politik nok har bemærket, været meget kritisk overfor Præsident Bush og Irak-krigen og for det har han faktisk tiltrukket sig masser af positiv opmærksomhed. Men hjemme i Nebraska har reaktionerne været ganske anderledes - og det har nu fået statens republikanske justitsminister Jon Bruning til at udfordre Chuck Hagel der er på valg til næste november.
Kampagnen vil officielt blive skudt i gang på torsdag ved en event i delstatsparlamentsbygningen i delstatshovedstaden Lincoln. Bruning har været en højlydt kritiker af Hagels modstand mod Irak-krigen og er ligeledes modstander af den indvandrerlov som i øjeblikket behandles af kongressen.
Bruning, 38, blev valgt til delstatsparlamentet i 1996 - 27 år gammel - og i 2002 blev han som den yngste nogensinde, valgt som Cornhusker-statens justitsminister.
Chuck Hagel, 60, har endnu ikke annonceret om han stiller op igen, men uanset hvem af de to der vinder nomineringen vil vedkommende være favorit til at vinde statens ene senatsplads.
Den anden indehaves i øvrigt af den populære Demokrat Ben Nelson - der af mange vurderes til at være den mest konservative Demokrat i Senatet.
11.1.07
Republikanske senatorer siger nej til Bush's nye Irak-politik
Præsident George W. Bush har ikke formået at overbevise sine egne partifæller om, at hans nye Irak-strategi er den rigtige.
- Jeg kan ikke støtte at sende flere soldater til Bagdad, sagde den republikanske senator Norm Coleman fra Minnesota, på dramatisk vis fra sin stol i Senatet.
Han mener de amerikanske soldater er skydeskiver for begge sider i borgerkrigen i Irak.
Norm Coleman er, sammen med partifællerne Wayne Allard fra Colorado og John Sununu fra New Hampshire, øverst på demokraternes liste over kandidater der er mulige at slå ved valget i 2008. I Minnesota fik den demokratiske senatskandidat Amy Klobuchar 58 % af stemmerne mod republikaneren Mark Kennedys 38 %, ved valget i november. Norm Coleman er derfor nødt til at tage afstand fra den upopulære optrapning, hvis han vil gøre sig nogen forhåbninger om at blive genvalgt.
Præsident Bush erkendte i en tv-tale onsdag aften åbent, at den amerikanske strategi i Irak er slået fejl.
I sin tale i nat om den nye amerikanske kurs i Irak sagde præsidenten, at han er parat til at sende ekstra styrker til Irak - i alt mere end 20.000 mand. Han vil også bidrage med flere penge til genopbygningen, men han understregede, at han også forventer, at irakerne nu selv gør en indsats for at bekæmpe de sekteriske militser.
Et nederlag i Irak vil være katestrofalt, sagde præsidenten.
Den tale fik en hård medfart og senator Chuck Hagel fra Nebraska sammenlignede præsidentens forslag, med den krig han selv som ung mand havde deltaget i.
- Jeg mener, at den tale som blev holdt i aftes af præsidenten, repræsenterer den farligste udenrigspolitiske fejltagelse siden Vietnam, hvis den føres ud i livet, sagde altså Chuck Hagel.
Sidste chance
Overraskende meddelte den konservative republikanske senator Sam Brownback fra Kansas at han heller ikke kunne stå bag Bush's forslag . Og allerede i timerne op til aftenens tale meddelte hele syv republikanske senatorer, at de ikke kan støtte at sende en ny bølge af soldater til Irak.
Den nye republikanske leder i Senatet, Mitch McConnell fra Kentucky, støtter ganske vist præsidentens plan, men han tilføjer den konklusion, som George W. Bush ikke selv kunne få sig selv til at udtale:
- Det er sidste chance for at se, om vi kan sikre Bagdad, siger han.
- Præsidenten har gjort det klart for den irakiske premierminister, at hvis han ikke lever op til løfterne om slå ned på militserne, så rejser vi hjem, understreger Mitch McConnell.
Kilde: Danmarks Radio
Kilde2: Berlingske Tidende
- Jeg kan ikke støtte at sende flere soldater til Bagdad, sagde den republikanske senator Norm Coleman fra Minnesota, på dramatisk vis fra sin stol i Senatet.
Han mener de amerikanske soldater er skydeskiver for begge sider i borgerkrigen i Irak.
Norm Coleman er, sammen med partifællerne Wayne Allard fra Colorado og John Sununu fra New Hampshire, øverst på demokraternes liste over kandidater der er mulige at slå ved valget i 2008. I Minnesota fik den demokratiske senatskandidat Amy Klobuchar 58 % af stemmerne mod republikaneren Mark Kennedys 38 %, ved valget i november. Norm Coleman er derfor nødt til at tage afstand fra den upopulære optrapning, hvis han vil gøre sig nogen forhåbninger om at blive genvalgt.
Præsident Bush erkendte i en tv-tale onsdag aften åbent, at den amerikanske strategi i Irak er slået fejl.
I sin tale i nat om den nye amerikanske kurs i Irak sagde præsidenten, at han er parat til at sende ekstra styrker til Irak - i alt mere end 20.000 mand. Han vil også bidrage med flere penge til genopbygningen, men han understregede, at han også forventer, at irakerne nu selv gør en indsats for at bekæmpe de sekteriske militser.
Et nederlag i Irak vil være katestrofalt, sagde præsidenten.
Den tale fik en hård medfart og senator Chuck Hagel fra Nebraska sammenlignede præsidentens forslag, med den krig han selv som ung mand havde deltaget i.
- Jeg mener, at den tale som blev holdt i aftes af præsidenten, repræsenterer den farligste udenrigspolitiske fejltagelse siden Vietnam, hvis den føres ud i livet, sagde altså Chuck Hagel.
Sidste chance
Overraskende meddelte den konservative republikanske senator Sam Brownback fra Kansas at han heller ikke kunne stå bag Bush's forslag . Og allerede i timerne op til aftenens tale meddelte hele syv republikanske senatorer, at de ikke kan støtte at sende en ny bølge af soldater til Irak.
Den nye republikanske leder i Senatet, Mitch McConnell fra Kentucky, støtter ganske vist præsidentens plan, men han tilføjer den konklusion, som George W. Bush ikke selv kunne få sig selv til at udtale:
- Det er sidste chance for at se, om vi kan sikre Bagdad, siger han.
- Præsidenten har gjort det klart for den irakiske premierminister, at hvis han ikke lever op til løfterne om slå ned på militserne, så rejser vi hjem, understreger Mitch McConnell.
Kilde: Danmarks Radio
Kilde2: Berlingske Tidende
30.12.06
Endnu en republikaner overvejer stop
Senator Chuck Hagel (R-Neb.) der ofte bliver sammenlignet med John McCain, fordi de begge har en militærfortid og de seneste seks år ofte har været uenige med Det Hvide Hus.Chuck Hagel har ligesom McCain haft præsidentambitioner, men hvis man skal tro på en lokal blog der følger Nebraska-politics skulle Hagel både springe præsidentvalget over OG være klar til at stoppe i senatet når hans periode stopper i 2008.
Men der er naturligvis tale om et rygte og hverken Hagel eller nogen fra hans kontor har noget at sige.
Chuck Hagel, 60, blev valgt til senatet i 1996 da han slog Nebraskas daværende guvernør Ben Nelson (D) med og i 2002 blev han genvalgt med 83 % af stemmerne.
25.1.06
Højesteret: Alito blev indstillet af udvalg
Med stemmerne 10-8 i senatets retsudvalg blev dommer Samuel Alito indstillet til at blive godkendt som højesteretsdommer. Stemmerne blev afgivet "along partylines" og det betød at alle Republikanerne stemte for og alle Demokraterne stemte imod.
Den konservative demokratiske senator Ben Nelson (Neb.) har allerede på forhånd erklæret at han mener at Alito er kvalificeret til højesteret og der er ingen af de republikanske medlemmer der endnu har meldt sig som modstandere (men fem har endnu ikke besluttet sig, de fem er Alexander (Tenn.), Stevens (Alaska), Collins og Snowe (begge Maine) og Chafee (R.I.)). Det giver et flertal på 51 stemmer.
Hos Demokraterne har den konservaive sen. Max Baucus (Mont.) besluttet sig at stemme imod, men der mangler endnu udmeldinger for en række moderate/konservative demokrater bl.a. Mary Landrieu (Louis.).
Onsdag begynder så den endelige debat om Alito skal i Højesteret og det virker som at ledende Demokrater har set nederlaget i øjnene. Sen. Dianne Feinstein (D-Calif.) regnede ikke med at man ville gøre brug af Senatets særlige opstruktionsregel - The Filibuster - der gør det muligt at tale og tale og tale og dermed udsætte en afsteming i det uendelige.
P.S. Alito der er fra New Jersey er en stor fan af Bruce Springsteen og må derfor betegnes som mere end almindeligt godt kvalificeret til et hvilket som helst embede (om det så sikrer ham de to stemmer fra Jersey er nok mere tvivlsomt).
Den konservative demokratiske senator Ben Nelson (Neb.) har allerede på forhånd erklæret at han mener at Alito er kvalificeret til højesteret og der er ingen af de republikanske medlemmer der endnu har meldt sig som modstandere (men fem har endnu ikke besluttet sig, de fem er Alexander (Tenn.), Stevens (Alaska), Collins og Snowe (begge Maine) og Chafee (R.I.)). Det giver et flertal på 51 stemmer.
Hos Demokraterne har den konservaive sen. Max Baucus (Mont.) besluttet sig at stemme imod, men der mangler endnu udmeldinger for en række moderate/konservative demokrater bl.a. Mary Landrieu (Louis.).
Onsdag begynder så den endelige debat om Alito skal i Højesteret og det virker som at ledende Demokrater har set nederlaget i øjnene. Sen. Dianne Feinstein (D-Calif.) regnede ikke med at man ville gøre brug af Senatets særlige opstruktionsregel - The Filibuster - der gør det muligt at tale og tale og tale og dermed udsætte en afsteming i det uendelige.
P.S. Alito der er fra New Jersey er en stor fan af Bruce Springsteen og må derfor betegnes som mere end almindeligt godt kvalificeret til et hvilket som helst embede (om det så sikrer ham de to stemmer fra Jersey er nok mere tvivlsomt).
Abonner på:
Opslag (Atom)
