LA: Endnu en republikaner forlader kongressen

Kongresmedlem Richard H. Baker (R-LA) træder tilbage som kongresmedlem for at blive direktør for brancheorganisationen for de såkaldte Hedge Funds (investeringsforeninger), den samme industri som han gennem de sidste mange år har reguleret som medlem af Financial Service Committee.

Baker, 59, blev første gang valgt til Repræsentanternes Hus tilbage i 1986 og er i gang med sin 11. periode. Han er Republikanernes nummer to i Financial Service Committee (efter Alabamas Spencer Bachus) og har været formand for den sub-committee som dækkede aktiehandel og forsikringsvirksomhed.

Baker forventes at forlade kongressen i starten af februar måned.

Baker var udsat for en del (fortjent) kritik, da han efter orkanen fortalte en gruppe lobbyister: ""We finally cleaned up public housing in New Orleans. We couldn't do it, but God did.".

En afløser for Baker i Louisianas 6. distrikt skal nu findes ved et suppleringsvalg som vil blive afholdt engang senere i foråret. Det 6. distrikt, der dækker delstatshovedstaden Baton Rouge, er et forholdsvis konservativt distrikt.

Bakers beslutning kommer i kølvandet på at kongresmedlem Jim McCrery, en veteran også i sin 10. periode og republikanernes førstemand i den magtfulde Ways and Means Committee, i sidste måned annoncerede at han stoppe til november.

Louisianas delegation i kongressen har også lige måtte sige farvel til Bobby Jindal der er blevet guvernør og det demokratiske kongresmedlem William Jeffersons politiske karriere har været ganske død siden FBI fandt bunkevis af dollars i hans kummefryser.

Det er kun tre år siden at senator John Breaux og kongresmedlem Billt Tauzin stoppede efter sammenlagt 57 års ”service” i kongressen.

Alt i alt mister fattige Louisiana omkring 100 års værdifuld anciennitet på ganske kort tid (Ikke et dårligt argument for senator Mary Landrieu når hun skal overbevise vælgerne om at sende hende tilbage til en tredje periode…) og de fleste eksperter regner også med at staten minimum mister et kongresmedlem når befolkningstallet skal gøres op i 2010.

Herfra og frem til Super Tuesday 2 – The Republican Showdown

Her er så del to af min gennemgang af primærvalgene frem til den meget uoverskuelige Super Tuesday når halvdelen af USA skal til stemmeurnerne (eller stemmecomputerne).

Helt overordnet er der flere datoer i den republikanske kalender og det betyder, at et eventuelt momentum kan sende en enkelt kandidat ind til Super Tuesday med en status af uundgåelig kandidat. Hvis det ikke sker og man i stedet har tre-fire kandidater, McCain, Romney, Huckabee og Giuliani der alle sammen får gode resultater Super Tuesday så er der måske ingen afgørelse før engang i marts. Umiddelbart tror jeg dog ikke helt selv på det scenario.

I rækkefølge kører det republikanske show igennem Michigan, Nevada, South Carolina, Louisiana, Florida og Maine inden 5. februar.

Michigan. 15. januar. Primærvalg. 30 delegerede.

Det er faktisk svært at forestille sig, men Republikanerne har faktisk fine traditioner i en stat der ellers er kendt for sine stærke fagforeninger omkring bilfabrikkerne og en stor portion minoriteter, bl.a. mange sorte og - efter amerikanske forhold -mange muslimer.

Uden for Detroit minder vælgerne dog mere om i Iowa og det er i høj grad dem der vil deltage i det republikanske primærvalg. Der er en on-going kamp mellem de mere moderate republikanere i Detroits velhavende forstæder og mere evangelisk inspirerede Republikanere i småbyerne.

Mitt Romney var fra starten udset til at være favorit i den stat hvor han er født og vokset op og var hans fader, George Romney, var guvernør tilbage i tresserne. John McCain kan til gengæld huske tilbage til primærvalgene i 2000 hvor han vandt over George Bush. Den dårlige økonomi og udflytningen af industriarbejdspladser er et helt afgørende tema for en stat der har oplevet negativ befolkningsvækst siden starten af 90’erne. Et tema som også burde være en fordel for Mike Huckabee og hans økonomiske populisme.

Michigan er en god stat at vinde fordi den kører med en form for ”Winner Takes It All”-princip. Omkring 22 af de delegerede er WTA og kun de resterende otte fordeles efter proportion (sådan som jeg læser reglerne).

Nevada. 19. januar. Caucus. 34 delegerede.

Nevada har siden 60’erne ikke oplevet en befolkningsvækst på under 50 % på et tiår og staten har i dag 2,5 millioner indbyggere og kan i 2012 se frem til at udvide deres nuværende delegation i Repræsentanternes Hus fra 3 til 5. Staten har i mange år været en swing state med et lille tilt mod Republikanerne, men den ændrede demografi er langsomt ved at ændre på det faktum.

Fra Wikipedia: ”Due to the tremendous growth of Las Vegas in recent years, there is a noticeable divide between politics of northern and southern Nevada. … Most people outside the state are not familiar with this rivalry. According to official statistics, party registration numbers show that 38.9% of voters are registered Republicans, with 40.4% being Democrats and 19.8% of voters being Independents.”

Med 12 % a statens indbyggere der er mormoner og et republikansk vælgerkorps der ligner det (eller kan sammenlignes med det) i Wyoming er Mitt Romney umiddelbart favorit, men der kan sættes spørgsmålstegn ved om hans momentum er ved at rende ud. Giuliani har i de fleste målinger op til Iowa-afstemningen været langt, langt foran, men det har han jo ikke rigtigt kunne bruge til noget når stemmerne skulle tælles op. McCain fra nabostaten Arizona har ikke rigtigt været regnet som en spiller og han har ikke tilbragt ret meget tid i Nevada, i stedet har han ligesom Fred Thompson og Huckabee fokuseret på South Carolina der stemmer samme dag.

Senator John Ensign (R-NV) der er formand for NRSC – den republikanske senatsvalgkampskomité – har ind til videre holdt sig fra, at støtte en enkelt kandidat. Guvernør Gibbons er mormon, men har heller ikke meldt noget ud officielt. Rudy Giuliani er derfor den eneste Republikaner der har fået en endorsement fra Nevada, fra kongresmedlem Jon Porter.

South Carolina. 19. februar. Primærvalg. 24 delegerede.

Med sit ”First in the south”-primærvalg er South Carolina efterhånden blevet en institution i amerikansk politik og statens betydning for hvem der bliver kandidat i sidste ende er svær at overse. Bare spørg John McCain der i 2000 effektivt blev stoppet af Bush-kampagnen efter en meget hård valgkamp, hvor han bl.a. blev beskyldt for at være far til et uægte barn. Nok var det hårdt, men Bush havde også en klar fordel af at være den eneste seriøse modkandidat til McCain. Denne gang bliver de konservative, religiøse stemmer splittet mellem tre kandidater (Thompson, Huckabee og Romney).

South Carolina er den mest konservative, religiøse stat af dem der er på kalenderen inden Super Tuesday og udfaldet her kan meget vel være meget afgørende for hvordan resten af primærvalgene forløber. Ikke mindst for Fred Thompson der nu sætter alle ressourcer til for at få et afgørende gennembrud i stemmelokalerne. Alt andet end en sejr til Thompson i South Carolina og så er han ude. Det er også en afgørende test for Huckabee, men han kan godt nøjes med en sekundær placering, men så er valget ugen efter i Louisiana ”make or break” for den tidligere Arkansas-guvernør.

Meningsmålingerne viser at McCain er favorit, men en stor del af vælgerne, omkring 20 %, har stadigvæk ikke besluttet sig.

De politiske ledere i staten har heller ikke kunne enes om at bakke op om en enkelt kandidat. Senator Lindsay Graham er en af McCains stærkeste støtte, den anden senator, Jim DeMint, støtter Romney. Kongresmedlem Gresham Barrett støtter Thompson og kongresmedlem Bob Inglis støtter Huckabee. Den populære guvernør Mark Sanford, der flere steder bliver nævnt som potentiel vicepræsidentkandidat har ikke taget stilling.

Louisiana. 22. januar. Caucus. 47 delegerede.

Det er også første gang at Louisiana har rykket deres caucus så langt frem i kalenderen og der er ikke lavet mange målinger og ikke så meget historisk materiale til at lave en analyse. Orkanen har naturligvis gjort det endnu mere umuligt at sige hvordan det ser ud og mon ikke statens response på orkanen kan gå hen og blive et tema i valgkampen.

30 % af statens indbyggere er sorte, men de dukker nok ikke op i store tal til de republikanske partiafstemninger. Der er en stor portion vælgere med franske aner, der er katolikker og det burde alt andet lige være en lille fordel for en Giuliani.

Det er en af de ti fattigste stater (#41) i USA og det taler til Huckabees fordel, hans fortid som guvernør i Arkansas bør også give ham en lille fordel i den nordlige del af staten der grænser op til netop Arkansas.

Romney har to congressional endorsements fra Rep. Jim McCrery og Rep. Rodney Alexander. Rudy Giuliani har to fra senator David Vitter og Rep. Charles Boustany. Den nyvalgte – men ikke tiltrådte – guvernør Bobby Jindal har ikke kastet sin kærlighed på en kandidat endnu.

Florida. 29. januar. Primærvalg. 57 delegerede.

De politiske ledere i Florida havde nok ret da de valgte at tage straffen for at tyvstarte og få skåret halvdelen af deres delegerede. Det ser nemlig ud til at Florida kan afgøre hvem der skal sendes med en katapult af momentum ind til Super Tuesday. På forhånd satser Rudy Giuliani alle sine penge og ressourcer på et godt resultat (læs: en sejr) og hvis det mislykkedes er han færdig. Inden Iowa lå han foran i meningsmålingerne, men det ser ud som om at Huckabee efter sin sejr er kommet i søgelyset og har været over 25 % i nogle målinger. McCain ligger stabilt lige under 20 %.

På endorsementssiden er det forholdsvis åbent: Fire til McCain, Tre til Romney, To til Thompson og en enkelt til Duncan Hunter. Ser man på navnene på dem der støtter, har McCain godt tag i den latinamerikanske delegation.

Floridas republikanske guvernør Charlie Crist er desuden en af McCains gode venner, men han har ikke meldt ud officielt - endnu.

Maine. 1. februar. Caucus. 21 delegerede.

En stat der i befolkningssammensætning minder om New Hampshire. McCain vandt her i 2000 og det tror jeg sgu' at han gør igen.

McCain har støtten fra statens to, meget moderate og meget populære, republikanske senatorer Susan Collins og Olympia Snowe.

John Breaux ikke guvernørkandidat

Tidligere Senator John Breaux (D-LA) siger til avisen New Orleans Times-Picayune, at han ikke vil være kandidat til guvernørposten i år.

Breaux annoncerede sin beslutning kort efter, at delstatens justitsminister Charles Foti (D) havde afslået at komme med en afgørelse om Breaux opfyldte statens bopælspligt i forbindelse med valg. Som jeg tidligere har skrevet så er John Breaux bosat i Maryland.

Det Republikanske Kongresmedlem Bobby Jindal er nu storfavorit til at vinde valget i november. Hvis han vinder bliver han den første amerikaner med indiske rødder der bliver guvernør.

Kilde: New Orleans Times-Picayune

Louisiana-senator blokerer for udnævnelse af chef for Ingeniørkorpset

Senator Mary Landrieu (D-Louis.) fortæller at hun har blokeret udnævnelsen af en ny chef for Hærens Ingeniørkorps, så der kan komme en ordentlig debat om kandidatens rolle i genopbygningen af New Orleans efter Orkanen Katrina.

Korpset har været udsat for stærk kritik for at have installeret vandpumper der ikke virkede. Senator Landrieu vil have statens revisorer til at undersøge om der har været fusk med i købene af de dårlige vandpumper. HUn vil også vide hvilken fare New Orleans befinder sig i og hvad Ingeniørkorpset havde forestillet sig da de indstallerede pumperne.

Som svar på kritikken siger Ingeniørkorpset at lidt pumpekapacitet er bedre end ingen og at selv om de er blevet indstalleret kan man sagtens fikse dem.

Senator Landrieu sagde at den blokering hun havde lavet på nomineringen af Generalløjtnant Robert Van Antwerp ikke er et angreb på hans kvalifikationer, men hun vil have at vide om han vil være en partner i genopbygningen eller "an agent of a failed status quo".

Senator Landrieu (Udtales: LAN'-droo), 51, har været under hård kritik siden orkankatastrofen, fordi hun på TV talte i lidt for positive vendinger om redningsarbejdet, hvilket fik CNNs ellers meget professionelle rapporter Anderson Cooper til at gå mere eller mindre amok. Hun har siden brugt en hver lejlighed til at kritiserer Bush, FEMA eller som nu Hærens Ingeniørkorps for deres manglende evner.

Hun er på valg igen i 2008 og er ramt af at mange af hendes kernevælgere er spredt i lejre ud over hele Gulf Coast-regionen. Desuden er hun et hadeobjekt for mange på Demokraternes venstrefløj der synes hun er alt, alt for konservativ.

Republikanerne har endnu ikke nogen foretrukken kandidat, men der tales om enten en rematch af 2002-opgøret med Suzanne Terrell Haik fra N'Awlins eller at Kongresmedlem Richard Baker fra Baton Rouge måske vil stille op.

Kilde: Associated Press

Louisianas guvernør stiller ikke op

Den demokratiske Guvernør Kathleen Babineux Blanco fra Louisiana har bedt de lokale tv-stationer om tv-tid en gang i nat. Der er ikke kommet nogen officiel meddelelse om hvad hun skal tale til borgerne om, men rygterne på vandrørene fortæller at Guvernør Blanco vil informere om at hun ikke genopstiller til november.

Der med er der åbent for at tidligere Senator John Breaux flytter hjem fra Maryland og bliver Demokraternes kandidat. Han har tidligere sagt at han ikke ville stille op mod Kathleen Blanco, fordi de to var vennner - men den forhindring ser nu ud til at være fjernet.

Republikanerne er ikke begejstret ved tanken om at John Breaux stiller op, selv om han ikke en gang er erklæret kandidat har de kørt negative reklamer mod ham.

Dermed ser det også ud til at det er slut med Kathleen Blancos politiske karriere, der har varet i 24 år. Hun blev valgt til delstatsparlamentet i 1983, seks år som Public Service Commissioner fra '89-'98 og otte år som viceguvernør, inden hun i 2004 blev guvernør.

Senator Vitter støtter Rudy

Rudy Giulianis kampagne kunne i dag annoncere at Senator David Vitter (R-LA) vil blive formand for Giulianis kampagneorganisation i Syden.

- Rudy Giuliani has the strong, unwavering leadership and sound judgment we need in this time of war and terrorist threat. His performance under the extreme pressure of September 11th proves he is the determined leader our country needs to face today’s challenges head-on, sagde David Vitter, da han erklærdede sin støtte til den tidligere New York-borgmester

- I believe the Republican Party needs to always be the party of free market economics and reform. Rudy implemented those principles as Mayor of New York by cutting taxes 23 times, making government more efficient and moving welfare recipients into jobs. It’s exactly the kind of conservative reform the federal government needs, konkluderede Vitter.

David Vitter er den første senator der officielt støtter Rudy Giuliani.

En lobbyist taler ud: Når de ikke længere kalder dig "senator"

Artikel af tidligere Senator John Breaux fra Louisiana, fra The Hill

"For nogle der har haft det privilegium at sidde i den amerikanske kongres, som jeg gjorde i 32 år i både Repræsentanternes Hus og Senatet, kan det at vænne sig til livet udenfor gå rimelig nemt og glat, for andre er det så slemt at de på et tidspunkt overvejer om de skal stille op igen. Jeg er gald for at være i den første kategori.

Men jeg har også haft mine momenter, som da jeg skulle have mit første kørekort udenfor Louisiana og en kvinde på motorkontoret rev mit gamle Louisiana-kort i hundrede små stykker, hvor jeg indigneret sagde:

- Det kan du ikke gøre, jeg vil beholde mit Louisiana-kørekort, jeg er Senator John Breaux", hvorefter hun kigger på mig og svarer: "Ikke længere."

Nu arbejder jeg i et top advokatfirma, der er specialiseret i public policy. Nogle omtaler mit nye arbejde som om det er pesten: "Han er en ... uhhh ... lobbyist!".

Jeg har sandelig respekt for tidligere medlemmer af kongressen og tidligere staffers på Capitol Hill, der vælger ikke at gå ind i lobbyistbranchen. Men når man har brugt 32 år som jurist med at arbejde med lovgivning, føler jeg at det er legitimt at have en ny karriere hvor jeg stadigvæk arbejder med lovgivning, jeg hjælpe private, virksomheder og organisationer med at forstå processen bedre, at gøre deres argumenter og synspunkter bedre og endelig at fortælle folk ærligt hvad de kan forvente sig, hvilket ind imellem betyder at fortælle folk at det de ønsker ikke kan lade sig gøre.

Jeg kan ikke blive kok

Når alt kommer til alt, når man i mange årtier har arbejdet med lovgivning i kongressen, kan jeg ikke få et job som kok, mekaniker, ingeniør eller meget andet. Det her er hvad jeg kan og det er min karriere, og jeg tror at dem der har valgt at arbejde med public policy repræsenterer legitime interesser, har valgt en ærlig og respektabel karriere.

Min anden karriere som lobbyist har givet mig muligheden for at opleve hvordan det er på den anden side - at være den der taler med et kongresmedlem eller senator, at spørge om hans eller hendes tid og overvejelser på et eller andet emne. Det har været en "eye-opening" oplevelse, for at sige det mildt. Efter nu at have været på begge sider, prøver jeg at fokusere på hvad der er virkelig vigtigt når jeg træder ind på et kongresmedlems kontor.

Jeg kan huske en oplevelse jeg havde da jeg var et ungt (28 år) kongresmedlem. Der kommer en virksomhedsleder ind for et stor firma i søfartsindustrien, sammen med adskillige advokater, for at "lobby'e" mig om et emne, der havde hans interesse og bekymring. Efter flere minutter hvor han har kigget direkte på mig og fortalt om sine problemer, spørger han - til sine advokaters store bestyrtelse: "Hvornår tror du kongresmedlemmet kommer?"

Det var helt sikkert at han havde betalt sine advokater en masse penge for, at fortælle ham HVORDAN han skulle præsentere sin sag for kongressen og de havde ikke gidet at fortælle ham HVEM kongresmedlemmet var.

Gode råd til unge lobbyister

Jeg bliver ofte forbløffet over hvor meget tid og kræfter der bliver brugt i forretningsverden på at "forberede holdet" inden de skal ind og lave lobbyarbejde. Detaljer så som hvem der skal sidde hvor, hvem der taler først, hvem der svarer på kongresmedlemmets spørgsmål og hvem der kommer med afslutningstalen.

Mit bedste råd er at være reel, det er ikke Kongen af England eller Paven du skal møde. Du skal mødes med en person, så først og fremmest - kend dit emne. I hvert fald bedre end kongresmedlemmet du skal mødes med.

For det andet, erkend at alle emner har mindst et andet synspunkt som kongresmedlemmet er blevet gjort opmærksom på af sine staffere. Du er ikke den eneste med et svar eller løsning. Prøv at foregribe situationen ved at besvare de mest åbenlyse modsynspunkter.

For det tredje, prøv at pointere hvordan det du forslår er i linje med hvad kongresmedlemmet tidligere har lavet. Det er et godt argument, hvis vedkommendes stat eller distrikt kan tjene på en eller anden måde ved at støtte dit synspunkt.

Sidst men ikke mindst (den tager vi sku' på engelsk): Make sure you recognize the member you’re talking to. He or she has spent a lot of time, effort and money so that people will consider his or her face a familiar one! It is the greatest democracy in the world; don’t fear it, learn to love it.""

Demokraten John B. Breaux er seniorrådgiver hos Patton Boggs LLP. Han var senator fra 1987 til 2005 og medlem af Repræsentanternes Hus fra 1972 til 1987. Han er i øjeblikket på tale som eventuel guvernørkandidat i Louisiana.

John Breaux kan gøre comeback

Louisianas demokratiske guvernør Kathleen Babineux Blanco er i store problemer inden efterårets valg i The Bayou State. Det åbner op for et comeback til en af statens mere populære politikere - Blancos partifælle John Breaux. Breaux er tidligere kongresmedlem (1972-87) og senator (87-05) og kan måske være den bedste chance hvis demokraterne skal holde liv i håbet om at forsvare posten.

En lokal politisk journalist skriver at Breaux skulle være "meget interesseret" - men kun hvis Blanco trækker sig frivilligt. Skulle Breaux sige nej, nævnes kongresmedlem Charlie Melancon som en mulig kandidat.

Repubublikanerne stiller med det populære kongresmedlem Bobby Jindal der er storfavorit hvis Blanco bliver i valgkampen.

John Breaux (udtales: Bråvh) bliver i øvrigt 63 år den 1. marts.

Republikansk kongresmedlem vil være guvernør

Det kom ikke som den store overraskelse at kongresmedlem Bobby Jindal fra Louisiana, manddag annoncerede at han var klar til en gentagelse af guvernørvalgkampen fra 2003 mellem ham og den siddende guvernør, demokraten Kathleen Babineux Blanco, i staten der for halvandet år siden blev raseret af orkanerne Katrina og Rita.

- Vores stat, vores fællesskab og vores familer har været igennem nogle meget hårde tider. Der er klart en sult efter en anden måde at lede på, skrev Bobby Jindal, der repræsenterer et kongresdistrikt i udkanten af New Orleans, i et brev til sine støtter.

Men selv om det er en rematch af valget i 2003 er der mange ting der har ændret sig i Louisiana. Bobby Jindal var dengang en ukendt Assistant Secretary for Planning and Evaluation i sundhedsministeriet i Washington D.C.. Kathleen Babineux Blanco var en ganske vellidt viceguvernør. På trods af det vandt Jindal første valgrunde med 33 % af stemmerne foran Blanco og i 2. runde tabte han med kun fire procent.

- Jeg vil undgå D.C.-style politik med mudderkastning og istedet fokusere på at løse de problemer som vores stat har, sagde Jindal.

En uafhængig meningsmåling vidste for nylig at Jindal fører over Blanco med mere en 20 %. Guvernørens popularitet brød sammen som digerne i sommeren 20005, hvor Blanco vidste alt andet end køligt overblik i krisesituationen.

Jindal, der er kongressens eneste medlem med indiske rødder (opvokset som hindu men konverterede til katolicismen i High School), har fået opbygget sig et imponerende CV på trods af at han kun er 35. Han er uddannet på det prestigefyldte Brown University i Rhode Island og var Rhodes Scholar på universitet i Oxford.

Han var kun i midten af 20'erne da den daværende guvernør Mike Foster udpegede ham som chef for sundhedsvæsnet i staten og i 2001 blev han af præsident Bush hentet til Washington D.C.

Den demokratiske bølge i november ramte overhovedet ikke Jindal. Han blev genvalgt til sin anden periode i kongressen med 88 % af stemmerne, i kamp med to demokrater og en liberalist.

Louisianas valglov betyder at alle kandidater, uanset parti, bliver stillet op på een stemmeseddel og at hvis een får mere end 50 % af stemmerne, så er vedkommende valgt. Hvis ingen får 50 % mødes de to der har fået flest stemmer - uanset partifarve. Det betyder altså at man sagtens kan have et valg mellem to demokrater, to republikanere osv.

Kilde: NY Times

Unge amerikanere myrder løs på hinanden

Mange amerikanske storbyer oplever, at antallet af mord og overfald stiger. Årsagen er bander, store mængder narkotika og mange illegale våben - samt en tendens til, at unge vil sætte sig i respekt med våben.

I New York var der indtil 24. december registreret 579 mord i år. Det er 40 flere end i fjor, da 539 mord var det laveste antal i 40 år. I Chicago var der registreret 3,3 % flere mord end året før og i San Francisco-forstaden Oakland har haft 148 mord i år, det er næsten 60 % flere end sidste år og det højeste antal i mere end ti år.

I Philadelphia har borgmester John Street forsøgt at tale de unge mennesker til ro med en tv-tale hvor han sagde: "Lay down your weapons. Do it now. Choose education over violence."
Jeg tvivler dog på effekten af den slags.

Der er også enkelte steder hvor man kan melde om faldende drabstal, i Los Angeles kan man glæde sig over at kunnet have registrere et fald til 464 og i New Orleans var der begået 50 mord færre end sidste år, men det skyldes jo nok at byen det meste af året har været tom.

Stigningen i antallet af mord og overfald forklares med de mange bander, store mængder narkotika og masser af illegale våben i omløb. Samtidig er der en tendens til, at de unge oftere og hurtigere trækker en pistol eller en kniv for at skabe respekt.

De mange mord får jo tabstallene fra Irak til at blegne og det kunne være at politikerne i Washington skulle tage sig sammen og gøre noget ved alt den meningsløse vold.

Kilde: Jyllandsposten
Kilde2: Beliot (Wisconsin) Daily News

Mens vi venter på The Big One

Der er kun to guvernørvalg i 2007 som kan bruges som afledning eller surrogat mens vi tæller dagene ned til partiafstemingen i Iowa og det efterfølgende præsidentvalg i 2008. De to stater er Kentucky og Louisiana hvor to guvernører (en fra hvert parti) begge er i nærmest uoverskuelige problemer.

Kentucky
Guvernør Ernie Fletcher (R) har nærmest fra starten været skandaleramt på grund af ret heftige beskyldninger om ansættelser i hans administration der ikke er foregået helt efter bogen og hans approval rating stinker. Republikanerne forsøger naturligvis at få ham til at trække sig som kandidat eller at skubbe ham ud i et primærvalg, men ind til videre fastholder Fletcher sin uskyld - og hvis han bliver genopstillet er der rigtig gode muligheder for en Demokratisk sejr.

Problemet for Demokraterne er at de endnu ikke har een kandidat fordi alle har lugtet blod og i øjeblikket er der mere end 10 mere eller mindre seriøse navne i spil, partiledelsen ønsker at alle tosserne skynder at trække sig og så lader den populære justitsminister Greg Stumbo stille op.

Mit gæt: Demokratisk sejr: 53 % - 47 %.

Louisiana
Orkanen Katrina ødelagde meget, men hvor huse kan genopbygges er det nok begrænset hvilke tiltag der kan gøres for at redde guvernør Kathleen Blancos politiske karriere, der sammen med FEMA-direktør Michael "Brownie" Brown var den mest udskældte politiker i hele forløbet. Det ville være synd at sige at hun udtrålede vilje og handlekraft i situationen og det kommer til at koste hende.
Republikanerne stiller nok igen med kongresmedlem Bobby Jindal der var meget tæt på at vinde over Blanco i 2003 og altså denne gang er storfavorit. Der er også nogle andre håbefulde, men det er bare fyld.

Mit gæt: Republikansk sejr: 58 % - 42 %.

Korrupt kongresmedlem genvalgt

Selv om man er korrupt betyder det ikke at vælgerne smider en på porten. I hvert fald ikke hvis man er Kongresmedlem Bill Jefferson (Louis.) der for nylig fik sit hjem undersøgt af FBI der fandt 90.000 $ i kontanter i Jeffersons dybfryser.

Louisianas valgsystem er noget anderledes end resten af USA's og derfor var der stadigvæk eet valg tilbage, nemlig Louisianas 2. distrikt mellem de to demokrater Bill Jefferson og partifællen Karen Carter. Jefferson vandt med 57 % mod Carters 43 %.

Det er i mine øjne dybt problematisk for Demokraterne at de genvælger den dybt korrupte Jefferson, ikke bare fordi det underminerer Nancy Pelosi og kompanis forsøg på at gøre korruption til et republikansk problem, men også et problem for flere af de sorte kongresmedlemmer i Congressional Black Caucus der under hele valgkampen har støttet Jefferson selv om hans modstander, Karen Carter, ikke engang var hvid. Det er bare pinligt.

Læs i øvrigt MyDDs Chris Bowers tanker om valget.

Udfordring til Ray Nagin

Borgmesteren i New Orleans, Ray Nagin (D), får en meget en seriøs udfordring til valget den 22. april. Det er statens viceguvernør Mitch Landrieu (D) der har kastet sig ind i borgmestevalgkampen. Ray Nagins popularitet har været faldende siden dagene efter orkanen Katrina hvor Nagin førte sig frem som Cajun-version af Rudy Giuliani, men efterfølgende har han måtte stå til ansvar for den meget langsomme og nærmest kaotiske genopbygningsproces. Ray Nagin har også fået sagt ting som at orkanen var et tegn fra gud om at han er sur på Amerika.
Mitch Landrieu forventes at annoncere kandidaturet offentligt senere på måneden.

Demokraten Mitch Landrieu har gode kort på hånden. Hans far, Moon Landrieu, var en populær borgmester i The Big Easy fra 1970 til 1978 og var bl.a. ansvarlig for opførelsen af The Superdome (og senere boligminister under Jimmy Carter). Mitch Landrieus søster er senator Mary Landrieu (D-LA). Mitch Landrieu var af mange blevet tippet som en mulig guvernørkandidat næste år i stedet for den nuværedne, Kathleen Blanco (D), hvis politiske karriere blev nærmest lige så hårdt ramt af orkanen som hendes stat.

Før orkanen var alle odds for Ray Nagin, men med store dele af byens sorte befolkning spredt udover det meste af syden, har han mistet en væsentlig gruppe vælgere. Ray Nagin var oprindeligt Republikaner men skiftede til det demokratiske parti for at have en chance for at blive valgt.

Mitch Landrieu (i midten) sammen med søster Mary og præsidentkandidat Kerry.

Kongresmedlem havde cool cash

Korruption er ikke en disciplin som er ekskulsiv for medlemmer af det republikanske parti, men en historie som har været skubbet lidt i baggrunden på grund af sagen med Jack Abramoff har været kongresmedlem Bill Jefferson (D-LA) som sidste år fik ransaget sit hjem og politiet og FBI fandt blandt andet en større portion kontanter i kongresmedlemmets fryser. Det er ventet at Jefferson vil bliver tiltalt for bestikkelse, skatteundragelse og lignende anklager.

William Jennings "Bill" Jefferson har siden 1991 repræsenteret Louisiana 2. kongresdistrikt, og han var den første sorte til at blive valgt til kongressen fra Louisiana sidden afslutningen på "Reconstruction", perioden efter borgerkrigen hvor sydstaterne var sat under administration, og han er emdlem af den magtfulde Ways and Means Committee, der har ansvaret for skattepolitik og desuden finansiere Social Security, Medicare og andre af de tunge budgetposter i den amerikanske finanslov.

Bill Jefferson var demokraternes kandidat til guvernør i the Pelican State i 1999.

Det 2. kongresdistrikt dækker størstedelen af New Orleans samt nogle forstæder øst for byen, et såkaldt "minority-majority district" hvor flertallet af indbyggerne er sorte. Louisiana 2nd er derfor også et meget fattigt distrikt, hårdt ramt af arbejdsløshed, mangel på uddannelses osv.
Distriktet blev hårdt ramt af orkanen Katrina og det er ikke usandsynligt at den efterfølgende genopbygning af byen vil betyde at befolkningssammensætningen vil være ugunstig for demokraterne, det bliver kort sagt hvidere, rigere og andelen af distriktets indbyggere der bor i forstæderne vil stige betragteligt. De fleste regner med at Louisiana vil miste minimum et, højst sandsynlig to kongresmedlemmer ved næste folketælling i 2010, som følge af orkanen.

Kongresmedlem William Jefferson (D-LA) sammen med tidligere præsident William Jefferson Clinton (D-AK).