Bush prøver igen

Muligheden for at fjerne både "VP CoS" Scooter Libby og det mislykkede forsøg med at få Harriet Miers valgt til Højesteret har sikkert speedet op for Det Hvide Hus' beslutning om at nominere Samuel Alito som afløser for Sandra Day O'Connor.

Samuel Alito, 55, er uddannet fra Princeton og Yale Law School og har et resumé der er en højesteretsdommer værdigt. Det meste af karrieren er forgået i New Jersey, krydret med 7 års erfaring fra justitsministeriet i Washington D.C.

Han har siden 1990 været dommer ved den føderale appeldomstol i den 3. retskreds (der dækker Delaware, New Jersey og Pennsylvania).

På pressemødet tidligere i dag kaldte Præsident Bush sin kandidat: "...A man of enormous character. He's scholarly, fair-minded and principled.", men om det nødvendigvis er nok til at overbevise de ondskabsfulde senatorer om Alitos evner kan man jo aldrig vide.

Den republikanske Sen. Orrin Hatch (R-UT) kalder nomineringen et "Home run", mens Sen. Pat Leahy (D-VT), ranking member i retsudvalget, kalder nomineringen for en "unødvendig provokation" og fortsætter at "præsidenten har valgt at belønne en fraktion i sit parti med risiko for at splitte nationen".

Med nomineringen af Alito sender Præsident Bush en undskyldning på størrelse med Tysklands krigsskadeerstatning fra 1. verdenskrig til højrefløjen i sit parti. Alito er en af deres. Men det er også en undskyldning til de moderate kræfter der nok ønskede en konservativ dommer, men først og fremmest nakkede Miers på hendes manglende evner og kompetancer i forfatnigsret.

Nomineringen er en "Trudeau Salute" til demokraterne, de har fået alt det de frygtede og alt hvad der kan krybe og gå af liberale og venstreorienterede grupper har allerede forsværget Alito som fanden selv, der kan derfor ventes et af de mest spændende politiske battles på denne side af midtvejsvalget.

Set fra et demografisk perspektiv er det et tilbageslag for højesteret, Alito bringer ikke noget med ind i højesteret som fremmer en mere repræsentativ højesteret. Han er en hvid, katolsk, heteroseksuel mand og dem er der et par stykker af i forvejen.

Samuel Alito der går under kæle-/øgenavnet Scalito fordi han deler filosofi med dommer Antonin Scalia (et navn som han har fået i starten af 90'erne). Alito og Scalia deler ikke alene filosofi, de er begge født i Trenton, NJ, men i modsætning til Alito har Scalia gået på Harvard.

Nu lovede jeg jo total warfare ved udnævningen af Roberts, peace in our time ved Miers, jeg vælger at sende et communique med "Intet nyt fra vestfronten." (hvilket jo så sikkert ender med at nogen smider The Bomb).

NV: Senator John Ensign har kæmpeforspring

Det kan godt være at Scooter Libby, Harriet Miers og krigen i Irak har været hårde ved Præsident Bushs meningsmålinger, men det betyder ikke at demokraterne kan rende rundt med hænderne over hovedet og forvente sig en storsejr til midtvejsvalgtet om et år.

F.eks. i ørkenstaten Nevada, kendt for kasinoer og bordeller, hvor de lokale demokrater troede de havde gjort sig lidt af et scoop da de fik Jack Carter til at stille op med den nuværende Senator John Ensign. Jack Carter er søn af USAs bedste eks-præsident Jimmy Carter (D-GA) men det har ikke hjulpet ham synderligt, en meningsmåling lavet for avisen Las Vegas Sun (hvor vejrudsigten på dette tidspunkt meget overraskende er: Sunny!) giver Ensign en føring på 59 % mod Carters 25 %, der er dog stadigvæk lidt håb for Carter, hele 61 % af de adspurgte vidste ikke hvem han var (det ville nok hjælpe hvis manden fik sig en hjemmeside).

Senator Ensign er et af de mest konservative medlemmer af senatet og har gentagne gange blevet fremhævet af konservative organisationer som American Conservative Union og National Taxpayers Union for sit arbejde og sine stemmer.

John Ensign, der er dyrlæge, blev valgt til senatet i 2000. Han var kongresmedlem fra 1995-1999 og forsøgte, uden held, at blive valgt til senatet allerede i 1996 hvor han tabte til hans nuværende kollega, den demokratiske minority leader Harry Reid.

Cruising for re-election! - Senator John Ensign (R-NV) er i god form på vej mod midtvejsvalget. Her ses han sammen med Senator John McCain (R-AZ).

FCK: Backe træder tilbage

I den ind til nu ukendte delstat FCK har guvernøren, den meget succesrige Hans Backe (Konservativ), besluttet sig for at træde tilbage, og i hans sted indtræder Ståle Solbakken (Fighter), Solbakken har i tre år fungeret som Guvernør i Hamarkammeraterne, men han har tidligere været et halvt år i FCK hvor han var en central medarbejder for daværende guvernør Roy Hodgson (Konservativ).

Det er ikke den eneste ændring, Secretary of Sports, Niels Christian Holmstrøm (Gadedreng) har efter 8 år på posten besluttet at træde ind i en mere tilbagetrukket rolle som Secretary of State, med ansvar for kontakten til de andre delstater.

Posten som Secretary of Sports overtages af den nuværende Viceguvernør Carsten V. Jensen (The Real Deal), der også har en fortid som staffer for adskillige af statens tidligere guvernører.

Hvem der skal overtage Carsten V. Jensens job som nummer to efter Ståle Solbakken er endnu ikke besluttet, men det mest oplagte bud er de tidligere staffers Peter Nielsen eller Lars Højer. Blandt de mere spekulative bud kunne være lektor ved Københavns Universitet Jens Bangsbo, der er tidligere viceguvernør i Juventus eller den nuværende staffer Peter "32" Møller, der i sin karriere har tilbragt rigtig meget tid på bænken., og der måske har opfanget en del taktiske tips og tricks.

Penge fra himlen

Bare fordi man er død kan man stadigvæk donere penge til politiske partier og kandidater, det viser en undersøgelse fra Center for Public Integrity i Washington D.C. med den noget makabre titel "From Coffins to Coffers" (frit oversat Fra Kisten til Kassen). Det skriver avisen The Oregonian.

Siden 1991 har afdøde borgere doneret mere end 1,3 millioner $ (8 millioner kroner) til politiske partier og kandidater. Ved sidste valg blev der givet omkring 80.000 $ fra afdøde donorer.

Der gælder de samme regler for afdøde som for levende borgere, man må maksimalt give 2100 $ til en kandidat og 26.700 $ til et politisk parti om året.

"Old political contributors never die , they just fade away."

VA & NJ: Demokraterne fører

Med 10 dage tilbage er slaget om guvernørposten i Virginia stadigvæk helt åben, men den seneste meningsmåling fra Rasmussen Reports giver nu, for første gang i over et år, en lille føring til demokraten Tim Kaine overfor hans to modkandidater, republikaneren Jerry Kilgore og den uafhængige Russell Potts, tidligere medlem af statssenatet for republikanerne.

Tim Kaine står i målingen til 46 %, Kilgore til 44 % og Potts til 4 %, der er en fejlmargin på 4,5 % og valget bliver derfor noget af en gyser.

Til gengæld viser de fleste målinger i New Jersey en stabil opbakning til den demokratiske senator Jon Corzine, der har et forspring på omkring 10 % til sin modkandidat, den tidligere borgmester Doug Forrester.

Guvernørkandidat Tim Kaine har fået hjælp af flere fremtrædende demokrater bl.a. Wesley Clark og Michigans guvernør Jennifer Granholm. Her ses han til et møde sammen med U.S. Senator Barack Obama til et rally tidligere på måneden.

Senator Coleman om Miers

Den republikanske Senator Norm Coleman fra Minnesota udsendte denne pressemeddelelse da det blev kendt at Harriet Miers havde trukket sig som kandidat. Det mener jeg er en oplagt mulighed til at bringe et billede af Fru Coleman.

Fru Coleman har i øvrigt sin egen profil på IMDB, Internet Movie Database, og i et forsøg på at booste sin skuespillerkarriere fik hun bl.a. taget nedenstående billede. Det er stor kunst!

Og her er et billede af en glad mand - det er Hr. Coleman.

Mister Speaker...

Der går rygter om at det var fordi Præsident Harry S Truman (D-MO) holdt meget af at drikke whiskysjusser og spille kort med daværende Speaker of the House, Sam Rayburn (D-TX), at speakeren i følge Presidential Succession Act of 1947 blev nummer tre i rækkefølgen til at tage over hvis præsidenten og vicepræsidenten træder tilbage eller afgår ved døden.

Den officielle forklaring blev imidlertid noget med at speakeren er valgt af Repræsentanternes Hus der repræsenterer folket, mens senatorerne repræsenterer de enkelte delstater.

Den nuværende Speaker of the House hedder John Dennis Hastert og han selvom han ofte er blevet forbigået af Kongresmedlem Tom DeLay (R-TX) når kommentatorerne skal udpege det mest magtfulde medlem af det amerikanske underhus skal der ikke være tvivl om at Hastert sagtens kan følge med når det handler om få del i magten og indflydelsen.

Hastert er født i Chicago-forstaden Aurora (den samme by som de to venner Wayne Campbell og Garth Algar kendt fra filmen Waynes World er fra) i 1942 og uddannet fra Wheaton College (Økonomi) og Northern Illinois University (Didaktik) i starten af 60’erne. Hasterts forfædre stammer bl.a. fra Luxembourg.

Efter college fik han job på high school som lærer og ikke mindst træner for bl.a. skolens brydehold. Brydningen har fået Hastert optaget i Brydningens Hall of Fame, så hvis du en dag kommer forbi Stillwater, Oklahoma så kan du se hans byste.

Samme år som Præsident Reagan blev indsat som den frie verdens frelser blev Hastert valgt til delstatsparlamentet i Illinois og seks år senere blev han så valgt til Repræsentanternes Hus for det 14. kongresdistrikt, et område i det nordlige Illinois der bl.a. dækker byen Dixon, som var der Ronald Reagan voksede op og Aurora (statens næststørste by efter Chicago).

Det 14. kongresdistrikt dækker dels nogle konservative Chicago-forstæder som eksempelvis Aurora og nogle mere landlige områder som er lige så konservative, et stensikkert republikanske distrikt. Hastert blev genvalgt sidste gang med 76 % af stemmerne.

Hasterts karriere før han i 1999 bliver valgt til Speaker er alt andet end imponerende, ordinært er nok et meget dækkende ord og skal det være mere positivt, stabil og driftsikker, og det er kun en række tilfældigheder der får den på daværende tidspunkt Deputy Chief Majority Whip (en ledelsespost der rangerer lige over kaffehenter) forfremmet til en nationens mest magtfulde positioner. Daværende Speaker Newt Gingrich (R-GA) besluttede meget pludseligt at gå af (der går rygter om at han fik valget mellem dette og få offentliggjort kreditkortkvitteringer for ludere på forsiden af et mandeblad). Gingrich pegede selv på kongresmedlem Robert Livingstone (R-LA), man han blev afsløret i en udenomsægteskabelig affære der tvang ham til at træde tilbage.

Tilbage stod nu Flertalsleder Dick Armey (R-TX) og Majority Whip Tom DeLay (R-TX), men den første havde kun lige overlevet en kampafstemning om lederskabet med kongresmedlem (og tidligere Wide Receiver for Seattle Seahawks) Steve Largent (R-OK). DeLay blev vurderet til at være kontroversiel og med ham i spidsen frygtede man at republikanerne ville tabe deres flertal ved valget i 2000. Alt andet end kontroversiel var derfor Dennis Hastert og han blev derfor valgt til Speaker.

Som Speaker har han fortsat den nedtonede stil der har bragt ham så langt og han vurderes som en af de mindst profilerede Speakers nogensinde og han har overladt meget af mediernes fokus til ikke mindst førnævnte Tom DeLay, men mens DeLay stjæler overskrifterne skaffer Hastert resulteterne hjem til det 14. distrikt. Blandt andet i den på denne blog flere gange nævnte Highway Bill var Hasterts distrikt et af de steder der fik tildelt flest midler til fine nye vejprojekter.

Hastert ses her sammen med Præsident Bush og Senator Frist.

Hastert er på trods af sin nedtonede profil en god fundraiser og da han ikke behøver bruge penge på at blive genvalgt sender han dermed millioner af dollars hvert år til republikanske kandidater i hele landet. De mange dollars sikrer en ganske loyal opbakning og både republikanske og demokratiske kongresmedlemmer er overbevist om at han bliver genvalgt til posten hvis republikanerne genvinder deres flertal i 2006.

Når Hastert har fri holder han af at se brydekampe, fiske, restaurerer gamle veteranbiler og skære og male ænder i træ (I’m not kidding, fra Hasterts hjemmeside: carving and painting duck decoys).

Miers trak sig

Præsident Bush måtte se et af sine største politiske nederlag i øjnene, da det viste sig at hans kandidat til Højesteret, Harriet Miers, ikke kunne blive godkendt af senatet. Harriet Miers valgte at trække sit kandidatur fordi jun ikke ville være en "byrde" for administrationen. Jeg kan så glæde mig over at jeg ikke havde væddet at fortære et aldrende stykke hovedbeklædning på at hun ville blive nomineret. Nomineringen af Miers virkede umiddelbart som et klogt træk af Bush, hun var blevet forslået af den demokratiske leder i senatet og det virkede utænkeligt at de konservative ikke også ville bakke op. Sådan gik det bare ikke, de konservative var ikke sikker på hvem det var de havde med at gøre og hun viste sig ude af stand til at overbevise de republikanske senatorer om sine kvalifikationer. Hun har været på charmetur på The Capitol, men åbenbart uden held.

Det var flertalsleder Sen. Bill Frist (R-TN) der endegyldigt slog Miers-nomineringen ihjel. Han har i en telefonsamtale med Det Hvide Hus' stabschef Andrew Card fortalt at han ikke var i stand til at levere de nødvendige stemmer der skulle sikre et flertal. Han besluttede sammen med Miers og præsidenten at slaget var tabt og Miers trak sit kandidatur. Den officielle begrundelse var at Det Hvide Hus ikke ville udlevere en række dokumenter der viser hvad Miers har lavet i de knap fem år hun har været i Washington.

Det forventes nu at Bush i løbet af en uges tid eller to indstiller en ny kandidat og mon ikke det bliver en moderat konservativ med en meget solid dommererfaring der kan glide nemmere igennem senatet.

Bush udnævner afløser for Greenspan

Jeg har nu oplevet valget af en ny pave (Benedict XVI), en ny højesteretspræsident (John Roberts) og nu faldt det sidste holdepunkt i en ellers foranderlig verden, formanden for den amerikanske centralbank Alan Greenspan stopper efter 18 år som den person med mest indflydelse på verdensøkonomien.

Hans afløser bliver Ben S. Bernanke, nuværende toprådgiver for Præsident Bush. Bernanke har et imponerende C.V., kandidat fra Harvard, Ph.D. fra Massachusetts Institute of Technology og har undervist på Stanford, Princeton, New York University og London School of Economics. Han har desuden skrevet tre lærebøger om makroøkonomi. Der vil ikke stå tvivl om Bernankes akademiske evner, men han kan anklages for manglende bankerfaring.

Ben Bernanke er ikke ukendt med ledelsen af Federal Reserve (som er centralbankens navn) han var bestyrelsesmedlem (Board of Governors) fra 2002 til 2005. Han forventes at ville fortsætte i samme spor som Greenspan (hvilket kloge økonomer må vurdere om er godt eller skidt), men han har været tilhænger af at banken skal opsætte konkrete mål for inflationsbekæmpelse, noget som Greenspan har været imod.

Den nye nationalbankschef blev født i Augusta, Georgia i 1953, og når han er blevet godkendt af Senatet vil han blive den 14. chef for centralbanken siden institutionens oprettelse i 1913. Ligesom sin forgænger er Bernanke (nærmest selvfølgelig) jøde, S’et i hans mellemnavn står for Shalom.

Det er senatets Banking, Housing and Urban Affairs Committee der skal forestår høringen af Bernanke og både udvalgsformand Richard Shelby (R-AL) og den ledende demokrat Paul Sarbanes (D-MD) virker umiddelbart meget positive over udnævnelsen, men jeg vil ikke længere forsøge at forudse om han bliver godkendt eller ej.

Denne "Ivy League egghead" skal fra januar 2006 bestemme hvor meget renten skal være.

Nekrolog; Rosa Parks død, 92 år gammel

Det er sjældent at det at nægte at rejse sig i bussen er andet end dårlig opdragelse, men for Rosa Parks ændrede hun med sin stædighed en racistisk nation. Den 1. december 1955 satte Rosa Parks sig på en bus i Montgomery, Alabama og nægtede at rejse sig for en hvid mand. For dette blev hun anholdt, og en gruppe borgerrettighedsforkæmpere under ledelse af Martin Luther King, Jr. besluttede at boykotte busselskabet og i 1956 besluttede højesteret at segregation var i strid med forfatningen.

Det var en milepæl for borgerrettighedsbevægelsen og Rosa Parks har siden været et ikon for minoriteternes kamp for ligestilling. Hun var ikke den første sorte der nægtede at rejse sig i bussen, men det var hendes sag der dannede grundlag for retssagen.

I starten af 60’erne flyttede Parks til Detroit hvor hun arbejde for kongresmedlem John Conyers indtil 1988.

Rosa Parks modtog både Presidential Medal of Freedom og Congressional Gold Medal, de to højeste civile udmærkelser i USA.

Rosa Parks døde i går 92 år gammel.

Æret være hendes minde.

AK: Flere kandidater til guvernørposten

I 2002 vandt Frank Murkowski (R-AK) guvernørposten, men han satte sig fra start under pres fra højre og venstre da han udnævnte sin datter, daværende majority leader i delstatsparlamentet i Alaska, Lisa Murkowski, til at efterfølge ham som senator i Washington D.C.

Den kontroversielle udnævnelse var dog ikke nok til at vælte Lisa Murkowski, hun blev genvalgt i 2004 men den kan få konsekvenser for far Frank, der er på valg igen næste efterår.

Den nuværende viceguvernør Loren Leman (R-AK) forventes at udfordre Murkowski i primærvalget sammen med en tidligere borgmester, Sarah Palin. Leman er en traditionel konservativ der ligger lidt til højre for guvernøren, mens Sarah Palin er en John McCain-style læsgænger (i mangel af et bedre ord der kan oversætte westernudtrykket maverick).

På den demokratiske side er det forventet at minority leaderen i delstatsparlamentet Ethan Berkowitz stiller op, mens den tidligere (meget populære) guvernør Tony Knowles stadig er i tænkeboks.

Uanset hvem der stiller op vil jeg dog våge den påstand at 72-årige Frank Murkowski er klar favorit til at blive genvalgt. Frank Murkowski bor i øvrigt i byen Ketchikan som er den landfaste del af den tidligere nævnte ”Bridge to Nowhere”.

Sådan så det ud da far udnævnte datter til Senatet. Den beslutning kan blive alvorlig for Frank Murkowski.

Senatet fastholder ”Bridge to nowhere”

Som tidligere omtalt her på bloggen vedtog Senatet som en del af ”The Highway Bill” at finansiere en bro i Alaska der skulle servicere 50 mennesker på den lille Gravina Island.

Broen der var prissat til 223 millioner dollars blev hurtigt døbt ”Bridge to Nowhere” og blev symbolet på den noget tendentiøse omgang med skatteydernes penge som man godt kan anklage The Highway Bill for.

Nyvalgte Senator Tom Coburn (R-OK) foreslog derfor en amendment, en tilføjelse, til den del af finansloven der skulle finansiere motorvejsloven der ville flytte pengene fra Bridge to Nowhere til genopbygningen af Twins Spans-broen i New Orleans, LA, der er blevet ødelagt af orkanen Katrina. Det må siges at være et ganske fornuftigt forslag som de fleste burde støtte, og forslaget blev bl.a. støttet af avisen Anchorage Daily News i Alaska.
Som Coburn udtrykker det i sin pressemeddelelse:

”At $4.46 million per person, the cost of the bridge alone would be enough to
buy every island resident their own personal Lear jet.”.

Men man skal ikke bare komme og ændre i Senator Ted Stevens (R-Alaska) og kongresmedlem Don Youngs (R-Alaska) motorvejslov og derfor sørgede den første for at Coburns amendment blev nedstemt med stemmerne 15 – 82.

Blandt dem der stemte for forslaget var foruden de to senatorer fra Louisiana, der stemmer for alt hvad der vil sende flere føderale dollars til den katastroferamte stat, bl.a. Evan Bayh (D-IN), Russ Feingold (D-WI) og Kent Conrad (D-ND), hvor de to første er potentielle præsidentkandidater og den sidste er en økonomisk demokratisk demokrat i konservativ stat.
På den republikanske side fik forslaget støtte fra bl.a. Lindsay Graham og Jim DeMint fra South Carolina, Mike DeWine (Ohio) og Jon Kyl (Arizona). De to South Carolina-senatorer bliver begge nævnt som mulige vicepræsidentkandidater, DeWine og Kyl skal genvælges og begge kan man deres stemme fremstå som modstandere af overforbrug af statens penge, et vigtigt emne for mange moderate konservative.

De tre der undlod at stemme var Jon Corzine (D-NJ), Chuck Schumer (D-NY) og John McCain (R-AZ).

Der skal ikke komme en orkan i vejen for denne mands vision om at gøre Alaska til den bedste stat at være bilist i.

Clinton mod McCain – i New Jersey

De to der i øjeblikket indtaget favoritrollen som deres partis foretrukne kandidat til præsidentposten i 2008, Senatorerne Hillary Clinton (D-NY) og John McCain (R-AZ) var begge to i New Jersey i går for at hjælpe de to kandidater til guvernørposten i The Garden State.

Hillary Clinton havde krydset statsgrænsen til Jersey og talte foran 1500 kvinder på vegne af sin kollega i senatet Jon Corzine, mangemillionæren der tjente sin formue som direktør i investeringsselskabet Goldman Sachs og som blev valgt til senatet samme år som Clinton (i 2000).

John McCain brugte sin dag sammen med 200 republikanske partiaktivister på et Brookdale community college i Middletown på vegne af Doug Forrester, en mangemillionær og tidligere borgmester i byen West Windsor.

En endorsement fra John McCain var vigtig for Forrester som forsøger at positionere sig som en moderat republikaner i en stat som i stigende grad bliver mere ”blå”.

Meningsmålinger viser at Corzine er foran med mellem 4 % og 9 % og dermed er favorit til at vinde valget den 8. november.

Trivia

• Hverken Corzine eller Forrester er født i New Jersey, Corzine er født i Illinois og Forrester i Californien.
• Corzine er indehaver af rekorden som den kandidat med den dyreste valgkampkampagne (minus præsidentvalg) nogensinde, hans senatsvalgkamp i 2000 kostede 62 millioner dollars.
• Jon Corzine er den eneste nuværende senator med fuldskæg og skulle han blive valgt den eneste guvernør (en undersøgelse fra New Labour skulle ha påvist at et skæg koster mellem 1% og 2% på valgdagen, et gedeskæg noget mere).
• Hvis Corzine bliver valgt, får han fornøjelsen af at skulle udpege sin afløser til senatet, de to oplagte afløsere er de to demokratiske kongresmedlemmer Frank Pallone og Bob Menendez.
• Doug Forrester var republikansk kandidat til senatet i 2002 hvor han tabte til Frank Lautenberg der i sidste øjeblik måtte afløse Senator Bob Torricelli der trak sig p.g.a. korruptionsanklager.
• New Jersey er den stat i Amerika med flest politikere bag tremmer dømt for korruption.

Hillary Clinton og John McCain har været en tur i Jersey for at hjælpe deres respektive partifæller i guvernørvalgkampen.

Bush-administrationen har en exit-strategi

Rygter i Washington går på at administrationen er gået i gang med at planlægge en exit-strategi, ikke for tropperne i Irak men for hvordan man kan trække Harriet Miers som kandidat til højesteretsdommer. Det skriver det meget lidt venstreorienterede dagblad Washington Times.

Officielle udtalelser fra Det Hvide Hus benægter naturligvis den slags, men det er blevet klart at Harriet Miers kan blive meget svær at få igennem senatet efter at hun fik besked på at lave sin skriftlige redegørelse til retsudvalget om. En redegørelse som efter sigende skulle have gjort udvalgsformand Sen. Arlen Specter (R-Penn.) godt knotten og pinligt for Miers støtter der blandt andet havde slået på hendes grundighed som en af hendes kvaliteter.

Nu ser alle frem til høringerne hvor der vil blive kørt på Harriet Miers juridiske kompetencer i forfatningsretlige spørgsmål, og der tegner sig et billede af at hun var blive presset for tre fronter, fra den demokratiske venstrefløj der vil angribe hende på borgerrettigheder og udstille hende som konservativ, fra midten som vil stille spørgsmålstegn ved hendes kvalifikationer og fra højrefløjen som vil være sikker på at hun er en af deres.

Om hun bliver nomineret er på nuværende tidspunkt et åben spørgsmål.

Hvis man ikke svarer ordentligt på sine spørgsmål gør man denne mand i dårligt humør!

Senator vinder stor gevinst

Nu skal denne blog ikke udvikle sig til en reklame for Powerball, men en af de heldig vindere af ugens lodtrækning viste sig at være Senator Judd Gregg (R-New Hampshire) der havde en ud af i alt 49 lodsedler med fem rigtige og dermed vandt 853.492 $ (5,3 millioner kroner).

Gregg, 58, blev genvalgt til sin tredje periode i senatet i 2004 og er formand for Senatets budgetudvalg (som har lidt samme funktion som de danske rigsrevisorer).

Vinderen af jackpotten på de 340 millioner dollars gik til en heldig kunde hos Ray's Food Place i Jacksonville, Oregon, en lille by med et par tusinde indbyggere i den sydvestlige del af The Beaver State. Vinderen har endnu ikke meldt sig, og skal gøre det inden 60 dage.

Jackpot i Powerball

Det amerikanske lotteri Powerball har jackpot i aften, 340 millioner dollars til vinderen, det svarer til godt 2,1 millarder kroner (som man desværre skal betale skat af). Det er den højeste gevinst i spillets historie. Powerball-lotteriet dækker 27 stater, Washington D.C. og De dansk-vestindiske Øer. Spillet går i al sin enkelthed ud på at få fem rigtige plus et tillægstal og så derefter gøre krav på sin gevinst.

Vinderen vil i aften kunne få omkring 165 mio. dollars (en lille millard kroner) udbetalt og så skulle der være råd til at betale både benzin, college tuition og afdrag på huset.

Senator Coleman vil holde FN fra internettet

Internettet er i fare for en fjendtlig overtagelse – af de Forende Nationer, men heldigvis har det verdensomspændende spindelvæv en forkæmper ved navn Norm Coleman, han vil sørge for at holde internettet ude af hænderne på FN og når man er republikansk medlem af det amerikanske senat (valgt i delstaten Minnesota) kan den slags lade sig gøre. Man introducere bare en resolution der byder den amerikanske administration at kæmpe imod en FN-beslutning. Det skriver den danske avis Comon.

Norm Coleman blev valgt til Senatet i 2002 og er det eneste republikanske medlem der er jøde (Coleman er vokset op i Brooklyn, New York), har fra starten været aktiv i kampen for reformer af FN-systemet og for undersøgelser af den påståede svindel med Oil for Food-programmet.

Coleman er tidligere borgmester for Saint Paul, MN, valgt som demokrat i 1993, i 1996 skiftede han til det republikanske parti, i 1998 var han taber i en af de mest overraskende valg i USA’s historie, han var den republikanske kandidat til guvernør der tabte til wrestleren mm. Jesse ”The Body” Ventura. I 2002 slog han tidligere vicepræsident Walter Mondale i kampen om at afløse Senator Paul Wellstone (D-MN) der omkom i et flystyrt under valgkampen.

Norm Coleman vil beskytte intenettet mod FN. Her er et billede af senatorens kone Laurie der sikkert er et meget populært medlem af den klub for senatorernes ægtefæller (der jo bl.a. tæller Præsident Clinton).

VA: Hårdt angreb koster Kilgore føring

Det er en gylden regel på nettet at man som regel taber en debat hvis man sammenligner sin modstander med Hitler eller Stalin, den regel ser også ud til at gælde i amerikansk politik. I Virginia har den republikanske kandidat til senatet, justitsminister Jerry Kilgore i en reklame påstået at hans modstander, den demokratiske viceguvernør Tim Kaine, med sin holdning til dødsstraf ikke ville have henrettet Hitler.

Det angreb har tiltrukket hård kritik, ikke mindst fra jødiske interesseorganisationer der finder at den slags er med til at negligere holocaust.

Den seneste meningsmåling der er foretaget efter Kilgores meget hårde angreb giver Kaine en smal føring (47-45) og overraskelsen ligger måske og lurer. Kilgore er dog stadigvæk favorit til at vinde valget.

En anden historie fra The Old Dominion som er Virginias kælenavn er at Senator John Kerry (D-Mass.) havde været forbi for at hjælpe et par kongresmedlemmer, hvor den eneste kommentar fra Kaine-kampagnen havde været: ”Nå ja, er det i dag” på spørgsmål om Kerry skulle ”hjælpe” sin partifælle.

Bush har kun opbakning i syv stater

At Præsident George W. Bush (R-TX) scorer rekordlave approval ratings skulle hverken være en nyhed for læsere af denne blog, eller dem der følger med i dagspressen i almindelighed. De landsdækkende meningsmålinger giver i øjeblikket præsidenten et sted mellem 37 og 40 % positiv tilslutning, den laveste siden han tiltrådte i 2001.

En meningsmåling fra USA Survey har lavet en lignende måling fordelt på de 50 stater. Målingen giver Bush 38 % for, 59 % imod, det interessante er imidlertid den enorme forskel der er på landsdelene. Præsidenten er mest populær i Utah hvor 61 % er positive, mod 36 % negative, mest upopulær er præsidenten i Rhode Island (så Sen. Lincoln Chafee skal nok ikke invitere Bush til sin næste fundraiser) hvor kun 29 % er positive overfor ham, 70 % imod.

Blandt de stater de stemte på John Kerry er Bush mest populær på Hawaii (hvor vejret altid er godt og folk derfor er mere positive) hvor 39 % er for, 54 % imod. Blandt de stater der stemte på Bush er folk i Ohio dem der giver ham den laveste rating 37 % for, 61 imod.

I seks stater giver et flertal af de adspurgte Bush deres opbakning: Utah 61, Idaho 55, Wyoming 54, Alaska og Nebraska 52 samt Oklahoma 51. Bush har desuden en positiv approval rating i North Dakota hvor 49 % er for, 48 % er imod.

Meget interessant er det nok at Bushs approval rating er så lav i steder som Texas (42 – 54), South Carolina (40 – 58) og Missouri (39 – 59), steder hvor præsidenten traditionelt har haft stor opbakning.

Hypotetisk, hvis målingen var udtryk for hvordan vælgerne ville sætte deres kryds (demokraterne får alle stater hvor flertallet er imod præsidenten) ville den demokratiske kandidat vinde med 481 stemmer mod Bushs 57. Det er naturligvis ikke sådan det går, men det betyder at håbefulde republikanske præsidentkandidater vil forsøge at differentiere sig for Bush.

Præsident Bush har rekordlav tilslutning, men det har nok ikke noget at gøre med Anders Fogh Rasmussen (V).

RI: Chafee presses fra højre OG venstre

(Advarsel: Denne artikel indeholder mange tal) Den store historie fra FEC’s (Den Føderale Valg Kommission) tredje kvartals opgørelse over fundraising var at Senator Lincoln Chafee (R-R.I.) var blevet overhalet af alle de tre øvrige kandidater i spil, Sen. Chafee havde på tre måneder kun presse 1,7 millioner kroner, hvilket var 600.000 færre end hans modkandidat i det republikanske primærvalg, borgmester Steve Laffey (R-Cranston) der havde samlet 2,3 millioner kroner. Borgmester Laffey stiller op som et konservativt alternativ til den liberale republikaner. Det er dog en imponerende indsats fra Laffeys side, han har kun været officiel kandidat i en måned.

Chafee er dog stadig et stykke foran Laffey når det gælder det samlede beløb på kistebunden, han har knap 7,9 millioner kroner til rådighed mod udfordrerens 3,7 millioner.

På den demokratiske side kæmper justitsminister Sheldon Whitehouse og Secretary of State Matt Brown, hvor den første regnes for at være den konservative New Democrat (der af nogen vurderes som mere højredrejet end Lincoln Chafee) og Matt Brown som en mere traditionel liberal. Whitehouse-kampagnen blev med 3,7 millioner kroner tredje kvartals topscorer i The Ocean State. Det giver ham godt 8,7 millioner kroner at købe tv-reklamer og bumper stickers for.

Selvom ovenstående godt kunne lyde som om Lincoln Chafee var i problemer er det imidlertid ikke tilfældet, han har lovet at bruge det der nødvendigt af den familieformue der beløber sig i nærheden 375 millioner kroner, det er noget mere end Sheldon Whitehouse der er god for et sted mellem 18 og 75 millioner kroner og Steve Laffey der har en personlig formue på mellem 20 og 50 millioner kroner. Matt Brown er den eneste af de fire kandidater der ikke er multimillionær.

Rhode Island er en stat hvor de kulturelle og sociale konservative (læs: sydstatsrepublikanere) ikke er i høj kurs, Senator Kerry slog Præsident Bush med 21 % (59,4 mod 38,6) og statens anden senator, Jack Reed, blev genvalgt i 2002 med en sejr på hele 56 % (78-22).

Det liberale politiske klima har betydet at Senator Chafee har lagt sig ud med det meste af det republikanske partis ledelse og de konservative græsrødder, bl.a. ved at være imod Irak-krigen og ved at stemme imod John Boltons nominering som FN Ambassadør og ved i 2004 at stemme på John Kerry.

Primærvalget kan blive den største udfordring for Lincoln Chafee, for med både er republikanske og et demokratiske primærvalg vil mange af de moderate vælgere som Chafee er afhængig af for at kunne vinde, deltage i det demokratiske primærvalg og dermed rykke balancen i det republikanske vælgerkorps mod højre. Skulle det ske vil vinderen af det demokratiske primærvalg, hvor Whitehouse er favorit, være stensikker på at blive Rhode Islands næste senator. Med Chafee på stemmesedlen er det overvejende sandsynligt at "republikanerne" vinder.

Senator Chafee har været valgt siden november 1999, hvor han som borgmester i byen Warwick (85.000 indbyggere) blev udpeget af sin navnebror, Guvernør Lincoln Almond (R-R.I.), til at efterfølge afdøde Senator John Chafee (R-R.I.). Navneligheden mellem de to skyldes at den afdøde var far til den nulevende. I november 2000 blev Chafee valgt til sin første seksårs periode med en overbevisende 57 – 41 sejr over Kongresmedlem Bob Weygand.

Demokrat på speed!

Et medlem af Repræsentanternes Hus i Oregon er under mistanke for besiddelse af narkotika. Kelley Wirth, 40, var i sidste måned indblandet i et trafiksammenstød, hvor kæresten til en pedel i delstatsparlamentet som Wirth rygtedes at have et forhold til, kørte ind i hendes bil.

Episoden sendte Wirth på hospitalet, men et rutinecheck af hendes bil afslørede at hun kørte rundt med en lille portion amfetamin. Hun havde efter sigende forsøgt at komme ind i sin bil efter hun var blevet hjulpet ud af den. Den 23-årige kvinde der førte den anden bil er blevet anklaget for mordforsøg, hun overvejer stadig om hvorvidt hun skal erklære sig skyldig eller ej.

Sagen bliver yderligere belastende for Kelley Wirth, hun var det eneste medlem af delstatsparlamentet der stemte imod en lov der ville hæve strafferammerne for amfetaminrelaterede forbrydelser.

Demokraten Kelley Wirth har været medlem af delstatsparlamentet siden 2001, valgt fra Corvallis, en mellemstor by i det vestlige Oregon.

Corvallis er hjemsted for Oregon State University og de mest kendte bysbørn er sangerinden Meredith Brooks der havde et stort hit i ’97 med nummeret ”Bitch” og Mike Riley, cheftræner for Oregon State Beavers football og tidligere cheftræner for San Diego Chargers i NFL.

Allen efterfølger Bartlet

TV-serien ”Commander In Chief” er en ny tv-serie om livet på 1600 Pennsylvania Avenue, serien følger USAs første kvindelige præsident Mackenzie Allen (I-VA), spillet af skuespilleren Geena Davis, kendt fra Thelma & Louise og A League of Their Own, der har overtaget jobbet efter den forrige præsident døde af et slagtilfælde.

Med på holdet er også Donald Sutherland (kendt fra M*A*S*H-filmen og Kellys Helte) der spiller den republikanske Speaker of the House Nathan Templeton.

Seriens skaber er Rod Lurie der lavede den politiske thriller The Contender med Jeff Bridges, Gary Oldman og Christian Slater om kampen om at få godkendt en kvindelig senator, Sen. Laine Hansen fra Ohio, til posten som vicepræsident. Det er ABC der kører serien.

Lidt om historien - Spoiler
Præsident Allen er tidligere kongresmedlem fra Virginia, åbenbart Independent, og universitetsrektor som var blevet udpeget som den republikanske runningmate, hvilket får hendes forgænger til at bede hende om at træde tilbage så førnævnte Templeton kan blive præsident.

Hendes første taknemmelighed til det republikanske parti bliver således at udpege den demokratiske vicepræsidentkandidat som afløser for sig selv. Et træk der nok i den virkelige verden ville føre til en rigsretssag. (Man kunne forestillle sig Præsident Bush der efter Cheneys afgang nominerer John Edwards som sin nye vicepræsident, det skulle nok tilfredsstille Sen. Trent Lott (Miss.), Sam Brownback (Kans.), Rick Santorum (Penn.) og resten af de konservative.)

Præsident Allen er gift med sin tidligere VP stabschef, og han har tre børn fra et tidligere ægteskab.

Det virker umiddelbart som en temmelig lam forhistorie – republikanske præsidentkandidater udnævner republikanske runningmates og hele konceptet med at have en vicepræsident er at vedkommende skal sidde otte år på sit kontor og vente på at chefen kradser af.
Republikanske præsidentkandidater udnævner ikke ugifte eller fraskilte kvinder til deres runningmates.

Igen kunne det se ud som en lidt sølle taktik fra producenternes side om at få en venstreorienteret præsident (eller i hvert fald en partiløs for ikke at skubbe nogen seere fra sig), men som alligevel er lidt republikansk (lidt ligesom Sen. Arnie Vinick (R-CA) i West Wing er en bleeding heart, treehugging liberal). Det kunne være sjovere og mere realistisk hvis man fik en rigtig konservativ Margaret Thatcher/Sen. Kay Bailey Hutchinson-type (når det nu skal være en kvinde) efter 7 år med den liberale Bartlet-administration.

En anmeldelse på IMDB kan dialogen i serien lam, men det samme blev sagt om Star Wars (Harrison Ford skulle angiveligt have sagt til George Lucas: You can write this, but you can't say it.").

Den Anden Uafhængighedserklæring

(følgende er kun for sjov)

I protest mod de konservative kræfter har en række delstater valgt at bryde med Unionen og skabe en ny nation. Udbryderne består af alle de blå stater (dem der stemte på John Kerry i 2004). Følgende skrivelse er blevet sendt til de røde stater (ikke USSR, men de stater der stemte på George W. Bush).

Vi har besluttet at vi forlader jer. Vores intention er at skabe vores eget land.
I tilfælde af at I ikke vidste det, er det Hawaii, Oregon, Washington, Minnesota, Wisconsin og hele den nordøstlige del af USA.
Vi er overbeviste om at dette er givende træk, der vil komme alle parter til gode, ikke mindst borgerne i det nye land, New California.

For at opsumere: I beholder Texas, Oklahoma og resten af slavestaterne. Vi får forskning i stamceller og alle de gode strande.
Vi får Elliot Spitzer, I får Ken Ley.
Vi får Frihedsgudinden, I får Dollywood
Vi får Intel og Microsoft, I får WorldCom og Enron
Vi får Harvard, Yale og Stanford, i får Ole Miss’ og Texas Christian U.
Vi får New England Patriots og Philadelphia Eagles, I får Houston Texans og New Orleans Saints.
Vi får 85 procent af Amerikas investeringskapital, I får Alabama.
Vi får 2/3 af skatteindtægterme, I må finde ud at betale selv.

Da vores gennemsnitlige skilsmisserate er 22 % lavere end hos medlemmer af Christian Coalition, vil få en masse glade familier. I får en samling enlige mødre.

Vær venligst opmærksom på at i New California vil abort være tilladt og krig forbudt og vi vil have alle vores borgere hjem fra Irak ASAP. Såfremt I ønsker folk i krig så send jeres egne evangeliske kristne. De har børn de åbenbart at parate til at sende i døden uden formål og er ligeglade med at man ikke må viser billeder af deres kister når de kommer hjem. Vi ønsker jer held og lykke i Irak og håber at I finder de der masseødelæggelsesvåben.

Vi her i De Blå Stater kontrollerer 80 % af nationens ferskvand, 90 % af ananas og salat, 92 % af den friske frugt, 95 % af USAs vinproduktion, 90 % af osten, 90 % af all high-tech industri og det meste af nationens kul. samt alle de fine universiteter (Ivy League og Seven Sister) plus Harvard, Yale, Stanford, Cal Tech and MIT.

I, i De Røde Stater, må på den anden side tage hånd om 88 % af alle overvægtige amerikanere (og deres kommende sundhedsudgifter), 92 % af alle myg, næsten 100 % af tornadoer, 90 % af orkanerne, 99 % af Southern Baptists, næsten alle teleevangelister, Rush Limbaugh, Bob Jones University, Clemson University og University of Georgia.

Vi får Militærakademiet i West Point, NY, Flådeakademiet i Annapolis, MD, Kystvagtakademiet i Groton, CT og Handelsflådeakademiet i Kings Point, NY, i får Air Force Academy of Evangelical Theology i Colorado Springs.

Vi får Hollywood og Yosemite Nationalpark – tak for det.

P.S. Vi tager også alt den gode tjald. I kan få det dårlige pot de dyrker i Mexico.

Profil: Pierre Trudeau

Dette indlæg handler om den tidligere canadiske Prime Minister Pierre Elliott Trudeau (1919-2000), der fortjener en smule opmærksomhed og berømmelse fordi han har sagt og gjort pænt mange ting som ikke kan betegnes som almen opførsel for en statsminister. Det fik bl.a. Richard Nixon til at kalde Trudeau er ”røvhul” hvortil Trudeau svarede at ”han var blevet kaldt værre ting af bedre mennesker.”.

Pierre Trudeau var canadisk præmiereminister over to omgange, fra 1968 til 1979 og igen fra 1980 til 1984, og han tilhørte Canadas liberale parti. Trudeau voksede op i Montréal og fik sin uddannelse på bl.a. Harvard og London School of Economics.

Trudeau-hilsnen
Hvis man i Canada viser sin mellemste finger, mens man bøjer de øvrige fingre for at vise sin afsky eller mishag overfor en person eller gruppe (bl.a. kendt som en ”Keld Albrechtsen”) kaldes det for en ”Trudeau Salute” fordi han bl.a. gav fingeren til en gruppe demonstranter og også brugte denne særlige form for hilsen i det canadiske parlament.

Kastede snebold på Stalin
I starten af sin politiske karriere var han aktiv i et socialdemokratisk parti og blev betegnet som en intellektuel og for sine politiske aktiviteter blev han blacklistet og forbudt indrejse i USA i 50’erne fordi han flirtede med kommunismen, og abonnerede på venstreorienterede tidsskrifter, men under et ophold i Moskva blev han arresteret for at kaste en snebold efter en statue af Josef Stalin.

Han rykkede mod midten og blev i 1965 justitsminister i Canada. Som justitsminister var han med til at ændre loven som forbød homoseksualitet, om det sagde han at: ”Vores (regeringen) synspunkt er at der ikke er plads til staten i denne nations soveværelser.”

49 år gammel blev han valgt som præmiereminister, om hvilket han sagde: “It's not a perfect job, but it sure beats working.”.

En sand intellektuel
På trods af sin fine uddannelse kunne man komme tvivl om Trudeau i virekligheden var en havnearbejder, han bad bl.a. et medlem af det canadiske parlament om at “fuck off”, til en ung demonstrant sagde han: “Hvis du ikke stopper det der, så får du et los i røven” og til en gruppe lastbilchaffører foreslog han at de “Mangez de la merde.”, hvilket mildt oversat er en opfordring til at spise afføring.

Trudeau kunne også være en rigtig romantiker, han fortalte en jouralist at: “There are only two things I do in bed. One of them is sleep and I wouldn't let you photograph the other one.“, og som en anden W.C. Fields sagde han at: “En ting som jeg aldrig har lært at lide. Jeg kan ikke lide at kysse babyer, selvom jeg ikke har noget problem med at kysse deres mødre.”.

I seng med elefanter
Trudeau var som tidligere nævnt ikke altid på god fod med Canadas underbo, til en gruppe journalister sagde han at: “Living next to you is in some ways like sleeping with an elephant. No matter how friendly and even-tempered is the beast, if I can call it that, one is affected by every twitch and grunt.”.

Pierre Trudeau døde i 2000.

Pierre Trudeau ses her sammen med en simpel jordnøddefarrmer fra den amerikanske delstat Georgia der går undet navnet Jimmy Carter. Set på de to mænds ansigtsudtryk har Trudeau sikkert afholdt sig fra at bruge skældsord.

AL: Guvernør klar til at tackle udfordring fra højre

Det republikanske primærvalg om hvem der skal være guvernørkandidat i Alabama vil uden tvivl blive et af næste års mest fulgte valg. Hvorfor så det? Fordi på den ene side står den nuværende Guvernør Bob Riley, en konservativ pro-business republican og på den anden side står tidligere formand for højesteretten i Alabama Roy Moore, berømt og berygtet som ”Ten Commandments Judge” da han ville opstille (eller fik) en statue med de ti bud foran sin højesteretsbygning, det var der imidlertid nogen der så som en unødig blanding af kirke af stat og de ti bud blev fjernet. Sagen er naturligvis forklaret nærmere på Wikipedia.

Roy Moore er derfor en favorit blandt de religiøse fundamentalister på den yderste republikanske højrefløj, der yderligere er blevet fortørnet over at Bob Riley har vedtaget en skattestigning.

Guvernør Riley sparkede i går gang i sin re-election campaign hvor han slog på de udmærkede økonomiske resultater der er blevet skabt i Alabama under hans ledelse og sagde så at:

"I have never, and I never will use my faith or belief in almighty God for
political purposes,".

En af grundene til at dette valg vil blive fulgt tæt er at Roy Moore med sine udtalelser får Louise Frevert, Søren Krarup og Eva Kjer Hansen til at virke henholdsvis tolerant, religiøst frisindet og som en blodrød kommunist. Blandt andet har han sagt om homoseksualitet at:

"Homosexuality is an act so heinous that it defies one’s ability to describe it.
The State carries the power of the sword, that is, the power to prohibit conduct
with physical penalties, such as confinement and even execution.".

Det ligger ikke i denne blogs natur at komme med hadske udfald eller gøre sig til dommer over andre menneskers syn på verden, men Roy Moore er i mine øjne en skamplet på Amerika og alt hvad der er godt ved Amerika, han er en fjende af frihed og jeg håber at Bob Riley giver ham en regulær omgang klø.

Alabama har 4,5 millioner indbyggere og er en af de fattigste stater i Unionen. George W. Bush fik 62,5 % af stemmerne ved præsidentvalget i 2004.

Guvernør Bob Riley (R-AL), her yderst til højre, på virksomhedsbesøg med sin guvernørkollega , præsidentlillebror John Ellis Bush (R-FL) og et par republikanske vælgere med meget lidt opfindsom tøjstil.

Tæt løb i New Jersey og Virginia

Næste måneds guvernørvalg i New Jersey mellem Sen. Jon Corzine (D) og tidligere borgmester Doug Forrester (R-West Winston) lignede indtil sidste måned en form sag for Corzine der i meningsmålingerne førte med op mod 20 %. Det forspring er skrumpet til 44 – 37 ... på en måned.

I Virginia er der også statistisk dødt løb mellem de to kandidater der skal afløse den populære guvernør Mark Warner (D). De to, Viceguvernør Tim Kaine (D) og Justitsminister Jerry Kilgore (R) står i den seneste måling til 45 % hver, men andre målinger har vist at Kilgore er en smule i spidsen.

Miers begejster ikke de konservative

At udnævne højesteretsdommere er et privilegium og en udfordring som ikke en gang alle præsidenter får muligheden for, nu har præsident Bush haft to, og mens de fleste var enige om at overdommer John Roberts var et rigtig godt valg, er der en udbredt skuffelse over Bush nominering af Harriet Miers. Det har fået Bush til personligt at stå frem og forsvare sin nominering af Miers.

Kritikken kommer ikke fra venstrefløjen, men fra Bush’s eget bagland hos de konservative, nogen frygter at hun ikke er konservativ nok (hvilket man nok ikke skal være bange for), men den store kritik går på at Bush har forpasset chancen for at sende en velkvalificeret konservativ dommer i retten. Det er ikke fordi at Bush frygter at han ikke ville kun få godkendt en konservativ, men der er her tale ”plain and simple” om et dårligt valg.

Det er ikke fordi Miers ikke er en dygtig jurist, men i en sammenligning med nogen af dem det kunne ha’ været blegner hun, det svarer lidt til en football-træner der har valgt en stabil quarterback-type som Brad Johnson fra Tampa Bay eller Jake Delhomme fra Carolina, men sagt nej til en spektakulær ener som Michael Vick fra Atlanta Falcons.

Johnson og Delhomme er gode quarterbacks der kan fordele boldene og styre angrebet, men Michael Vick kan afgøre kampen på egen hånd. De konservative mener at Bush har misset en oplagt mulighed for at vælge en markant intellektuel kapacitet og i stedet satset på en insider uden den store karisma.

David Frum, en fremtrædende konservativ kommentator der har arbejdet sammen med Harriet Miers i Det Hvide Hus, skriver i National Review:

”Those who object to the Miers nomination do not object to her lack of
credentials. They object to her lack of what the credentials represent: some
indication of outstanding ability.”.

En anden kommentator, af mere liberal observans, skriver at Miers’ CV er af den slags der retfærdiggør en udnævnelse til et ikke særligt vigtigt føderalt embede.

At blive udnævnt til højesteret og efterfølge en så vellidt og respekteret dommer som Sandra Day O’ Connor vil være svært for de fleste, men jeg vil mene at det er udtryk for mangel på politisk mod at vælge en så svag intellektuel karakter som Miers. David Frum igen:

He (Præsident Bush) should have chosen a justice who could lead by power of
intellect, and not because she possesses 1/9 of the votes on the supreme
judicial body”.

Jeg holder fast i min forudsigelser om at Harriet Miers nok skal blive godkendt, men uden at nogen bliver rigtig tilfredse (hvilket jo ifølge Winston Churchill skulle være definitionen på et godt kompromis).

CA: GOP sejrede i Orange County

Irak-krig, høje oliepriser og dårlig håndtering af orkanen Katrina er ikke nok til at ændre ved Orange Countys status som et af de mest sikre republikanske kongresdistrikter i landet.
Det blev bevist igår med en overbevisende sejr til republikanerne i suppleringsvalget til Californiens 48. kongresdistrikt, der var blevet ledigt da Rep. Chris Cox (R-CA) blev gjort til chef for SEC. California 48th dækker en del af Orange County syd for Los Angeles.

Gårsdagens valg var et såkaldt "Open Primary", alle mod alle uanset partifarve, og hvis en kandidat fik mere end 50 % af stemmerne ville vedkommende være valgt til kongressen.

Vinderen blev John Campbell (R) der fik 46 %, nummer to blev Marylin C. Brewer (R) med 16,7 %, derefter fulgte Jim Gilchrist fra American Independent Party med 14,4 %, Gilchrist er en lokal anti-indvandrings aktivist der har skabt sin egen frivillige grænsepatrulje.

Som nummer fire kommer demokraten Steve Young (8,9 %), der ikke er den berømte quaterback der i firserne og halvfemserne styrede angrebet for San Francisco 49’ers.

Der efter fulgte 14 andre republikanske og demokratiske kandidater, hvor ingen fik over 5 %. Stemmeprocenten blandt distriktets 400.000 vælgere var ikke synderligt høj, godt 20 % gad deltage i den demokratiske proces.

State Senator John Campbell møder nu Steve Young og Jim Gilchrist til valget i november. Her er der nok bare at få flest stemmer og Campbell må betegnes som storfavorit til at blive valgt. Hvis man ser på resulatet kan man se at demokraterne fik færre stemmer tilsammen end nummer to hos republikanerne.

Det otteogfyrretyvende kongresdistrikt dækker en række af de rigeste områder i landet bl.a. Newport Beach og Laguna Hills, hvor alle indbyggerne enten er jødiske børnelæger, filmproducenter eller kendisser som basketballspillerne Kobe Bryant, Karl Malone og Dennis Rodman, gyserforfatteren Dean Koontz samt tennisspilleren Lindsay Davenport.

Resultatet fordelt på partier

Republican Party
John Campbell (Irvine) 36640 (68,4 %)
Marylin C. Brewer (Newport Beach) 13272 (24,8 %)
Don Udall (Newport Beach) 1284 (2,4 %)
John Kelly (Tustin) 955 (1,8 %)
Andre 1449
I alt 53600

Democratic Party
Steve Young (Newport Beach) 7110 (53,7 %)
John Graham (Newport Beach) 3242 (24,5 %)
Bea Foster (?) 2606 (19,7 %)
Tom Pallow 270 (2,0 %)
I alt 13228

Vinderen af gårsdagens primærvalg, State Senator John Campbell ses her sammen med Californiens verdernsberømte "governator".

OH: McCain til Taft: Gå dog af!

Skandalerne har regnet ned over Ohios Guvernør Bob Taft (R) og det har betydet at han opbakning hos vælgerne er faldet til 15 %. En approval rating der er blandt de laveste der nogensinde er målt siden man begyndte at måle i 1958. Taft er tiltalt for fire tilfælde af overtrædelser af de etiske regler omkring nogle gaver. Hvis han bliver dømt vil han dog, som statens guvernør, have mulighed for at benåde sig selv.

Det fik Sen. John McCain (R-AZ), der var i Ohio til en fundraiser for sin kollega Sen. Mike DeWine (R-OH), til at antyde at Bob Taft nok burde finde sig en anden beskæftigelse.

Hvis Taft fortsætter kan du få store konsekvenser for republikanske kandidater i The Buckeye State i 2006, både til senatet hvor DeWine højst sandsynlig skal møde Paul Hackett, veteran fra Irak-krigen der fik sit politiske gennembrud da han for nylig kom meget tæt på at vinde et af landets mest konservative distrikter.

Bob Taft har været guvernør siden 1998 og har i 30 år været involveret i ”Ohio Politics”, han blev valgt til delstatsparlamentet i ’76, til amtsborgmester (Hamilton County Commisioner (Cincinnati)) i ’81 og Secretary of State i ’90.

Bob Taft, 63, er barnebarn af den 27. amerikanske præsident og højesteretsdommer William H. Taft (R-OH) og hans farfar var den populære Sen. Robert A. Taft (R-OH) Mr. republican som han blev kaldt forsøgte tre gange uden held at blive opstillet som partis præsidentkandidat i '40, '48 og '52.

John McCain (yderst th) ses her sammen med Mike DeWine (rødt slips) og formanden for senatets forsvarsudvalg Sen. John Warner fra Virginia (blåt slips).

Tæt trafik i Des Moines

Der er mere end to år til Iowas Caucus men der er allerede tæt trafik med håbefulde kandidater i Des Moines International Airport. I oktober måned vil yderligere fem se og gense partiaktivister i The Hawkeye State.

Fra Metropolitan Airport i Topeka kommer Sen. Sam Brownback (R-KS) til Iowa og skal tale med anti-skat aktivister i Des Moines.

Fra Little Rock National Airport i Arkansas (sikkert med transit i Chicago) kommer Guvernør Mike Huckabee (R-AR). Det er guvernøren fra Hopes (ja han er født i den samme lille flække i Arkansas som Bill Clinton) fjerde besøg til Iowa og det er flere end nogen anden republikaner.

For første gang kommer Senate Majority Leader Bill Frist (Tenn) også en tur til Iowa hvor han skal tale til den årlige Ronald Reagan Dinner. Sen. Frist vil muligvis komme med et direkte fly fra Memphis International Airport.

Den sidste republikanske kandidat i Guvernør Mitt Romney (Mass.) der skal ud og mængde sig med almindelige mennesker forskellige steder i det østlige og centrale Iowa. Der går heller ikke et direkte fly fra Logan International Airport i Boston, så Romney skal også over Chicago.

Den eneste demokrat der har meldt sin ankomst er Sen. Evan Bayh (D-Ind.). Han skal mødes med to medlemmer af Iowas lovgivende forsamling. Der går intet direkte fly fra Indianapolis, så han skal enten med fly fra Chicago eller Cincinnati. Det er Sen. Bayhs andet besøg i Iowa i år.

Flertalsleder Frist ses her sammen med en anden potientiel republikansk kandidat Sen. John McCain (R-AZ). Man kunne få det udtryk at McCain med sit valg af slips går efter "the gay vote".

Harriet Miers indstillet til Højesteret

Præsident Bush har indstillet Harriet Miers fra Texas til at afløse Sandra Day O’ Connor. Miers har siden starten af året været juridisk rådgiver i Det Hvide Hus og før det var hun Deputy Chief of Staff samme sted.

Miers, 60, har ingen tidligere dommererfaring, men en lang karriere som privatpraktiserende advokat i Texas, hvor hun har været formand for advokatsamfundet i Texas (State Bar of Texas) og i en enkelt periode var hun republikansk medlem af byrådet i Dallas.

Det var som privatpraktiserende advokat at hun mødte daværende Guvernør Bush, og hun regnes for at være en af Bush’ personlige venner. Han gjorde hende bl.a. til formand for Texas’ Lotteri Kommission og da Bush blev præsident flyttede hun til Washington hvor hun har fungeret i tre forskellige positioner.

Fordi hun ikke har nogen baggrund som dommer eller politiker er der ikke nogen ”track record” der kan vise om hun er konservativ eller ultra-konservativ og demokraternes leder i Senatet, Harry Reid (D-Nevada) har i samtaler med Bush anbefalet hende. Det vil umiddelbart give hende en nem godkendelsesproces. Hun har dog arbejdet mod statsstøttet abort i Texas og hun deler Præsident Bushs filosofi om at dommere ikke skal lovgive i retssalen.

Harriet Miers bliver betegnet som meget hårdtarbejdende, hun skulle være blandt de første medarbejdere der kommer på arbejde og blandt de sidste der går.

Miers er født i Dallas, Texas, har en bachelorgrad i matematik og en jura-eksamen fra Southern Methodist University samme sted. Det er samme sted at førstedame Laura Bush har sin eksamen fra, Miers fik sin eksamen i ’67, Laura Bush året efter.

Rundt omkring på internettet er der ikke umiddelbart den store begejstring blandt republikanske partiaktivister, der mener hun er blevet håndplukket af Harry Reid for at få en nem godkendelsesproces, fordi Bush’s approval rating er så lav som den er.

Nyhederne på TV2 kaldte udnævnelsen for ”kontroversiel”, mit bedste bud er at den er det stik modsatte. Miers vil blive godkendt med stemmerne 80-20.