Viser opslag med etiketten Speaker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Speaker. Vis alle opslag

3.4.07

Speaker Pelosi på besøg i Syrien, på trods af protester fra Bush

Præsident George W. Bush kritiserede i hårde vendinger Speaker Nancy Pelosis besøg til Syrien. Han sagde at besøget sender et falsk signal til en nation der støtter terrorisme i hele Mellemøsten.

- Photo opportunities og/eller møder med Præsident Bashar Assas vil få den syriske regering til at tro at de er en del af det internationale samfunds mainstream, men de er i virkeligheden en statssponsor for terrorisme, sagde Præsident Bush på et pressemøde i Det Hvide Hus.

Nancy Pelosi (D-Calif.) landede i dag i Syriens hovedstad Damascus som del af en delegation af kongresmedlemmer fra begge partier, der udover Syrien også skal besøge Israel og Libanon. Hun sagde i sidste at den tværpolitiske Iraq Study Group havde anbefalet Bush at tale med bl.a. Syrien om at hjælpe med at dæmpe volden i Irak.

Det Hvide Hus har påpeget at den syriske regering destabiliserer regionen ved at støtte sekterisk vold i Irak og ved at støtte terrorgrupper som Hamas og Hizbollah.

Med i delegationen er også formanden for udenrigsudvalget Tom Lantos (D-Calif.), kongressens eneste muslim, Keith Ellison (D-Minn.), Henry Waxman (D-Calif.), Nick Rahall (D-W.V.) samt delegationens ene Republikaner David L. Hobson (R-Ohio).

Nancy Pelosi skal efter planen mødes med Assas i morgen. Hun er den højest rangerede amerikanske politiker til at besøge Syrien i mange år.

Det er dog ikke kun Demokrater der mødes med den syriske præsident. Søndag mødtes tre Republikanske kongresmedlemmer: Frank R. Wolf (R-Virg.) (der var manden bag ideen om en "Iraq Study Group", Robert Aderholt (R-Alab.) og Joe Pitts (R-Penn.) med Assad.

- Det er interessant (Bushs kritik) fordi tre af vores kolleger, som alle er Republikanere, var her i Syrien søndag og jeg hørte ikke Det Hvide Hus kritiserer dem, sagde Pelosi og fortsatte.

- Jeg syntes det var en formidabel idé at de tog afsted, og jeg syntes også at det er en formidabel idé at vi tager afsted.

Præsident Assas har tidligere haft besøg af bl.a. senatorerne Bill Nelson (D-Fla.), John Kerry (D-Mass.), Chris Dodd (D-Conn.) og Arlen Specter (R-Penn.).

Kilde: WaPo

9.1.07

Demokratisk kollega til Pelosi: Bliv på midten eller vi taber næste valg

Joe Donnelly er et nyvalgt demokratisk kongresmedlem fra Indiana og han har en advarsel til den nye Speaker Nancy Pelosi, hold fast i en midtsøgende kurs eller partiet taber næste valg.

Hvis Pelosi "går for langt, uanset om det er den ene eller den anden vej, så bliver vi ikke genavlgt, siger Donnelly til Bloomberg. Han anser demokraternes sejr i november for at være mere en afvisning af republikanerne, end det er en opbakning til de demokratiske lederes dagsorden.

- Folk var bare rigtig trætte af de folk, og så fyrede de dem, konstaterer han.

Donnellys synspunkter er repræsentative for mange af de 30 nye demokratiske kongresmedlemmer, der blev valgt i distrikter som republikanerne tidligere havde. Deres usikre situation betyder at de vil gøre alt hvad de kan for at presse den nye speaker til at holde sig på dydens smalle sti, bl.a. ved at holde igen på konfrontationerne med præsident Bush og republikanerne på spørgsmål som skattepolitik, krigen i Irak, stamcelleforskning og abort.

Joe Donnelly, 51, siger at han er tilhænger af hovedparten af de forslag som Pelosi og ledelsen forsøger at få igennem i de første 100 timer, forslag som højere minimumsløn og et forslag om at lade den amerikanske sygesikring Medicare kunne lave fællesindkøb af medicin direkte med producenterne.

Det vil være sværere for Donnelly, der er praktiserende katolik (der var den igen), at støtte andre a partiets forslag, f.eks. føderale tilskud til forskning i stamceller.

Han kan også komme på kant med partiledelsen i spørgsmål om hvordan man skal forholde sig til situationen i Irak. Han beskriver selv krigen som en "katastrofe", men han er ikke tilhænger af at man laver en tidsplan for hvornår de amerikanske tropper skal trækkes hjem, et forslag som Pelosi støtter. Han er mere på linje med Bush og ønsker at de amerikanske tropper skal blive indtil situationen er mere stabil.

- Mit mål er at hjælpe præsidenten, sagde kongresmedlemmet i et interview. Jeg vil ikke rive ham i stykker (eng. rip him to shreds). Hvis han gør sit job bedre, så vil vores tropper kunne gøre deres, Irak vil blive stabiliseret og tropperne kan komme hjem.

Joe Donnelly er valgt i Indianas 2. kongresdistrikt, der dækker byen South Bend og dermed huser det berømte katolske universitet Notre Dame. I øvrigt samme sted som Joe Donnelly fik sin uddannelse fra.

Kilde: Bloomberg

27.10.05

Mister Speaker...

Der går rygter om at det var fordi Præsident Harry S Truman (D-MO) holdt meget af at drikke whiskysjusser og spille kort med daværende Speaker of the House, Sam Rayburn (D-TX), at speakeren i følge Presidential Succession Act of 1947 blev nummer tre i rækkefølgen til at tage over hvis præsidenten og vicepræsidenten træder tilbage eller afgår ved døden.

Den officielle forklaring blev imidlertid noget med at speakeren er valgt af Repræsentanternes Hus der repræsenterer folket, mens senatorerne repræsenterer de enkelte delstater.

Den nuværende Speaker of the House hedder John Dennis Hastert og han selvom han ofte er blevet forbigået af Kongresmedlem Tom DeLay (R-TX) når kommentatorerne skal udpege det mest magtfulde medlem af det amerikanske underhus skal der ikke være tvivl om at Hastert sagtens kan følge med når det handler om få del i magten og indflydelsen.

Hastert er født i Chicago-forstaden Aurora (den samme by som de to venner Wayne Campbell og Garth Algar kendt fra filmen Waynes World er fra) i 1942 og uddannet fra Wheaton College (Økonomi) og Northern Illinois University (Didaktik) i starten af 60’erne. Hasterts forfædre stammer bl.a. fra Luxembourg.

Efter college fik han job på high school som lærer og ikke mindst træner for bl.a. skolens brydehold. Brydningen har fået Hastert optaget i Brydningens Hall of Fame, så hvis du en dag kommer forbi Stillwater, Oklahoma så kan du se hans byste.

Samme år som Præsident Reagan blev indsat som den frie verdens frelser blev Hastert valgt til delstatsparlamentet i Illinois og seks år senere blev han så valgt til Repræsentanternes Hus for det 14. kongresdistrikt, et område i det nordlige Illinois der bl.a. dækker byen Dixon, som var der Ronald Reagan voksede op og Aurora (statens næststørste by efter Chicago).

Det 14. kongresdistrikt dækker dels nogle konservative Chicago-forstæder som eksempelvis Aurora og nogle mere landlige områder som er lige så konservative, et stensikkert republikanske distrikt. Hastert blev genvalgt sidste gang med 76 % af stemmerne.

Hasterts karriere før han i 1999 bliver valgt til Speaker er alt andet end imponerende, ordinært er nok et meget dækkende ord og skal det være mere positivt, stabil og driftsikker, og det er kun en række tilfældigheder der får den på daværende tidspunkt Deputy Chief Majority Whip (en ledelsespost der rangerer lige over kaffehenter) forfremmet til en nationens mest magtfulde positioner. Daværende Speaker Newt Gingrich (R-GA) besluttede meget pludseligt at gå af (der går rygter om at han fik valget mellem dette og få offentliggjort kreditkortkvitteringer for ludere på forsiden af et mandeblad). Gingrich pegede selv på kongresmedlem Robert Livingstone (R-LA), man han blev afsløret i en udenomsægteskabelig affære der tvang ham til at træde tilbage.

Tilbage stod nu Flertalsleder Dick Armey (R-TX) og Majority Whip Tom DeLay (R-TX), men den første havde kun lige overlevet en kampafstemning om lederskabet med kongresmedlem (og tidligere Wide Receiver for Seattle Seahawks) Steve Largent (R-OK). DeLay blev vurderet til at være kontroversiel og med ham i spidsen frygtede man at republikanerne ville tabe deres flertal ved valget i 2000. Alt andet end kontroversiel var derfor Dennis Hastert og han blev derfor valgt til Speaker.

Som Speaker har han fortsat den nedtonede stil der har bragt ham så langt og han vurderes som en af de mindst profilerede Speakers nogensinde og han har overladt meget af mediernes fokus til ikke mindst førnævnte Tom DeLay, men mens DeLay stjæler overskrifterne skaffer Hastert resulteterne hjem til det 14. distrikt. Blandt andet i den på denne blog flere gange nævnte Highway Bill var Hasterts distrikt et af de steder der fik tildelt flest midler til fine nye vejprojekter.

Hastert ses her sammen med Præsident Bush og Senator Frist.


Hastert er på trods af sin nedtonede profil en god fundraiser og da han ikke behøver bruge penge på at blive genvalgt sender han dermed millioner af dollars hvert år til republikanske kandidater i hele landet. De mange dollars sikrer en ganske loyal opbakning og både republikanske og demokratiske kongresmedlemmer er overbevist om at han bliver genvalgt til posten hvis republikanerne genvinder deres flertal i 2006.

Når Hastert har fri holder han af at se brydekampe, fiske, restaurerer gamle veteranbiler og skære og male ænder i træ (I’m not kidding, fra Hasterts hjemmeside: carving and painting duck decoys).