27.2.07

Fire stater i alliance mod forurening

Fire amerikanske delstater har indgået en alliance, der skal mindske udledningen af drivhusgasser.

Guvernørerne i Arizona, Californien, New Mexico og Oregon har i aftalen sat et mål for, hvor meget udledningen i regionen skal reduceres inden for et halvt år. Samtidig etablerer de et register på tværs af staterne, der skal spore og kontrollere udledningen i de fire vestlige stater.

- Vi vil signalere til forbundsregeringen, at hvis de ikke tager føringen, så må staterne og deres partnerskab tage teten og sammen skabe et renere miljø, tage ansvaret for vores luft og vand og til en vis grad leve op til Kyoto-aftalen og reelt bekæmpe de globale klimaforandringer, sagde Californiens republikanske guvernør Arnold Schwarzenegger.

Den californiske guvernør er ene republikaner, de tre andre er demokrater.

Kilde: Ekstra-Bladet

KY: Viceguvernør svigter guvernøren, støtter modkandidat

Frankfort - Guvernør Ernie Fletcher (R-KY) nummer to valgte mandag at støtte hans modkandidat.

Den republikanske viceguvernør i Kentucky Steve Pence valgte at støtte tidligere kongresmedlem Anne Northup (R).

- Hun er en bedre kandidat for det republikanske parti, sagde Pence. Hun har en reel chance for at vinde.

Pence har allerede sagt at han ikke genopstiller sammen med Fletcher og har offentligt sat spørgsmålstegn ved om statens første republikanske guvernør i 30 år vil kunne vinde i skyggen af anklager vedrørende administrationens ansættelsesmetoder. Fletcher er anklaget for at give jobs til politiske støtter. Anklager som han afviser og kalder "politisk motiverede".

Pence sagde at han oprindeligt havde stillet op sammen med Fletcher for at ændre en kultur i delstatshovedstaden Frankfort, hvor politiske støtter blev belønnet og modstandere straffet. Han var ikke sikker på at den mission var fuldført.

- Det Republikanske Parti må stille med en kandidat der ikke er tynget af denne administrations skandaler, sagde Pence.

Kentucky er en ud af tre stater der skal vælge guvernør i 2007. Der er primærvalg 22. maj.

Kilde: FOX News

Tidligere hockeymålmand leder efter en kreds

Connecticut eller New York? Det er spørgsmålet for den tidligere hockeymålmand Mike Richter der leder efter det rette kongresdistrikt at stille op i - at det bliver for Demokraterne er imidlertidig helt sikkert.

Ifølge Nathan Gonzalez fra Rothenberg Political Report skulle et af de distrikter som Richter har i overvejelsen være Connecticuts 4. distrikt, det er der hvor, en af mine personlige favoritter i Kongressen i øvrigt, kongresmedlem Chris Shays (R) er valgt. Han blev genvalgt med 51-48 og må betegnes som sårbar. Andre distrikter kunne dog også være interessante for Richter, der er født og opvokset i Upstate New York.

Mike Richter spillede hele karrieren fra 1989 til 2003 for New York Rangers og han var med til at vinde sølv til USA ved vinterlegene i Salt Lake City i 2002. Han er ifølge Wikipedia "One of the most successful American-born goaltenders in history".

Efter sportskarrieren sluttede har han været på Yale og har taget en universitetsgrad i etik, politik og økonomi.

Strom Thurmonds forfædre ejede Al Shaptons forfædre

New York - Det er kommet frem at den fremtrædende sorte aktivist og tidligere præsidentkandidat Al Sharpton, nedstammer fra en slave der blev ejet af en af den tidligere senator Strom Thurmonds forfædre.

Sharpton blev gjort bekendt med det familære link i denne uge og fortalte at New York Daily News at "intet, intet - kunne forberede mig på det her..."

Sammenhængen mellem de to politiske modsætninger er at Sharptons tipoldefar, Coleman Sharpton, var en slave i South Carolina der sammen med en kvinde og to børn, der formodes at være hans familie, blev givet som en gave til en Julia Thurmond og tvunget til at flytte med hende til Florida.

Julia Thurmonds farfar var tip-tip-oldefar til Strom Thurmond, der forsøgte at blive præsidentkandidat i 1948 på et program der i det store hele modsatte sig raceintegrationen i Syden.

- You know for real that you are three generations away from slavery, sagde Sharpton efter at han var blevet informeret om sin families historie.

- Strom Thurmond's family owned my family, sagde han.

Al Sharpton blev kendt i New York da han i 1985 krævede en hård straf til en hvis mand, der havde skudt nogle sorte i New Yorks undergrundsbane. Sharptons aktivistliv har siden været hans levevej i tyve år og kulminerede med hans præsidentkandidatur i 2004.

Strom Thurmonds familie var ikke meget for afsløringerne. Strom Thurmonds søn Paul havde ingen kommentarer og Thurmonds nevø Barry Bishop kaldte det "en gang vrøvl".

En niece, Ellen Senter, sagde til New York Daily News at hvis man bare går langt nok tilbage i historien, så ville de nok komme frem at masser af mennesker er relateret på mange forskellige måder.

- Men den vidunderlige er at Sharpton har været i stand til at blive hvad han er, når man tænker på hvad hans forfædre var, sagde hun.

Strom Thurmond blev født i 1902 og blev valgt til senatet fra South Carolina i 1954 og ledte an i kampen mod borgerrettighedslovgivningen de næste ti år. Så skiftede han holdning og blev ved med at blive genvalgt indtil han var mere end hundrede år gammel. Han forlod senatet i 2003 som det længst siddende medlem og døde kort tid efter, 100 år gammel. Efter hans død kom det frem at han i sin ungdom var blevet far til en søn sammen med familiens sorte hushjælp.

Kilde: Reuters

26.2.07

Angelina Jolie optaget i udenrigspolitisk tænketank

Skuespillerinde Angelina Jolie (til venstre i billedet sammen med udenrigsminister Rice og Senator Clinton (D-N.Y.)) træder ind i fint selskab, efter optagelse i en udenrigspolitisk tænketank.

Den meget eksklusive tænketank 'Council on Foreign Relations', der har til huse i Manhattan, har optaget et nyt medlem: Angelina Jolie.

Den smukke skuespillerinde er FN goodwill ambassadør - og nu også godtaget som medlem i gruppen, der herudover blandt andet tæller Dick Cheney, Condoleezza Rice, Henry Kissinger, Colin Powell og Alan Greenspan.

Al Gores film vandt to Oscars

Tidligere vicepræsident Al Gores film "En ubekvem sandhed" vandt i nat to Oscars, da den amerikanske filmindustri fejrede sig selv ved det årlige sjov i Hollywood. Underholdningsindustrien viste dermed endnu engang sin liberale bias.

"En ubekvem sandhed" vandt prisen som bedste dokumentarfilm og desuden vandt sangerinden Melissa Etheridge for Bedste Sang med nummeret "I Need to Wake Up".

Aftnens store vinder blev Martin Scorsese der i sjette forsøg vandt en Oscar for Bedste Instruktør med sin gangsterfilm "The Departed". Samme film vandt tre andre Oscars - bl.a. som Bedste Film.

Susanne Bier var som de fleste nok er klar over nomineret til Bedste Udenlandske Film, men fortjent vandt tyskeren Florian Henckel von Donnersmarck med sin fantastiske film om STASI - "Das Leben der Anderen" - De andres liv.

Kongresmedlem vil være byens borgmester

Kongresmedlem Anthony Weiner (D-NY) indleverede sidst på ugen de nødvendige papirer, der gør det muligt for ham at være kandidat til borgmestervalget i New York City i 2009.

- Jeg har endnu ikke besluttet mig helt, men hvad vi har gjort er at lægge et fundament, så hvis jeg beslutter mig for at stille op til borgmesterposten vil jeg vinde, sagde Weiner, 42, til New York Daily News.

Det bliver i så fald det andet forsøg for Weiner, der blev nummer to i kampen om at blive den demokratiske kandidat i 2005.

Anthony Weiner der repræsenterer dele af Brooklyn og Queens regner med at blive genvalgt til kongressen i 2008.

Andre potientielle rivaler kan dog stadig melde sig på banen, bl.a. City Controller William Thompson, City Council Speaker Christine Quinn, Bronx Borough President Adolfo Carrión og Brooklyn Borough President Marty Markowitz.

Borgmester Mike Bloomberg kan ikke genopstille, da man jo i New York City har term limits.

På billedet er det Weiner (til venstre) der møder den tidligere israelske premierminister Ehud Barak.

Kilde: New York Daily News

New Hampshire senatorers approval rating i frit fald

Det ser skidt ud for senatorerne Judd Gregg og John Sununu fra New Hampshire. De tos approval rating er faldende og specielt for John Sununu der er på valg om halvandet år er det kritisk, hans approval rating er nu under den kritiske grænse på 50 % (45 %) og dermed kan han betragtes som meget sårbar.

John Sununu approval rating er faldet 10 % på et år og de er de laveste siden oktober 2003. Demokraterne har endnu ikke lagt sig fast på en kandidat.

Senator Judd Greggs approval rating er kun marginalt bedre, 48 %.

22.2.07

Første infight mellem Clinton og Obama

De to senatorer røg for første gang i totterne på hinanden onsdag, efter at en af Hollywoods mest indflydelsesrige producere valgte at støtte Barack Obama i stedet for Hillary Clinton.

DreamWorks-ejeren David Geffen var tidligere en god ven af Bill Clinton, men den stenrige filmproducent valgte at skifte side og arrangerede tirsdag en indbringende fundraising til støtte for Barack Obama, en aften der indbragte Obama for America 1,3 millioner dollars.

Geffen gjorde desuden ondt værre ved i avisen New York Times, at karakterisere Hillary Clinton som 'ambitiøs og polariserende', mens Bill Clinton fik skudsmålet 'en hensynsløs fyr'. Og så affyrede han følgende salut, som fik Clinton-kampagnen helt op i det røde felt:

- Alle politikere lyver, men det er bekymrende at opleve med hvilken lethed, Bill og Hillary Clinton gør det, sagde Geffen.

Clinton-kampagnen reagerede prompte ved at opfordre Obama til at tilbagebetale samtlige otte millioner kroner, som blev indsamlet under Geffens stjernespækkede festmiddag på Beverly Hilton Hotel.

Hillary Clintons kommunikationschef Howard Wolfson sagde, at ingen bør tolerere personlige fornærmelser:

- Hvis senator Obama er oprigtig med hensyn til sine udtalelser om at ændre tonen i politik, så skulle han med det samme fordømme disse kommentarer, fjerne Geffen fra sin kampagne og returnere hans penge.

Obama-kampagnen svarede igen med et direkte modangreb på Clinton.
- Vi ønsker ikke at lægge os imellem familien Clinton og en person, som engang var blandt deres varmeste støtter. Det er ironisk, at Clinton ikke havde problemer med Geffen, da han indsamlede 100 millioner kroner for dem, lød det fra Obamas kommunikationschef Robert Gibbs.

Daschle endorser Obama

Demokraternes tidligere leder i senatet, Tom Daschle fra South Dakota, har besluttet sig for at støtte Barack Obamas præsidentkandidatur, siger folk tæt på den tidligere senator.

- Jeg regner bestemt med at han vil støtte Barack, sagde Leo Hindery, en af Daschles venner der selv støtter John Edwards.

To af Daschles toprådgivere, Pete Rouse og Steve Hildebrand, arbejder allerede for Obama, men Daschles brede appel til demokrater i hele landet og et solidt netværk, kan være en stor hjælp for "newbie" Obama.

Kilde: Politico

Konservativt kongresmedlem udfordres af en af sine egne

Kongresmedlem Dan Burton, en konservativ republikaner fra et stærkt konservativt distrikt i Indiana, har ikke mødt meget modstand i en karriere i Repræsentanternes Hus i sine hidtil 13 perioder. Men det ser nu ud til at ændre sig næste år, han har nemlig fået sig en moderat svær modstander i primærvalget.

Udfordringen kommer fra John McGoff, en tidligere retsmediciner, der annoncerede sit kandidatur på en pressekonference tirsdag morgen i Indianapolis.

McGoff er kendt nok i Indianapolis og omegn til at være nævnt som en mulig republikansk borgmesterkandidat i Dave Lettermans hjemby.

Ifølge den lokale avs Indianapolis Star sagde McGoff, at vælgerne er "trætte af levebrødspolitikere i Washington, der er ude af trit med deres vælgere" og at de "ønskede integriteten genskabt i kongressen."

Dan Burton, 68, blev valgt første gang i 1982 og er det længst siddende af statens ni kongresmedlemmmer (Senator Dick Lugar har dog været i Washington noget længere end Burton).

Den foreløbige dato for primærvalget er sat til 6. maj 2008 - og vinderen her er storfavorit til at blive distriktets repræsentant i den 111. kongres. Indianas 5. distrikt, der dækker rige, hvide forstæder nord for Indianapolis, blev i 2004 vundet af præsident Bush der fik 71 % af stemmerne.

Burton har i sine 24 år i kongressen samlet sig en solid konservativ voting record. i 2006 stemte han sammen med den republikanske gruppe i 96 % af tilfældene.

I sidste måned var Burton det eneste medlem af Repæsentanternes Hus der stemte imod et forslag om at stramme reglerne for forholdet mellem politikere og lobbyister, der bl.a. forbød medlemmer at tage imod gaver fra lobbyister og kræver at et udvalæg i fremtiden skal godkende rejser som medlemmer af kongressen får tilbudt.

Kilde: CQ

21.2.07

Bush vil røvpule Bin Laden!

"I will screw him in the ass!" sagde den amerikanske præsident til sin israelske kollega Ariel Sharon, om hvad han vil gøre, når han fanger Osama Bin Laden, det skriver forfatteren Uri Dan i en ny biografi om Sharon.

Det Hvide Hus forsvarer Rumsfeld

Det Hvide Hus måtte forsvare tidligere forsvarsminister Donald Rumsfeld efter at Senator John McCain tidligere havde sagt at han havde været en af de dårligste forsvarsministre i historien grundet sin håndtering af krigen i Irak.

- Jeg tror at Donald Rumsfeld vil komme i historiebøgerne som en af de dårligste forsvarsministre i historien, sagde Arizona-senatoren til et valgmøde i South Carolina mandag.

Det Hvide Hus prøvede at bakke Rumsfelds op, men var påpasselige med ikke at kritisere McCain, som er en af de få indflydelsesrige støtter af præsidentens Irak-politik. Bush har nemlig brug for McCains støtte til at få kongressen til at bidrage yderligere 100 milliarder dollars til krigene i Afghanistan og Irak.

- Vi mener at var en enormt vigtig og effektiv forsvarsminister og den ledte omstruktureringen af forsvarsministeriet. John McCain har et andet synspunkt, sagde Det Hvide Hus' talsmand Tony Snow.

- Det der er vigtigt for os lige nu er, at Senator McCain er en stærk fortaler for præsidentens politik i Irak og at han har været en god stemme i debatten om emnet, og det sætter vi pris på, sagde Snow.

Kilde: Reuters

The Straight Talk Express på slingretur






















Via www.politico.com

20.2.07

Let the conversation begin - på Ama'r

I morgen aften kan man endnu engang opleve nærværende redaktør af www.amerikanskpolitik.dk - LIVE.

Denne gang er det næsten på hjemmebane når DSU Amager onsdag den 21. februar inviterer til en aften om amerikansk politik i deres lokaler i Ungdomshjemmet i Geislersgade 17, klokken 19.00.

Overskrifter for den aften vil blive:
  • Amerikansk politik 101 - USAs politiske system for begyndere
  • Valgresultatet i november, årsager og konsekvenser
  • Præsidentvalg 2008, kandidater og temaer
  • Eventuelt
Alle er naturligvis velkommen til at kigge forbi.

Hillary Clinton stadig i front + Update

Senator Hillary Clinton har et kæmpe forspring til hendes nærmeste rival Senator Barack Obama. Det viser en ny meningsmåling.

Clinton står til 37 %, Obama får 17 % og John Edwards og Al Gore får hver 11 %.

Der er dog andre, mindre positive ting i undersøgelsen. Kun et lille flertal af vælgerne vil stemme på en kvinde (hvilket nok ikke er udtryk for en generel holdning til kvinder, men til den opstillede kvinde), 43 % af vælgerne afviser blankt at de vil stemme på Clinton. 7 ud af 10 republikanere og 4 ud af 10 uafhængigige mener at hun er alt for venstreorienteret.

- o -

Hillary Clinton har i øvrigt valgt at flytte sit kampagnehovedkvarter til Arlington, Virginia - samme sted som Præsident Bushs kampagne i 2004 valgte som udgangspunkt for deres kampagne. Der var ellers tale om at Clinton-kampagnen skulle huses i New York. Virginia kan blive en swing state i 2008 efter de tre demokratiske sejre siden 2001.

- o -

Det bliver Senator Harry Reids søn, Rory Reid, der skal stå for Clinton-kampagnen i Nevada. Den 44-årige senatorsøn er "regionsborgmester" i Clark County (der bl.a. inkluderer Las Vegas) og tidligere formand for Nevadas Demokrater.

I en pressemeddelelse siger Harry Reid at han stadig ikke har taget stilling til hvem han støtter som præsidentkandidat.

- Rory is a 44-year-old man who makes his own decisions and I respect him for that, but let me be very clear: Rory's work with Sen. Clinton should in no way be taken as an endorsement by me, siger han.

Jeg siger: Pis med ham! Selvfølgelig endorser han Clinton på et senere tidspunkt.

John Breaux kan gøre comeback

Louisianas demokratiske guvernør Kathleen Babineux Blanco er i store problemer inden efterårets valg i The Bayou State. Det åbner op for et comeback til en af statens mere populære politikere - Blancos partifælle John Breaux. Breaux er tidligere kongresmedlem (1972-87) og senator (87-05) og kan måske være den bedste chance hvis demokraterne skal holde liv i håbet om at forsvare posten.

En lokal politisk journalist skriver at Breaux skulle være "meget interesseret" - men kun hvis Blanco trækker sig frivilligt. Skulle Breaux sige nej, nævnes kongresmedlem Charlie Melancon som en mulig kandidat.

Repubublikanerne stiller med det populære kongresmedlem Bobby Jindal der er storfavorit hvis Blanco bliver i valgkampen.

John Breaux (udtales: Bråvh) bliver i øvrigt 63 år den 1. marts.

15.2.07

Genopstandelsen i New Jersey

Cory Booker blev sidste sommer valgt som borgmester i Newark, New Jersey, byen der i Danmark mest er kendt for sin lufthavn, men som i USA er berygtet for kriminalitet og et korrupt, ineffektivt bystyre.

Newark er en af de fattigste byer i USA, over en fjerdedel af indbyggerne lever under fattigdomsgrænsen, arbejdsløsheden er på 12 %, halvdelen af eleverne dropper ud af high school, men det vil Cory Booker nu ændre på og det går den rigtige vej, i en by der har været i forfald siden raceurolighheder i 1967 fik den hvide middelklasse til at, flygte ud af byen.

Byen har, foruden lufthavnen, en stor havn, gode uddannelsesinstitutioner og så ligger den under 15 kilometer fra Manhattan hvilket har fået virksomheder og mennesker, som ikke har råd til at bo på Manhattan til at krydse statsgrænsen til Jersey.

Newark har længe været synomym med forfald og hvor elendig politisk ledelse var normen, to tidligere borgmestre er blevet dømt og den foregående borgmester Sharpe James var heller ikke helt i fin i kanten. De føderale myndigheder er i øjeblikket i gang med at undersøge hans embedsførelse: Han havde på bare to år brugt mere end 150.000 $ på sin repræsentationskonto, og der har været rejser til Rio de Janierio, Den Dominikanske Republik, Florida, Puerto Rico og luksusferiestedet Marthas Vineyard i Massachusetts. Der er desuden mistanke om at embedsmænd har tjent gode penge på at købe offentlige ejendomme for beløb under den reelle markedsværdi.

Den nuværende borgmesteren Cory Booker, 37, har et C.V. der får Barack Obamas opstigning til at virke almindeligt. Booker er en tidligere college football-stjerne fra Stanford, hvorfra han har en bachelor i statskundskab og en master i sociologi. Han var Rhodes Scholar i Oxford, inden han blev indskrevet på jurastudiet på Yale.
Fritiden på Yale gik bl.a. med at yde gratis retshjælp til folk med lavindkomster i New Haven.

Efter opholdet på Yale flyttede han til hjem til New Jersey og bosatte sig i et af byens værste boligkvarterer, hvor han startede sin politiske karriere som byrådsmedlem.

Mere om Cory Booker på Wikipedia.

Cory Booker har foreslået en lang række reformer af den offentlige forvaltning og det politiske system der skal slå ned på korruption, men han indrømmer at det meste af hans tid går med at lave "damage control" på grund af forgængeren, der efterlod en by i økonomisk kaos.

Borgmester James pralede af et overskud på 30 millioner dollars, og som en afskedsgave til beboerne lovede han en massiv lettelse af ejendomsskatterne. Bare ærgeligt at statens revisorer ikke kunne finde et overskud på 30 millioner, da de gennemgik regnskaberne, i stedet kunne de informere den nyvalgte borgmester om et underskud på 44 millioner. Dermed blev der ingen skattelettelse, men til gengæld en skattestigning.

På trods af dette lykkedes det stadig Booker at præsentere og få vedtaget et budget til tiden, 12. januar, for første gang i tyve år.

En af borgmesterens topprioriteter er at komme kriminaliteten til livs, så byen kan tiltrække flere nye beboere af den slags med rigtige, taxpaying, jobs. I sidste måned afslørede han en sin plan: Inspirationen kommer fra Rudy Giulianis New York, politiet kører "zero tolerance", der oprettes af en selvstændig narkotikaenhed, sådan har man ikke haft tidligere på grund af frygt for korruption. Der skal også indføres videoovervågning for Newark har stadig lang vej igen. Året er knap begyndt og byen med 280.000 indbyggere har allerede oplevet 12 mord. De mange mord overskygger at kriminaliteten er kraftigt dalende (35 %) på alle andre områder.

Men selv om der er mange opgaver der skal løses her og nu, forsøger Booker også at tænke mere langsigtet, der skal laves nye lokalplaner og han har taget kontakt med de store landsdækkende forretningskæder, der indtil nu har ignoreret byen, med henblik på at åbne nye forretninger i byen.

Der er lang vej igen for Cory Booker og Newark, men i øjeblikket ser det ud som om det går i den rigtige retning.

Kilde: The Economist

14.2.07

Charlie Norwood død, 65 år gammel

Kongresmedlem Charlie Norwood, republikaner fra Georgia, døde torsdag af den kræftsygdom han har kæmpet med de sidste par måneder, han blev 65 år gammel. Norwood var uddannet tandlæge og blev valgt til kongressen 1994 da han slog en svag demokratisk incumbent, siden blev det til seks lette genvalg for den konservative politiker.
Charlie Norwood blev for få uger siden flyttet fra hospitalet til hjemmet i Augusta for at modtage "hospice care", da det stod klart at han ikke ville overleve.

Der er allerede flere potientielle kandidater der gerne vil afløse Norwood. Statssenator Ralph Hudgens (R) har tre gange tidligere forsøgt sig som kongreskandidat, i 1988, 1992 og 1994, har allerede spillet sig på banen. Han tabte i 1994 primærvalget til Norwood. De republikanske delstatsparlamentsmedlemmerne Barry Fleming og Jeanette Jamieson er også meget oplagte kandidater. Demokraterne har ind til videre kun en mulig kandidat, Doc Eldridge, der er tidligere borgmester i Athens-Clarke County. (Athens er mest kendt som rockbandets R.E.M.'s hjemby).

Georgias 10. kongresdistrikt er overvejende republikansk, men demokraterne har muligvis en chance hvis bølgen fra november fortsat skvulper. Det er Georgias republikanske guvernør, Sonny Purdue, der skal sætte dato på hvornår et suppleringsvalg skal afholdes. Der ventes ikke at blive sat dato til før efter Norwoods begravelse.
Læs Charlie Norwoods nekrolog i den lokale avis, Augusta Chronicle.

Clinton og Giuliani trækker fra

Som ventet er Hillary Clinton forrest i det demokratiske felt og den tidligere førstedame er som en anden Lance Armstrong ved at sætte sine nærmeste konkurrenter. Det viser en meningsmåling foretaget af Gallup for USA Today. Hos Republikanerne ser det anderledes sort ud for "early frontrunner" John McCain, der taber terræn til Rudy Giuliani. Der er vist ingen tvivl om at John McCains støtte til at Bushs fejlslagne Irak-politik viser sig nu.

Så er der endelig lidt fremgang at spore for henholdsvis Guvernør Bill Richardson (D-N.M.) og Senator Sam Brownback (R-Kans.). Det er ikke meget men lidt har også ret.

Demokraterne
Hillary Clinton: 40 % (+ 11)
Barack Obama: 21 % (+ 3 %)
Al Gore (!): 14 % (+ 3 %)
John Edwards: 13 % (-)
Bill Richardson: 4 % (+ 1%)

Republikanerne
Rudy Giuliani: 40 % (+11 %)
John McCain: 24 % (- 3 %)
Newt Gingrich: 9 % (- 1 %)
Mitt Romney: 5 % (- 2 %)
Sam Brownback: 3 % (+ 2 %)

(Tallene i parantes viser hvor kandidaterne stod i en lignende måling for en måned siden)

Kilde: USA Today

12.2.07

DSCC indrykker annoncer mod Smith og Sununu

Den demokratiske kampagneorganisation, DSCC, indrykker annoncer i staterne Oregon og New Hampshire der går hårdt efter senatorerne Gordon Smith og John Sununu, to af demokraternes "top targets" ved valget om godt halvandet år.

De to angribes for deres stemme mod at en debat om USA's Irak-politik i sidste uge.

































Kilde: MyDD

8.2.07

Republikansk kongresmedlem døden nær

Det republikanske kongresmedlem Charlie Norwood fra Georgia, er ved at tabe kampen til cancer. Charlie Norwood, 65, fik for et stykke tid siden konstateret lungecancer og den har nu spredt sig til leveren. Derfor har han nu besluttet at stoppe med kemoterapi og istedet valgt at blive overflyttet fra Georgetown Universitets hospital i Washington D.C. til hospicebehandling i sit hjem i Augusta.

En talsmand for kongresmedlem Norwood fortæller, at kongresmedlemmet ikke regner med at træde tilbage. Det er nok kun et spørgsmål om ganske kort tid inden Norwood dør og så skal der afholdes et suppleringsvalg i et sikkert republikansk distrikt.

Charlie Norwood har siddet i kongressen siden 1994.

2.2.07

Borgmester fra Georgia konverterer til islam

Borgmesteren Jack Ellis fra byen Macon, Georgia konverterer til islam. Byen har knap 100.000 indbyggere, - altså lidt større end Frederiksbergs Kommune eller samme størrelse som hele Randers storkommune.

Borgmesteren udelukker ikke, at han vil stille op til valg næste gang, men han har ikke fået overvejet, hvordan hans farvel til kristendommen og konverteringen til islam evt. kunne påvirke han politiske fremtid….

Jack Ellis er demokrat og talte ved partiets konvent i 2000.

Kilde: Veritas Universalis