28.2.05

Topreceivere ind og ud af NFC North

En af NFLs bedste og mest spændende spillere, Minnesota Vikings WR Randy Moss, skifter fra de ækle i lilla til Oakland Raiders. Randy Moss har længe været i problemer med ledelsen i Vikings der ikke brød som om hans stil og hans mange bøder fra ligaen.
Det er spændende nyt for Raiders der skal til at bygge sig et nyt og yngre hold op ovenpå en skuffende sæson med kun 5 sejre og 11 nederlag.

Og mens Moss forlader det kolde nord, henter Chicago Bears (5-11) forstærkninger i syd, WR Muhsin Muhammed, 32, skifter fra The Windy City forrige års Super Bowl-finalist Carolina Panthers.
Muhsin Muhammed har spillet alle sine ni sæson i NFL hos Panthers, og han har grebet for 7.751 yards og scoret 44 TDs i sine 125 kampe.

27.2.05

Præsidentvalg 08: 15 guvernører overveje at stille op

I weekenden mødtes alle guvernørene til det halvårlige møde i National Governors Association. I følge Washington Post er op imod 15 af guvernørerne gået i tænkeboks om et muligt forsøg på at blive præsidentkandidat i 2008.

PA: Tidligere Steeler vil være guvernør

Lynn Swann ser spillede ni sæsoner som WR hos Pittsburg Steelers vil gerne være den republikanske kandidat der skal udfordre Gov. Ed Rendell (D-PA) i 2006. Lynn Swann der blev valgt til Pro Bowl tre gange, har valgt at kalde sin kampagnekomite for "Team 88", en reference til det nummer han bar i sin karrierefor Steelers.

Det tegner til at blive et spændende geografisk opgør, Ed Rendell er nemlig tidligere borgmester i Philadelphia som ligger i den østlige del af staten og Swann vil være repræsentere den vestlige del af staten.

Hvordan Swanns kandidatur vil appelere til statens mange Eagles-fans er et spændende spørgsmål?

Illinois-guvernør mod computerspil

Kan man ikke udrydde kriminaliteten på gaden må man jo forsøge at udrydde den i den virtuelle verden. Det mener i hvert fald Gov. Rod Blagojevich (D-IL). Angreb mod vold i medierne er ikke ukendt for demokraterne, f.eks. angreb Senator Joe Lieberman den amerikanske musiker Marilyn Manson efter ulykken med skyderierne på Columbine High School.

24.2.05

GOP 08: Romney besøger SC

Det lyder som noget vi har hørt før, en politiker fra Massachusetts vil være præsident (der er nærmest ikke et valg uden). Også Guvernør Mitt Romney (R-MA) er en aktiv kandidat.

Han besøgte for nylig (21. feb) South Carolina hvor han talte til en lokal gruppe republikanere og han har på det seneste forsøgt at distansiere sig politisk fra det Massachusetts-label som socialt venstreorientereret som man vil kunne sætte på ham. Bl.a. med nogle meget kraftige udfald mod MA's højesteret som har sagt pæne ting om homoægteskaber.

Guvernør Romney er i USA bedst kendt som manden der stod med hovedansvaret for Salt Lake Citys vinterolympiade, hvor han reddede et projekt som ikke kørte optimalt, og som Romney fik rettet op på.

23.2.05

Amerikansk politik er en succes

Amerikansk politik på dansk er en succes, siden hjemmesiden rykkede over på sin nuværende adresse www.garby.dk den 16. februar har hjemmesiden haft ca. 100 hits om dagen.

Det er pænt sejt - tak til Kasper, Peter, Katrine, Andreas, Mor, Søren, BoJ, Lasse, Kristian, Kristina, Jokum og alle de andre der gider læse hvad jeg skriver.

Mange ubesvarede spørgsmål hos Packers

Forberedelserne til næste sæson er allerede i gang hos NFC North mestrene Green Bay Packers, og det spørgsmål som flest ønsker afklaring på er naturligvis om en af ligaens levende legender QB Brett Favre #4 vil fortsætte, der har været rygter om både det ene og det andet, men i øjeblikket hælder det imod at Kaptajn B tager een sæson mere hos the Cheeseheads.

Spørgsmål nummer to handler om TE Bubba Franks #88 som er blevet kategoriseret som en transition player, hvilket i praksis betyder at han kan undersøge om der er nogle der vil betale en højere løn end den nuværende som er 2.1m $ på en sæson. Bubbu har været valgt tre gange til Pro Bowl, og Packers 1st round draft pick i 2000.

Spørgsmål nummer tre handler om hvordan Packers skal få trimmet deres Salary Cap, lønloftet er blevet ramt plus 7m $, plus at holdet har ti gode spillere vis kontrakter udløber i løbet af få uger, bl.a. begge guards LG Mike Wahle og RG Marco Rivera samt RB/FB Najeh Davenport.

Spørgsmålet nummer fire handler om trænerstaben, hvor man er på udkig efter en ny receivercoach.

Spørgsmål nummer fem er naturligvis hvad der skal satses på i draften, hvilket jo afhænger af om Franks og Favre fortsætter eller ej. Et argument for at Favre fortsætter er at USC Trojans meget talentfulde QB Matt Leinart ikke er i draften i år men vælger at spille alle fire år i college. Han kunne være en mulig afløser for Favre.

Go Packers Go

Virginia: Warner kan sætter en stopper for Allen

En af de republikanske håbefulde til 2008, Senator George Allen (R-VA) kan være i større vanskeligheder. En meningsmålinger foretaget for nylig viser det sig at han i en hypotetisk matchup med statens demokratiske guvernør er bagud med 48-41 %.
Guvernør Mark Warner (D-VA) der er termlimited i 2005 (efter kun een term) mangler med garanti noget fornuftigt at tage sig til hvis han ikke skal tilbage til IT-sektoren som gjorde ham til mangemillionær.

Hvis Mark Warner bliver valgt vil Virginia står i den situation at begge statens senatorer hedder Warner - og det sker yderst sjældent. Den anden Warner, John Warner er i øvrigt en af Senatets mest magtfulde mænd. Han er formand for Forsvarsudvalget og har haft plads der siden han blev valgt i 1978.

Florida: Harris skal udfordre Nelson

Kongresmedlem Katherine Harris (R-FL) der blev verdenskendt da hun som Secretary of State i Florida havde ansvaret for afholdelsen af præsidentvalget i 2000 og den efterfølgende genoptælling, er storfavorit til at modtage nomineringen som sit partis kandidat til senatet, en plads der i øjeblikket optages af den tidligere astronaut Bill Nelson (D-FL).
Republikanerne der har momentum i staten, de har vundet alt af værdi siden 2000, kan dog ikke regne med at Harris kan gøre meget ved den rimelig vellidte Senator Nelson, hun er en splittende person som vil have svært ved at nå de moderate vælgere på midten.

18.2.05

Bruce om Devils & Dust

Bruce Springsteens fortæller i interviewet om sin nye plade, der kommer ud i pladeforretningerne den 25. april i Europa.

17.2.05

Ford frisk på Frists plads...

Kongresmedlem Harold Ford, Jr. (D-TN) ventes at annoncere at han vil forsøge at blive den demokratiske kandidat til den plads i Senatet som Majority Leader Bill Frist (R-TN) efterlader når han trækker sig i 2006, Frist ventes nemlig samtidig at erklære sig som kandidat til den eftertragtede post som Præsident for de Forende Stater (POTUS).

Rep. Ford der er i gang med sin 5. periode i Huset tilhører den nye generation af sorte politikere som ikke har deres udgangspunkt i borgerrettighedsbevægelsen, men er mere pragmatiske. Han blev nationalt kendt i 1996 da han holdt The Keynote Adreess på det demokratiske konvent og har længe været et fremtrædende medlem af det demokratiske parti.

Rep. Ford er det eneste sorte medlem af den konservative demokratiske gruppering The Blue Dog Coalition og han var de moderate demokraters modkandidat til posten som minority leader, hvor ahn tabte en kampafstemning til Rep. Pelosi (D-CA).

Tennessee er en konservativ stat, men moderate demokrater kan godt vinde. Statens nuværende guvernør Phil Bredesen, er demokrat.

The boss is back!!!

26. april vil være en glædens dag, fordi BRUCE SPRINGSTEENs nye album vil komme gaden. Albummet der kommer til at hedde "Devils & Dust" er bossens 19.

De tolv numre den nye plade kommer til at består af, er produceret i samarbejde med Brendan O'Brien, manden som også producerede "The Rising"-albummet - en af mine personlige favoritter.

Devils & Dust's track list:
1. Devils & Dust 2. All The Way Home3. Reno 4. Long Time Comin'5. Black Cowboys 6. Maria's Bed 7. Silver Palomino 8. Jesus Was an Only Son9. Leah 10. The Hitter 11. All I'm Thinkin' About 12. Matamoras Banks.

Jeg glæder mig allerede...

11.2.05

Demokraterne bakker formanden op

Da Tom Daschle i november blev stemt ud af senatet var det første gang i 52 år at en Minority Leader måtte lide den tort. Demokraterne ønsker ikke at Daschles afløser på posten, Senator Harry Reid fra Nevada skal lide samme skæbne og har givet hinanden håndslag på at slå hårdere tilbage når Republikanerne på landsplan angriber Reid. Daschle var i alle sine år som leder i senatet udsat for meget hårde angreb, ikke bare i valgåerne og GOP har valgt samme strategi med Reid - på trods af at han først er på genvalg i 2010 er smædekampagnen allerede gået i gang.

Senator Reid har i samme vendning fået endnu mere kontrol med det demokratiske parti, nu er det udelukkende politikerne i Washington der sætter den politiske dagsorden og ikke som før hvor både kongres-delegationen og partiorganisationen DNC (alle de venstreorienterede der ikke kan blive valgt til noget som helst) der forsøgte at sætte en dagsorden. Aftalen mellem Harry Reid og den nyvalgte formand for DNC, Howard Dean, skulle gerne betyde at demokraterne i højere grad vil kunne afsende et samlet budskab.

Det er en stor fjer i hatten til "the senator from Searchlight" at han har kunnet skabe en næsten uset grad af enighed blandt de to fraktioner (de konservative og de progressive) og han vil måske i højere grad end sin forgænger sætte sit aftryk på partiet.

6.2.05

Amerikanskpolitik Endorsements

Lige som aviserne i USA ikke holder sig tilbage for at anbefale kandidater ved valg vil redaktionen på denne hjemmeside også give sin anbefaling kreds for kreds. Redaktionen anbefaler både en fra regeringen og en fra oppositionen. Kandidaterne vil være politikere der ligger omkring midten, er tilhængere af velfærdsreform og som har en smule personlighed og integritet. Denne liste er dybt subjektiv og det spiller naturligvis ind i anbefalingerne.

Søndre Storkreds
Søndre Storkreds blev tidligt omdøbt til Søndre Slagmark, både Venstre og Socialdemokraterne har kæmpet hårdt om deres mandater.
Selvom han er opvokset på Lolland (eller Falster) og er Brøndby-fan, så er der ingen tvivl om at Københavns kulturborgmester vil være en selvstændig, københavnsk stemme i Folketinget, AP anbefaler Martin Geertsen fra Venstre.

Fra oppositionen er redaktionen ikke i tvivl om at selvom man engang har været på venstrefløjen, har arbejdet med forbrugerspørgsmål og været en af de røde lejesvende i DR akn man godt blive et bedre menneske, derfor AP anbefaler Christine Antorini fra Socialdemokraterne.

Vestre Storkreds
Danmarks udenrigsminister er måske ikke en folkeforfører, men han skal have kredit for at få Colin Powell til København og for sin altid fine opbakning til USA. AP anbefaler derfor at stemme på Per Stig Møller fra Konservative.

En der har brug for alle de stemmer hun kan få er Socialdemokratenes sundhedsordfører, hun er en af den slags politikere som kan få Palle From til at virke som en taktisk kyniker. Hun siger hvad hun mener, og mener hvad hun siger og hun stikker ikke hovedet i busken. AP anbefaler derfor Sophie Hæstorp Andersen fra Socialdemokratene.

Østre Storkreds
Denne politiker har Ronald Reagan som sit store forbillede, er en af de danske politikere som ved mest om amerikansk politik. Han kan sit politiske håndværk, han er folkelig og så kan man ikke beskylde ham for at være uklar i sine holdninger. AP anbefaler Søren Pind fra Venstre.

Også hos oppositionen finder man en kandidat som vil komme til at sætte sit præg på dansk politik i årene fremover. Selv om hun har arbejdet for LO og har været gemt væk i Europaparlamentet, så vil hun være med til at holde sit parti på en fornuftig midterorienteret kurs. AP anbefaler Helle Thorning-Schmidt fra Socialdemokratene.

Københavns Amt
Det er ikke mange danske politikere der tør lægge deres politiske fremtid i hænderne på en upopulær republikansk præsident og efterfølgende slippe godt fra det. Han kunne have valgt at fedtspille eller lege fredsdue og ha sikret sig genvalg tre valg i rap, men i stedet sendte han en ubåd.
Kredit for at have moderniseret sit parti og for at smide Saddam på porten. AP anbefaler Anders Fogh Rasmussen fra Venstre.

Fortsat stram indvandrerpolitik! Det er et af de budskaber der de seneste tre uger har ramt vælgerne i Rødovre og Herlev hvor kredsens lokale folketingsmand gennem 3 år har talt med de vælgere som han så fornemt repræsenterer. Han er en politiker der forstår almindelige menneskers bekymringer uden at det bliver plat, påtaget eller populistisk. AP anbefaler Morten Bødskov fra Socialdemokratene.

Frederiksborg Amt
Folketingets kraftigste fortaler for velfærdsreform. AP anbefaler Lars Barfoed fra Konservative.

Hun tilhører højre- eller fornyerfløjen i sit parti og hun vil være med til at holde SF på et centrum-venstrespor. Hun er sikkert som alle andre på venstrefløjen totalt antiamerikansk når det kommer til stykket, men det må man leve med. AP anbefaler Pia Olsen fra SF.

Roskilde Amt
En af folketingets sejeste politikere, en stærk personlighed, det sidste værn mod overvågningssamfundet og ikke en type der er bange for at sige sin statsminister imod. AP anbefaler Birthe Rønn Hornbech fra Venstre.

En af sit partis største talenter, men samtidig kontroversiel pga. af sin fremsynethed og hans kontante og ligefremme stil. AP anbefaler Henrik Sass Larsen fra Socialdemokratene.

Vestsjællands Amt
Danmarks integrationsminister har med succes fået skabt en god konsensus omkring den danske udlændingepolitik og han er med rette regeringens mest populære minister. AP anbefaler Bertel Haarder fra Venstre.

En af sit partis mest fornuftige medlemmer er ikke en ven af USA, men vi lader tvivlen komme ham til gode. Han har formået at ændre lidt på sit partis rygte som komplet økonomisk uansvarlig (selvom Villy Søvndal kæmper hårdt imod). AP anbefaler Ole Sohn fra SF.

Storstrøms Amt
Denne mand er en vaskeægte kriger og hans meget kontante stil kan godt skræmme. Men han er ærlig og ikke bange for at kræve højere straffe, højere hastighed og lov og orden på Christiania. AP anbefaler Helge Adam Møller fra Konservative.

Selv om han er en Gulddreng (aka Bronzepensionisterne) tror vi på at han kan blive et godt aktiv for sit parti. AP anbefaler Magnus J. Heunicke fra Socialdemokratene.

Bornholms Amt
Bornholms Amt har kun to pladser i folketinget og det vil være at fedtspille at anbefale mere end én. Derfor anbefaler AP en politiker der har forstået at være en lokalpolitiker med et internationalt udsyn. AP anbefaler Jeppe Kofod fra Socialdemokratene.

Fyns Amt
Det er måske ikke den bedste anbefaling at sammenligne nogen med Præsident Bush, men på Fyn har Danmark en politiker der med sin provinsielle dialekt og sin meget folkelige væremåde en af dem der kommer tættest på. Det kan også være de begge bare er dumme og narer os alle – AP tager chancen og anbefaler økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen fra konservative.

Som sit partis næstformand har hun været usynlig i valgkampen, men på Fyn ved man godt at der er masser af kvalitet og politiske visioner i hende. Hun tilhører den midtersøgende fløj i socialdemokratiet og desuden været en dygtig forsvarsordfører hvor hun holdt sig gode venner med Pentagon. AP anbefaler (varmt) Lotte Bundsgaard fra Socialdemokratene.

Sønderjyllands Amt
Dansk politiks tudeprinsesse nummer to (efter Frank Jensen) blev vraget til Europaparlamentet, men nu vil hun i folketinget. Jeg falder for tidens store trend – unge kvinder i politik. AP anbefaler Ellen Thrane Nørby fra Venstre.

Han var en glimrende skatteminister i Nyrupregeringen og han har en god, pragmatisk stil. AP anbefaler Frode Sørensen fra Socialdemokratene.

Ribe Amt
I Ribe Amt kan det ikke anbefales at stemme på de borgerlige, deres kandidater er for ringe og for ligegyldige.

En amerikansk tradition er at sønnen overtager fars kreds når tid er, samme model sker i Esbjerg hvor en af trafikmafiens medlemmer har fået kørt sin søn i stilling som kandidat. Sønnen der har været højskoleforstander på den glimrende Esbjerg Højskole og en anelse for venstreorienteret, men vi lader de mange hundrede kilometer motorvej hans far har fået udlagt tælle med i regnskabet. AP anbefaler Kim Mortensen fra Socialdemokratene.

Vejle Amt
Som sit partis udenrigsordfører har han været med til at forsvare Irakkrigen og sige grimme ting om terrorister. AP anbefaler Troels Lund Poulsen fra Venstre.

En af Nyrupregeringens mest driftsikre ministre og som en af lederne af den socialdemokratiske højrefløj har han holdt sit parti åp rette kurs. bl.a. med opbakning til den danske mission i Irak. AP anbefaler Jan Trøjborg fra Socialdemokratene.

Århus Amt
Her er der ikke meget at hente på den borgerlige fløj, både V&K har opstillet lutter kedelige partisoldater.

Han er i gang med sin tredje periode i Århus byråd, og baggrunden i det kommunale plejer at være en garanti for en hvis pragmatisme. AP anbefaler Hüseyin Arac fra Socialdemokratene.

Ringkøbing Amt
AP anbefaler Kristian Jensen fra Venstre og Mogens Jensen fra Socialdemokratene.

Viborg Amt
AP anbefaler Torsten Schack Pedersen fra Venstre og en listestemme til Socialdemokratene.

Nordjyllands Amt
AP anbefaler Lene Espersen fra Konservative og Ole Stavad fra Socialdemokratene.

Ni nye senatorer (part III)

Her er Washington Posts profiler af de ni nye senatorer...

http://www.washingtonpost.com/wp-srv/politics/elections/2004/newsenate.html

George Allen og football...

I aften vil NEW ENGLAND PATRIOTS genvinde verdensmesterskabet i amerikansk fodbold og kampen vil blive fulgt i spænding i mange amerikanske hjem, sikkert også hos en af de republikanere som gerne vil være præsident, Senator George Allen (VA) som er blevet ramt af sygdommen galoperende sportsmetaforis.

http://www.washingtonpost.com/wp-dyn/articles/A1422-2005Feb5.html

4.2.05

McCain rykker (måske)

Senator John McCain overvejer at køre The Straight Talk Express ud af garagen.

http://kazhegeldin.addr.com/2004en/engli_27_12_04.html

Ni nye senatorer (part II)

Her følger fortsættelsen på gennemgangen af de nye senatorer.

John Thune, South Dakota
Republican

På valgaftnen måtte den demokratiske leder i senatet Tom Daschle erkende sit nederlag og blev den første minority leader i 52 år der måtte lide denne skæbne. Tom Daschle havde ellers været South Dakotas ubestridte mest populære politiker i mere end et årti. The GOP is on the roll.

John Thune er på ingen måde et ubeskrevet blad i amerikansk politik, han repræsenterede fra 1996 til 2002 præriestaten med Mount Rushmore-monumentet i Repræsentanternes Hus. I 2002 tabte han med knap 600 stemmer til Senator Tim Johnson, på trods af at han havde været håndplukket af Det Hvide Hus og havde haft en national profil på sundhedsområdet.

Senator Thune, 44, (der ikke er i familie med Jakob Thune, borgmesterkandidat i Greve) kan gå hen og blive en af de helt store spillere i det republikanske parti, han har et godt netværk til Det Hvide Hus.

Thune har fået plads i den magtfulde Armed Forces Cmmt., hvilket er sjældent for et helt nyt medlem, i Veterans Affairs og i Environment & Public Works Cmmt, hvor han har tiltusket sig en plads i det underudvalg der hedder Transportation & Infrastructure – det lugter af en ny motorvej.

Politisk tilhører han højrefløjen i partiet, han er pro-guns, pro-life, pro-business, anti-tax osv., men det skræmmer jo ikke vælgerne i de røde stater. South Dakota er en konservativ stat, men det demokratiske parti vinder stadigvæk sejre her, ikke mindst fordi de har gode forbindelser til de mange mindre farmere i staten.

Potientiale: 7/10

Richard Burr, North Carolina
Republican

Senator Burr slog Clintons tidl. Chief of staff Erskine Bowles og tog dermed den plads som i seks år havde tilhørt John Edwards. Senator Burr sagde farvel til Repræsentanternes Hus efter 10 år, han blev valgt i 1994 på den republikanske bølge som Newt ”Gingrichtsj” skabte med sin ”Contract With America” og han var det Hvide Hus' førstevalg som republikanernes kandidat.

De 10 år i Repræsentanternes Hus havde Senator Burr, 49, brugt på at opbygge en pænt konservativ voting record, men det blev opvejet af at han har arbejdet hårdt for at få sænket priserne på receptpligtig medicin til de ældre (populist:-).

Senator Burr har fået plads i HELP Cmmt, hvor han kan fortsætte arbejdet med medicinen, i Energy & Natural Ressources og i Indian Affairs (Er der indianere i North Carolina???). Ikke umiddelbart noget imponerende.

Potientiale: 4/10

James DeMint, South Carolina
Republican

I oktober 2002 havde de to senatorer fra South Carolina, Strom Thurmond og Fritz Hollings, tilsammen 90 års ancinnitet, i dag har de to. DeMints sejr over den demokratiske ”skoleborgmester” Inez Tenenbaum var ventet, South Carolina er en af de mest konservative stater overhovedet og Jim DeMint var foran fra start til mål.

Jim DeMint var i seks år kongresmedlem i SC's 4th district. Han er ligesom resten af staten konservativ og han vandt bl.a. på det der i syden er blevet det sikre politiske kort hvis amn vil vælges - ”God, guns and gays”.

DeMint blev den 25. januar valgt af sine republikanske kolleger som Deputy Whip hvilket er lidt usædvanligt for en nyvalgt, men vel også en markering af det religiøse højres styrke i den republikanske gruppe.

Senator DeMint, 53, har fået plads i Commerce, Science and Transportation Cmmt., der vurdes som den vigtigste udover de fire Class A (Appropriations (finansudvalget), Armed Forces, Foreign Relations og Finance (økonomi/handel)).
Derudover er DeMint kommet i Environment & Public Works (5 ud af de 9 nye senatorer er havnet her, hvilket fortæller lidt om standarden).

Jim DeMint kan godt gå hen og blive en meget central spiller i senatet, ikke mindst fordi han bare skal undgå affærer og korruption så er han stensikker på genvalg, selv ikke en kraftig demokratisk tsunami vil ikke ramme South Carolinas kyster, på den anden side vil han ikke være et oplagt valg til højere poster.

Potientiale (i senatet): 8/10

Mel Martinez, Florida
Republican

Mel Martinez er et vaskeægte eksempel på den amerikanske drøm, han flygtede fra Castros Cuba i begyndelsen af 60'erne, blev amerikansk statsborger og den første med cubansk baggrund der nogensinde er blevet valgt til senatet.

Senator Martinez havde siden 2001 været Secretary of Housing and Urban Development, HUD, en post som han var blevet anbefalet til af Floridas guvernør Jeb Bush. Martinez havde i nogle året fungeret som ”amtsborgmester” for Orange County som er Orlando og omegn.

Senator Martinez er ikke kendt som en konservativ ideolog, men mere som en problemløser og han vil nok placere sig moderat til højre, en alt for konservativ voting record vil højst sandsynlig betyde et nederlag om seks år.

Martinez har valgt at bruge sin viden fra posten i HUD til en plads i Cmmt on Banking, Housing and Urban Development og fra sin plads i Foreign Relations Cmmt skal man nok få at høre hvad han mener om Fidel.

Potientiale: 0/10 (født uden for USA...)

Bayh for America!

Senator Evan Bayh, en af de ledende moderate kræfter i det demokratiske parti skulle ifølge den amerikanske avis Roll Call være klar til at forsøge at blive nomineret som demokraternes præsidentkandidat i 2008. Indiana-senatoren der holdt sig ude af valgkampen i 2004, angiveligt fordi han hellere ville være sammen med sine to tvillingesønner, stemte imod nomineringen af udenrigsminister Condoleeza Rice, sammen med det demokratiske partis topliberals Kerry, Kennedy og Barbara Boxer (CA).

When Indiana Democratic Sen. Evan Bayh voted against Condoleezza Rice as
secretary of State last week, it was seen as the most public sign yet of his
interest in running for president in 2008.
But Bayh has been maneuvering
behind the scenes for months to put the framework for a White House bid in
place.
The Indiana Senator hired several key advisers to beef up his
campaign team and is doing outreach in the donor community to lay the financial
foundation for a candidacy. Last week he met with a group of roughly 50
financial supporters in Washington, D.C., to discuss his future plans. ...

De andre potientielle demokratiske kandidater Clinton (D-NY), Obama (D-IL) og Ben Nelson (D-NE) stemte allesammen for konfirmeringen af Rice.

2.2.05

Hvad er politik?

Midt i den danske valgkamp om hjemmehjælp og dankortgebyrer synes jeg det er på sin plads at huske sig selv på hvorfor man laver politik, og den amerikanske senator Evan Bayh, demokrat fra Indiana (The Hoosier State), har bedre end de fleste forklaret det med nedenstående citat fra 2001:

"Governing and politics at their best, are not a political science experiment or
an abstract ideological debate, but a practical undertaking about how to make a
tangible difference in the quality of real people's daily lives. It's not about
small government or large government but about lean, focused, effective
government that is true to our values. It's about translating ideas into action,
about putting our values into practice, about balancing budgets, working with
businesses to create good jobs, putting cops on the beat, and teachers in the
classrooms."

Fortsat god valgkamp:-)