Viser opslag med etiketten South Dakota. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten South Dakota. Vis alle opslag

14.3.07

Lægerne siger Johnson fortsat gør fremskridt

Senator Tim Johnson (D-SD) er stadigvæk ikke kommet tilbage på sin pind i Senatet i Washington, men lægerne siger at han fortsat gør fremskridt.

- Jeg vil gerne takke folk i South Dakota og alle vores kære venner for deres støtte og bønner. Det har været en uforudset rejse og der er fortsat lang vej igen foran mig. Jeg er opsat og fokuseret på at blive rask og jeg ser frem til at komme tilbage til senatet på vegne af South Dakota, sagde Johnson i en pressemeddelelse.

Billederne af Johnson der arbejder (læser avisen) i sygesengen og hygger sig med familien er lagt ud på hans hjemmeside.



Der spekuleres om hvor meget Johnsons sygdom har påvirket ham positivt politisk - han er på valg til næste november. Mens han har ligget syg har Republikanerne ikke kunnet angribe ham, men Johnson-kampagnen har fortsat modsat kampagnebidrag og bygget en fit lille "war chest" op - samtidig med at Johnson har fået tonsvis af positiv "føle føle" presse.

6.3.07

Brothers in Arms: Daschle og Reid

Senatets flertalsleder Harry Reid (D-Nev.) og den mand han efterfulgte som leder af den demokratiske gruppe, tidligere Senator Tom Daschle (D-SD), har et tættere forhold end nogensinde og meget tættere end hvad man normalt ser blandt politikerne i Washington, det skriver avisen Roll Call.

Reid og Daschle taler ofte i telefon sammen, spiser middag sammen og går i biografen sammen (der er dog ingen reporter om pizza på gulvet...). De bruger begge hinanden som rådgivere - og betragter hinanden som betroede rådgivere og personlige allierede.

- Tom Daschle er min ven, vi er paraktisk talt ligesom brødre, siger Harry Reid.

Daschle og Harry Reid sad i Repræsentanternes Hus sammen fra 1983 til 1987, samme år som begge rykkede "op" i Senatet.

10.1.07

Senator Tim Johnsons tilstand opgraderet til stabil

Den demokratiske senator Tim Johnson fra South Dakota, der i sidste måned gennemgik en operation i hjernen, har fået opgraderet sin situation fra "kritisk" til "stabil" fortæller en talsmand.

Tim Johnson er nu i stand til selv at trække vejret og vil blive flyttet fra intensivafdelingen på George Washington Universitetshospital til en afdeling hvor han kan rehabiltere.

- Tim er kommet rigtig langt og der er en lang vej igen, men vi fejrer eller sejrer, sagde hans kone Barbara Johnson i en meddelelse.

Demokraterne har jo kun et snævert flertal på 51-49 i senatet. Hvis Johnson træder tilbage eller bliver hentet til "the afterlife" så vil det være op til den republikanske guvernør Mike Rounds at udpege en afløser, og det vill emest oplagt være en republikaner.

Med en 50-50 situation i senatet er det op til vicepræsident Dick Cheney at kaste den afgørende stemme i tilfælde af uafgjort.

Johnson kan være ude af stand til at passe sit arbejde så længe han ønsker, en plads i senatet bliver kun ledig ved dødsfald eller hvis medlemmet træder tilbage.

Kilde: Reuters

20.12.06

Tim Johnson overlever højst sandsynlig

Republikanere der i deres stille sin øjnede muligheden for at tippe flertallet i senatet kan nok godt lægge deres morbide og upassende overvejelser på hylden. Det ser ud som om at Senator Tim Johnson (D-SD) der sidste uge fik en blodprop i hjernen er kommet helskindet igennem den meget komplicerede operation.

- The South Dakota Democrat has made it through the first 72 hours since the Wednesday evening brain surgery, fortalte en talskvinde, de tre første døgn er de mest kritiske i forhold til at patienten kan komme sig. Senatorens tilstand er stadigvæk kritisk, men stabil, tilføjede hun.

Kilde: Las Vegas Sun

15.12.06

Johnsons tilstand kritisk men stabil

Senator Tim Johnson er succesfyldt blevet opereret på George Washington Universitetshospital for at stoppe en hjerneblødning men hans tilstand vurderes stadigvæk til at være kritisk.

Admiral John Eisold der er læge for kongressen sagde i en meddelelse at “Senator Tim Johnson has continued to have an uncomplicated post-operative course. Specifically, he has been appropriately responsive to both word and touch. No further surgical intervention has been required".

Der er stadigvæk meget kraftige spekulationer i de amerikanske medier om hvad der sker hvis Tim Johnson dør inden senatet har konstitueret sig den 4. januar.

13.12.06

Demokratisk senator ramt af slagtilfælde

Tim Johnson, den demokratiske senator fra South Dakota, har fået et slagtilfælde. Det meddeler Ritzau.

Det kan, hvis det værste skulle ske, betyde at flertallet i Senatet tipper tilbage på Republikansk flertal allerede inden Demokraterne overtager udvalgsposterne, for en eventuel afløser til Johnson skal udpeges af South Dakotas guvernør Mike Rounds - og han er republikaner og republikanerne har også solidt flertal i begge kamre i delstatsparlamentet.

Tim Johnson fik onsdag et slagtilfælde og blev indlagt på hospital, oplyser tv-selskabet NBC. Den 59-årige Johnsons tilstand er stadigvæk ukendt.

Hvis et demokratisk sæde overgår til Republikanerne, kan der bliver lighed mellem stemmerne fra de to partier i Senatet.
I så fald kan den amerikanske vicepræsident, Dick Cheney kaste den afgørende stemme, og han vil så afgøre det til Republikanernes fordel.

Kilde: The Raw Story

Updaet: Det var åbenbart ikke så slemt alligevel, oplyser AP.