28.6.05

VT: Senate President Pro Tempore vil afløse Sanders

I går annoncerede formanden for senatet i Vermont, Peter Welsh, at han er kandidat til den ene plads i kongressen som Vermonts 700.000 indbyggere er berettiget til og som står åben efter at Kongresmedlem Bernie Sanders har sagt at han hellere vil i Senatet.

Kandidaten Peter Welsh, 57, forsøgte første gang, uden held, at komme i Repræsentanternes Hus i 1988. I 1990 tabte han guvernørvalget med 6 % til en siddende guvernør, Richard Snelling.

Peter Welsh har opbakning fra nogle af de vigtigste personer i Vermont demokratiske parti, bl.a. Senator Pat Leahy, og det skulle gøre hans muligheder for at blive nomineret meget mulige.

27.6.05

De to favoritter til præsidentposten

REPUBLICAN PARTY

Senator Bill Frist
Republican, Tennessee

I Senatet siden 1994
Profession: Læge (Uddannet på Princeton & Harvard)










DEMOCRATIC PARTY

Hillary Rodham Clinton
Democrat, New York

I Senatet siden 2000
Profession: Advokat (Uddannet på Wellesley & Yale)

Ny præsident kan findes i en massespurt

Der er stadigvæk mere end tre år til at afløseren til Præsident Bush skal findes, men allerede nu er mulige bejlere til posten i gang med at positionere sig som deres partis kandidat til posten. ´

Det er allerede sikkert at Vicepræsident Cheney (R-WY) ikke er kandidat til posten og det skaber en historisk situation hvor begge partier skal finde kandidater som ikke er enten en siddende kandidat eller en vicepræsident der stiller op til posten. Sidste gang det var tilfældet var i 1952 da republikanerne opstillede General Dwight Eisenhower og demokraterne stillede med Guvernør Adlai E. Stevenson fra Illinois.

Det betyder i første omgang at primærvalgene bliver mere ensidige i forhold til hvem der deltager, tidligere har midtervælgerne overvejende deltaget i de primærvalg hvor der var mest spænding om udfaldet, de vil nu deltage i dem de ligger tættest oppe af.
Dybt subjektivt er det mest interessante valg hos republikanerne som må anses som favoritter til at genvinde magten, de har flest penge, den bedste organisation og har fundet en vindende politisk formel der har givet partiet en fordel i forhold til demokraterne, yderligere har befolkningsudviklingen flyttet valgmandsstemmer fra de traditionelle demokratiske "strongholds" i nordøst (New York, Massachusetts og Connecticut) og det industrielle midtvesten (Michigan, Pennsylvania og Ohio) og flyttet dem til de traditionelle konservative, republikanske stater i syd og sydøst (Florida, Texas og Arizona).

Med lidt god vilje er kandidatfeltet til præsidentposten på omkring 200 personer som vil kunne have en chance, 100 senatorer, 50 guvernører samt ministre, kongresmedlemmer, tidligere generaler eller store mediepersonligheder. Men som i de store etapeløb er chancen for at holde hele vejen indskrænket til at det er omkring 25-30 personer som har en reel mulighed for at blive præsident.

På nuværende tidspunkt har to meldt sig uinteresseret i posten som præsident, udover Dick Cheney er det den meget oplagte Florida-guvernør der har vist som en utrolig stærk "campaigner", et godt overblik i krisesituationer og så har han et stort og loyalt netværk, det er naturligvis præsidentens lillebror Guvernør Jeb Bush (Jeb er en forkortelse af mandens fulde navn John Ellis Bush - måske skulle jeg kalde mig DTG Garby), Jeb Bush svækkes en smule af at han er katolik lige som hans frue, og det er der nok stadigvæk nogen i det hvide, protestantiske parti der finder det anstødeligt (papisteri - ad!).
Yderligere to populære guvernører er på forhånd frataget muligheden for at deltage, Californiens Arnold Schwarzenegger og hos demokraterne er Michigans Jennifer Granholm udelukket, han er fra Østrig og hun er fra Canada.
To andre guvernører har på nuværende tidspunkt erklæret at de under ingen omstændigheder er kandidat, det drejer sig om Bill Owens fra Colorado og Mark Sanford, South Carolina.

Hos republikanerne er den tidlige favorit Senator William Frist fra Tennessee, Bill Frist er flertalsleder, den politiske leder af den republikanske gruppe og det har han været siden han overtog jobbet i 2002 efter Trent Lott fra Missisippi. Det har givet ham en national profil og gjort ham kendt som en fremragende lovgiver, men han er ikke umiddelbart en der begejstre græsrødderne i partiet.

En der til gengæld kan begejstre er Senator John McCain fra Arizona, præsidentkandidat i 2000 som siden har fået berømmelse som en pragmatisk politiker der har kunne arbejde med både demokrater og republikanere også når det drejer som om kontroversielle emner som Campaign Finance Reform og militæret. Senator McCain har ikke umiddelbart alderen med sig, han har for længst passeret de 60, men det var hverken et problem for Reagan eller Bush #41.

En der også har en stor national profil er udenrigsminister Condeleeza Rice, født i Alabama, uddannet i Colorado og tidligere rektor på Stanford University i Californien som hun betegner som hjem. Hun har aldrig været opstillet til et valg og tanken om en sort, kvinde som bannerfører for det republikanske parti er om end ikke komisk så en smule langt ude. Udover Rice er den eneste anden fra administrationen der kunne overvejes i denne sammenhæng Tom Ridge, den tidligere guvernør fra Pennsylvania er måske ikke frontrunner men et godt bud på en vicepræsident.

En anden der allerede er i gang med at føre kampagne er Guvernør Milt Romney, Massachusetts, søn af en anden tidligere Guvernør, George Romney, Michigan. Sønnen fik sit nationale gennembrud da han i 2002 fik de Olympiske Vinterlege i Salt Lake City på skinner. Han blev guvernør samme år og er derfor på genvalg i 2006 og allerede det kan blive for stor en udfordring, meningsmålingerne viser at den demokratiske højborg efter mange år uden, er stemt for en demokratisk guvernør. Rygterne har allerede sendt Præsident Bush' stabschef Andrew Card tilbage til The Bay State fordi man regner med at han vil have større chance for at holde staten på GOP-hænder.

Det er den samme udfordring der står i vejen for den moderate Guvernør George Pataki, New York, som er bagud i meningsmålinger om at genvinde guvernørpalæet i Albany. Det, og det faktum at han ikke er hardcore abortmodstander eller våbentilhænger kan gøre det umuligt at vinde primærvalgene andre steder end i New York.

Der er yderligere et par guvernører der nævnes i denne sammenhæng, Arkansas' Mike Huckerbee, Marylands Bob Ehrlich, Minnesotas Tim Pawlenty og Missisippis Haley Barbour som af flere kommentatorer nævnes som det republikanske primærvalgs Dark Horse.

Yderligere kan man i de amerikanske senat finde en række potentielle kandidater, først og fremmest ambitiøse George Allen fra Virginia, Rick Santorum fra Pennsylvania, Arnie Vinnick fra Californien og Chuck Hagel fra Nebraska, fælles for dem alle er at de ikke har nogen national profil, at senatorer har en tendens til at tale "Christiansborg" og at de ikke ligesom guvernører kan tage credit for at have udrettet noget. Senator Elizabeth Dole fra North Carolina har tidligere forsøgt at blive opstillet til præsident og hun har været med til at vinde en nominering før, hendes mand er Clintons udfordrer fra 1996 tidligere Kansas-senator Bob Dole.

Repræsentanternes Hus er ikke repræsenteret stærkt i denne gennemgang, der går rygter om at Rep. Tom Tancredo fra Colorado overvejer at opstille, men det må anses som et meget optimistisk forsøg og jeg satser på at Denver Broncos vinder Champions League i fodbold før Tancredo vinder den republikanske nominering. Et tidligere kongresmedlem harr annonceret at han overvejer at stille op, tidligere Speaker Newt Ginchrich (Georgia) den store sejrherre fra midtvejsvalget i 1994. Men det minder mest om Tysons kamp mod McBride, et gammelt ringvrag der forsøger en sidste gang inden han bliver opslugt af historiebøgerne.

Sidste mand på listen er New Yorks tidligere borgmester Rudy Guliani, men efterhånden som tiden er gået siden 11. september er hans profil falmet og han levnes ikke de store chancer.
Top 10 over mulige republikanske kandidater ser derfor således ud:

  1. Senator Bill Frist (TN)
  2. Senator John McCain (AZ)
  3. Senator George Allen (VA)
  4. Guvernør Haley Barbour (MS)
  5. Senator Rick Santorum (PA)
  6. Guvernør Mike Huckerbee (AR)
  7. Guvernør George Pataki (NY)
  8. Senator Chuck Hagel (NE)
  9. Guvernør Milt Romney (MA)
  10. Secretary of State Condoleeza Rice (CA)


På den demokratiske side er mulighederne mere ensidige, her er spørgsmålet naturligvis om Hillary Rodham Clinton, tidligere førstedame og nuværende senator fra New York, stiller op, gør hun det er der næppe nogen tvivl om at hun vil snuppe nomineringen og jeg mener personligt ikke at hun har en ringere mulighed end John Kerry havde i 2004. Hun har et enormt godt netværk, Clinton-tiden huskes efterhånden af mange vælgere som gode gamle dage og hun er en glimrende taler. Mod hende taler naturligvis at hun er Hillary, hadet af højrefløjen, en eastcoast liberal og at kvinder stadigvæk ikke har fået samme gennembrud i politik som man har set i Europa. Hun vil have meget svært ved at tiltrække The NASCAR-vote, stemmerne fra hvide mænd i middelklassen. Til gengæld har hun ingen skeletter i skabet, Clinton-parret er gennemsøgt gennem snart 20 år og endnu har ingen fundet beviser på økonomisk fusk og bedrageri.
Om Hillary stiller op får vi nok først svar på efter tirsdag d. 7. november 2006, når det bliver klart om Hillary har genvundet sin plads i senatet.
Hvis Hillary taber i 2006 er det svært at forestille sig at hun stiller op i 2008, men jeg antager at det gør hun for at fortsætte artiklen og gennemgå det øvrige felt.

Her finder man først og fremmest de to navne fra stemmesedlen i 2004, John Kerry og John Edwards, ingen af dem spås nogen chance for at gøre forsøget om, John Kerry indtræder i det demokratiske historiebøger ved siden af George McGovern, Michael Dukakis og de andre tabere der fik et forsøg og tabte. John Edwards er blevet hårdt udskældt for sin manglende gennemslagskraft i valgkampen og uden en politisk platform er der svært at få den nødvendige støtte.

Fra 2004 kan også nævnes tidligere General Wesley Clark fra Arkansas, han har flitet med et muligt kandidatur til guvernørposten i hjemstaten, men det ser ud til at justitsminister Mike Beebe bliver den demokratiske kandidat. Wesley Clark vil igen forsøge at vinde det Hvide Hus, men hans noget magre udbytte i 2004 er ikke ligefrem det der styrker troen på en Clark-sejr i 2008.

Feltet hos republikanerne er i høj grad et billede på hvem partiet henvender sig til, hvide religiøse, men hos demokraterne er der anderledes mere kolorit på feltet. En af dem som ofte nævnes i denne sammenhæng er New Mexicos guvernør Bill Richardson, tidligere Secretary of Energy under Præsident Clinton og formand for det demokratiske konvent i Boston. På trods af sit meget angelsaksisk klingende navn har han som så mange andre amerikanere rødder i Latinamerika. Geografinørden vil her komme med en længere udredning om at New Mexico som en del af det hastigt voksende Southwest er et interessant område som demokraterne gennem befolkningsudviklingen er kommet tættere på at vinde og som kan opveje nogen af de valgmandsstemmer som partiet har mistet i norden.

I samme område kan naturligvis nævnes Arizonas guvernør Janet Napolitano som en mulig kandidat, hun er en stærk moderat der har formået at vinde flere valg i den konservative stat.
Et longshot ville det være hvis Montanas nyvalgte guvernør Mark Schweitzer komme til at spille en rolle, men en demokrat der kan vinde i Montana må kunne nogen tricks.

Blandt de demokratiske guvernører nævnes også Tennessees Phil Bredesen, Travis Henry fra Oklahoma, Kathy Sebelius fra Kansas og Mark Warner fra Virginia. Fælles for dem alle er at de kommer fra syden og dermed repræsenterer områder hvor demokraterne står svagt, og deres tilstedeværelse i kapløbet er for deres vedkommende et udtryk for en strategi der i højere grad er udtryk for geografi end for politik. Mark Warners tid som guvernør udløber i 2005 og han vil defor være uden platform i tre år, men det skræmmer åbenbart ikke. Han har været nævnt som en mulig kandidat til Senatet i '06 men har valgt at fokusere udelukkende på præsidentvalget.

En der ofte er blevet nævnt som en mulig præsidentkandidat er Iowas guvernør Tom Vilsack, han er den nuværende længst siddende demokratiske guvernør og vil have fordelen af at den første caucus (primærvalg kun for parttimedlemmer) foregår på hans hjemmebane, den samme fordel havde Senator Tom Harkin (D-IA) i 1992, men der lykkedes det alligevel en forholdsvis ukendt guvernør fra Arkansas at vinde nomineringen.

I senatet er de interesserede først og fremmest Evan Bayh fra Indiana, han lurepassede i 2004 med en påstand om at han ville have tid til familien, konen og de to tvillingedrenge, familien er åbenbart ikke så vigtig længere og Evan Bayh vil være et godt bud på en Præsident. En populær tidligere guvernør fra en konservativ stat i Midwest, politisk innovativ men ikke den store folkeforfører, han minder i profil lidt om daværende Senator Al Gore da han repræsenterede Tennessee. Han holdt en meget lidt mindeværdig hovedtale på det demokratiske konvent i 1992.

Han bliver nogen gange omtalt som The Senator of MNBA, USA's svar på Acceptcard, fordi de har hovedsæde i Delaware som Senator Joe Biden har repræsenteret siden 1972, han er blevet kendt som ledende demokrat i udenrigsudvalget og har senest gjort sig bemærket da han opfordrede administrationen til at lukke Camp X-ray på Guantanamo. Han var en af de syv små dværge der kæmpede om opstillingen i 1988 men han trak sig ud af primærvalgene da det kom frem at han havde plagieret en tale direkte fra Neil Kinnock og havde smykket sig med eksamener han ikke havde.

En stor taler og en politisk superstjerne er til gengæld den nyvalgte Barack Obama fra Illinois, hovedtaleren fra konventet i 2004 er blevet en af de mest eftertragtede talere til fundraisere og han forstår at opildne græsrødderne. Hans chancer i et præsidentvalg må siges at være begrænsede, men han bliver en faktor - han er i øvrigt den i senatet der har den højeste approval rating: 72 % af vælgerne i The Land of Lincoln er tilfredse med deres freshman.

At det amerikanske senat er fyldt med mænd der higer efter mere magt er ingen nyhed, blandt dem der gerne vil være præsident kan nævnes Ben Nelson fra Nebraska, Russ Feingold fra Wisconsin og Herry Reid fra Nevada.
Der er også et par kvindelige senatorer udover Hillary, Arkansas' Blanche Lincoln og Louisianas Mary Landrieu er nok de bedste bud, men ingen af dem forventes at kunne samle den nødvendige støtte og må nok henvises til feltet af vicepræsidentkandidater hvis andre end Hillary vinder.


Ligesom hos republikanerne har demokraterne heller ikke nogen i feltet fra Repræsentanternes Hus, man kan dog ikke udelukke at en fra venstrefløjen vil forsmdøge at sætte en dagsorden i primærvalget, det forlyder også at en ung threeterm kongresmedlem fra Houston, Texas, Matt Santos, overvejer at stille op. Sidst et kongresmedlem vandt nomineringen var i 1908 da William Jennings Bryan fra Nebraska fik sit tredje forsøg og han tabte efterfølgende til William H. Taft.

Den demokratiske top 10 liste ser derfor således ud:

  1. Senator Hillary Rodham Clinton (NY)
  2. Senator Evan Bayh (IN)
  3. Guvernør Bill Richardson (NM)
  4. Senator Barack Obama (IL)
  5. Guvernør Mark Warner (VA)
  6. John Edwards (NC)
  7. Senator Russ Feingold (WI)
  8. Guvernør Phil Bredesen (TN)
  9. General (Ret.) Wesley Clark (AR)
  10. Senator John Kerry (MA)

De to top 10 lister vel løbende blive opdateret jo nærmere vi kommer primærvalgene.

AL: Historisk valg til Vice-guvernør

(fra Politics1)
Valget til viceguvernør bliver et historisk matchup mellem Public Service Commisioner George Wallace, Jr. (R) og tidligere Guvernør Jim Folsom, Jr. (D).

Historisk bliver det fordi George Wallace, Jr. er søn af den legendariske George Wallace, tidligere 4-term ('63-67, 71-79 & 83-87) guvernør i Alabama, præsidentkandidat og segregetionist.

Jim Folsom, Jr. er også søn af en guvernør, "Big Jim" Folsom der var guvernør to gange, første gang fra 1947 til '51 og fra 1955 til '59. Det var Wallace der slog Folsom i 1962 og der er derfor lagt op til revanche.

Jim Folsom, Jr. var Public Service Commisioner fra 1978, kandidat til senatet i 1980 og viceguvernør fra 1987-93, samme år (93) efterfulgte han Guy Hunt som guvernør da Hunt blev afsat som følge af svindel med kampagnebidrag.

George Wallace, Jr. var finansminister (State Treasurer) fra 87-93 og har været PSC siden 1999.

Joken om at "It's All Relative in West Virginia!" gælder åbenbart også for Alabama.

24.6.05

Barack Obama taler som Lincoln

Det lyder som Abraham Lincoln eller Præsident Bartlet fra West Wing, men i virkeligheden er det Sen. Barack Obama (D-IL) der i Chicago Tribunde viser hvor smukt det engelske sprog kan tales: "The hall of mirrors serves as amplification of statements and has become so powerful and the willingness of partisans to parse every utterance for potential error is so great that it is difficult to ratchet down the rhetoric once something like this begins. It just takes on a life of its own."

Det han snakker om, at internettet og andre medier har skabt et politisk klima hvor hvert et ord kan blive gjort til en storm, et politisk system uden refleksion eller debat – bare konstant kampagne, men det er lidt underordnet.

22.6.05

Præsident Bush minimalt frem i meningsmåling

Den frie verdens leder kunne måle minimal fremgang i en Gallup-måling. 47 % synes at han gør det godt, mens 49 % synes han gør det dårligt. Det er en fremgang i forhold til sidste måned hvor 47 % synes han gjorde det godt og hele 51 % var imod.
Præsidenten kan være ligeglad han skal ikke genvælges og er travlt optaget af at planlægge hvor hans bibliotek skal ligge og på at skabe fred og demokrati i verden.

AZ: Republikanere leder med lys og lygte efter kandidat

Republikanerne i Arizona er i en meget uvant situation, de kan ikke finde en kandidat til at udfordre Guvernør Janet Napolitano (D-AZ) til næste november. Arizona er ellers ikke kendt for at være en stat med nogle former for demokratiske tilbøjeligheder, men Guvernør Napolitano der nyder en approval rating på 59 % for, 32 % imod er en undtagelse.

Den republikanske ledelse i staten har måtte sande at deres udvalgte kandidat, tidligere kongresmedlem Frank Riggs (R-CA) ikke kunne leve op til et krav om fem års bopæl i staten. Derfor har de nu Marilyn Quayle, hustru til tidligere Vicepræsident Dan Q., US Surgeon General og viceadmiral Richard Carmona eller tidligere stabschef hos Guvernør Fife Symington (R-AZ), Jay Heiler i kikkerten, men det vurderes at ingen af dem er særlig opsatte på at være slagtekvæg.

Eneste erklærede kandidat er en studerende fra Arizona State University ved navn Terese Ottesen. Hun levnes dog ikke store muligheder.

21.6.05

Hillary hænger ud med højrefløjen

I internetudgaven af The Hill kan man læse at Senator Hillary Rodham Clinton (D-NY) jævnligt laver lovgivning sammen med konservative, republikanske politikere.
For selv om republikanske aktivister ikke bryder sig om Clinton så bringer hun glamour, offentlig support og medierne med til enhver lejlighed og det kan de republikanske lovgivere godt lide, på den anden side er det med til at slette billedet af Hillary som en politiker på den yderste venstrefløj af det demokratiske parti og det er godt for hende når hun i 2008 skal forsøge at overbevise vælgerne om at hun skal være USA's første kvindelige præsident.

Blandt de politikere som Hillary har været med til at lave lovgivning sammen med er Sen. Lindsey Graham (R-SC) om flere penge til militæret, Sen. Bill Frist (R-TN) om lægeteknologi, Sen. Santorum (R-PA) om the Workplace Religious Freedom Act som jeg ikke gider læse pga. titlen, Sen. Brownback (R-KS) om f.eks. udenrigspolitiske anliggender samt Sen. Hagel (R-NE) om flere penge til efterladte til faldne.

Demokrater blokerer for afstemning om Bolton

Det lykkedes ikke for republikanerne i senatet at få en afstemning om udnævnelsen af John Bolton som USA's FN Ambassadør. Der skulle 60 stemmer til for at bryde blokaden og det lykkedes kun at få 54 stemmer mod 38, otte undlod at stemme. Tre demokrater stemte sammen med det republikanske flertal Landrieu (D-LA), Nelson (D-NE) og Pryor (D-AR), en republikaner stemte sammen med demokraterne: Voinovich (R-OH). Det var fem demokrater og tre republikanere der undlod at stemme.

Det betyder at Bolton kan blive udnævnt af Præsident Bush som midlertidig FN ambassadør og får lov til at repræsentere USA indtil den næste samling i kongressen der starter i januar 2006. Demokraterne håber at Bush vil nominere en anden end den kontroversielle tidl. assistent secretary of arms control mm.

The greatest american

Efter samme koncept som i blandt andet Tyskland, der valgte Konrad Adenauer, og England (Sir Winston) er amerikanske Discovery igang med en afstemning om hvem der er den vigtigste amerikaner i nationens historie.
Der er fem i finalen er:

  • Opfinder, politiker, redaktør mm. Benjamin Franklin.
  • Borgerrettighedsforkæmper og præst Martin Luther King, Jr.
  • Præsident Abraham Lincoln
  • Præsident Ronald Reagan
  • Præsident George Washington

Jeg mener at det bør være et tæt opløb mellem Præsident George Washington (som jeg tror vinder) og Ben Franklin, og jeg har valgt at stemme på Benjamin Franklin fordi han for mig er indbegrebet af den amerikanske drøm, en selfmade mand, den 10. søn af sæbemager fra Boston der både opfant briller, lynafledere og påvirkede den offentlige mening som avisredaktør og debattør.

Det er ikke tilfældet med George Washington, en rig aristokrat der arvede sin fars gods (med tilhørende slaver), en dårlig ægtemand der lod konen være alene hjemme flere år mens han førte sig frem som frihedskæmper og præsident. Desuden var han hidsig og snobbet - ikke ligefrem det bedste eksempel på det bedste i den amerikanske folkesjæl.

Reagan kunne også godt få en sympatistemme - han slog kommunisterne!

garby.dk - nu med links!

Jeg har fået tilføjet en række links til andre bloggere på nettet og vil i den sammenhæng sige mange tak til Jeppe Engell der har lavet skriptet - tusind tak!

20.6.05

P08: Joe Biden stiller op

Søndag blev dagen hvor Senator Joe Biden (D-DE) annoncerede at han igen er kandidat til præsidentposten.
Til Face The Nation sagde han:
"My intention is to seek the nomination... i think, that i have a clear shot at winning the nomination by this november, december then i'm going to seek the nomination.
Seek the nomination gjorde han også i 1988 hvor han måtte trække sig ud af valget da det kom frem at han havde lånt lidt rigeligt af en tale Labour-lederen Neil Kinnock havde holdt, inklusiv nogle selvbiografiske dele. Senator Biden har som senator gjort sig kendt som ledende demokrat i udenrigsudvalget og senest med forslaget om at lukke Camp Delta på Guantanamo.

Senator Joseph Robinette Biden Jr. der er 62, og er katolik, blev første gang valgt til senatet i 1972 og blev senest genvalgt i 2002 med 58 % af stemmerne (135.000 stemmer). Delaware er hovedsæde for kreditkortgiganten MBNA (Acceptcard x 100) og Senator Biden bliver af onde tunge omtalt som the Senator of MBNA eller Senator Biden (D-MBNA).

Ligesom Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) har et hold jurastuderende som han underviser i forfatningsret, underviser Joe Biden som adjunkt på Widener University.

19.6.05

Fire guvernørvalg begynder

I Maine har tidligere kongresmedlem Dave Emery (R) annonceret at han er kandidat til posten som guvernør, en post som i øjeblikket indehaves af demokraten John Baldacci.

I Iowa er kapløbet om at skulle efterfølge Tom Vilsack også i gang, hos demokraterne er der ikke færre end syv kandidater, bl.a. Secretary of State Chet Culver, State Senator Mike Gronstal, IO landbrugsminister Patty Judge og borgemester i Shenandoah Gregg Conell. Hos republikanerne er der to kandidater, kongresmedlem Jim Nussle , formand for Repræsentanternes Hus' Budgetudvalg og Bob Vander Plaats der var republikanernes kandidat i 2002.

I Alaska har mindretalslederen i delstatsparlamentet Ethan Berkowitz (D) erklæret sig som kandidat til posten, nuværende Guvernør Frank Murkowski (R) genopstiller.

I Texas er Guvernør Rick Perry (R-TX) presset af sine egne, rygterne har længe gået på at statens populære politiker Senator Kay Bailey Hutchinson (R) skulle udfordre Perry i primærvalget, men hun har takket nej og fokuserer i stedet på at blive genvalgt i 2008. KBHs beslutning blev af Rick Perry modtyaget med kommentaren:
“Senator Hutchison has been a true champion for Texas in Washington, D.C.,
fighting for the interests of our state. Her decision to seek reelection is
great news for Texas, and will help grow our Republican Majority with her strong
presence at the top of our ticket."

Eneste modkandidat til Perry blive så State Comptroller (en slags statsrevisor) Carole Keeton Strayhorn. I de danske medier blev det nævnt at den fantastiske cykelrytter og seksdobbelte vinder af Tour de France Lance Armstrong skulle være kandidat - det har ikke noget på sig, endnu!
Hos demokraterne er den eneste kandidat tidligere kongresmedlem Chris Bell fra Houston. Han blev kun valgt til kongressen een gang, det var i 2002.

17.6.05

Vælgerne mest tilfredse med Obama

En meningsmåling fortaget af SurveyUSA viser at Senator Barack Obama (D-IL) er den af alle senatorerne som vælgerne er mest tilfredse med, 72 % af alle vælgerne i Illinois synes at deres nyvalgte gør det godt, kun 21 % er utilfredse. På en delt andenplads ligger der to demokrater og to republikanere, demokraterne Kent Conrad (ND) og Pat Leahy (VT) og republikanerne er repræsenteret af de to kvinder fra Maine, Susan Collins og Olimpia Snowe, de har alle en approval rating på 71 %.
På 10. pladsen finder man den næste republikaner, Senator John McCain (AZ), der deler pladsen med Sen. Bayh (D-IN) og Johnson (D-SD), 67 % af vælgerne er tilfredse med dem.
Først på en delt 15. plads finder man Hillary Clinton der har 65 % for, 30 imod.

Meningsmålingen er specielt ond ved to republikanere, Santorum (PA) har 45 for, 44 imod og DeWine (OH) har 44 for, 43 imod. Det er meget ærgerligt for de er begge på valg i 2006.
Listen absolutte bundskraber er Senator John Cornyn fra Texas, kun 40 % af vælgerne synes han gør det godt.
Vælgerne er generelt ikke tilfredse med deres republikanske lovgivere, 16 af de 20 lavest placerede er republikanere.

VA: Skattemodstandere på tilbagetog

Oversat fra New Dem Dispatch, 15. juni 2005
I otte år har delstaten Virginia været Ground Zero for en anti-skat kampagne hvor deres slogan ”Just Say No To Revenues” er blevet udgangspunktet for den republikanske skattepolitik. Denne kampagne fik sig et ordentligt tilbageslag i denne uge da primærvalgsresultaterne til delstatsforsamlingen kom, et forsøg på at udrense en række af de republikanske medlemmer der havde støttet en Guvernør Mark Warner (D) skattereform mislykkede, fem ud af de seks udvalgte republikanere overlevede og blev gennomineret.

Det var det seneste af en række tilbageslag mod anti-skataktivisterne i Virginia, grupper som er støttet af landsdækkende grupper i det nærliggende Washington D.C. som havde stor indflydelse under Warners forgænger James Gilmore III der støttet af konservative aktivister blev formand for RNC.

Mark Warners overraskende sejr i 2001 var dårlige nyheder for de mennesker der havde besluttet at gøre Virginia til et konservativt eksperiment hvor teorien/strategien ”starve the beast” – bevist uansvarlig økonomisk politik (ankernomics on purpose, red.) skulle medføre drastiske nedskæringer i de offentlige budgetter af nød, og dermed undgå at skulle tale for at nedlægge populær offentlig service. Men det største chok for højrefløjen kom da Warner sikrede sig opbakning fra de lokale erhvervsliv og moderate republikanske politikere, bl.a. Senator John Warner (han er ikke i familie med guvernøren - det er ikke West Virginia ;-)) til sin skattereform. Det skabte et ønske hos højrefløjen om en udrensning.

Nu er der gjort klart til et dramatisk slag i Virginia til efteråret. Den republikanske højrefløj har vundet nomineringen med deres kandidat tidligere Justitsminister Jerry Kilgore. Han møder Mark Warners udvalgte afløser, viceguvernør Tim Kaine, i det ene af dette års to guvernørvalg.
Virginia har som den eneste stat i landet en oneterm limit på guvernørposten.

Link to this edition of the New Dem Dispatch on the Web:"Another Setback For Anti-Tax Zealots in Virginia"<http://www.ndol.org/ndol_ci.cfm?contentid=253392&kaid=131&subid=192>

16.6.05

VT: Socialist kan blive statens næste Senator

Bernie Sanders blev valgt til den amerikanske kongres i 1991, som den første uafhængige kandidat i godt 40 år var det noget af en bedrift, yderligere var det en bedrift fordi Rep. Sanders ikke bare er en east-coast liberal, han er demokratisk socialist og befinder sig et godt stykke til venstre for midten i amerikansk politik, men det har åbenbart ikke forhindret vælgerne i Vermont i at genvælge ham ikke færre end syv gange.

I 2006 stopper Senator James M. Jefford (I-VT) der blev verdensberømt da han i 2001 forlod den republikanske gruppe i Senatet og i stedet samarbejde med demokraterne og hans plads kan det meget vel ende med at Rep. Sanders overtager.

En række meget fremtrædende demokrater i staten, bl.a. tidligere Guvernør Phil Hoff (1962-70), lederne i det lokale parlament, Speaker of the House Gaye Symington og President pro Tempore Peter Welch samt guvernørkandidaten i 2004, Burlington borgmester Peter Clavelle. Det rydder et dyrt og beskidt demokratisk primærvalg af banen som godt kunne blive grimt og splittende for venstrefløjen.

Vermont har kun et medlem af Repræsentanternes Hus i Washington og det betyder at alle vælgerne kender Bernie Sanders og med stor sandsynlighed har et flertal stemt på ham, i modsætning til andre steder hvor et kongresmedlem kun er én i mængden. Republikanerne prøver med alle midler at overtale Lt. Governor Brian Dubie til at stille op.

Snow: Europa skal stoppe anti-kapitalistisk retorik

Den amerikanske finansminister John Snow var efter de europæiske kolleger da han i denne uge gæstede Bruxelles. Europæerne skal stoppe deres antikapitalistiske retorik, hvis de ikke vil risikere at miste europæiske investeringer, sagde Snow med klar adresse til franske og tyske politikere.
Frankrig er jo ikke ligefrem kendt som et hjemsted for kapitalisme eller som den store fan af frie markedskræfter og i denne byld på Europa har i de seneste uge øget deres kritik af angel-saksisk kapitalisme, men heller ikke tyskerne kan holde igen på den venstreorienterede retorik, senest har SPD’s gruppeformand i Forbundsdagen Franz Müntefering kaldt aktieinvestorer for ”græshopper”, hvilket ikke er kærligt ment.

MD: Viceguvernør overvejer opstilling!

Den ledige plads i Senatet som Paul Sarbanes (D-MD) efterlader kan blive et tæt race, republikanerne har forsøgt at overtale Marylands viceguvernør Michael Steele, 46, til at lade sig opstille og forsøget har åbenbart båret frugt.

Maryland er en demokratisk højborg som kun sjældent vælger republikanere til noget som helst, sidst MD var repræsenteret af en republikaner var i 1987 da Charles Mathias blev erstattet af den nuværende Senator Barbara Mikulski.

Men med Michael Steele er der gode muligheder for en republikansk sejr, fordi Steele er populær i det afro-amerikanske community - fordi han er neger. Han er i øvrigt den første republikanske viceguvernør i statens historie.

Udover at være viceguvernør er Steele medlem af bestyrelsen for Flådeakademiet i Annapolis. En post han er udpeget til af Præsident Bush.

Demokraterne er der endnu ikke fundet nogen kandidat, men rygtet er at alle kongresmedlemmer (minus Rep. Hoyer) overvejer at stille op.

15.6.05

OH: GOP favorit til at genvinde kongresmandat

Tidligere på året blev Rep. Rob Portman (R-OH) udnævnt som USAs Trade Representavtive af Præsident Bush. Nu skal et suppleringsvalg mellem republikaneren Jean Smith, tidligere medlem af delstatsparlamentet, der skal møde demokraten Paul Hacket. Jean Smith vandt et primærvalg hvor ikke færre end 11 kandidater stillede op, og på trods af de store udbud lykkedes det alligevel Jean Smith at få 14.000 stemmer mere end alle de opstillede demokrater tilsammen - hun er derfor storfavorit til at repræsentere Cincinnati og omegn fremover.

14.6.05

UT: Senator Hatch udfordres af sine egne

Han har repræsenteret Utah i Senatet siden 1976 og han har ingen planer om at han ikke skal have en sjette periode, Senator Orrin G. Hatch (R-UT) er en institution i amerikansk politik, et ikon på konservatisme og en udskældt figur af venstrefløjen.
Nu møder han imidlertid modstand fra sit eget parti der mener at han har solgt ud af de republikanske kerneværdier ved at støtte Stem Cell-research og ved at støtte The Patriot Act. Det har fået det lokale delstatskongresmedlem og tilmed blogger Steve Urquhart (R-St.George) til at overveje at tage et primærvalg mod Hatch.

Det kunne lyde som sød musik for demokraterne der med lys og lygte leder efter stater hvor de har en kinamands chance for at samle nogle mandater op, men ikke i Utah. Kun 20 % af vælgerne støtter en demokratisk kandidat, 42 % støtter Hatch og 16 % ønsker en anden republikaner end Hatch.
Skulle det komme så langt at der bliver primærvalg har Senator Hatch fordel af at være velfinansieret, kendt i hele staten og et stykke udenfor og yderligere vil han kunne spille på sin fremtrædende rolle i senatet hvor han løbende henter masser af Federal Money tilbage til ørkenstaten.

Undskyldning til lynchingofre

Det amerikanske senat indrømmer at det var en fejl at der ikke blev lavet love der forbød lynchninger og derfor har Senator Mary Landrieu (D-LA) og Senator George Allen (R-VA) forslået en udtalelse der samtidig er en undskyldning til ofrene og deres familier.
Omkring 80 senatorer bakker op om resolutionen og den er derfor sikker på at blive vedtaget.

Mere end 4700, alt overvejende sorte mistede livet som følge af lynchninger i perioden mellem 1882 og 1968 og i 99 % af tilfældene fik morderne lov at undgå at stå til ansvar for deres handlinger. Det var ikke udelukkende et problem i sydstaterne, 46 ud af de 50 stater har oplevet lynchninger.

Der er ikke fordi Kongressen ikke tidligere var opmærksom på problemet, man valgte at sidde det overhørigt, 200 gange blev der forslået lovgivning mod lynchninger og forskellige præsidenter opfordrede 7 gange Kongressen til at skride ind.

Men selv om der er stor opbakning til vedtagelsen er det ikke nok for Senator John Kerry (D-MA), den aldeles ukendte og mange steder uønskede Senator mener i følge NY Times det er et problem at ikke alle senatorer har været med forslagsstillere (co-sponsors) og at der ikke vil være en afstemning om den så det kan registreres hvem der stemmer for og imod. Det er åbenbart ikke gået op for Senator Kerry at både Strom Thurmond, Jesse Helms og John Stennis har forladt Senatet.

Hele resolutionen kan læses her.

10.6.05

Howard Dean: Republikanere er hjernedøde!

Den tidligere guvernør fra Vermont, præsidentkandidat og verdensberømt for at skrige, nuværende formand for DNC, The Democratic National Committee Howard Dean har gjort sig (mere) upopulær hos både venner og fjender. Han har i interviews kaldt republikanere for onde, korrupte, løgnere .. der aldrig har lavet et ærligt stykke arbejde i deres liv og "hjernedøde". Sikkert udemærket retorik hvis Howard Dean skulle være ude efter Jacques Chiracs job, men som øverst ansvarlig for organisering af et parti der har tabt 2 amerikanske præsidentvalg i træk er det et problem.

At republikanere er blevet sure over udtalelserne var forventeligt, men også gode demokrater som den konservative jødisk-ortodoxe Senator Joe Lieberman (D-CT), den mere liberale Senator Joe Biden (D-DE) har været ude og undsige partiformanden (hvilket ikke er lige så farligt som at gøre det i Venstre eller Socialdemokratiet) og Minority Whip i Repræsentanternes Hus Kongresmedlem Steny Hoyer (D-MD) udtaler at "partiformandens opgave er at støtte lovgiverne (policymakers) og den politiske dagsorden..." - beskeden er rimelig klar: Hold din kæft, Dr. Dean.

Howard Dean svækkes i øvrigt yderligere af at tre af partiets topfundraisere har sagt op i løbet af kort tid, angiveligt pga. Howard Deans ledelsesstil. Sejrherren i det her er naturligvis det republikanske parti og Howard Deans kollega på den anden side, RNC Chair Ken Mehlman og hans medarbejdere har i løbet af årets første fire måneder indsamlet 44,7 mio $ mod demokraternes kun 20,9 mio., mon ikke at Howard Deans seneste udtalelser vil får adskillige sure hvide, kristne mænd til at hive tegnebogen op af lommen.

9.6.05

PA: Bob Casey i front

Hvis der var valg i dag ville Senator Rick Santorum (R-PA) kunne skrive forhenværende på visitkortet. En meningsmåling giver den demokratiske State Treasurer Bob Casey, Jr. en komfortabel føring på 44-37, yderligere viser ameningsmåling faldende opbakning til Santorums arbejde i Senatet.
Santorums forsøg på at markere sig som mere mainstream har endnu ikke gjort indtryk på vælgerne som finder at tiden er ved at være moden til at udskifte den konservative senator.

Udfordren Bob Casey, Jr. er et kendt navn i staten, hans fader Bob Casey, Sr. var guvernør i perioden 1986-1994, det første valg på vundet med hjælp fra de to ukendte kampagneledere James Carville og Paul Begala.

Samme meningsmåling viser dog at det ikke er fordi staten er blevet mere stemt for demokraterne, Guvernør Ed Rendell står nemlig også til at skulle lede efter nyt arbejde.

8.6.05

IN: Roemer vil udfordre Lugar

Tidligere kongresmedlem Tim Roemer (D-IN), der senest gjorde sig bemærket som medlem af 11. september-kommissionen, vil højst sandsynlig udfordre Senator Richard Lugar i 2006.
Tim Roemer var kongresmedlem fra 1993-2001 hvor han repræsenterede Indianas 3. distrikt, som dækker den nordøstligeste del af staten og byen Fort Wayne (som er hjemsted for en af USAs ledende producenter af Pick-up trucks og Purdue University).
Det bliver dog op af bakke hele vejen for Roemer, Senator Lugar, tidligere borgmester i Indianapolis, blev valgt i 1976 og blev i 2000 genvalgt til hans femte 6-årige periode, og for tredje gang med 2/3 flertal.
En meningsmåling viser dog at i et hypotetisk matchup fører Lugar kun 41-39 over Roemer.

David Lettermans hjemstat er overvejende konservativ, præsident Bush vandt staten med 21 procentpoint og 15 % af de registrede demokratiske vælgere stemte på præsidenten. Senator Lugar har i flere målinger scoret approvalratings på mere end 70 %, et tal som Peyton Manning måske er den eneste i The Hoosier State der kan hamle op med.