Clinton-comeback ændrer intet

Gårsdagens tre sejre til Hillary Clinton i Texas, Ohio og Rhode Island ændrer ikke fundamentalt ved kapløbet mellem hende og Barack Obama, han er stadigvæk foran med omkring 100 delegerede og har flest sejre når det kommer til antallet af stater. Ydermere går der rygter om at Obama skulle have linet op yderligere 50 superdelegerede, så han både vil have en føring bl.a. de valgte delegerede og partisoldaterne.

Clinton-lejren vil med sejren forsøge at forklare omverden at Hillary kan vinde i de store stater der betyder noget, ikke mindst Ohio og Florida der er afgørende i præsidentvalget til november, men Obama kan på den anden side argumentere for at han kan vinde i stater hvor Demokraterne traditionelt gør det dårligt. Det er vist et religionsspørsmål om man mener det ene er bedre end det andet. Jeg hælder til Hillarys argumenter, men falder dog fra igen når man ser heads-up målingerne på hende og McCain. Hvis Demokraterne skal have en chance til november skal de ikke stille med Hillary, i just think that's the fact.

Selvfølgelig var nederlagene i de tre stater et tilbageslag for Obama der i de seneste uger har kunnet gå på vandet og effektivt har spillet rollen som den store statsmænd overfor en mere og mere desperat og aggresiv Clinton-kampagne. Men hvad der måske er vigtigere for Clinton-kampagnen er at de har fundet en "winning formula" der kan bruges til primærvalget i Pennsylvania 22. april. Pennsylvania der jo i befolkningssammensætning minder en del om Ohio.

Dagens store historie herhjemme har været at Hillary nu offentligt tilbyder vicepræsidentposten til Obama, hvilket må siges at være en af den slags tilbud som rent faktisk kan afslås. Clinton-lejren er på nuværende tidspunkt ikke i stand til at kunne tilbyde den handel. Men at det skal ses som en slags invitation til at samle partiet er der ingen tivl om, men hvis jeg var Obama ville jeg nok takke pænt "nej, tak".

Næste primærvalg er på lørdag hvor Demokraterne i Wyoming mødes til caucus for at finde deres kandidat. Baseret på hvordan de omkringliggende stater tidligere har stemt tror jeg godt at vi kan give flertallet af de 12 delegerede går til Obama. På næste tirsdag er Obama igen favorit til at vinde når der er primærvalg i Mississippi.

Kongresmedlem Tom Lantos død

Kongresmedlem Tom Lantos (D-Calif.), den eneste Holocaust overlever der nogensinde har været valgt til kongressen, døde her til morgen, fortæller hans talsmand.

Tom Lantos blev 80 år gammel. Dødsårsagen skyldes cancer i maveregionen.

Jeg skrev et lidt længere indlæg om Lantos' karriere da han tidligere på året annoncerede at han ikke genopstillede.

Washington Post har en længere nekrolog om Lantos her.

Tom Lantos var formand for udenrigsudvalget i Kongressen og det ser ud som om at formandsposten overtages af kongresmedlem Howard L. Berman fra Californien.

Han er i hvert fald "next in line", men: "Berman, 66, currently chairs the Judiciary Subcommittee on Courts, the Internet and Intellectual Property, where he has devoted years to advancing intellectual property rights. He would have to relinquish that gavel to lead the full Foreign Affairs Committee.".

Israel behøver dog ikke frygte for markante ændringer i forholdet mellem USA og Israel, hvis Berman ikke har lyst, så er nummer tre i udvalget kongresmedlem Gary Ackerman fra New York også jøde. Det samme er i øvrigt nummer fem, seks og syv...

Tom Lantos har i 28 år repræsenteret sit San Francisco/San Mateo County-based distrikt i kongressen. Distriktet er et af de mest venstreorienterede og Demokratiske i hele USA og Republikanerne har større chance for at få valgt George W. Bush til borgmester i Teheran end at få valgt et medlem her.

Sorte udsigter for Obama

Barack Obamas meget klare sejr i South Carolina har igen fået Obama-mania til at bryde ud, og det betyder at medierne er i gang med at erklære kapløbet om nomineringen helt åben inden Super Tuesday.

Som læsere af denne blog efterhånden burde være bekendt med, så er jeg ikke helt enig i de forudsigelser, jeg mener stadigvæk at de stater der er i spil Super Tuesday i overvejende grad favorisere Hillary Clinton. Endorsement fra Ted Kennedy eller ej.

Barack Obamas sejr i The Palmetto State var, uanset hvordan man vender og dejer det, først og fremmest baseret på the black vote. Obama fik over 80 % af de sortes stemmer mod kun 20 % til Clinton. John Edwards vandt the cracker vote men fik stort set ikke en eneste sort stemme.

Der er næsten ingen latinovælgere i South Carolina (kun 3 %) og resultatet fra Nevada tyder på, at latinos skal tælles med i "den hvide blok" når det handler om kampen mellem Clinton og Obama.

Der er kun seks stater som har en demografisk sammensætning med en større gruppe sorte vælgere af dem som stemmer Super Tuesday og kun af dem har en befolkningssammensætning der ligner South Carolinas, de to stater er Alabama og Georgia. De øvrige med en betydelige sort befolkning er Arkansas, Illinois, Tennesseee, New York og New Jersey.

De øvrige stater er enten meget hvide, meget små eller fyldt med latinos og selv om der er gode muligheder for Obama-sejre steder som Kansas, Utah, Idaho og North Dakota, hvor Obama kan ser det altså ikke godt ud. De store stater som Californien, Massachussetts, Minnesota og Colorado ligner og ligger til sikre Clinton-sejre.

Der er 1688 pledged delegates på spil Super Tuesday (plus yderligere 400 super delegates) og som jeg umiddelbart ser det får Obama mellem 500 og 700 af dem og Hillary Clinton får mellem 900 og 1100. John Edwards får nok et sted mellem 100 og 200 og hvis han vinder en stat så bliver det konservative Oklahoma hvor han blev nummer to i 2004 efter Wesley Clark.

Ikke overraskende er Hillary Clinton langt foran i meningsmålingerne i New York og New Jersey, de to stater har væsentligt færre sorte end South Carolina og langt flere hvide demokrater, det burde måske opvejes af at de oppe nordpå har flere unge og flere højtuddannende der er Obama-vælgere, men så skal der lige lægges til at det er Hillarys hjemmebane. Det er desuden de to dyreste stater overhovedet at føre kampagne i så mon ikke Obama-folkene vælger at førre deres kamp et andet sted hen hvor de kan få lidt mere value for deres penge,

Obama burde få et godt valg i både Georgia og Alabama der har sammen racial makeup som South Carolina (omkring 30 % sorte, hvilket betyder at cirka halvdelen af vælgerne i de demokratiske primærvalg er sorte) og på hjemmebane i Illinois (15 % sorte) og så er der Arkansas (16 %) og Tennessee (17 %) tilbage at slås om.

Uagtet at Hillary er næsten på hjemmebane i Arkansas, men hvis de to sidstnævnte stater stemmer ligesom South Carolina så kommer Obama kun lige over 40 % begge steder. Det burde være nok til en sejr, men John Edwards får ikke et lige så godt valg uden for South Carolina og derfor bliver det nok noget tættere.

Barack Obama bliver helt sikkert den runner-up der får det bedste resultat, eller kommer tættest på vinderen, siden Californiens guvernør Jerry Brown i 1992. Men der uddeles som bekendt ikke sølvmedaljer i amerikansk politik.

Skulle Obama have haft en chance for at "propelle" sig selv med "The Big Mo"' ind i Super Tuesday skulle der lige have været en enkelt stat mere i kalenderen hvor han kunne sejre. Nu ser det ud som om at løbet er kørt.

Obama vandt South Carolina

Alle stemmerne er nu blevet talt op og de delegerede er blevet fordelt efter Demokraternes primærvalg i South Carolina. Med en landslide victory sejrede senator Barack Obama med 55 % af stemmerne og flertal i 44 ud af statens 46 counties. Senator Hillary Clinton blev nummer to med 27 % af stemmerne og tidligere senator John Edwards blev nummer tre med 18 %.

Nederlaget var åbenbart ventet i Clinton-lejren for hun allerede taget videre til Nashville, Tennessee da stemmerne blev talt op.

Flere end en halv million vælgere deltog i valget og det er rekord og mere end 100.000 flere end der deltog hos Republikanerne for en uge siden.

Storsejr til Obama i South Carolina, Clinton nummer to

Senator Barack Obamas kampagne på vej mod Det Hvide Hus får her til aften en ordentlig gang kunstigt åndedræt med en kæmpesejr i South Carolina. Der er ikke kommet så mange tal ind endnu, men alle de store medier har allerede kunne udråbe Obama som vinder baseret på exit polls.

CNN ved endnu ikke om Clinton eller Edwards kommer ind på andenpladsen, Edwards får et godt valg hos hvide mænd, men Clinton har fået flere sorte stemmer, så det bliver meget tæt. Det vil være en kæmpesejr for Edwards og en tilsvarende katastrofe for Clinton, hvis Edwards kommer ind på andenpladsen.

Barack Obamas sejr er først og fremmest baseret på at han tager lige over 80 % af "the black vote" og selvom 61 % af dem der stemte i primærvalget var kvinder, så ser det ud til at race har trumfet køn.

Update: De første tal er begyndt at tikke ind, det ser ud til at Obama får langt over 50 % af stemmerne og dermed en ordentlig portion af de 45 delegerede der er på spil i aften.

Update 2: CNN kan med 2 % af stemmerne forudse at Hillary Clinton kommer ind på andenpladsen. Det var åbenbart ikke så tæt som først annonceret.

Inden Super Tuesday: South Carolina er sidste udkald for Obama

På næste lørdag skal de Demokratiske vælgere i South Carolina til stemmeboksen og vælge deres foretrukne præsidentkandidat. Ser man frem mod Super Tuesday er der ikke andet at sige end, at det er absolut sidste udkald hvis Obama skal have en chance for at blive den første sorte præsidentkandidat fra et af de store partier.

Med resultatet fra Nevada i baghovedet er der kun en ting at sige til Obama og hans tilhængere, han skal vinde hvis han vil holde sig inde i kampen om nomineringen for efter South Carolina venter Florida og med Nevada i baghovedet er der ikke en snebolds chance i helvede for at Obama vinder The Sunshine State. Florida er ligesom Michigan uden delegerede, men både Clinton og Obama er på stemmesedlen så en sejr vil stadigvæk have enorm symbolsk værdi for den der slutter øverst.

Men hvorfor skal Obama vinde i South Carolina? Hillary Clinton byggede sin sejr i Nevada på kvinder, pensionister og ikke mindst en meget stor opbakning fra latino-vælgere, netop denne gruppe er der uforholmæssigt mange af i pensionistparadiset Florida. At disse vælgergrupper skulle opføre sig specielt meget anderledes i Florida end de har gjort i både New Hampshire og Nevada virker usandsynligt. Obama har brug for et eller andet, et "bump", et"bounce" eller bare lidt "Mo'"fro at kunne konkurrere med Hillary på Super Tuesday.

Barack Obama har dog vist styrke i landdistrikterne som han gjorde i Iowa, men Clinton tager byerne og det burde være en fordel for Clinton i "heavy urbanised" Florida (syv af USA's mest folkerigeste counties ligger i Florida), ikke mindst området omkring Miami og omegn med 5,4m indbyggere, Tampa-St. Petersburg med 2,7m indbyggere, Orlando med 2,6m indbyggere og Jacksonville med 1,3m indbyggere.

Med South Carolina i baghånden kan Barack Obama stadigvæk argumentere for at han er en seriøs kandidat med reelle vinderchancer 5. februar. Udover hjemstaten Illinois (som han vinder uanset reslutatet i S.C. og Fla.) så burde han have gode chancer i fødestaten Kansas, i Alabama der ligner South Carolina i vælgersammensætning samt i de andre sydstater Georgia, Missouri og Tennessee. Jeg kunne også godt forestille mig at Obama med hjælp fra John Kerry og et meget venstreorienteret, veluddannet vælgerkorps vinder i Massachusetts.

For Hillary er udsigterne på Super Tuesday meget lyse, udover New York og New Jersey (som tilsammen har over 400 delegerede), burde hun kunne vinde Arkansas, Arizona, Colorado, Connecticut og New Mexico. Hvis argumentet om at hispanics er på hendes side holder vand burde flertallet af Californiens 441 delegerede også ende hos Clinton.

For mig står usikkerheden derfor om Minnesota, Oklahoma samt små stater som Delaware, North Dakota, Idaho og Utah.

John Edwards er færdig, ude og ligegyldig og dem der påstår at han vil kunne blive en faktor i det her valg tager fejl, specielt hvis han vælger med at fortsætte kampen frem til konventet, jeg mener han ville få mere ud af at droppe ud og endorse Obama.

For mig selv er Edwards fald lidt trist. Jeg er derfor en for tre i "Demokratiske Primærvalgsvinderforudsigning". Gore i 2000, Lieberman i 2004 og Edwards i 2008. Næste gang jeg skal gætte forkert er heldigvis først i 2012. Med mindre selvfølgelig Præsident H.R. Clinton genopstiller så tror jeg sgu' hun tager den igen.

Hillary vandt overbevisende sejr i Nevada

Senator Hillary Clinton kunne i aften fejre en sejr ved afstemningen i Nevada. 51 % af stemmerne gik til senatoren fra New York mod kun 45 % til Obama, tidligere senator John Edwards der har håbet på et godt resultat med støtte fra organiserede arbejdere fik kun skuffende fire procent.

Hillarys sejr var baseret på støtte fra kvinder, pensionister og ikke mindst at hun fik over 6 ud af 10 latinostemmer. Den etniske gruppe som gav Hillary Clinton den største støtte var jøder, der udgjorde 5 % af stemmerne. 67 % af jøderne stemte på Hillary.

Arkansas uden republikansk modkandidat

Senator Mark Pryor (D-AR) havde i 2002 ikke overvældende problemer med at slå daværende senator Tim Hutchinson (R-AR) der havde gjort det svært for sig selv ved at lade sig skille fra sin kone og gifte sig med en staffer. Pryor, der er søn af tidligere Arkansas-senator David P., sejrede med 53 – 47 og blev den eneste demokratiske udfordrer det år, der slog en siddende republikansk kandidat.

Dermed er Mark Pryor for første gang på valg i 2008 og i øjeblikket ser det overraskende godt ud for den 45-årige Demokrat. Han har nemlig ikke nogen modkandidat hvilket er højst overraskende for en i den situation, historien viser nemlig at senatorerne er nærmest fuldstændigt umulige at komme af med efter det andet valg.

Den Republikanske partiformand i Arkansas, David Milligan, regner ikke med at der dukker en seriøs kandidat op og forklarer det bl.a. med at Pryor allerede har samlet 4,4 million $ sammen til sin kampagne.

Det er godt for Demokraterne der dermed kan bruge ressourcerne på at vinde valg og forsvare udsatte partifæller på kortet, ikke mindst i Louisiana hvor det på nuværende tidspunkt ser ud til at senator Mary Landrieau er den mest udsatte.

Demokraterne mener selv at de har gode muligheder for at vinde senatspladser i Colorado, Oregon, Virginia, Minnesota, New Hampshire, New Mexico og Maine.

Umiddelbart er min vurdering, at de tre republikanere Sununu (N.H.), Smith (Ore.) og Collins (Maine) ser ud til at overleve, til gengæld virker det som om kampen allerede er overstået (og vundet) for Udall-fætrene i Colorado og New Mexico og at tidligere guvernør Mark Warner ikke kan hentes i Virginia.

Tilbage er så Norm Coleman i Minnesota som stadigvæk ikke ved hvem han skal møde af Demokraterne Al Franken eller Mike Ciresi. Meningsmålingerne mellem de tre viser alle sammen meget, meget tæt løb.

Republikanerne har udover Louisiana, måske muligheder i New Jersey overfor den alt andet end populære Frank Lautenberg. Det er på forhånd en valgkamp der er svær for Republikanerne, de skal forsvare 24 sæder (mange af dem er dog i Syden) mod Demokraterne der kun skal forsvare 12.

Gode endorsements til Obama, knap så gode til Hillary

Hvis der var en direkte sammenhæng mellem endorsements og succes så ville Bracak Obama i den grad siges at være "on the roll". Weekenden gav nemlig tre pæne endorsements fra partiets mere konservative fløj.

Ikke mindst var det en stor overraskelse (for mig) at senator Ben Nelson fra Nebraska - den mest konservative demokrat i senatet - valgte at støtte Obama frem for Clinton. Ben Nelson er vist den eneste Demokrat i senatet der stolt har følgende citat fremhævet på sin hjemmeside: "“[Ben Nelson] is a man with whom I can work, a person who is willing to put partisanship aside to focus on what’s right for America.”. Ikke fordi der noget i vejen med ros, men fordi citatets ophavsmand er præsident Bush.

Måske mere end noget andet end understregning af at der rent politisk nok ikke er den store forskel på de to topkandidater.

Også to af partiets fremtrædende kvinder valgte håb frem for erfaring, guvernør Janet Napolitano fra Arizona og nyvalgte senator Claire McCaskill fra Missouri valgte at støtte Obama fremfor Hillary. Man behøver vist ikke være ekspert for at kunne tolke at det er et blow for Hillary-kampagnen der går benhårdt efter kvindestemmerne.

Chris Cillizza fra Washington Post skriver: "Napolitano's endorsement has literal and symbolic significance. As a popular western state governor, she could prove as an effective surrogate for Obama in Nevada's Jan. 19 caucuses.

Napolitano is also one of a handful of female governors in the country, and her decision to go with Obama could undercut Sen. Hillary Rodham Clinton's attempts to unify female elected officials behind her candidacy."

Hillary har på sin side også samlet et par endorsements op de sidste dage, men ikke helt i samme klasse. Således har Delawares guvernør Ruth Ann Minner, tidligere boligminister og borgmester i San Antiono, TX, Henry Cisneros (som vist nok er ham som West Wings Matt Santos er baseret på) samt Stamford, Connecticuts borgmester Dan Malloy der er lidt en spiller i Det Demokratiske Parti deroppe satset på Hillary.

De to kampagner er også røget voldsomt i totterne på hinanden over racespørgsmål, hvilket har fået kongresmedlem James Clyburn (D-SC) til at tage sin neutrale stilling op til overvejelse. Han er sur over at Clinton-kampagnen har været ude og negligere Martin Luther Kings rolle i borgerrettighedskampen. Hillary sagde at det krævede en præsident før at der rigtigt skete noget på den front - og så blev Clyburn, der selv er veteran fra borgerrettighedsbevægelsen, mopset. Det er derfor kun et spørgsmål om tid inden han officielt giver Obamas kandidatur sin velsignelse.

Herfra og frem til Super Tuesday…

I går diskuterede jeg helt seriøst hvem Barack Obama skulle vælge som vicepræsidentkandidat når nomineringen nu var i hus, men som ofte før overraskede vælgerne mig med at sende Hillary Clinton tilbage i kapløbet om den demokratiske nominering.

John Edwards – der jo som læsere af denne blog sikkert ved har en stor stjerne hos mig – er ved at være færdig, han skal vinde i Nevada, hvor fagforeningerne står stærkt, for at have en chance for at komme tilbage men umiddelbart ser det ud som om løbet er ved at være kørt for Edwards. 64.000 $-spørgsmålet er så om han støtter Obama eller Hillary. Jeg hælder til førstnævnte, men det er åbent.

Sejren til Senator McCain var selvfølgelig mere ventet (men det var stadigvæk cool at se at gamle Mac kunne slå Slick Mitt) og skulle jeg bestemme så kørte han nomineringen i hus ved at gå fra sejr til sejr på en bølge af momentum fra nu af. Det ville nok bare være at jinxe ham totalt og jeg forudser derfor, at McCain ikke får en eneste stemme i resten af primærvalgene.

Demokraterne og Republikanerne har et forskelligt schedule fra nu af og frem til Super Tuesday 5. februar. For at starte med Demokraterne og så laver jeg en tilsvarende gennemgang for Republikanerne senere.

Michigan. 15. januar. Primærvalg. 128 delegerede i spil.
(Næsten 128, for Michigan har rykket deres primærvalg frem og derfor er der ingen delegerede på spil, beslutningen bliver dog sikkert anket af konventet for ikke at pisse vælgerne i Michigan unødigt af.)

Hverken Barack Obama, John Edwards eller Bill Richardson er på stemmesedlen og derfor er det Hillary der må formodes at være kæmpefavorit i den stor industristat med de mange tomme fabrikshaller.

Jeg havde i første omgang overset muligheden for at stemme "blankt". Obama og Edwards har allerede været ude og opfordre deres støtter til at stemme for "Uncommitted", altså at man sender folk til konventet for at stemme på vinderen. Fordelen er selvfølgelig, at det vil gøre det lidt sværere for Hillary at nå over grænsen for flertal hvis Obama og Edwards kan fratage hende 30-40-50 delegerede som ikke vil figuerer i hendes regnskab. Der er selvfølgelig også et element af dårlig historie hvis Hillary taber til "andre", men om det svarer til at tabe til en død mand som Carl Pedersen (Formanden for Danes for Obama) sammenligner det med i Politiken hvis det skete, mener jeg alligevel er lige i overkanten.

Spørgsmålet er selvfølgelig også hvor meget momentum og presse Clinton-kampagnen kan hive ud af denne non-event hvis hun så alligevel vinder. Ingen tvivl om at Mark Penn og de øvrige rådgivere vil fortælle vidt og bredt om hvor vigtigt det var, men kommer det i avisen?

Nevada 19. januar. Caucus. 25 delegerede i spil.

For første gang skal hurtigt voksende Nevada have så stor indflydelse på valget af kandidat. Staten er ellers mest kendt for gambling og Celine Dion-koncerter og ikke så meget for sit politiske engagement. DNC – den demokratiske partiorganisation – mente at det var vigtigt at få fagforeningerne og ikke mindst Latinos med ind i den tidlige primærvalgsproces og derfor fik Nevada rykket sit valg frem. Fagforeningerne står rigtigt stærkt i Las Vegas hvor de vil kunne få deres mange medlemmer der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen til at dukke op og stemme.

Der er ikke lavet meningsmålinger i Nevada (i hvert fald ikke nogen som pollster.com har opdaget) siden starten af december (cirka en menneskealder i amerikansk politik) og her førte Hillary med 36 % mod Obamas 26 %, Edwards lå langt efter på tredjepladsen med 9 % - men hvad hel***e kan man bruge de meningsmålinger til når folk alligevel først beslutter sig på dagen.

Obama fik i går en endorsement fra Service Employees International Union (SEIU) i Nevada som har 17.000 medlemmer og organiserer sundhesdpersonale og andre offentligt ansatte. Der var rygter om at han havde fået støtten fra Culinary Workers Union Local 226 der med 60.000 medlemmer er den største og vigtigste fagforening i staten.

“Culinary members work at casinos up and down the Las Vegas Strip as well as in downtown Las Vegas. Culinary members also work in food service outlets at McCarran International Airport and Valley Hospital, industrial laundries throughout the Las Vegas valley, and casinos in Reno. Members of the Culinary Union work in a wide range of job classifications including cocktails, bell department, kitchen workers, cooks, housekeepers, porters, and many more.”

Hillary er umiddelbart en lille favorit, men Obama har jo før vist at han kan vinde en partiafstemning. Turnout bliver meget afgørende for hvem der vinder.

South Carolina. 26. januar. Primærvalg. 45 delegerede.

Med sit første valg i sydstaterne er valget i South Carolina ofte en rettesnor for hvordan konservative demokrater ser på deres kandidater. I 2004 vandt John Edwards primærvalget her, men han er også født i South Carolina og havde investeret utrolig mange ressourcer her. South Carolina er - som de fleste nok ved - heavy republican country, men de fleste hvide, konservative, gudsfrygtige mænd og kvinder vil stemme i det republikanske primærvalg og derfor har demokraterne en spændende contest i et valg hvor næsten halvdelen af dem der stemmer er sorte.

Det burde jo umiddelbart være en fordel for Obama, men Clinton-parret har altid været gode venner med de sorte, der ofte omtalte Bill Clinton som ”The first black president”. Hillary har ført længe dernede, men Obama fik sig et kæmpe bump efter Iowa. Det er en must-win stat for ham hvis han skal holde sit momentum i live.

En afgørende endorsement for kandidaterne er kongresmedlem James Clyburn, majority whip og sammen med Condoleeza Rice den højest rangerede sorte i hele det politiske system. 67-årige Clyburn er en institution i South Carolina og hans støtte vil kunne afgøre hvem der vinder de sortes opbakning. Valget i South Carolina bliver i højere grad end tidligere kæmpet fra kirke til kirke og i mindre grad forsamlingshuse. Nok er der mange sorte i staten, men de går rigtigt meget i kirke.

Hillary kan nøjes med en hæderlig andenplads og John Edwards kan tage hjem og besøge sin fødeby, han behøver ikke bekymre sig om hvem der vinder – for han har ikke en snemands chance i helvede.

Florida. 29. januar. Primary. 185 delegerede.
(Samme historie som Michigan. Florida tyvstarter og derfor nul delegerede).

Hvem kan med mest overbevisning i stemmen sige ”Cuba Libre”, ”I support Israel” og ”Healthcare, Healthcare, Healthcare”. Der får kandiadterne nemlig hårdt brug for i det som, mener jeg, er den ondeste og sværeste stat i hele USA at føre kampagne i. Svær og uoverskuelig pga. af dens demografiske sammensætning.

Fra Miamis cubanske kvarterer i syd, over pensionistparadiset omkring Tampa i det centrake Florida til statens nordlige del fyldt med konservative rednecks og militærfolk. Der er desuden en ikke uanselig sort befolkningsgruppe på omkring 15 %. Det er svært at gøre alle disse forskellige grupper tilfredse på engang og med et enkelt budskab. Florida er også en forholdsvis dyr stat at føre kampagne i, både fordi det er en stor stat hvor der er mange tv-stationer og ikke mindst reklamer i Miami-området er dyre.

En måling (den seneste) fra december viste at Hillary lå omkring 45 % og Obama på omkring 20 % men Obama burde komme frisk fra en sejr i South Carolina så det kunne nemt udvikle sig til et 50-50 race mellem de to.

Florida er sidste chance for en masse gratis, god presse inden Super Tuesday og begge kandidater vil gøre alt hvad de kan få at komme så godt ind i til Super Tuesday som muligt.

-

De nævnte navne i debatten om hvem der skulle være Obamas Veep-kandidat var i øvrigt tidligere Nebraska-senator Bob Kerrey, nuværende Florida-senator Bill Nelson og nuværende Ohio-guvernør Ted Strickland. Som en klog mand udtrykte det, nøgleordene (og de gælder i virkeligheden også for Hillary) er ”White, male, military”. Strickland er ikke militærmand men har til gengæld været fængselspræst (hint, hint value voters:-)).

Tom Lantos stopper

Mens alle politiske øjne er fokuseret på Iowa og primærvalgene har Kongresmedlem Tom Lantos (D-Calif.) valgt at indstille karrieren efter næsten 30 år i Kongressen. Det kaliforniske kongresmedlem og formand for Udenrigsudvalget er blevet ramt af cancer og har besluttet sig for ikke at genopstille til en 15. periode i Huset.

Tom Lantos er 79 år gammel og kongressens eneste Holocaustoverlever. Han blev født i Budapest i Ungarn og deltog under 2. verdenskrig i den ungarske modstandsbevægelse mod den nazistiske besættelse. Efter krigen kom han til USA, blev tog en Ph.d. i økonomi. i 1980 blev han valgt til kongressen og han er blevet genvalgt lige siden.

Ungarsk-fødte Lantos er en god bekendt af Danmark, hans datter, Katrina Sweet, har været ambassadørfrue i Danmark og adskillige unge danske studerende har været praktikanter på Lantos' kontor som en del af Humanities in Action-programmet.

Kongresmedlem ramt af lungecancer, genopstiller ikke

Kongresmedlem Julia Carson (D-Indiana) annoncerede i går at hun ikke genopstiller ved næste valg. I en pressemeddelelse fortæller en talsmand at Julia Carson var blevet ramt af lungecancer og at hun nu modtager hospicepleje i hendes hjem uden for Indianapolis.

Den 69-årige Julia Carson har været på ufrivilligt orlov fra kongressen siden slutningen af september pga. sygdom og det er tvivlsomt om hun overlever perioden ud.

Julia Carson blev valgt til kongressen i 1997 og er den eneste kvinde og den eneste ”african-american” i statens 10 mand store delegation i Washington D.C.

Hendes 7. kongresdistrikt, statens mindste, dækker størstedelen af Indianapolis og regnes for at være et ”democratic leaning district”. Altså vil Demokraterne være favoritter (og i det nuværende klima storfavoritter) til at genvinde distriktet.

Ind til videre er der ingen oplagt kandidat til at efterfølge Carson og det er nok svært at forestille sig, at en håbefuld afløser vil spille sig på banen før hun er gået bort.

Republikanerne straffe delstater for at holde primærvalg for tidligt

Den republikanske partiorganisation har straffet fem stater for at rykke deres primærvalg for tidligt frem. Straffen betyder at staterne New Hampshire, South Carolina, Florida, Michigan og Wyoming vil få frataget halvdelen af deres delegerede ved næste års konvent. Iowa og Nevada skulle rent faktisk også straffes, men deres afstemninger er "caucuses" der rent teknisk ikke er primærvalg og derfor kan de ikke straffes for at overtræde reglerne.

De lokale er de berørte stater er naturligvis i oprør, og formanden fra South Carolinas Republikanske Parti har da også vaægt at lægge sag an mod den landsdækkende partiorganisationen for at få beslutningen omgjort. Formanden for partiet i Florida var ikke klar til at tage beslutningen i retten, men sagde at han regnede med at han ville tage samtlige delegerede med til konventet og krævede at de fik siddeplads i salen.

Den Demokratiske Partiorganisation (DNC) har indført lignende sanktioner mod Florida, hvor man har taget alle deres delegerede fra dem og opfordret kandidaterne til ikke at føre kampagne i staten. Hvilket naturligvis har medført et søgsmål for overtrædelse af den føderale Voting Rights Act. Demokraterne i Michigan, der ligeledes har flyttet deres primærvalg frem i kalenderen står til at modtage samme straf, og er naturligvis også klar med at tage beslutningen i retten.

To gode reklamer fra Bill Richardson

Guvernør Bill Richardson (D-NM) der i valgkampen i efteråret stod for en af de morsommeste politiske reklamer har gjort det igen. To nye reklamer der skal køre i Iowa prøver med humor at introducere det tidligere kongresmedlem, energiminister og FN-ambassadør mm. til vælgerne. Se dem selv lige her:

Dødt løb mellem Obama og Clinton i måling

Den demokratiske senator Barack Obama haler med stormskridt ind på sin partifælle, senator Hillary Clinton, i kampen om at blive Det Demokratiske Partis præsidentkandidat ved valget i 2008.

En ny måling fra Rasmussen Reports viser, at de begge ville få 32 procent af de demokratiske stemmer, hvis der var valg nu. For en måned siden havde Clinton et komfortabelt forspring på 12 procentpoint over Obama.

Senator John Edwards, der var vicepræsidentkandidat i 2004, står til 17 procent af stemmerne, viser målingen.

Californisk kongresmedlem død

Kongresmedlem Juanita Millender-McDonald (D-Calif.) døde søndag morgen af cancer. Hun blev 68 år gammel.

Millender-McDonald havde, så sent som sidste uge, bedt om fri fra Repræsentanternes Hus i fire til seks uger, så hun kunne blive behandlet. Hun er dermed det andet medlem af Repræsentanternes Hus der er gået bort i denne samling. Tidligere på året døde også Kongresmedlem Charlie Norwood (R-GA) også af cancer.

Millender-McDonald døde i sit hjem i Carson fortæller hendes stabschef. Hun efterlader sig mand og fem voksne børn.

Kongresmedlem Milleander-MCdonald var formand for Husets administrationsudvalg (der tager sig af fordeling af kontorer, kopi, kongresbiblioteket og den slags) og hvem der skal have den post er ikke afgjort. Umiddelbart ligger den til udvalgets næstformand, Kongresmedlem Bob Brady fra Pennsylvania men han har travlt med sin valgkamp om borgmesterkontoret i Philadelphia, nummer to i rækken er det californiske Kongresmedlem Zoe Lofgren fra San Jose.

Hun repræsenterede i syv perioder et overvejende demokratisk distrikt, det 37., der dækkede en del af Los Angeles bl.a. bydelen South Central og Long Beach - kendt fra adskillige hiphopnumre.

Ifølge californisk lov har guvernøren nu 14 dage til at sætte dato på et suppleringsvalg.

Kilde: MSNBC

Kongresmedlem DeFazio stiller ikke op til Senatet

Kongresmedlem Peter DeFazio (D-Ore.) sagde i et interview i går, at han besluttet sig for ikke at udfordre Senator Gordon Smith (R-Ore.) næste år.

DeFazio, 59, var den foretrukne valg for den demokratiske kampagneorganisation, DSCC, der bl.a. havde fået foretaget målinger der vidste, at DeFazio havde gode muligheder for at vinde. Men kongresmedlemmet, der er i gang med sin 11. valgperiode er lige blevet formand for et magtfyldt underudvalg (Subcommittee on Highways and Transit) i Trafikudvalget, et underudvalg der har ansvaret for at allokerer millioner af dollars til motorvejsprojekter.

DeFazio sagde i januar at han ikke havde lyst til at stille op, men han var blevet presset til at genoverveje sin beslutning. Beslutningen om ikke at stille op, sagde han, blev taget efter at han havde talt med mange mennesker, bl.a. et par tidligere kolleger der havde taget turen fra Repræsentanternes Hus til kongressen.

- I just did not feel that becoming a junior member of the Senate was going to allow me to serve as well and as effectively, particularly in the short term, as my current position, sagde DeFazio og sagde at det ikke havde været nogen nem beslutning.

DeFazio havde ikke nogen kommentarer til hvem han gerne så skulle udfordre Smith, som han ser som "extremely vulnerable".

Kilde: The Oregonian

Tragedien i Virginia og den amerikanske politik om skydevåben

Vil tragedien på Virginia Tech sætte "gun control" - strammere regler vedrørende almidnelige menneskers adgang til skydevåben - tilbage på den politiske dagsorden, spørger CNN's politiske analytiker Bill Schneider retorisk. "Don't bet on it" er hans svar, for "gun control" er generelt ikke et emne som politikerne har løst til at diskutere - mindst af alt Demokraterne.

Sidste gang at der blev vedtaget omfattende lovgivning om den frie adgang til skydevåben var med den berømte "Brady Bill" tilbage i 1993 og forbudet mod automatrifler i 1994.

Så mistede Demokraterne kontrollen med Kongressen og Præsident Bill Clinton (D) lagde meget af skylden for det nederlag i hænderne på våbenlobbyen - og siden har det ikke rigtig været noget man har diskuteret hos Demokraterne (lidt ligesom Socialdemokraterne i en længere periode ikke diskutere efterløn...).

Hverken Al Gore eller John Kerry havde gun control som tema i deres valgkampe og lovede mere eller mindre at frede skytterne og jægernes interesse, hvis deres organisationer til gengæld holdt deres kæft. Det gjorde de ikke og skydevåben-ejerne støttede massivt George W. Bush. Et faktum der regnes for afgørende for at Al Gore tabte delstaten Ohio.

Rudy Giuliani, den tidligere borgmester i New York og en mangeårig tilhænger af strammere regler, siger nu at det skal være op til delstaterne (et dejligt argument som kan bruges til at undgå at svare på alt man nu ikke ønsker at svare på - abort, skydevåben, bøn i skolerne, you name it). Endnu et lille bevis på skydevåbenejernes store indflydelse.

Meningsmålinger at 49 % af de amerikanske vælgere støtter strammere regler, den laveste tilslutning siden 1990 og det på trods af, at færrere og færrere amerikanere rent faktisk ejer skydevåben. Efter en forfærdelig episode som den i Virginia er der ingen tvivl om, at der vil være en stigning i tilslutningen til strammere regler.

Senator Dianne Feinstein (D-Calif.), der er en af Senatets mere ihærdige våbenmodstandere, sagde i en pressemeddelelse, at: "Jeg er overbevist om at dette (skudepisoden i Virginia) vil genantænde behovet for at gennemføre fornuftig regulering af skydevåben."

Det er dog et synspunkt som umiddelbart har tilslutning i Senatet, den demokratiske leder Harry Reid (D-Nev.) var hurtigt ude og advare om at "drage forhastede konklusioner". Den demokratiske leder i Repræsentanternes Hus, kongresmedlem Steny Hoyer fra Maryland, havde umiddelbart den store iver for strammere regler.

Senator Larry Craig (R-Idaho) var endnu mere afvisende og sagde at ingen lov kan beskytte mod folk der er så mentalt forstyrrede, at de kan finde på at gøre den slags.

Men med det, som med så meget andet, så er offentlighedens raseri kun kort og flygtig, mens ejerne af skydevåben og deres organsationer husjer enhver politikers stemme og behandler den som en trussel mod deres rettigheder. Skydevåbenejerne stemmer ud fra hvem der repræsenterer deres interesser, det gør tilhængere af strammere regler mere sjældent. Så politikerne, specielt demokratiske politikere i landområderne i det amerikanske Heartland, kan roligt regne med at hvis de stemmer for strammere regler, så koster det ved stemmeurnerne. Bill Schneider konkluderer på den baggrund at "When it comes to public opinion, intensity matters. Not just numbers."

De tre store spillere i den amerikanske skydevåbenlobby er udover den store og verdensberømte National Rifle Association (NRA), Gun Owners of America (GOA), der er NRAs rabiate søsterorganisation samt den store producentforening Sporting Arms and Ammunition Manufacturers’ Institute (SAAMI). Den amerikanske våbenlobby bruger tre gange så mange penge på at lobbyarbejde som deres modpart.

Kilde: CNN
Kilde2: AP

Hyggelig lille meningsmåling fra South Carolina

Analyse af meningsmåling i telegramform: Godt for Obama, udemærket for Edwards, ikke så godt for Hillary. Stop.

Barack Obama - 34%,
Hillary Clinton - 20%
John Edwards - 17%
Joe Biden - 3%, Bill Richardson - 2%
Christopher Dodd - 1%

South Carolina holder sit primærvalg 29. januar 2008.

Tre gode målinger for Edwards - fire gode for HRC

Mens Hillary og Obama kan glæde sig over at de har støvsuget donorer for penge, kan John Edwards glæde sig over at vælgerne stadigvæk stadigvæk holder af ham.

Her er lidt meningsmålinger der bekræfter at Edwards ikke er helt ude af kampen og et par stykker der bare er gode nyheder for Hillary.

Californien - Field Poll
Hillary Clinton: 41 %
Barack Obama: 28 %
John Edwards: 13 %

Florida - Quinnipiac
Hillary Clinton: 36 %
Al Gore: 16 %
Barack Obama: 13 %
John Edwards: 11 %

Iowa - Strategic Vision
John Edwards: 27 %
Barack Obama: 20 %
Hillary Clinton: 19 %

New Hampshire - Zogby
Hillary Clinton: 29 %
Barack Obama: 23 %
John Edwards: 23 %

New York - Siena Research
Hillary Clinton: 43 %
Al Gore: 14 %
Barack Obama: 11 %
John Edwards: 7 %

North Carolina - Public Policy Poling
John Edwards: 39 %
Hillary Clinton: 25 %
Barack Obama: 20 %

Pennsylvania - Quinnipiac
Hillary Clinton: 36 %
Barack Obama: 17 %
Al Gore: 13 %
John Edwards: 9 %

Så er ordet ellers frit til at kommenterer.