Viser opslag med etiketten John Kerry. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten John Kerry. Vis alle opslag

11.4.07

Gingrich goes green

I en debat på Capitol Hill mellem tidligere Speaker Newt Gingrich (R-GA) og Senator John Kerry (D-Mass.) var der rosende ord fra den første, om en bog som John Kerry har skrevet om miljøpolitik. Republikaneren anerkendte at global opvarmning eksisterer og han gav en overraskende undskyldning for at hans partis manglende vilje til, at gøre noget ved udledning af drivhusgasser.

- Jeg vil ikke stå her og forsvare vores "failure to lead", sagde Gingrich, der jo selv flirter med tanken om at stille op til præsidentvalget i 2008 og planlægger at udgive en bog senere på året om netop miljøpolitik. Jeg forestiller mig noget i retning af "10 steps to stop global warming" af den slags som Newt er bedst til, let forståelige løsninger på komplekse problemer.

- Der er brug for en grøn konservatisme, sagde han og lægger sig dermed i fodsporene på bl.a. den engelske konservative partileder David Cameron, der også er mere grøn end blå. Det er nye toner for Newt, der for to år siden gjorde nar af påstanden om at den globale opvarmning er menneskeskabt.

Selv om debatten mellem Gingrich og Kerry var et bevis på en spirende enighed eller konsensus mellem de to fløje i Amerika, så er der stadigvæk masser af uenighed om hvordan man skal komme den globale opvarmning til livs. Gingrich har forslået at man giver skattefradrag til folk, hvis de reducerer deres CO2-forbrug frivilligt, et forslag som Kerry finder utilstrækkeligt.

- Der er som at sige "Barry Bonds - undersøg om der er et problem med steroider", sagde Kerry, der foretrækker at staten sætter et loft for udslip og lader virksomheder købe og sælge kvoter.

Kilde: Boston Globe

25.1.07

John Kerry stiller ikke op til præsidentvalget i 2008

Demokraternes præsidentkandidat i 2004, senator John Kerry fra Massachusetts, sagde onsdag at han ikke vil stille op til præsidentvalget i 2008.

- For to år siden, forsøgte jeg at blive præsident for at lede os på en anden kurs sagde han og forklarede sin motivation.

- Vi var meget tæt på ... i hvert fald så tæt på at det kunne være fristende at prøve igen. Der er vigtige grunde til at ville fortsætte den kamp nu. Men jeg har konkluderet, at det ikke er det rette tidspunkt for mig at gå efter præsidentposten.

En kilde tæt på John Kerry forklarede, hvorfor Kerry havde sagt nej til at prøve igen.

- Han havde ringet rundt til sine rådgivere onsdag og torsdag - i sidste uge - og rådgiverne havde talt med donorer og de ville ikke betale. Det sammenlagt med Obama-mania, der ville give folk der lder efter et alternativ til Hillary Clinton en udemærket mulighed, var udslagsgivende, sagde rådgiveren der udtalte sig ganske anonymt.

1.11.06

Er John Kerry komplet idiot?

Senator John Kerry har været en tur i Californien og til en gruppe unge studerende sagde han: “You know education, if you make the most of it, you study hard, you do your homework, and you make an effort to be smart, you can do well. If you don’t you get stuck in Iraq.”

Altså: Det er kun de dumme der melder sig til hæren!

Ikke alene er det en utrolig tåbelig kommentar i forhold til alle de amerikanske drenge og piger der i øjeblikket kæmper en krig i Irak (som John Kerry først stemte for, for derefter at stemme imod) og det er en tåbelig kommentar i forhold til de hundredetusindevis af veteraner der hører til blandt de mest aktive vælgergrupper.

Men mest af alt er det en tåbelig, dum kommentar fordi Republikanerne nu har endnu et gennemført godt bevis på at Demokraterne ikke kan lide The Troops.

Det John Kerry i stedet skuller have sagt var: “You know education, if you make the most of it, you study hard, you do your homework, and you make an effort to be smart, you can do well. If you don’t you get stuck in The White House.”.

Update: Se John Kerrys svar på det republikanske angreb her. Han virker en anelse sur.

6.2.06

John Kerry dumper i matematik

Senator John Kerry (D-Mass.) overraskede både seere og folkene ude i redaktionsrummet da han i onsdags på Meet the Press påstod at 53 % af amerikanerne ikke gennemførte high school. Det skriver Drudge Report.

Kerry blev spurgt om hvad han mente om Bush's forslag fra hans State of the Union tale om at udvide lærerstaben med 70.000 matematik- og naturvidenskabslærere. Kerry svarede: "But 53 percent of our children don't graduate from high school. Kids don't have after-school programs... He didn't ask America to sacrifice anything to achieve great goals and the biggest example is making the tax cut permanent for the wealthiest people in America. The average American struggles to find time to take carry of families, working two or three jobs... It's a disgrace. He did not tell the real state of the union."

En opgørelse fra USA's folketællingskontor, www.census.gov, viser at 85,9 % af amerikanerne mellem 20-24 år har en eksamen fra high school.