Viser opslag med etiketten Maine. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Maine. Vis alle opslag

4.2.08

Maine: Kæmpesejr til Mitt Romney

Weekenden bød på en enkelt (og meget overset) Republikansk caucus og tidligere guvernør Mitt Romney tog en overbevisende sejr.

Republikanske partisoldater mødtes til mere end 300 lokale møder i staten Maine for at fordele 18 ud af statens 21 delegerede til partikonventet efter sommerferien, med 68 % af afstemningstederne talt op havde Mitt Romney over halvdelen af stemmerne og en føring på 30 % ned til sin nærmeste rival, John McCain.

Kongresmedlem Ron Paul (R-TX) var lige efter McCain og Mike Huckabee var helt væk.

Skuffende for John McCain der vandt Maines caucus i 2000 og havde opbakningen fra statens to populære Republikanske senatorer Olympia Snowe og Susan Collins. Heldigt for McCain druknede dækningen af caucus'en i Maine i Super Bowl og dækningen af valgkampen op til Super Tuesday. Ingen af kandidaterne havde været i Maine og føre valgkamp og bortset fra lidt direct mail fra Romney havde der heller ikke været meget valgkamp.

11.1.08

Herfra og frem til Super Tuesday 2 – The Republican Showdown

Her er så del to af min gennemgang af primærvalgene frem til den meget uoverskuelige Super Tuesday når halvdelen af USA skal til stemmeurnerne (eller stemmecomputerne).

Helt overordnet er der flere datoer i den republikanske kalender og det betyder, at et eventuelt momentum kan sende en enkelt kandidat ind til Super Tuesday med en status af uundgåelig kandidat. Hvis det ikke sker og man i stedet har tre-fire kandidater, McCain, Romney, Huckabee og Giuliani der alle sammen får gode resultater Super Tuesday så er der måske ingen afgørelse før engang i marts. Umiddelbart tror jeg dog ikke helt selv på det scenario.

I rækkefølge kører det republikanske show igennem Michigan, Nevada, South Carolina, Louisiana, Florida og Maine inden 5. februar.

Michigan. 15. januar. Primærvalg. 30 delegerede.

Det er faktisk svært at forestille sig, men Republikanerne har faktisk fine traditioner i en stat der ellers er kendt for sine stærke fagforeninger omkring bilfabrikkerne og en stor portion minoriteter, bl.a. mange sorte og - efter amerikanske forhold -mange muslimer.

Uden for Detroit minder vælgerne dog mere om i Iowa og det er i høj grad dem der vil deltage i det republikanske primærvalg. Der er en on-going kamp mellem de mere moderate republikanere i Detroits velhavende forstæder og mere evangelisk inspirerede Republikanere i småbyerne.

Mitt Romney var fra starten udset til at være favorit i den stat hvor han er født og vokset op og var hans fader, George Romney, var guvernør tilbage i tresserne. John McCain kan til gengæld huske tilbage til primærvalgene i 2000 hvor han vandt over George Bush. Den dårlige økonomi og udflytningen af industriarbejdspladser er et helt afgørende tema for en stat der har oplevet negativ befolkningsvækst siden starten af 90’erne. Et tema som også burde være en fordel for Mike Huckabee og hans økonomiske populisme.

Michigan er en god stat at vinde fordi den kører med en form for ”Winner Takes It All”-princip. Omkring 22 af de delegerede er WTA og kun de resterende otte fordeles efter proportion (sådan som jeg læser reglerne).

Nevada. 19. januar. Caucus. 34 delegerede.

Nevada har siden 60’erne ikke oplevet en befolkningsvækst på under 50 % på et tiår og staten har i dag 2,5 millioner indbyggere og kan i 2012 se frem til at udvide deres nuværende delegation i Repræsentanternes Hus fra 3 til 5. Staten har i mange år været en swing state med et lille tilt mod Republikanerne, men den ændrede demografi er langsomt ved at ændre på det faktum.

Fra Wikipedia: ”Due to the tremendous growth of Las Vegas in recent years, there is a noticeable divide between politics of northern and southern Nevada. … Most people outside the state are not familiar with this rivalry. According to official statistics, party registration numbers show that 38.9% of voters are registered Republicans, with 40.4% being Democrats and 19.8% of voters being Independents.”

Med 12 % a statens indbyggere der er mormoner og et republikansk vælgerkorps der ligner det (eller kan sammenlignes med det) i Wyoming er Mitt Romney umiddelbart favorit, men der kan sættes spørgsmålstegn ved om hans momentum er ved at rende ud. Giuliani har i de fleste målinger op til Iowa-afstemningen været langt, langt foran, men det har han jo ikke rigtigt kunne bruge til noget når stemmerne skulle tælles op. McCain fra nabostaten Arizona har ikke rigtigt været regnet som en spiller og han har ikke tilbragt ret meget tid i Nevada, i stedet har han ligesom Fred Thompson og Huckabee fokuseret på South Carolina der stemmer samme dag.

Senator John Ensign (R-NV) der er formand for NRSC – den republikanske senatsvalgkampskomité – har ind til videre holdt sig fra, at støtte en enkelt kandidat. Guvernør Gibbons er mormon, men har heller ikke meldt noget ud officielt. Rudy Giuliani er derfor den eneste Republikaner der har fået en endorsement fra Nevada, fra kongresmedlem Jon Porter.

South Carolina. 19. februar. Primærvalg. 24 delegerede.

Med sit ”First in the south”-primærvalg er South Carolina efterhånden blevet en institution i amerikansk politik og statens betydning for hvem der bliver kandidat i sidste ende er svær at overse. Bare spørg John McCain der i 2000 effektivt blev stoppet af Bush-kampagnen efter en meget hård valgkamp, hvor han bl.a. blev beskyldt for at være far til et uægte barn. Nok var det hårdt, men Bush havde også en klar fordel af at være den eneste seriøse modkandidat til McCain. Denne gang bliver de konservative, religiøse stemmer splittet mellem tre kandidater (Thompson, Huckabee og Romney).

South Carolina er den mest konservative, religiøse stat af dem der er på kalenderen inden Super Tuesday og udfaldet her kan meget vel være meget afgørende for hvordan resten af primærvalgene forløber. Ikke mindst for Fred Thompson der nu sætter alle ressourcer til for at få et afgørende gennembrud i stemmelokalerne. Alt andet end en sejr til Thompson i South Carolina og så er han ude. Det er også en afgørende test for Huckabee, men han kan godt nøjes med en sekundær placering, men så er valget ugen efter i Louisiana ”make or break” for den tidligere Arkansas-guvernør.

Meningsmålingerne viser at McCain er favorit, men en stor del af vælgerne, omkring 20 %, har stadigvæk ikke besluttet sig.

De politiske ledere i staten har heller ikke kunne enes om at bakke op om en enkelt kandidat. Senator Lindsay Graham er en af McCains stærkeste støtte, den anden senator, Jim DeMint, støtter Romney. Kongresmedlem Gresham Barrett støtter Thompson og kongresmedlem Bob Inglis støtter Huckabee. Den populære guvernør Mark Sanford, der flere steder bliver nævnt som potentiel vicepræsidentkandidat har ikke taget stilling.

Louisiana. 22. januar. Caucus. 47 delegerede.

Det er også første gang at Louisiana har rykket deres caucus så langt frem i kalenderen og der er ikke lavet mange målinger og ikke så meget historisk materiale til at lave en analyse. Orkanen har naturligvis gjort det endnu mere umuligt at sige hvordan det ser ud og mon ikke statens response på orkanen kan gå hen og blive et tema i valgkampen.

30 % af statens indbyggere er sorte, men de dukker nok ikke op i store tal til de republikanske partiafstemninger. Der er en stor portion vælgere med franske aner, der er katolikker og det burde alt andet lige være en lille fordel for en Giuliani.

Det er en af de ti fattigste stater (#41) i USA og det taler til Huckabees fordel, hans fortid som guvernør i Arkansas bør også give ham en lille fordel i den nordlige del af staten der grænser op til netop Arkansas.

Romney har to congressional endorsements fra Rep. Jim McCrery og Rep. Rodney Alexander. Rudy Giuliani har to fra senator David Vitter og Rep. Charles Boustany. Den nyvalgte – men ikke tiltrådte – guvernør Bobby Jindal har ikke kastet sin kærlighed på en kandidat endnu.

Florida. 29. januar. Primærvalg. 57 delegerede.

De politiske ledere i Florida havde nok ret da de valgte at tage straffen for at tyvstarte og få skåret halvdelen af deres delegerede. Det ser nemlig ud til at Florida kan afgøre hvem der skal sendes med en katapult af momentum ind til Super Tuesday. På forhånd satser Rudy Giuliani alle sine penge og ressourcer på et godt resultat (læs: en sejr) og hvis det mislykkedes er han færdig. Inden Iowa lå han foran i meningsmålingerne, men det ser ud som om at Huckabee efter sin sejr er kommet i søgelyset og har været over 25 % i nogle målinger. McCain ligger stabilt lige under 20 %.

På endorsementssiden er det forholdsvis åbent: Fire til McCain, Tre til Romney, To til Thompson og en enkelt til Duncan Hunter. Ser man på navnene på dem der støtter, har McCain godt tag i den latinamerikanske delegation.

Floridas republikanske guvernør Charlie Crist er desuden en af McCains gode venner, men han har ikke meldt ud officielt - endnu.

Maine. 1. februar. Caucus. 21 delegerede.

En stat der i befolkningssammensætning minder om New Hampshire. McCain vandt her i 2000 og det tror jeg sgu' at han gør igen.

McCain har støtten fra statens to, meget moderate og meget populære, republikanske senatorer Susan Collins og Olympia Snowe.

28.8.06

Tidligere forsvarsminister udgiver spionroman

- Michael Patrick Santini, en tidligere senator, forlader sit job på Wall Street for at lede Pentagon da forsvarsministeren bliver snigmyrdet. Der opdager han at USA er under angreb af en stille, ondsindet styrke - nogle fast besluttet på at drive USA væk fra sine allierede og underminere landets position som en global supermagt. Er det vrede militante? Fanatiske Al-Qaida? Russiske mafiabander? Det er der ingen der ved. USA er kun timer fra krig. Med hjælp fra en smuk Mossad-agent må Santini afsløre truslen ... inden bedrag og ødelæggelse vil kræve millioner af dødsfald for millioner af mennesker i en skræmmende global krig.

Ovenstående er plottet i en ny roman Dragon Fire skrevet af en der ved hvad han skriver om. Forfatteren er ingen ringere end den tidligere amerikanske forsvarsminister William Cohen (fire år fra 1997-2001).


Om bogen siger en af Cohens tidligere arbejdsgivere, Præsident Bill Clinton:
- This is a great read from a man who knows a thing or two about national security. As Secretary of Defense, Bill Cohen helped lead our military into the twenty-first century. Now he's drawn upon his extensive experience to write a gripping tale of excitement and intrigue.”.

En der muligvis kunne blive en fremtidig arbejdsgiver for Cohen er hans tidligere kollega John McCain, han siger følgende om bogen:
- A riveting thriller played out on a world stage for the highest stakes imaginable…. Dragon Fire forcefully engages us with spellbinding personal and professional intrigue set within a framework of international power politics that feels as authentic as it is exhilarating.

William Cohen var tidligere på måneden gæst på The Daily Show og det er som sædvanelig en fornøjelig affære. Se klippet her.

Det er ikke første gang at Cohen skriver fiktion. I 1985 skrev han sammen med den demokratiske senator Gary Hart (Colo.) spionthrilleren The Double Man og han har også skrevet digte. Det sidste fik Michael Moore til at dedikere et afsnit af "The Awful Truth" til at jagte Cohen og spørge om det ikke gjorde det umuligt for Cohen at lede forsvarsministeriet fordi han var en "wimp".

7.2.06

Update: Guvernørvalg '06

Her er en hurtig gennemgang af de seneste meningsmålinger fra fem forskellige guvernørvalg i 2006.

Colorado: Denvers populære borgmester John Hickenlooper (D) valgte, efter lang tids spekulation, ikke at stille op til guvernør. Dermed er banen åben for Bill Ritter, en tidligere district attorney fra Denver der ikke er populær blandt de demokratiske partiaktivister fordi han pro-life.
Med Hickenlooper ude er kongresmedlem Bob Beauprez (R) favorit til at efterfølge guvernør Bill Owens.

Kongresmedlem Bob Beauprez kan meget muligt blive den næste guvernør i Colorado.

Maine: Guvernør John Baldacci (D) ser ud til at skulle kampe hårdt for at blive genvalgt hvis Republikanerne vælger enten tidligere kongresmedlem Dave Emery eller Statssenator Chandler Woodcock.
En meningsmåling viser et problem for Baldacci som Helle Thorning-Schmidt nok kan nikke genkendende til. Demokratiske vælgere mener at han er for midtersøgende, Republikanerne mener til gengæld han er for liberal.

Nevada: Kongresmedlem Jim Gibbons (R) har et lille overtag mod begge mulige demokratiske kandidater, borgmester i Las Vegas-forstaden Henderson Jim Gibson og statssenator Dina Titus. Tallene: Gibbons vs. Gibson: 43 - 38, Gibbons vs. Titus: 46 - 41.

Oklahoma: Guvernør Brad Henry (D) blev valgt med kun 43 % af stemmerne ved valget for tre år siden (et valg som efter sigende blev afgjort af en samtidig folkeafstemning om forbud mod hanekampe) da han slog kongresmedlem Steve Largent (R) og den uafhængige kandidat Gary Richardson.
En demokrat i en stat hvor Bush slog Kerry med 31 % (65,5 - 34,4) burde være et oplagt mål for et Republikansk pick-up i 2006, men nej.
Brad Henry fører i en meningsmåling over kongresmedlem Ernest Istook (R) med 58 - 31.

Wyoming: Næsten samme historie som i Oklahoma, guvernør Dave Freudenthal (D) fører med imponerende 55 - 17 mod den formodede republikanske kandidat Ray Hunkins. Bush/Cheney vandt med næsten 40 % i USA's mindste stat.