29.11.07

Jon Kyl ny republikansk indpisker

Senator Jon Kyl (R-Ariz.) træder dermed en plads frem i det republikanske hieraki når afløser Trent Lott, der som tidligere skrevet har valgt at træde tilbage, som minority whip. Den nuværende gruppeformand (Conference Chair) vinder posten helt uden modkandidater. Senator Lamar Alexander (R-Tenn.) der tabte et kampvalg om indpisker-posten til Trent Lott for et år siden med en enkelt stemme, valgte overraskende ikke at stille op igen, men ventes at overtage posten som gruppeformand.

Jon Kyl er 65 år gammel og har været senator siden 1995. Før det sad han otte år i Repræsentanternes Hus. Jon Kyl blev senest genvalgt i 2006 efter en af de dyreste valgkampe i Arizonas historie, da han slog Demokraten Jim Pedersen 53-43. De to kandidater brugte tilsammen over 30 millioner dollars på valgkampen fordelt på 15,5 millioner til Kyl og 14,7 millioner til Pederson.

Senatorerne Kay Bailey Hutchinson (Texas) og Richard Burr (North Carolina) er angiveligt også interessede i posten som gruppeformand. For førstnævntes vedkommende virker det en smule underligt for hun har tidligere indikeret at hun vil træde tilbage i 2008 eller 2009 for at stille op til guvernørposten i Texas - og hun bliver også hyppigt nævnt som en meget potentiel vicepræsidentkandidat.

27.11.07

One man - lots of votes!

"En mand, en stemme" er et almindeligt princip i et demokrat. I Texas derimod er der lidt andre regler:



Måske skulle de overveje at få sig et clearingssystem.

Kongresmedlem ramt af lungecancer, genopstiller ikke

Kongresmedlem Julia Carson (D-Indiana) annoncerede i går at hun ikke genopstiller ved næste valg. I en pressemeddelelse fortæller en talsmand at Julia Carson var blevet ramt af lungecancer og at hun nu modtager hospicepleje i hendes hjem uden for Indianapolis.

Den 69-årige Julia Carson har været på ufrivilligt orlov fra kongressen siden slutningen af september pga. sygdom og det er tvivlsomt om hun overlever perioden ud.

Julia Carson blev valgt til kongressen i 1997 og er den eneste kvinde og den eneste ”african-american” i statens 10 mand store delegation i Washington D.C.

Hendes 7. kongresdistrikt, statens mindste, dækker størstedelen af Indianapolis og regnes for at være et ”democratic leaning district”. Altså vil Demokraterne være favoritter (og i det nuværende klima storfavoritter) til at genvinde distriktet.

Ind til videre er der ingen oplagt kandidat til at efterfølge Carson og det er nok svært at forestille sig, at en håbefuld afløser vil spille sig på banen før hun er gået bort.

26.11.07

Trent Lott stopper

Det er lidt af en dag jeg har valgt at genoplive bloggen på. Det er netop nu sluppet ud at senator Trent Lott (R-Mississippi) har besluttet at træde tilbage med effekt fra 1. januar. Trent Lott er som minority whip den næsthøjst rangerede politiker i den republikanske gruppe.

Trent Lott har planlagt to offentlige arrangementer i dag i hjemstaten hvor han vil forklare hvorfor han stopper, men på forhånd er det blevet afvist at det skulle have noget at gøre med den 66-åriges helbred.

Lott er den sjette republikanske senator i år der annoncerer at han stopper, men Mississippis republikanske "lean" skulle gøre det muligt for republikanerne at holde fast i mandatet selv om Lott stopper - kun statens demokratiske justitsminister Mike Moore spås chancer for at gøre valget bare marginalt interessant. Hos Republikanerne spekulerers der i om de to kongresmedlemmer Chip Pickering og Roger Wicker stiller op. Begge er i øvrigt tidligere staffere for netop Trent Lott.

Senator Trent Lott blev genvalgt for bare halvandet år siden og er i øjeblikket i gang med sin fjerde seksårige periode i senatet.

Trent Lott blev valgt til kongressen i 1972 samme aften som Richard Nixon blev genvalgt som præsident ved en landslide sejr. 16 år senere blev han valgt til Senatet hvor han efterfulgte statens mangeårige veteran John Stennis.

Kilde: AP via AZcentral.com

Senatet korteste møde i historien

Det amerikanske senat havde onsdag i sidste uge et af sine kortere møder, 22 sekunder tog mødet der havde til formål at sørge for at Præsident Bush ikke kan laver midlertidige udnævnelser af embedsfolk - som da han f.eks. udnævnte den kontroversielle FN-ambasasdør John Bolton. Der var intet på dagsordnen, men der er nogle regler om hvor lang tid der skal gå fra senatet går på ferie til at præsidenten kan udnævne folk uden senatets godkendelse. Ved at holde et møde nulstiller Demokraterne denne tidsgrænse og gør det umuligt for Bush at udpege kontroversielle kandidater der kan sidde perioden ud.

Det var den demokratiske senator James Webb for Virginia der havde fået æren, at åbne og lukke mødet foran det tomme senatskammer, der øvrige senatorer og kongresmedlemmer er nemlig hjemme og passe "kredsen" eller på kampagne i Iowa og New Hampshire. Derfor var valget faldet på James Webb, han bor nemlig tæt på - i en forstad til Washington i det nordlige Virginia - og i den forbindelse sagde han:

- Jeg vil hellere gøre det her end at tillade præsidenten at skøjte henover senatets godkendelsesproces. Dette er en manøvre for at beskytte forfatningen og den proces der er nedskrevet i forfatningen, sagde han.

Mike Huckabee - godkendt af Chuck Norris!

Skuespiller Chuck Norris, kendt fra bl.a. tv-serien Walker, Texas Rangers og de fantastiske Delta Force-film, har nu kastet sig ind i valgkampen om hvem der skal være republikanernes præsidentkandidat. Det sker i en reklame for den tidligere Arkansas-guvernør Mike Huckabee (R) som lige nu kører i Iowa og som ind til videre er set mere end en million gange på YouTube.



Det er ikke første gang at Chuck Norris blander sig politisk, han har siden 1988 doneret mere end 32.000 $ til republikanske kandidater og han har en enkelt gang været stand-in for den republikanske kommentator Sean Hannity på Fox News' debatprogram "Hannity & Colmes" (en amerikansk version af Mogensen & Kristiansen).

En ny meningsmåling fra Iowa viser i øvrigt at Mike Huckabee er meget tæt på førstepladsen i det republikanske primærvalg. Mitt Romney står til 28 %, Huckabee lige efter med 24 %, Fred Thompson får 15 %, Rudy Giuliani 13 % og John McCain og kongresmedlem Ron Paul står begge til 6 %. Iowa vil holde deres first in the nation-afstemning den 3. januar.