30.3.07

Skal Jeb være USA's næste Bush?

Der er kommet en ny bog om Floridas tidligere guvernør Jeb Bush, skrevet af S.V. Date der dækkede Floridas politik fra Tallahassee for avisen Palm Beach Post.

På omslaget kan man læse at i modsætning til sin ædre broder, så er Jeb "A detailed-oriented workaholic, a policy wonk who is brilliant, articulate and, at a towering six-four, an intimidating presence who elicits unquestioning loyalty from his supporters and fear and trembling from his opponents."
Jeb Bush har flere gange afvist at stille op til præsidentvalget denne gang.

29.3.07

San Francisco forbyder plastikposer

San Francisco forbyder, som den første by i Nordamerika, engangsplastikposer. Forbudet som gælder både fra dagligevareforretninger og for "drugstores" og omfatter poser der ikke kan genbruges og ikke kan biologisk nedbrydes. Byens politikere håber at forbuddet vil sprede sig til andre byer.

Supermarkeder har seks måneder til at implementere reglerne og de mindre drugstores har et år. Byen Supervisior Ross Mirkarimi fortæller at byens indbyggere årligt bruger op mod 200 millioner plastikposer - poser det tager naturen cirka 1000 år at nedbryde.

Kilde: Politics1

28.3.07

Demokraterne øjner endnu en mulighed i Arizona

Det var en stor sejr for Demokraterne, og et tydligt bevis på hvilken tilsvarende øretæve det var for modstanderne, da partiets kandidat Harry Mitchell på valgaften kunne konstatere, at han var blevet valgt til kongresmedlem for Arizonas 5. kongresdistrikt - et distrikt som ellers ved de tre foregående valg havde givet kongresmedlem J.D. Hayworth godt 60 % af stemmerne. Nu tabte han så.

Kongresmedlem J.D. Hayworth var en veteran i Repræsentanternes Hus. Da han forlod det, den 4. januar 2007 havde han siddet der i 12 år.

Den sejr har givet Demokraterne blod på tanden til at forsøge at vippe endnu et Republikansk kongresmedlem i Arizona af pinden. DCCC har under ledelse af Chris van Hollen (D-Mary.) udset sig kongresmedlem Rick Renzi, der på det seneste har været under beskydning for både at være involveret i sagen omkring de fyrede distriktsadvokater.

Demokraterne har endnu ikke fundet deres kandidat, men de leder efter en rimelig konservativ kandidat til det 1. distrikt, der dækker det meste af den nordøstlige del af staten.

Kilde: Politico

27.3.07

Medarbejder i Senatet anholdt for våbenbesiddelse

En medarbejdere hos Senator Jim Webbs (D-Virg.) blev mandag arresteret af politiet i kongresbygningen for at besidde en ladt pistol og to fyldte magasiner.

Aviser skriver at pistolen tilhører senatoren, men hans kontor nægtede at besvare det spørgsmål.

Medarbejderen, som hedder Phillip Thompson, blev arresteret og tiltalt for at besidde en pistol uden våbentilladelse og for at hverken pistol eller ammunition var registreret, fortalte politiet i en meddelelse.

Pistolen blev opdaget i en røntgenmaskine ved et rutinecheck. Medarbejderen vil overnatte i spjældet og vil blive stillet for en dommer i morgen.

Phillip Thompson er tidligere marine-soldat og betegnes som en af Jim Webbs gamle venner.

I nogle tilfælde er det tilladt i staten Virginia, at bære et skjult våben.

Senator Jim Webb er pro-guns og fortalte i et interview i december måned, at selv om han ikke regelmæssigt var bevæbnet, så kunne han godt lide at have muligheden.

- Jeg sætter pris på muligheden for at forsvare mig selv, det kommer an på situationen. Men nej, jeg går ikke rundt med et våben på mig hele tiden, sagde han til avisen Richmond Times Dispatch.

Der er vist ikke meget tvivl om, at det nok ikke er særlig skadeligt for Jim Webbs videre karriere og mulighed for at blive genvalgt, at han lige kan minde vælgerne i det sydlige Virginia om at han overhovedet ikke er "Your Average Democrat". De vil nemlig også gerne have mulighed for at forsvare sig selv.

Kilde: Reuters

26.3.07

Præsidentkandidater med penge på bankbogen

Der er kun et ord der med rette kan bruges til at betegne alle de ledende potientielle præsidentkandidat: Multimillionærer

Undtagelsen: Senator Barack Obama (D-Ill.) der på trods af sin fine uddannelse fra Harvard University valgte en mere beskeden karriere som community organizer og universitetsprofessor. Men Barack Obama er nu ved at komme efter det - hans bod "The Audacity of Hope" blev en bestseller.

Bill Clinton og Jimmy Carter blev valgt til Det Hvide Hus uden en stor personlig formue, men ellers er det mere reglen end undtagelsen at præsidenterne havde skrabet sig en lille formue sammen. I år er altså ingen undtagelse.

Tidligere Massachusetts-guvernør Mitt Romney har haft en lang succesrig karriere i finansverdenen inden han blev politiker. Hillary Clinton havde aldrig været rig før hende og husbonden begge scorede en lukrativ bogaftale og han har siden holdt familien økonomisk kørende med sin foredragsvirksomhed. John McCain har været soldat og politiker og det er jo ikke noget man bliver rig af, så han har giftet sig til pengene. Cindy McCain er arving til et øldistribueringsfirma. Rudy Giuliani brugte erfaringer fra sin tid som borgmester til at skabe en succesfuld karriere i konsulent- og foredragsvirksomhed. John Edwards har scoret kassen på at sagsøge folk, organisationer, virksomheder og myndigheder på vegne af almindelige mennesker.

Der er da også kandidater hvis personlige formue er til at overse. Den primære årsag at de har brugt det meste af deres liv i politik - og nej, selv ikke i Amerika er det en god forretning.

Washington Post har lavet en gennemgang af kandidaternes privatøkonomi og en kort oversigt over hvor pengene kommer fra. (Alle tallene er i gode amerikanske dollars, 1 dollar = 5,6 kroner)

Senator John McCain (R-Ariz.)
Net worth: $25-$38 million

John og Cindy McCain har "substantial" ejendomme i hjemstaten Arizona - inklusiv et hjem der er vurderet til en million dollars og jord for mellem 1,5 og 3 million. Pengene kommer fra Cindy, mens John McCain har skrevet tre bøger der har solgt udemærket.

Senator Hillary Rodham Clinton (D-N.Y.)
Net worth: $10-$50 million

Hillary modtager fortsat royalties for hendes selvbiografi "Living History", en bog som hun fik otte millioner i forskud for at skrive. Hillary og Bill forlod Det Hvide Hus med advokatregninger op over begge ører, men Bill har siden tjent næsten 40 millioner på foredrag. Parret har et kæmpehus i New York-forstaden Chappaqua.

Tidligere borgmester Rudy Giuliani (R-N.Y.)
Net worth: not available

Giuliani har været chef for et selskab der bestod af en investeringsbank, en advokatvirksomhed og et konsulentfirma. Hans foredrag koster cirka 100.000 $ stykket og i 2002 tjente han 8 millioner bare på det. Som en del af sin foreberedelser på præsidentvalget har Giuliani solgt sit firma til nogle folk i Australien. Giuliani har desuden skrevet en bestseller "Leadership".

Senator Barack Obama (D-Ill.)
Net worth: $1-$2.5 million

Obama fik 1,9 milllioner i forskud fra forlaget Random House for tre bøger (inklusiv en børnebog), hvor af 200.000 er blevet doneret til velgørenhed. Bogen "The Audacity of Hope" har været en kæmpe bestseller. Barack og konen Michelle har et hjem i Chicago der vurderes til at koste i omegnen af 1,6 million. Hun arbejder som kommunikationschef for Universitetshospitalet i Chicago.

Tidligere guvernør Mitt Romney (R-Mass.)
Net worth: 100 million-?

Mitt Romney er meget tæt på at være milliardær - i hvert fald i danske kroner. Romney stiftede og styrede Bain Capital, et investeringsfirma. Analytikere med forstand på den slags vurderer at Romney gennem 20 år har tjent omkring en halv millard dollars. Da han stillede op til guvernørvalget i Massachusetts brugte han seks millioner af sine egne penge på at blive valgt, det højeste beløb i statens historie.

Tidligere senator John Edwards (D-N.C.)
Net worth: 12.8-$60 million.

Inden han blev politiker tjente Edwards en formue som procesadvokat. Han har siden 2004 også været tilknyttet et investeringsselskab siom rådgiver og en efter en succesfuld børsintroduktion er der også faldet lidt penge af derfra. Edwards-parret solgte for nyligt et hjem i Georgetown for mere end fem millioner og bygger nu på et gods nær Chapel Hill i North Carolina. Edwards har desuden skrevet en bog.

Senator Sam Brownback (R-Kans.)
Net worth: $2.5-$10 million

Sam Brownback har været i politik det meste af hans voksne liv, men han har lidt aktier, så parrets penge kommer fra konen Mary, hvis familie i midten af 90'erne tjente en god skilling på et medieselskab.

Senator Chris Dodd (D-Conn.)
Net worth: $260,000-$682,000

udover et hus i Irland der er mellem 100.000 og 250.000 værd og lidt aktier er der ikke meget velstand hos Familien Dodd. Han har været politiker hele sit liv, ligesom hans far i øvrigt også var. Chris Dodd blev valgt til kongressen som 30-årig.

Senator Joe Biden (D-Del.)
Net worth: $100,000-$150,000

Joe Biden har, ligesom Chris Dodd, brugt hele sit liv på politik og det kan ses på hans privatøkonomi. Udover lidt aktier er der ikke meget. Han fik 112.000 $ i forskud for en bog i 2005.

Guvernør Bill Richardson (D-N.M.)
Net worth: not available

Et helt liv i politik bringer mange glæder, men ikke økonomisk velstand. Det er også status for Bill Richardson. Han ejer to hjem i Santa Fe-området men har ellers ingen forretningsinteresser.

Tidligere guvernør Mike Huckabee (R-Ark.)
Net worth: not available

Huckabee var guvernør 10 år og før det var han viceguvernør og præst (desværre for ham, ikke sådan en teleevangelist der tjener penge). Han har skrevet et par rimeligt godt sælgende bøger - bl.a. en slankebog, Han har lidt aktier, men ikke meget.

Tidligere senator Fred Thompson (R-Tenn.)
Net worth: 500.000 -1.5 million

Jeg har selv søgt lidt i arkiverne og i Thompsons finansielle redegørelse fra 2002 fremgår det at han havde lidt aktier, bl.a. i Verizon, Shell og Amsouth Bank, men at det primært er en god pensionsopsparing hos Screen Actors Guild der "bonger" igennem.

Fred Thompson er gift med Jeri Kehn, der er republikansk politisk konsulent. Det er nok begrænset hvad hun har af formue.

Han har siden 2002 været skuespiller, men jeg er ret sikker på at man ikke får 1 million dollars - som skuespillerne fik på Friends - per afsnit på "Law & Order". Thompson-parret kunne muligvis være lidt mere værd. Han er desuden tilknyttet ABC News Radio som kommentator.

Kilde: Washington Post

Vigtig endorsement til Hillary

Ud over Tom Vilsack kunne Hillary Clinton-kampagnen tilføje endnu et vigtigt kort i kampen om den demokratiske nominering. Det er advokaten Bill Shaheen fra New Hampshire skal være formand for kampagnen i The Granite State.

Bill Shaheen er gift med den tidligere guvernør Jeanne Shaheen (D-N.H.) og han var formand for Jimmy Carters kampagne i 1976 for Al Gores kampagne i NH i 2000 og for John Kerrys i 2004. Alle tre vandt som bekendt primærvalget i staten.

Jeanne Shahaan har endnu ikke støttet nogen officielt, men det vil nok være svært at forestille sig at de to ikke begge ender hos Team Hillary.

25.3.07

Fred Thompsons kone presser på

Venner tæt på Fred Thompson siger, at hansk kone presser på for at få ham til at stille op til præsidentvalget. Det skriver den konservative kommentator Robert Novak.

Den tidligere senator fra Tennessee og nuværende skuespiller i tv-serien "Law & Order" (der kan ses på TV3 sent om natten) har privat gjort det klart, at han er meget seriøst interesseret i at stille op, en tanke som har fået mere end almindelig meget omtale de seneste uger. Han har dog ingen planer om at erklære sit kandidatur lige nu.

Robert Novak skriver at det største argument mod Thompson er, at han ikke var kendt som en arbejdshest mens han sad i Senatet. Vennerne siger dog at det er noget man kan rette op på og, at det samme blev sagt om Ronald Reagan da han stillede op.

Kilde: Townhall.com

Vilsack støtter Hillary

Tidligere guvernør Tom Vilsack (D-Iowa) vil mandag give sine officielle endorsement til Hillary Clinton. Det sker ved en kampagneevent i Iowa. Det skriver bl.a. New York Times.

Det kommer overhovedet ikke som en overraskelse for mig, at Vilsack, der i nogle få måneder selv prøvede sig som kandidat, der er en gammel Clintonista ender med at støtte Hillary. Han bliver af mange anset som en meget mulig vicepræsidentkandidat.

22.3.07

John Edwards har indkaldt til pressemøde

Præsidentkandidat John Edwards (D-N.C.) har indkaldt til pressemøde senere i dag for at afsløre fremtiden for kampagnen, efter at ham og hans kone Elizabeth, havde besøgt familiens læge som havde vurderet for langt hun var kommet i hendes kamp mod brystcancer.

Elizabeth Edwards fortalte i et kort interview fra parrets hjem i Chapel Hill, North Carolina at de ville diskutere hendes helbred på pressemødet, men hun ville ikke uddybe nærmere.

John Edwards aflyste onsdag en kampagneevent i Iowa for at tage med konen til lægen, til et såkaldt rutinecheck.

Elizabeth Edwards, 57, blev diagnosticeret med brystcancer tilbage i 2004, nærmest på dagen da John Edwards sammen med John Kerry tabte til Bush/Cheney.

Elizabeth Edwards har været en af hendes husbonds nærmeste rådgivere i hele hans politiske karriere. Hun er tidligere advokat med speciale i konkurser.

Update: Elizabath Edwards betegnes som uhelbredeligt syg, men hun skulle efter sigende have presset John Edwards til at fortsætte sin kampagne, efter at han havde tilbudt at trække sig.

21.3.07

Fin lille Obama-shirt

Det meget morsomme firma www.tshirthell.com der har specialiseret sig i T-shirts med meget lidt politiske korrekte motiver har begået denne her. Jeg har allerede bestilt en.


Al Gore og Bjørn Lomborg live fra Capitol Hill

Tidligere vicepræsident Al Gore og den danske miljøforsker Bjørn Lomborg skal vidne for den amerikanske kongres senere i dag, mere præcis kl. 9.30 EST (hvilket er klokken 15.30 CET). Det er Subcommittee on Energy and Air Quality der er et underudvalg til Energy and commerce-committee der står for høringen.

Derfor får Gore og Lomborg mulighed for at afgive forklaring underudvalgets 33 medlemmer om global opvarmning. Al Gore er senere i dag også inviteret til Senatets miljøudvalg, men her er Bjørn Lomborg ikke inviteret.

Blandt underudvalgets mere kendte medlemmer er Demokraterne Tony Weiner fra New York, Jane Harman fra Californien og Jim Matheson fra Utah.

Republikanerne er repræsenteret ved tidligere Speaker Dennis Hastert fra Illinois, John Shadegg fra Arizona og Chip Pickering fra Mississippi.

Høringen kan ses live her (C-Span) og her (Udvalgets egen hjemmeside).

Kongresmedlem Duncan Hunter stiller ikke op igen - og så alligevel

Det republikanske kongresmedlem Duncan Hunter fra Californien siger stop efter 28 år i Repræsentanternes Hus. Han vil nu hellige sit præsidentkandidatur og når det er overstået kan han jo skrive en bog eller blive lobbyist i Washington D.C..

Vælgerne i det 52. kongresdistrikt kommer dog ikke til at mærke alverden, den formodede kandidat hedder nemlig Duncan Duane Hunter, er 30 år gammel og så er han det nuværende kongresmedlems søn.

Duncan Duane Hunter er løjtnant i det amerikanske marinekorps og var med det første hold af tropper i Irak tilbage i 2003.

20.3.07

Superfed Anti-Hillaryreklame

Louisianas guvernør stiller ikke op

Den demokratiske Guvernør Kathleen Babineux Blanco fra Louisiana har bedt de lokale tv-stationer om tv-tid en gang i nat. Der er ikke kommet nogen officiel meddelelse om hvad hun skal tale til borgerne om, men rygterne på vandrørene fortæller at Guvernør Blanco vil informere om at hun ikke genopstiller til november.

Der med er der åbent for at tidligere Senator John Breaux flytter hjem fra Maryland og bliver Demokraternes kandidat. Han har tidligere sagt at han ikke ville stille op mod Kathleen Blanco, fordi de to var vennner - men den forhindring ser nu ud til at være fjernet.

Republikanerne er ikke begejstret ved tanken om at John Breaux stiller op, selv om han ikke en gang er erklæret kandidat har de kørt negative reklamer mod ham.

Dermed ser det også ud til at det er slut med Kathleen Blancos politiske karriere, der har varet i 24 år. Hun blev valgt til delstatsparlamentet i 1983, seks år som Public Service Commissioner fra '89-'98 og otte år som viceguvernør, inden hun i 2004 blev guvernør.

19.3.07

Senator Hatch støtter Romney

Tidligere guvernør i Massachusetts og præsidentkandidat Mitt Romney fik mandag den officielle endorsement fra Senator Orrin G. Hatch fra Utah.

- Guvernør Romney har de lederegenskaber der er brug for, for at skabe reel forandring, sagde Hatch om hvorfor han støtte Romney.

- På et tidspunkt med store udfordringer, bliver vi nødt til at vælge en innovativ problemløser som Guvernør Romney, forklarede han videre.

Senator Hatch, der ligesom Mitt Romney også er mormon, forsøgte selv en kort overgang at blive Republikanernes præsidentkandidat tilbage i 2000.

- I mere end 30 år har Senator Hatch været en magtfuld og effektiv konservativ stemme i Washington, siger Romney i en pressemeddelelse.

- Senator Hatch er en autoritet i retspolitiske spørgsmål og har arbejdet for at gøre staten mindre og lade hårdtarbejdende amerikanere beholde flere af de penge de tjener. Jeg er beæret over at han støtter min kampagne, siger altså Mitt Romney.

Orrin G. Hatch bliver i øvrigt 73 på torsdag, og tillykke med det. Han blev valgt til senatet første gang tilbage i 1976.

Senator Hatch er den fjerde senator der støtter Romneys kandidatur, de øvrige tre er Larry Craig fra Idaho, Jim DeMint fra South Carolina og Bob Bennett fra Utah.

Kilde: The Hill

Sharpton og Obama begraver stridsøksen

Prædikant/aktivist/tidligere præsidentkandidat mm. Al Sharpton, der i sidste uge gik totalt "ballistic" på Senator Barack Obama (D-Ill.) trækker nu i land.

Shapton havde stillet spørgsmålstegn ved Obamas kvalifikationer og beskyldte Obama for at have plantet en historie om, at Sharpton udfald skyldtes at han var jalous på Obamas popularitet.

- Vi havde en god samtale, han sagde at han havde en masse respekt for mig og det jeg har lavet. Vi besluttede at holde kontakten ved lige, sagde Sharpton om en telefonsamtale som han havde haft med Obama (varighed: cirka fem minutter).

Al Sharpton er ikke kommet med en officiel endorsement endnu, han siger at han vil vente til efter at alle kandidaterne har talt ved en konference han arrangerer i næste måned. Jeg er gætter på at han ender hos Edwards eller Clinton.

The Clintons scorede 1 mio. dollars på en aften

Senator Hilary Rodham Clinton (D-N.Y.) gik søndag på scenen til en sjælden optræden med sin mand, eks-præsident Bill Clinton. Det indbragte over en mio. dollars til kampagnen, der skal bringe hende i Det Hvide Hus. Det skriver Jyllands-Posten.

I en festsal på et Manhatten-hotel fyldt med velhavende bidragsydere introducerede Bill Clinton sin kone ved at beskrive hendes lange karriere i det offentliges tjeneste med udgangspunkt på jurastudierne på Yale, hvor parret mødte hinanden for 35 år siden.

Han fortalte, at han havde opfordret hende til at satse på en karriere i New York eller Chicago, og at han stadig er forundret over, at hun valgte fulgte med ham tilbage til Arkansas, hvor han selv var ivrig for at forfølge sine egne ambitioner.

- Jeg har nu mødt alle de bedste mennesker i vores generation, og du er den bedste, fortalte Bill Clinton, at han havde sagt til hende den gang. Det skriver AP.

Søndagens optræden var den første større fundraising, hvor de to ægtefæller har optrådt sammen.

Kilde: Jyllands-Posten

18.3.07

Kompromiskandidaten Fred Thompson?

De republikanske vælgere har gentagne givet udtryk for at de ikke er helt tilfredse med udbuddet at præsidentkandidater og derfor har mange talt om en kompromiskandidat. En af dem der er blevet spillet på banen er tidligere senator Fred Thompson fra Tennessee, der selv har indikeret at han er rimelig interesseret.

Han blev i denne uge endorsed af sin tidligere kollega Bill Frist og er efter sigende gået i gang med at stikke en finger i jorden for at se om han har en chance mod Giuliani, McCain, Romney og Gingrich.

Fred Thompson er i øjeblikket skuespiller og har en fremtrædende rolle i tv-serien "Law and Order" hvor han spiller en distriktsadvokat.

Fred Thompsons biografi er en interessant historie, han vil blive den første person i amerikansk politik der stiller op til præsident, efter at have spillet præsident i en film (Last Best Chance fra 2005). Thompson har også spillet stabschef i Det Hvide Hus, direktør for både CIA og FBI, admiral og senator.

Fred Thompson var berømt inden han fyldte 30, han var rådgiver for Republikanerne i Watergate-kommitten. Det var ham der ændrede historien, da han stillede Alexander Butterfield spørgsmålet: Var der et hemmeligt båndaflytningssystem i Det Hvide Hus. Butterfield svarede "Ja" og derefter gik der ikke lang tid før Nixon blev tvunget til at træde tilbage.

Efter opholdet i Washington tog han tilbage til Tennessee hvor han er opvokset og blev sagfører. Her førte han sag for en kvinde der hed Marie Ragghianti, der havde opdaget at staten guvernør havde solgt benådninger til forbrydere.

Det blev der selvfølgelig lavet en film om og Thompson blev spurgt om han ville være med til at caste den skuespiller der skulle spille ham, og efter et par dage hvor man uden held havde set på skuespillere, spurgte casteren om ikke Thompson selv ville prøve. Han fik rollen og overskyggede filmens hovedrolleindehaver, Oscar-vinderen Sissy Spasek. Det var i 1985.

I 1994 stillede han op til senatet, hvor han meget overbevisende slog demokraten Jim Cooper, i det suppleringsvalg der var blevet nødvendigt efter at Al Gore var blevet vicepræsident. Thompson blev uden problemer genvalgt to år senere. I 2002 besluttede han så for at stoppe og han blev afløst af partifællen Lamar Alexander.

Fred Thompson vil helt sikkert forsøge at fylde det tomrum der er til højre for McCain og Giuliani, og det er egentligt lidt morsomt for Fred Thompson tilhører Howard Bakers moderate republikanske skole. Thompson er også procesadvokat, ligesom bl.a. John Edwards, er er arg modstander af en reform af USAs berømte og berygtede skadeerstatningssystem - noget der er højt på ønskesedlen hos højrefløjen.

Sidst Republikanerne stillede med en skuespiller som præsidentkandidat gik det udemærket, men spørgsmålet er om Fred Thompson vil kunne gøre en forskel i primærvalgene.

17.3.07

Hvad skal der ske med Meehans penge?

Som jeg skrev tidligere på ugen, så er kongresmedlem Marty Meehan blevet rektor på et University of Massachusetts i Lovell og træder derfor tilbage.

Hans partifæller spekulerer nu i hvad der skal ske med de 5,1 million dollars, som Marty Meehan har i sin kampagnekasse.

De føderale regler for valgkampsfinansiering foreskriver at Meehan kan overføre alle sine penge til partiet eller donere dem til velgørende formål. Men han kan også bare vælge og gemme dem til et senere tidspunkt, hvis han nu skulle få lyst til at stille op til et eller andet.

Marty Meehan har tidligere overvejet at stille op til guvernørposten eller til senatet hvis Kerry eller Kennedy beslutter sig for at stoppe eller kradser af.

Men partifællerne i kongressen håber nu på at pengene ender hos DCCC.

14.3.07

Lægerne siger Johnson fortsat gør fremskridt

Senator Tim Johnson (D-SD) er stadigvæk ikke kommet tilbage på sin pind i Senatet i Washington, men lægerne siger at han fortsat gør fremskridt.

- Jeg vil gerne takke folk i South Dakota og alle vores kære venner for deres støtte og bønner. Det har været en uforudset rejse og der er fortsat lang vej igen foran mig. Jeg er opsat og fokuseret på at blive rask og jeg ser frem til at komme tilbage til senatet på vegne af South Dakota, sagde Johnson i en pressemeddelelse.

Billederne af Johnson der arbejder (læser avisen) i sygesengen og hygger sig med familien er lagt ud på hans hjemmeside.



Der spekuleres om hvor meget Johnsons sygdom har påvirket ham positivt politisk - han er på valg til næste november. Mens han har ligget syg har Republikanerne ikke kunnet angribe ham, men Johnson-kampagnen har fortsat modsat kampagnebidrag og bygget en fit lille "war chest" op - samtidig med at Johnson har fået tonsvis af positiv "føle føle" presse.

Tidligere Texas-senator skal lede McCain-kampagnen

John McCains kampagne oplyser at tidligere Senator Phil Gramm (R-Tex.) vil blive tilknyttet kampagnen som medformand (general co-chair). Phil Gramm skal dele formandskabet sammen med tidligere kongresmedlem, og endnu en texaner, Tom Loeffler.

Som formand vil Phil Gramm, 64, rådgive og assistere alle dele af McCain-kampagnen, bl.a. policy, fundraising og strategi. Kampagnen ledes i øvrigt af McCains mangeårige spindoctor John Weaver.

Phil Gramm blev valgt, som demokrat, til kongressen i 1978, men blev i 1981 smidt ud af den demokratiske gruppe da han lækkede oplysninger fra gruppemøderen til Republikanerne. Han skiftede til Republikanerne og blev i 1984 valgt til Senatet, hvor han sad næsten tre fulde perioder. Han blev i december 2002 afløst af John Cornyn. Phil Gramm forsøgte i øvrigt selv at blive præsidentkandidat tilbage i 1996, men tabte til Bob Dole.

Phil Gramm er på min udvidede liste over meget mulige vicepræsidentkandidater for McCain eller minimum "senior cabinet official" - f.eks. er finansministerposten oplagt til Gramm der har en Ph.D. i økonomi.

* På min VP-shortlist står for øjeblikket: Gov. Tim Pawlenty (Minn.), Sen. Lindsay Graham (S.C.), tidligere senator John Danforth (Missouri), guvernør Haley Barbour (Mississippi) og tidligere kongresmedlem J.C. Watts (Okla.).
På billedet er det John McCain sammen med Phil Gramm (til højre) og tidligere Senator Rick Santorum (R-Penn.) bagerst.

Kongresmedlem fra Massachusetts træder tilbage

Det er næsten helt sikkert at Kongresmedlem Marty Meehan (D-Mass.) træder tilbage for at blive præsident (rektor) for University of Massachusetts i hjembyen Lovell. Samme universitet som Meehan,50, i 1978 fik sin uddannelse i bl.a. statskundskab. Det skriver CQ.

Marty Meehan blev valgt til kongressen i 1993 og var af flere regnet som den mest oplagte afløser for Senator John Kerry hvis han var blevet valgt til præsident i 2004.

Valglovene i Massachusetts foreskriver at der skal afholdes suppleringsvalg mellem 145 og 160 dage efter at et kongresmedlem officielt udnerskriver et brev om at han træder tilbage, uanset hvornår om vedkommende så først træder tilbage senere.

(A special election must be held between 145 and 160 days after a House incumbent files a letter of resignation. But the clock would start as soon as the letter is filed, even if it establishes the incumbent’s intent to resign at a later date. The only condition is that the special election must be held after the incumbent actually leaves office.)

Det 5. distrikt som Meehan er valgt i er, ligesom resten af New England, et overvejende demokratisk distrikt.

12.3.07

Senator Vitter støtter Rudy

Rudy Giulianis kampagne kunne i dag annoncere at Senator David Vitter (R-LA) vil blive formand for Giulianis kampagneorganisation i Syden.

- Rudy Giuliani has the strong, unwavering leadership and sound judgment we need in this time of war and terrorist threat. His performance under the extreme pressure of September 11th proves he is the determined leader our country needs to face today’s challenges head-on, sagde David Vitter, da han erklærdede sin støtte til den tidligere New York-borgmester

- I believe the Republican Party needs to always be the party of free market economics and reform. Rudy implemented those principles as Mayor of New York by cutting taxes 23 times, making government more efficient and moving welfare recipients into jobs. It’s exactly the kind of conservative reform the federal government needs, konkluderede Vitter.

David Vitter er den første senator der officielt støtter Rudy Giuliani.

7.3.07

Al D'Amato endorser McCain

New York - Tidligere Senator Alfonse D'Amato (R-NY) valgte at støtte Senator John McCain som partiets præsidentkandidat, og dermed valgte han dermed at forbigå Rudi Giuliani, der udover at være fra hans stat, også var valgt som D'Amatos afløser til Senatet i 2000. Det skrive New York Daily News.

Brendan Quinn, der tidligere arbejdede for guvernør George Pataki, men nu er hos John McCain, fortæller at de to skal mødes senere på ugen.

Kilde: NY Daily News

Bob Dole skal lede undersøgelse af militærhospitaler

Som svar på skandalen på Walter Reed-hospitalet valgte Præsident Bush, at annoncerere at han har udpeget tidligere senator Bob Dole (R-Kans.) og tidligere sundhedsminister Donna Shalala til, at lede en tværpolitisk undersøgelse af militærhospitaler og den slags.

Bob Dole var republikansk vicepræsidentkandidat i 1976 og præsidentkandidat i 1996 og har hele sit liv været fortaler for bedre forhold for USAs krigsveteraner.
83-årige Bob Dole blev hårdt såret under 2. verdenskrig og var selv indlagt på et militærhospital.

Donna Shalala, datteren af jødisk-libanesiske forældre fra Cleveland, Ohio, var sundhedsminister fra 1993 til 2001. Hun er i øjeblikket rektor for University of Miami.

- The Commission will conduct a comprehensive review of the care America is providing our wounded servicemen and women returning from the battlefield. This review will examine their treatment from the time they leave the battlefield through their return to civilian life as veterans - so we can ensure that we're meeting the physical and mental health needs of all. As this commission begins its work and considers its recommendations, I have also directed the Secretary of Veterans Affairs to lead a task force composed of seven members of my Cabinet to focus and respond to immediate needs.

We have an obligation, we have a moral obligation to provide the best possible care and treatment to the men and women who have served our country. They deserve it, and they're going to get it, sagde Præsident Bush i talen til en gruppe veteraner.

6.3.07

Det bare "spas"

Obama haler ind på Clinton, Edwards er ikke sat endnu

Senator Barack Obama (D-Ill.) er halet tre procentpoint ind på Senator Hillary Clinton (D-NY) på den seneste uge, det viser en ny måling fra Rasmussen Reports.

Clinton fører stadigvæk med otte procent, 34 % mod 26 %. John Edwards går to procentpoint frem i forhold til sidste uge og står til 15 %.

Guvernør Bill Richardson (D-NM) og Senator Joe Biden (D-Del.) virker til gengæld sat. Begge står til tre procentpoint.

Giuliani var en dårlig far

Det er muligt, at den republikanske præsidentkandidat Rudy Giuliani kan blive en god præsident, men som far har han været en katastrofe.

Det er i hvert fald holdningen fra Giulianis 21-årige søn der mandag tog bladet fra munden og fortalte, at faderens tredje ægteskab slog familiesammenholdet i stykker.

- Jeg har ikke været på talefod med min far i et stykke tid. Jeg har tydeligvis et problem med hans kone, siger Andrew Giuliani og tilføjer:

- Jeg fik mine værdier fra min mor. Hun er en stærk kvinde. Jeg har problemer med min far, men det betyder ikke, at han ikke kunne blive en god præsident, siger sønnen til ABC’s tv-program 'Good Morning America'.

Rudy Giuliani har to børn, Andrew og 17-årige Caroline, som han fik under ægteskabet med sin anden kone, Donna Hanover.

Hans skilsmisse fra Hanover blev en ondsindet affære, som blev dækket intensivt af New Yorks sladderpresse. Giuliani blev efterfølgende gift med Judith Nathan.

Rudy Giuliani, der i øjeblikket turnerer med sin præsidentkampagne i Californien, var tydeligvis ikke begejstret for at blive konfronteret med familieproblemerne.

- Min kone Judith er en elskelig og omsorgsfuld stedmoder. Hun har gjort alt, hvad hun kunne. Ansvaret er alene mit, sagde den republikanske præsidentkandidat og bad pressen om at respektere hans privatliv (yeah right... hvorfor siger folk altid at pressen skal respektere deres privatliv, men hylder samtidig når modstandernes affærer rydder forsider - meget mærkeligt).

Andrew Giuliani er en særdeles talentfuld golfspiller. Sønnike sagde tidligere at han ikke havde tid til at tage på kampagne med faderen fordi han satser på, at blive professioniel og derfor ikke har tid til den slags.

Kilde: Ekstra Bladet

Schwarzenegger mødtes med Giuliani

Los Angeles - Californiens guvernør Arnold Schwarzenegger (R) mødtes med tidligere New York-borgmester og præsidentkandidat Rudy Giuliani for at diskutere bandekriminalitet, men han endorsede ikke sin partifælle.

Giuliani var i Los Angeles og mødtes med guvernøren og politifolk for at diskuterer forskellige metoder til at bekæmpe volden, i byen der er kendt som "Amerikas bande-hovedstad".

Guvernøren lovpriste Giulianis tidligere kamp mod kriminalitet da han var borgmester i New York City og sagde at han ønskede at alle præsidentkandidaterne ville sætte emner der er vigtige for Californien på deres dagsorden - herunder kriminaliteten.

- I vil se mig med mange kandidater, sagde Schwarzenegger, der optrådte i sidste måned sammen med en anden præsidentkandidat, Senator John McCain fra Arizona, i et forsøg på skabe national opmærksomhed om Californiens nye miljøpolitik.

Schwarzenegger sagde at præsidentkandidaterne i de forgangne præsidentvalg har overset Californien, USAs mest folkerige stat. Ved at mødes med så mange kandidater som muligt håber Schwarzenegger at det bliver anderledes i 2008.

- Denne gang vil kandidaterne være opmærksomme på Californien, sagde Schwarzenegger.

Californien har 55 stemmer i valgmandskollegiet, men har de sidste mange præsidentvalg været en solid demokratisk stat. Det har derfor ikke været nok til at Republikanerne gider bruge penge og tid i staten. Det ændrer sig nok ikke i 2008.

Kilde: Reuters

En lobbyist taler ud: Når de ikke længere kalder dig "senator"

Artikel af tidligere Senator John Breaux fra Louisiana, fra The Hill

"For nogle der har haft det privilegium at sidde i den amerikanske kongres, som jeg gjorde i 32 år i både Repræsentanternes Hus og Senatet, kan det at vænne sig til livet udenfor gå rimelig nemt og glat, for andre er det så slemt at de på et tidspunkt overvejer om de skal stille op igen. Jeg er gald for at være i den første kategori.

Men jeg har også haft mine momenter, som da jeg skulle have mit første kørekort udenfor Louisiana og en kvinde på motorkontoret rev mit gamle Louisiana-kort i hundrede små stykker, hvor jeg indigneret sagde:

- Det kan du ikke gøre, jeg vil beholde mit Louisiana-kørekort, jeg er Senator John Breaux", hvorefter hun kigger på mig og svarer: "Ikke længere."

Nu arbejder jeg i et top advokatfirma, der er specialiseret i public policy. Nogle omtaler mit nye arbejde som om det er pesten: "Han er en ... uhhh ... lobbyist!".

Jeg har sandelig respekt for tidligere medlemmer af kongressen og tidligere staffers på Capitol Hill, der vælger ikke at gå ind i lobbyistbranchen. Men når man har brugt 32 år som jurist med at arbejde med lovgivning, føler jeg at det er legitimt at have en ny karriere hvor jeg stadigvæk arbejder med lovgivning, jeg hjælpe private, virksomheder og organisationer med at forstå processen bedre, at gøre deres argumenter og synspunkter bedre og endelig at fortælle folk ærligt hvad de kan forvente sig, hvilket ind imellem betyder at fortælle folk at det de ønsker ikke kan lade sig gøre.

Jeg kan ikke blive kok

Når alt kommer til alt, når man i mange årtier har arbejdet med lovgivning i kongressen, kan jeg ikke få et job som kok, mekaniker, ingeniør eller meget andet. Det her er hvad jeg kan og det er min karriere, og jeg tror at dem der har valgt at arbejde med public policy repræsenterer legitime interesser, har valgt en ærlig og respektabel karriere.

Min anden karriere som lobbyist har givet mig muligheden for at opleve hvordan det er på den anden side - at være den der taler med et kongresmedlem eller senator, at spørge om hans eller hendes tid og overvejelser på et eller andet emne. Det har været en "eye-opening" oplevelse, for at sige det mildt. Efter nu at have været på begge sider, prøver jeg at fokusere på hvad der er virkelig vigtigt når jeg træder ind på et kongresmedlems kontor.

Jeg kan huske en oplevelse jeg havde da jeg var et ungt (28 år) kongresmedlem. Der kommer en virksomhedsleder ind for et stor firma i søfartsindustrien, sammen med adskillige advokater, for at "lobby'e" mig om et emne, der havde hans interesse og bekymring. Efter flere minutter hvor han har kigget direkte på mig og fortalt om sine problemer, spørger han - til sine advokaters store bestyrtelse: "Hvornår tror du kongresmedlemmet kommer?"

Det var helt sikkert at han havde betalt sine advokater en masse penge for, at fortælle ham HVORDAN han skulle præsentere sin sag for kongressen og de havde ikke gidet at fortælle ham HVEM kongresmedlemmet var.

Gode råd til unge lobbyister

Jeg bliver ofte forbløffet over hvor meget tid og kræfter der bliver brugt i forretningsverden på at "forberede holdet" inden de skal ind og lave lobbyarbejde. Detaljer så som hvem der skal sidde hvor, hvem der taler først, hvem der svarer på kongresmedlemmets spørgsmål og hvem der kommer med afslutningstalen.

Mit bedste råd er at være reel, det er ikke Kongen af England eller Paven du skal møde. Du skal mødes med en person, så først og fremmest - kend dit emne. I hvert fald bedre end kongresmedlemmet du skal mødes med.

For det andet, erkend at alle emner har mindst et andet synspunkt som kongresmedlemmet er blevet gjort opmærksom på af sine staffere. Du er ikke den eneste med et svar eller løsning. Prøv at foregribe situationen ved at besvare de mest åbenlyse modsynspunkter.

For det tredje, prøv at pointere hvordan det du forslår er i linje med hvad kongresmedlemmet tidligere har lavet. Det er et godt argument, hvis vedkommendes stat eller distrikt kan tjene på en eller anden måde ved at støtte dit synspunkt.

Sidst men ikke mindst (den tager vi sku' på engelsk): Make sure you recognize the member you’re talking to. He or she has spent a lot of time, effort and money so that people will consider his or her face a familiar one! It is the greatest democracy in the world; don’t fear it, learn to love it.""

Demokraten John B. Breaux er seniorrådgiver hos Patton Boggs LLP. Han var senator fra 1987 til 2005 og medlem af Repræsentanternes Hus fra 1972 til 1987. Han er i øjeblikket på tale som eventuel guvernørkandidat i Louisiana.

Cheney ramt af lille blodprop

Washington - Vicepræsident Dick Cheney (på billedet sammen med tidligere præsident Reagan) vendte sent mandag tilbage til sit skrivebord i Det Hvide Hus få timer efter, at læger havde konstateret en blodprop i hans venstre ben.

Vicepræsidentens talsmand forsikrede, at Cheney havde det fortræffeligt, og at han igen kunne genoptage sit arbejde.

Cheney, der netop er vendt tilbage fra en ugelang udmattende rejse til bl.a. Japan, Pakistan og Afghnistan, søgte lægehjælp, da hans ben svulmede op og smertede.

En ultralydsscanning afslørede en dybtliggende blodprop under knæet. Lægerne forsikrede, at der ikke var nogen umidddelbar fare og forklarede, at vicepræsidenten nu i nogen tid ville blive behandlet med blodfortyndende medicin.

Dick Cheney, der tidligere i år blev 66, har i årevis haft problemer med sit hjerte. Han var kun 37, da han blev ramt af det første alvorlige hjertetilfælde tilbage i 1978. Det har gentaget sig tre gange senest i 2000. Se hele Cheneys "lægejournal" her.

Efter at være blevet vicpræsident har Dick Cheney flere gange været i behandling for forskellige småskavanker. Lægerne forsikrer, at hans helbred er fortræffeligt, men han gennemgår med jævne mellemrum omfattende undersøgelser.

Kilde: Jyllands-Posten

Brothers in Arms: Daschle og Reid

Senatets flertalsleder Harry Reid (D-Nev.) og den mand han efterfulgte som leder af den demokratiske gruppe, tidligere Senator Tom Daschle (D-SD), har et tættere forhold end nogensinde og meget tættere end hvad man normalt ser blandt politikerne i Washington, det skriver avisen Roll Call.

Reid og Daschle taler ofte i telefon sammen, spiser middag sammen og går i biografen sammen (der er dog ingen reporter om pizza på gulvet...). De bruger begge hinanden som rådgivere - og betragter hinanden som betroede rådgivere og personlige allierede.

- Tom Daschle er min ven, vi er paraktisk talt ligesom brødre, siger Harry Reid.

Daschle og Harry Reid sad i Repræsentanternes Hus sammen fra 1983 til 1987, samme år som begge rykkede "op" i Senatet.

5.3.07

Nekrolog: Tidligere senator Thomas Eagleton død, 77 år

Tidligere senator Thomas F. Eagleton fra Missouri døde i denne weekend, han blev 77 år. Eagleton blev mest kendt som George McGoverns vicepræsidentkandidat der trak sig ved valget i 1972 efter at det kom frem, at han havde modtaget elektroshock som led i hans behandling for depression.

Avisen St. Louis PostDispatch skriver at Eagleton inden sin død på et hospital i Richmond Heights gennem længere tid havde været plaget af dårligt helbred.

Thomas Eagleton (til venstre på billedet) blev kendt som en farverig og karismatisk politiker og som en af de første modstandere af Vietnam-krigen. Han skrev bl.a. en lov der forbød præsidenten at erklære krig uden kongressens godkendelse. På sne gamle dage var Eagleton stærk kritisk overfor krigen i Irak og Bush-administrationens strategi.

Han blev født i St. Louis i 1929, aftjente sin værnepligt i flåden og fik sin universitetsuddannelse på Amherst College og Harvard University. Eagletons politiske karriere begyndte da han som kun 31 årig blev valgt til justitsminister i Missouri i 1960, fire år senere blev han viceguvernør og yderligere fire år senere blev han valgt til Senatet. Eagleton sad i Senatet frem til 1987, hvor han blev afløst af republikaneren Kit Bond.

Da George McGovern vandt den demokratiske nominering i 1972 virkede præsident Richard Nixon usårlig og det betød at mange af de store navne i partiet, bl.a. senatorerne Ted Kennedy, Walter Mondale og Birch Bayh, sagde nej til at stille op som vicepræsident og derfor blev Eagleton valgt som "running mate" uden at man lavede et ordentligt baggrundscheck og Eagleton mente ikke det var nødvendigt at fortælle om sine hospitalsbesøg i starten af tresserne. Han blev nødt til at trække sig da medierne gravede historien frem. Richard Nixon vandt som bekendt en storsejr.

3.3.07

Secretary of the Army træder tilbage efter skandale

Secretary of the Army, Francis J. Harvey, trådte fredag tilbage fra sin post som følge af skandalen på militærhospitalet Walter Reed Army Medical Center i Washington. Den amerikanske forsvarsminister Robert Gates havde personligt fortalt, at Harvey selv kunne vælge: Enten kunne han gå selv eller også ville han blive fyret.

Harveys afsked kom dagen efter, at han personligt havde fyret lederen for militærhospitalet, der anklages for kritisabel behandling af sårede soldater.

Problemerne på Walter Reed Army Medical Center blev belyst i en baggrundsartikel i avisen Washington Post i sidste måned.

Washington Post beskrev, hvordan de sårede soldater indlægges i saneringsmodne bygninger, hvor mus og kakerlakker kryber rundt, og mug sætter sig.

For præsident Bush er afsløringen særlig pinlig, fordi han gentagne gange har besøgt de sårede soldater på hospitalet. Bush lover, at han vil lade en tværpolitisk gruppe undersøge forholdene.

Kilde: Ekstra Bladet

2.3.07

Missouri-guvernør bliver udfordret af sine egne

Guvernør Ernie Fletcher fra Kentucky er USAs mest upopulære guvernør, takket være en meget grim korruptionssag og han bliver med alt sin sandsynlighed fyret af de republikanske primærvalgsvælgere inden valget senere i år. Samme skæbne ser nu også ud til at ramme Missouris republikanske guvernør Matt Blunt.

Det er statens finansminister Sarah Steelman, der opfører sig som om hun er klar til at udfordre Blunt - der er den guvernør der, efter Fletcher, har den laveste approval rating af guvernørerne. Steelman sendte i denne uge en pressemeddelelse ud hvor hun angreb Blunt-administrationen meget hårdt, på baggrund af en meget prekær sag om sexchikane.

Demokraterne har allerede en kandidat klar, statens justitsminister Jay Nixon, der er storfavorit til at vinde uanset hvem af de to som Republikanerne i sidste ende stiller op med. Og nej, Jay Nixon er ikke i familie med den tidligere præsident med samme efternavn.

Der er først valg i 2008, men på nuværende tidspunkt ser det ud som om at Matt Blunts kometagtige politiske karriere skal på vågeblus i nogle år.

Kilde: St. Louis Post-Dispatch

Obamas forfædre var slaveejere

Det har været oppe før, at Barack Obama ikke er "rigtig" sort, fordi han ikke har oplevelsen af slaveri og borgerrettighedskampen i familien, men historien har nu fået endnu et tvist efter at avisen Baltimore Sun har gravet frem, at Barack Obamas forfædre var slaveejere.

En søgning i arkiverne viser at Obamas tip-tip-tip-tipoldefar (yeps, ikke mindre), en mand ved navn George Washington Overall, var den stolte ejer af to slaver, der blev medtaget i folketællingen i 1850 i Nelson County, Kentucky. De samme papirer viser også at Obamas tip-tip-tip-tip-tipoldemor, Mary Duvall, ejede to slaver.

Selv om slaver var folk ejendom, blev de medtaget i folketællingen og de talte faktisk 3/5 når der skulle uddeles kongresmedlemmer - også selv om de ikke havde stemmeret (men det havde kvinder og børn jo heller ikke og de talte også med).

En talsmand for Obama afviste ikke "afsløringen" og sagde at senatorens forfædre er repræsentative for Amerika.

Der er ingen tvivl at denne historie, hvis den blive "spundet" ordentligt kan være med til at hjælpe Obama med at skaffe hvide stemmer i The Deep South. Omvendt er det nok ikke det der skaffer ham en endorsement fra Al Sharpton, Jesse Jackson eller James Clyburn.

Kilde: Baltimore Sun

Alle andre end McCain, siger Santorum

Tidligere Senator Rick Santorum fra Pennsylvania, kan på nuværende tidpunkt konkuldere een ting om det republikanske præsidentkandidatfelt: Han støtter IKKE sin tidligere kollega John McCain.

Santorum, der for nylig blev ansat som kommentator på TV-stationen FOX News sagde at han havde talt med alle de republikanske præsidentkandidater bortset fra McCain, men at det stadigvæk var for tidligt for ham at offcielt støtte en.

- The only one I wouldn’t support is McCain, i don’t agree with him on hardly any issues, sagde Santorum i et interview fra den konservative tænketank han siden valget har været tiljknyttet.

- I don’t think he has the temperament and leadership ability to move the country in the right direction, sagde Santorum der ind til januar sad 16 år i kongressen. Fire år i Repræsentanternes Hus og 12 år i Senatet.

Personligt tror jeg at Santorum gerne ville endorse Senator Sam Brownback fra Kansas, men da han har en meget ringe chance er det nok også lidt ligegyldigt. De to deler udover fælles politik, også fælles religion, det var Santorum der forestod Brownbacks konvertering fra protestantismen til katolicismen.

Umiddelbart ville rækkefølgen for Santorum være Brownback efterfulgt af Huckabee, Romney, Gingrich og så Giuliani.
Kilde: Politico