Viser opslag med etiketten Romney. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Romney. Vis alle opslag

4.2.08

Maine: Kæmpesejr til Mitt Romney

Weekenden bød på en enkelt (og meget overset) Republikansk caucus og tidligere guvernør Mitt Romney tog en overbevisende sejr.

Republikanske partisoldater mødtes til mere end 300 lokale møder i staten Maine for at fordele 18 ud af statens 21 delegerede til partikonventet efter sommerferien, med 68 % af afstemningstederne talt op havde Mitt Romney over halvdelen af stemmerne og en føring på 30 % ned til sin nærmeste rival, John McCain.

Kongresmedlem Ron Paul (R-TX) var lige efter McCain og Mike Huckabee var helt væk.

Skuffende for John McCain der vandt Maines caucus i 2000 og havde opbakningen fra statens to populære Republikanske senatorer Olympia Snowe og Susan Collins. Heldigt for McCain druknede dækningen af caucus'en i Maine i Super Bowl og dækningen af valgkampen op til Super Tuesday. Ingen af kandidaterne havde været i Maine og føre valgkamp og bortset fra lidt direct mail fra Romney havde der heller ikke været meget valgkamp.

17.1.08

Romneys strategi til sejr går uden om South Carolina

En Mitt Romney der var ovenpå efter sin sejr i Michigan fortalte en gruppe journalister, at han var overbevist om at han kunne sikre sig nomineringen ved at fokusere på de stater hvor han mener at han har en strategisk fordel overfor sine republikanske modstandere.

Mens alle de andre kandidater er optaget af valgkampen i South Carolina, hvor der er valg lørdag, har Mitt Romney reelt valgt at aflyse sin valgkamp i sydstaten til fordel for at satse hårdt på et godt resultat i Nevada, der stemmer samme dag, et valg der rent logisk også er smart fordi Nevada har 34 delegerede på spil mod South Carolinas kun 24.

De seneste meningsmålinger fra The Palmetto State viser også at Mitt Romney er langt fra sejren. Tallene viser McCain: 29 %, Huckabee: 23 %, Romney: 13 % og Fred Thompson: 12 %.

De to seneste meningsmålingerne fra Nevada taler ikke noget tydeligt sprog: En måling i Las Vegas Gazette-Journal foretaget før sejren i Michigan gav Romney 15 %, mens en måling fra ARG giver ham 28 %. McCain ligger i begge målinger stabilt på 20 % og de andre kommer ind på de efterfølgende placeringer.

Hvis det ender sådan vil South Carolina være den første primærvalgsstat hvor Romney ikke slutter i top to.


16.1.08

Romney vandt Michigan

Med 63 % af stemmerne talt op er det sikkert at tidligere guvernør Mitt Romney vinder det republikanske primærvalg i Michigan med omkring 40 % af stemmerne. Nummer to bliver senator John McCain med 30 % og nummer tre bliver tidligere guvernør Mike Huckabee med 15 %.

Dermed holder Mitt Romney liv i sin kampagne inden weekendens meget spændende og meget afgørende valg i Nevada og South Carolina.

15.1.08

Michigan-demokrater for Mitt Romney

Med et næsten aflyst demokratisk primærvalg har en række venstreorienterede demokrater sat sig et nyt mål i Michigan:

De vil sørge for at Mitt Romney vinder dagens primærvalg i Michigan og dermed holder liv i sit kandidat og fortsætter med at bruge penge og tid på at angribe de andre republikanere.

Ganske smart og fuldt ud tilladt da dagens primærvalg er et såkaldt Open Primary og til formålet har de lavet denne lille reklamefilm:



Berlingste Tidende har mere om demokraternes indblanding i republikanernes primærvalg her. De seneste meningmålinger viser i øvrigt dødt løb mellem Romney og McCain.

Hvis Demokraterne får deres budskab igennem og får folk ud og stemme på Romney så er han storfavorit. Fraværet af et Demokratisk valg er dog også en lille fordel for McCain fordi der vil være flere moderate og uafhængige vælgere i det republikanske vælgerkorps. Spændende, spændende, spændende.

19.3.07

Senator Hatch støtter Romney

Tidligere guvernør i Massachusetts og præsidentkandidat Mitt Romney fik mandag den officielle endorsement fra Senator Orrin G. Hatch fra Utah.

- Guvernør Romney har de lederegenskaber der er brug for, for at skabe reel forandring, sagde Hatch om hvorfor han støtte Romney.

- På et tidspunkt med store udfordringer, bliver vi nødt til at vælge en innovativ problemløser som Guvernør Romney, forklarede han videre.

Senator Hatch, der ligesom Mitt Romney også er mormon, forsøgte selv en kort overgang at blive Republikanernes præsidentkandidat tilbage i 2000.

- I mere end 30 år har Senator Hatch været en magtfuld og effektiv konservativ stemme i Washington, siger Romney i en pressemeddelelse.

- Senator Hatch er en autoritet i retspolitiske spørgsmål og har arbejdet for at gøre staten mindre og lade hårdtarbejdende amerikanere beholde flere af de penge de tjener. Jeg er beæret over at han støtter min kampagne, siger altså Mitt Romney.

Orrin G. Hatch bliver i øvrigt 73 på torsdag, og tillykke med det. Han blev valgt til senatet første gang tilbage i 1976.

Senator Hatch er den fjerde senator der støtter Romneys kandidatur, de øvrige tre er Larry Craig fra Idaho, Jim DeMint fra South Carolina og Bob Bennett fra Utah.

Kilde: The Hill

30.1.07

Arbejdet kommer i vejen for senatorer med præsidentambitioner

Senatorerne som har øjnene rettet mod det Hvide Hus - seks eller syv, alt efter om man tæller republikaneren Chuck Hagel fra Nebraska med eller ej - må indse, at de har en ulempe som ikke rammer deres rivaler der ikke sidder i senatet. Fordi Senatet er så tæt, er det kun meget få medlemmer der ønsker at forlade Washington og istedet tage på kampagne.

Så mens Mitt Romney, var i South Carolina mandag og møde vælgere og tale med potientielle donorer, og John Edwards kan gøre det samme i New Hampshire og New York i morgen, sidder senatorerne limet til deres pind i Washington for at stemme om at hæve minimumslønnen.

Næste uge er der heller ingen muligheder for, at tage fri fra senatet. Her skal der nemlig stemmes om en udtalelse der modsætter sig Præsident Bush's plan om at sende yderligere tropper til Irak. En stemme som ingen potientiel demokratisk kandidat ønsker at misse.

Det forklarer hvorfor Hillary Clinton bruger sine weekender i Iowa og New Hampshire. Senator Bracak Obama har været i New Orleans til en høring, men han kommer tilbage til Washington D.C. onsdag.

Den eneste undtagelse er den republikanske senator Sam Brownback fra Kansas. Han vil i hele ugen igennem besøge Iowa, Michigan, South Carolina og Florida. En talsmand fortæller at han vil være tilbage i D.C. tids nok til at stemme om Irak-udtalelsen.

Kilde: NYT

10.1.07

Kandidatdræberen Youtube: Romney næste offer

Internettjenesten Youtube, der gør det muligt for alle at lægge filmklip på internettet, kan bliver fremtidens politiske kampplads for amerikanske politikere. Bare spørg tidligere senator George Allen fra Virginia der fik en uheldig, tåbelig kommentar fra et valgmøde lagt på nettet, et klip der mere end noget andet var med til at sikre hans modstander sejren.
Nu har en opfindsom person fundet på at lægge en sammenklipning af en valgmøde fra 1994 mellem senator Ted Kennedy (D-Mass) og hans republikanske udfordrer Mitt Romney.




Nu kan alle de konservative vælgere så selv vurdere om Mitt Romney er deres mand til præsidentnomineringen i 2008. Jeg vurderer at han er "toast".
Hotline on Call spekulerer lidt i om det er folk i McCain-lejren der har været en tur i redigeringsrummet og har lavet klippet.

24.12.06

Mens vi venter på anden - meningsmåling fra NH

Det er juleaften, men derfor skal i ikke snydes fra en meningsmåling fra New Hampshire. Der er gode nyheder til Hillary Clinton efter det nedtrykkende resultat i en lignende måling fra Iowa tidligere på ugen hvor hun kun var nummer tre med sølle 10 % af stemmerne. Den tidligere førstedame fører med 22 % mod Barack Obama der får 21 % og på tredjepladsen kommer Johh Edwards med 16 %.

Hos republikanerne er resultatet nærmest identitisk med målingen fra Iowa,Rudy Giuliani og John McCain fører med henholdsvis 26 % og 25 % foran guvernør Mitt Romney der denne gang lige præcis bliver tociftret med 10 %.

John Edwards vil i øvrigt annoncere sit kandidatur mellem jul og nytår ved en seance i New Orleans, Louisiana efterfulgt af en tur til Iowa, Nevada, New Hampshire og South Carolina.

Kilde: PoliticalWire

22.12.06

Dødt løb mellem Edwards og Obama i Iowa

Det kan godt være at aviserne og kommentatorerne allerede har kåret Hillary Clinton som den demokratiske præsidentkandidat i 2008, men vælgerne i Iowa har åbenbart ikke læst hverken New York Times eller Washington Post.

En meningsmåling af 400 potientielle "caucus goers"viser at der er dødt løb mellem John Edwards og Barack Obama der får 22 % hver, statens egen guvernør Tom Vilsack får 12 % og først på en sølle fjerdeplads kommer Hillary Clinton der lige præcis er tociftret.

Hos de republikanske vælgere er der ligeledes og som sædvanelig tæt løb mellem John McCain og Rudy Giuliani, der får henholdsvis 27 % og 26 %, det helt store lys i den konservative åbenbaring - guvernør Mitt Romney får 9 %.

Kilde: PoliticalWire

11.12.06

Gode og dårlige nyheder for Mitt Romney

Det har været en weekend med både gode og dårlige nyheder for Guvernør Mitt Romney.

Først den dårlige, "Some leading Christian conservatives are starting to back away from the Presidential campaign of Governor Mitt Romney (R-MA), based upon a recently resurfaced 1994 letter he wrote to the Log Cabin Republicans." skriver Politics1. Log Cabin Republicans er gruppen af konservative homoseksuelle og i brevet har Romney givet udtryk for støtte til en lang række homo-venlige forslag og det er ikke det bedste grundlag når man gerne vil være den sande konservative kandidat. Romneys kampagne sagde at holdninger som der blev givet udtryk for i brevet var forenligt med guvernørens holdning om forbud mod homo-ægteskaber.

Den gode nyhed er at tre toppolitikere fra Florida valgte at skifte til Team Romney, det drejer som om viceguvernør Toni Jennings, tidligere partiformand Al Cardenas og afgående State House Speaker Allan Bense. Alle tre tætte allierede med statens "outgoing" guvernør Jeb Bush.

4.12.06

Hvad snakker han om...

Det sker fra tid til anden at en eller anden amerikaner falder over nogle af mine historier og laver et indlæg ala "her er en dansk blogpost om emnet, men jeg fatter ikke en bjælde af hvad idioten taler om.", selv om det altså er sket et par gange er det stadigvæk sjovt.
Denne gang er det på http://www.article6blog.com/ der er en blog der hylder forfatningens g bestemmelse der siger: "No religious test shall ever be required as a qualification to any office or public trust under the United States."

De skriver:
"They are asking "The Question" in Denmark. It's in Danish, of course, and I don't really know what it says, but I find the fact that there is a Danish blog post on Romney's faith utterly fascinating. I've been to Denmark by the way, lovely place to visit."

Bloggen er vist temmelig Pro-Romney men det må de jo selv om - This household support McCain!

Romney og hans mormon-tro

Salt Lake Tribune, avisen i Utah der nok må karakteriseres som hoforgan for Mitt Romneys forsøg på at blive republikansk præsidentkandidat skriver at republikanske partistrateger mener at effekten af at Romney tilhører mormonkirken er overvurderet.

"The Mormon issue is way overstated, in the end, it won't be much of an issue."" siger Mark McKinnon, der arbejdede for Bush i 2004 og nu er tilknyttet McCain-kampagnen.

Jeg vil dog tro at Mark McKinnon her bevæger sig mere i kategorien "høflighedsfraser" end i en egentlig realpolitisk vurdering af det betyder for vælgerne at Romney er mormon. Er man blot en anelse bekendt med hvordan primærvalgskampagner fungerer kan man godt forvente at grupper uden officiel tilknytning til f.eks. John McCain (rent hypotetisk) vil sætte spørgsmålstegn ved Romneys tro og specielt i de mere religiøse stater Iowa og South Carolina vil det være et issue. I Nevada er der i forvejen mange mormoner, f.eks. den demokratiske senator Harry Reid.

For som artiklen også påpeger: "Several polls have shown a large section of voters who wouldn't consider voting for a Mormon presidential candidate. Some evangelicals don't consider Mormons to be Christians."

Kilde: Salt Lake Tribune

4.10.05

Tæt trafik i Des Moines

Der er mere end to år til Iowas Caucus men der er allerede tæt trafik med håbefulde kandidater i Des Moines International Airport. I oktober måned vil yderligere fem se og gense partiaktivister i The Hawkeye State.

Fra Metropolitan Airport i Topeka kommer Sen. Sam Brownback (R-KS) til Iowa og skal tale med anti-skat aktivister i Des Moines.

Fra Little Rock National Airport i Arkansas (sikkert med transit i Chicago) kommer Guvernør Mike Huckabee (R-AR). Det er guvernøren fra Hopes (ja han er født i den samme lille flække i Arkansas som Bill Clinton) fjerde besøg til Iowa og det er flere end nogen anden republikaner.

For første gang kommer Senate Majority Leader Bill Frist (Tenn) også en tur til Iowa hvor han skal tale til den årlige Ronald Reagan Dinner. Sen. Frist vil muligvis komme med et direkte fly fra Memphis International Airport.

Den sidste republikanske kandidat i Guvernør Mitt Romney (Mass.) der skal ud og mængde sig med almindelige mennesker forskellige steder i det østlige og centrale Iowa. Der går heller ikke et direkte fly fra Logan International Airport i Boston, så Romney skal også over Chicago.

Den eneste demokrat der har meldt sin ankomst er Sen. Evan Bayh (D-Ind.). Han skal mødes med to medlemmer af Iowas lovgivende forsamling. Der går intet direkte fly fra Indianapolis, så han skal enten med fly fra Chicago eller Cincinnati. Det er Sen. Bayhs andet besøg i Iowa i år.


Flertalsleder Frist ses her sammen med en anden potientiel republikansk kandidat Sen. John McCain (R-AZ). Man kunne få det udtryk at McCain med sit valg af slips går efter "the gay vote".