John Edwards dropper ud

Præsidentkandidat John Edwards (D-NC) tager konsekvensen af de dårlige resultater i de hidtidige primærvalg og stopper sin kampagne. Det skriver AP:

"The two-time White House candidate notified a close circle of senior advisers that he planned to make the announcement at a 1 p.m. EST event in New Orleans that had been billed as a speech on poverty, according to two of his advisers. The decision came after Edwards lost the four states to hold nominating contests so far to rivals who stole the spotlight from the beginning—Hillary Rodham Clinton and Barack Obama."

John McCain vinder Florida

Senator John McCain (R-Ariz.) blev klokken 03.13 erklæret som vinder af primærvalget i Florida og samtlige 57 delegerede.

Det blev det tætteste primærvalg i denne sæson og det er ikke mindre end en momumental sejr for McCain der blev outspend 9:1 af guvernør Mitt Romney, der bliver nummer to. Med 62 % af stemmerne talt op har John McCain 36 % af stemmerne, mens Romney har 32 %.

Rudy Giuliani havde satset alt på Florida men han må tage til takke med tredjepladsen. Allerede tidligere i aften kunne CNN fortælle, at Giulianis kampagne er i tæt kontakt med McCain og anonyme kilder fortæller at Giuliani dropper ud og allerede i morgen endorser McCain ved et valgmøde i Californien.

Guvernør Mike Huckabee der ikke har ført kampagne i Florida pga. manglende ressourcer bliver nummer fire og kongresmedlem Ron Paul (R-Tex.) bliver nummer fem, hvilket medlemmerne af hans kult sikkert vil udlægge som en stor sejr på vej mod verdensherredømmet.

Update: 92 % er nu talt op og det ser ud til at McCaiin vinder med omkring 100.000 stemmer, halvdelen af dem kommer fra befolkningstunge Miami-Dade County hvor McCain har fået 75.000 stemmer mod Romneys 25.000.

Generelt er det gået rigtig godt for McCain i det sydlige Florida, omkring pensionistparadiset Tampa-St. Petersburg og oppe i statens nordvestlige hjørne hvor der er mange veteraner og som er det mest konservative område, her klarede Huckabee sig også bedst og han vandt en lille håndfuld meget små counties.

Romney klarede sig ganske udemærket i området omkring Orlando og sweepede området omkring Jacksonville i statens nordøstlige hjørne. Til gengæld gik han som sagt helt ned i det sydlige Florida hvor han tabte kampen om eksil-cubanerne med 5:1 til McCain og 3,5:1 til Giuliani. Romney fik kun 10 % af "the cuban vote".

Ron Paul fik sit bedste resultat i Alachua County i det nordlige Florida omkring byen Gainesville (musikeren Tom Pettys fødeby) og hjemsted for University of Florida, hvor kongresmedlemmet fra Texas fik 6 % af stemmerne, 1125 i alt .

Kongresmedlem trak sig fra genvalg få timer før deadline

Kongresmedlem Ron Lewis (R-KY) vil heller ikke søge genvalg til november - en beslutning som kommer meget bag på folk der interesserer sig. Beslutningen om ikke at søge genvalg kom nemlig på dagen og kun før timer før, deadlinen for at genopstille udløb, og var et ikke særligt smukt trick der skulle sikre at Lewis' Chief of Staff kunne overtage pladsen.

Lewis, der er i gang med sin 7. periode (og derfor er fra den berygtede Class of 1994), havde oprindeligt indleveret sine papirer der betød at han kunne genoptille, men i sidste øjeblik trak han sit kandidatur. Dermed skulle hans stabschef Daniel London have været den eneste kandidat og sikker på at blive valgt i det meget konservative 2. distrikt (som Clinton helt sikkert IKKE vandt i hverken 1992 eller 1996).

Men Lewis og Londons lille scheme blev altså opdaget (der er vel en eller anden sød kontordame der har sladret) og i allersidste øjeblik opstillede også State Sen. Brett Guthrie. Gurhrie er partiets kandidat og er bl.a. støttet af den republikanske kampagneorganisation NRCC.

Lewis er den 23. Republikaner der ikke søger genvalg. Kun fem Demokrater genopstiller ikke, men tre af dem (Tom Allen fra Maine og Udall-fætrene i New Mexico og Colorado) stiller op til senatet.

Endnu et republikanske kongresmedlem stopper

Kongresmedlem Kenny Hulshof (R-Missouri) fortæller at han stopper i kongressen når hans valgperiode udløber til november for i stedet at stille op som guvernør i hjemstaten som afløser for partifællen Matt Blunt der tidligere på året annoncerede at han stopper efetr bare en term.

Hulshofs håber at kunne holde guvernørposten på Republikanske hænder:

- We need a state government that knows its place, does its job well, and then gets out of the way of the American spirit, erkærede Hulshof.

- Missourians reject blind partisanship, and they are demanding new ideas and innovative leadership, tilføjede han.

Matt Blunt, der er søn af kongresmedlem og House Minority Whip Roy Blunt (R-MO),har været forfulgt af forfærdelige meningsmålinger og var næsten helt sikker på at tabe efterårets guvernørvalg til statens Demokratiske justitsminister Jay Nixon (der er denne bloggers absolutte favorit ved lokalvalgene til november. Jeg håber han går til valg på sloganet "Nixon's the One").

Der er primærvalg i Missouri til august og kongresmedlem Hulshof er den første seriøse kandidat der søger nomineringen, men det ventes at Republikanerne skal vælge mellem Hulshof og statens nuværende viceguvernør Peter Kinder og finansminister Sarah Steelman.

Kenny Hulshof, 49, har repræsenteret Missouris 9. distrikt siden januar 1997. Distriktet der dækker nogle forstæder til St. Louis er et sikkert Republikansk distrikt der gav Bush 59 % ved valget i 2004.

Sorte udsigter for Obama

Barack Obamas meget klare sejr i South Carolina har igen fået Obama-mania til at bryde ud, og det betyder at medierne er i gang med at erklære kapløbet om nomineringen helt åben inden Super Tuesday.

Som læsere af denne blog efterhånden burde være bekendt med, så er jeg ikke helt enig i de forudsigelser, jeg mener stadigvæk at de stater der er i spil Super Tuesday i overvejende grad favorisere Hillary Clinton. Endorsement fra Ted Kennedy eller ej.

Barack Obamas sejr i The Palmetto State var, uanset hvordan man vender og dejer det, først og fremmest baseret på the black vote. Obama fik over 80 % af de sortes stemmer mod kun 20 % til Clinton. John Edwards vandt the cracker vote men fik stort set ikke en eneste sort stemme.

Der er næsten ingen latinovælgere i South Carolina (kun 3 %) og resultatet fra Nevada tyder på, at latinos skal tælles med i "den hvide blok" når det handler om kampen mellem Clinton og Obama.

Der er kun seks stater som har en demografisk sammensætning med en større gruppe sorte vælgere af dem som stemmer Super Tuesday og kun af dem har en befolkningssammensætning der ligner South Carolinas, de to stater er Alabama og Georgia. De øvrige med en betydelige sort befolkning er Arkansas, Illinois, Tennesseee, New York og New Jersey.

De øvrige stater er enten meget hvide, meget små eller fyldt med latinos og selv om der er gode muligheder for Obama-sejre steder som Kansas, Utah, Idaho og North Dakota, hvor Obama kan ser det altså ikke godt ud. De store stater som Californien, Massachussetts, Minnesota og Colorado ligner og ligger til sikre Clinton-sejre.

Der er 1688 pledged delegates på spil Super Tuesday (plus yderligere 400 super delegates) og som jeg umiddelbart ser det får Obama mellem 500 og 700 af dem og Hillary Clinton får mellem 900 og 1100. John Edwards får nok et sted mellem 100 og 200 og hvis han vinder en stat så bliver det konservative Oklahoma hvor han blev nummer to i 2004 efter Wesley Clark.

Ikke overraskende er Hillary Clinton langt foran i meningsmålingerne i New York og New Jersey, de to stater har væsentligt færre sorte end South Carolina og langt flere hvide demokrater, det burde måske opvejes af at de oppe nordpå har flere unge og flere højtuddannende der er Obama-vælgere, men så skal der lige lægges til at det er Hillarys hjemmebane. Det er desuden de to dyreste stater overhovedet at føre kampagne i så mon ikke Obama-folkene vælger at førre deres kamp et andet sted hen hvor de kan få lidt mere value for deres penge,

Obama burde få et godt valg i både Georgia og Alabama der har sammen racial makeup som South Carolina (omkring 30 % sorte, hvilket betyder at cirka halvdelen af vælgerne i de demokratiske primærvalg er sorte) og på hjemmebane i Illinois (15 % sorte) og så er der Arkansas (16 %) og Tennessee (17 %) tilbage at slås om.

Uagtet at Hillary er næsten på hjemmebane i Arkansas, men hvis de to sidstnævnte stater stemmer ligesom South Carolina så kommer Obama kun lige over 40 % begge steder. Det burde være nok til en sejr, men John Edwards får ikke et lige så godt valg uden for South Carolina og derfor bliver det nok noget tættere.

Barack Obama bliver helt sikkert den runner-up der får det bedste resultat, eller kommer tættest på vinderen, siden Californiens guvernør Jerry Brown i 1992. Men der uddeles som bekendt ikke sølvmedaljer i amerikansk politik.

Skulle Obama have haft en chance for at "propelle" sig selv med "The Big Mo"' ind i Super Tuesday skulle der lige have været en enkelt stat mere i kalenderen hvor han kunne sejre. Nu ser det ud som om at løbet er kørt.

Obama vandt South Carolina

Alle stemmerne er nu blevet talt op og de delegerede er blevet fordelt efter Demokraternes primærvalg i South Carolina. Med en landslide victory sejrede senator Barack Obama med 55 % af stemmerne og flertal i 44 ud af statens 46 counties. Senator Hillary Clinton blev nummer to med 27 % af stemmerne og tidligere senator John Edwards blev nummer tre med 18 %.

Nederlaget var åbenbart ventet i Clinton-lejren for hun allerede taget videre til Nashville, Tennessee da stemmerne blev talt op.

Flere end en halv million vælgere deltog i valget og det er rekord og mere end 100.000 flere end der deltog hos Republikanerne for en uge siden.

Storsejr til Obama i South Carolina, Clinton nummer to

Senator Barack Obamas kampagne på vej mod Det Hvide Hus får her til aften en ordentlig gang kunstigt åndedræt med en kæmpesejr i South Carolina. Der er ikke kommet så mange tal ind endnu, men alle de store medier har allerede kunne udråbe Obama som vinder baseret på exit polls.

CNN ved endnu ikke om Clinton eller Edwards kommer ind på andenpladsen, Edwards får et godt valg hos hvide mænd, men Clinton har fået flere sorte stemmer, så det bliver meget tæt. Det vil være en kæmpesejr for Edwards og en tilsvarende katastrofe for Clinton, hvis Edwards kommer ind på andenpladsen.

Barack Obamas sejr er først og fremmest baseret på at han tager lige over 80 % af "the black vote" og selvom 61 % af dem der stemte i primærvalget var kvinder, så ser det ud til at race har trumfet køn.

Update: De første tal er begyndt at tikke ind, det ser ud til at Obama får langt over 50 % af stemmerne og dermed en ordentlig portion af de 45 delegerede der er på spil i aften.

Update 2: CNN kan med 2 % af stemmerne forudse at Hillary Clinton kommer ind på andenpladsen. Det var åbenbart ikke så tæt som først annonceret.

Endnu et republikansk kongresmedlem stopper

Kongresmedlem Dave Weldon (R-Fla.) meddelte fredag at han stopper til november. Weldon blev valgt til kongressen i 1994 fra det 15. kongresdistrikt der dækker et større velhavende, konservativt område ved Floridas atlanterhavskyst, lige sydøst for feriebyen Orlando.

- It has never been my intention to serve indefinitely. I always assumed that at some point I would leave and would be able to go back to my practice and have more time with my family ... This has been a tough decision for me. I have very much enjoyed my service, but I need to do what is best for my family now and be true to my heart’s desire, forklarede Weldon, der fortalte at han planlægger at tage tilbage til The Sunshine State og genoptage sin lægepraksis.

Som medlem af kongressens magtfulde Appropriations Committee har Dave Weldon bl.a. har siddet i den subcommittee der giver penge til NASA. Weldons store interesse for rummet viser sig bl.a. ved at han er co-founder og formand for Congressional Aerospace Caucus og han har desuden også et billede af en rumfærge i sin header på hans officielle hjemmeside (hvilket jo alt sammen er ganske belejligt når mange af hans vælgere er ansat på og omkring John F. Kennedy Space Center i Cape Canaveral). På billedet er det Dave Weldon (med gult/brunt/beige? slips) sammen med senator Mel Martinez (R-Fla.) (rødt slips) på besøg hos NASA.

Dave Weldon er det 22. republikanske kongresmedlem der vælger at stoppe ved dette valg, men hvor andre af hans snart pensionerede kolleger kommer fra moderate distrikter hvor der bliver tæt kamp om hvem der skal afløse dem, burde der ikke være problemer for Republikanerne med at holde det 15. distrikt på deres hænder, det bliver dermed den interne kamp hos Republikanerne der afgør hvem der bliver nyt kongresmedlem. I det 15. kongresdistrikt fik George W. Bush 57 % af stemmerne i 2004.

John Edwards besøger Dave Letterman

Nu skal det hele jo ikke handle om John McCain så her er en lille YouTube med John Edwards der besøger Lettermans talkshow:

Sylvester Stallone støtter John McCain

Det kan godt være at Mike Huckabee har Chuck Norris, men nu har John McCain støtten fra en actionhelt der på film alene har nedkæmpet en russisk division i Afghanistan og været verdensmester i boksning:

McCain: Jeg sender min mor efter Chuck

Lige en hurtig follow up på Chuck Norris' kommentar om at McCain er for gammel.

John McCain blev mandag konfronteret med kritikken fra aktionstjernen og som tidligere når han er blevet spurgt om sin alder henviste han til sin mor, Roberta McCain, som han siger har givet ham gode gener:

- Jeg er bange for at jeg bliver nødt til at sende min 95-årige mor for at vaske Chuck's mund med sæbe, sagde en grinende John McCain.

Kommentaren kom mens John McCain var på kampagne i det sydlige Florida.

Og så droppede Fred Thompson ud

Tidligere senator Fred Thompson (R-Tenn.) kan nu igen koncentrere sig som sin skuespillerkarriere for USA's præsident bliver han ikke. Efter en lidt skuffende tredjeplads ved primærvalget i South Carolina valgte han at opgive drømmen.

- I dag har jeg trukket mit kandidatur til at blive USA's præsident tilbage. Jeg håber, at vores land og mit parti har haft nytte af vores anstrengelser, skrev han i en kort meddelelse til offentligheden på sin hjemmeside.

Fred Thompson var den sidste kandidat der meldte sit kandidatur og han fik hurtigt banket en masse støtte sammen fra republikanske politikere der var utilfredse, eller i hvert fald fandt de øvrige kandidater utilstrækkelige.

Det er ventet at Fred Thompson på et eller andet tidspunkt vælger at støtte John McCain, men om de mange - primært konservative sydstatsrepublikanere - der støttede hans kandidatur følger med Thompson over på McCain er nok et meget åbent spørgsmål (og i hvert fald meget tvivlsomt, der vil helt sikkert være en del som skifter til Huckabee).

Chuck Norris: McCain er for gammel

Verdens hårdeste mand Chuck Norris, der som bekendt støtter Mike Huckabee, forsøger nu at give John McCain et af sine karakteriske cirkelspark. Søndag satte han spørgsmålstegn ved McCains alder og sagde at senatoren fra Arizona måske ikke engang kunne klare en periode i Det Hvide Hus.

Norris fortalte journalisterne at han mener at jobbet som præsident er så hårdt at det accelerer ældningsprocessen 3 til 1.

- If John takes over the presidency at 72 and he ages 3-to-1, how old will he be in four years? Eighty-four years old — and can he handle that kind of pressure in that job? sagde Norris mens Mike Huckabee kiggede på.

- That's why I didn't pick John to support, because I'm just afraid the vice president will wind up taking over his job within that four-year presidency, fortsatte Norris med at forklare.

Huckabee selv havde ingen offentlig holdning til om McCain var for gammel til at være præsident.

- Kun John McCain og hans frisør ved det, sagde den tidligere guvernør, der selv har været overvægtig og derfor må siges at være i risikogruppen for at dø af et slagtilfælde når som helst, han er også ved at blive skaldet.

Det kan godt være at Chuck Norris både kan tvinge hesten til truget OG få den til at drikke, men det er simpelthen et "low blow" af rang. Angrib dog McCain på hans politik og ikke på hans alder.

Det er selvfølgelig ikke det bedste eller mest succesfulde eksempel, men Bob Dole var faktisk 73 år gammel da han i 1996 blev stillet op mod Clinton.

Clinton, McCain trækker fra i de lokale meningsmålinger

De politiske kommentatorers og junkiernes drøm om splittede konventer, hvor det skal være op til de delegerede at finde deres partiers præsidentkandidat, ser ud til at forblive en drøm – det er den eneste konklusion man kan komme frem til, når man ser på meningsmålingerne der er begyndt at komme ind fra flere af de stater der skal stemme 5. februar - "Super Tuesday".

Som jeg skrev i går så ser det umiddelbart ud som om, at Hillary Clinton vindernomineringen og hun dermed godt kan gå i gang med at skrive sin ”acceptance speech” og sætte et hold til at finde en vicepræsident, for jeg har på fornemmelsen at hun sætter det hele eftertrykkeligt på plads på Super Tuesday.

Meningsmålingerne fra folkerige stater som Californien, New York og New Jersey har alle sammen den tidligere førstedame langt foran sin udfordrer – omvendt er Barack Obama kun marginalt foran i Georgia og så vinder han naturligvis stensikkert i Illinois.

Selv om der vil komme små, symbolske sejre her og der til Obama så er billedet rimeligt klart, når det handler om at skrabe delegerede sammen er der simpelthen ingen chance for at Obama kan følge med Hillary og lige så sikkert er det at John Edwards ikke vil få stemmer nok til at blive udslagsgivende. Han er gået i absolut "No Mo" efter sin 4 % ved afstemningen i Nevada.

Oven i hatten har Hillary jo også en pæn fordel blandt de 700 superdelegerede, altså partiorganisationsfolkene og politikerne og de ved godt at enighed på konventet er vigtigere end om den ene eller anden kandidat nu vinder. De er ikek bundet af at skulle stemme på den ene eller den anden og derfor skal Hillary i virkeligheden kun samle 13-1400 delegerede sammen for at sikre sig nomineringen. De superdelegerede vil i hvert fald mindske risikoen for at John Edwards får meget at skulle have sagt på konventet.

Jeg skrev i går, at Obama måske kunne vinde i Massachusetts, men en meningsmåling fra den 16. januar giver ingen opbakning til den påstand. Hillary står til 56 % mod Obamas 23 % og John Edwards på 14 %. Forudsigelserne omkring Obamas muligheder i Missouri og Minnesota var også overvurderet. Begge stater ligger i øjeblikket til Clinton.

Det sker muligvis at Hillary Clinton ikke når præcis 2000 delegerede på Super Tuesday, men hun vil være ganske, ganske tæt på og at at forestille sig at hun ikke vil kunne samlede de sidste nødvendige delegerede sammen efterfølgende er tåbeligt. Efter Super Tuesday er der nemlig stadigvæk store og sikre Clinton-strongholds som Texas, Ohio og Pennsylvania tilbage.

McCain er lille favorit hos Republikanerne

Hos Republikanerne er systemet en smule anderledes, med en del stater der stadigvæk bruger Winner Takes It All-systemet i en eller anden form (nogen steder skal man over 50 % for at få alle de delegerede, mens andre blot kræver simpelt flertal). Det betyder IMO, at man ikke med samme sikkerhed kan forudse hvem der tager nomineringen på nuværende tidspunkt, selv om meningsmålingerne alle sammen viser samme billede for McCain som for Clinton, nemlig at han er langt foran i New York, New Jersey og Californien samt at han burde vinde Connecticut og naturligvis hjemme i Arizona.

Mike Huckabee er stadigvæk marginalt foran i Georgia, Texas og Oklahoma, men målingerne her viser også god opbakning til Fred Thompson der appelerer til samme vælgergruppe som Huckabee. Den tidligere guvernør står desuden til at storsejre på hjemmebanen i Arkansas.

En af de mest interessante opgør mellem Huckabee og McCain Super Tuesday foregår i en af USA's mest konservative, religiøse og forarmede stater: Alabama. En meningsmåling fra 7. januar gav Huckabee en føring på tre procent, 25 % mod 22 % med Fred T. på tredjepladsen med 9 %, men det var altså før South Carolina og hele 29 % af vælgerne havde stadigvæk ikke taget stilling.

Mitt Romney fører i Massachusetts, men McCain er ikke langt bagefter. Mitt Romney har vist sig stærk i caucus’ne – ikke mindst ude vestpå og dem er der en del af Super Tuesday: Alaska, Minnesota, Montana, North Dakota og ikke mindst primærvalget i Utah. Alt i alt, stadigvæk åbent, men ikke lige så åbent som Republikanerne kunne have frygtet hvis Fred Thompson havde vundet i South Carolina.

Et åbent spørgsmål hos Republikanerne er hvad der sker i Illinois. Den sidste meningsmåling er fra midten af december og der er Rudy Giuliani foran, men det kan man vist allerede godt afskrive som værende utidssvarende og ude af trit med udviklingen. Afstemningen i Illinois er et ”open primary” som giver independents lov til at være med og det burde alt andet lige være en fordel for McCain.

Tennessee er også svær at forudse på nuværende tidspunkt, hvis Fred Thompson stadigvæk er på stemmesedlen kunne han godt gå hen og vinde og ellers burde den ligge til Huckabee, men der er ikek foretaget en eneste lillebitte meningsmåling og spørgsmålet er derfor om Thompson trækker sig inden og sætter alt ind på at sikre at The Volunter State går til han ven, John McCain?

Republikanerne har helt sikkert IKKE fundet deres kandidat på Super Tuesday og de skal derfor fortsætte lidt endnu. Et lidt usikkert men optimistisk bud herfra er at John McCain sætter sig på nomineringen 12. februar når der stemmes i Maryland, Virginia og Washington D.C., tre afstemninger der ligger godt til McCain. Maryland har ikke så mange ”bible nuts”, Virginia har mange veteraner og det er vist kun få i D.C. der synger med på Mitt Romneys sang om at ”Washington is broken”.

Hvis ikke feltet bliver skåret ned til maksimum to kandidater - Huckabee og McCain - efter 12. februar så er Republikanerne i mine øjne "in deep shit" og så kan de delegerede (og tv-seerne) godt se frem til det mest spændende konvent siden 1948, men jeg tvivler på at det går så galt.

Inden Super Tuesday: South Carolina er sidste udkald for Obama

På næste lørdag skal de Demokratiske vælgere i South Carolina til stemmeboksen og vælge deres foretrukne præsidentkandidat. Ser man frem mod Super Tuesday er der ikke andet at sige end, at det er absolut sidste udkald hvis Obama skal have en chance for at blive den første sorte præsidentkandidat fra et af de store partier.

Med resultatet fra Nevada i baghovedet er der kun en ting at sige til Obama og hans tilhængere, han skal vinde hvis han vil holde sig inde i kampen om nomineringen for efter South Carolina venter Florida og med Nevada i baghovedet er der ikke en snebolds chance i helvede for at Obama vinder The Sunshine State. Florida er ligesom Michigan uden delegerede, men både Clinton og Obama er på stemmesedlen så en sejr vil stadigvæk have enorm symbolsk værdi for den der slutter øverst.

Men hvorfor skal Obama vinde i South Carolina? Hillary Clinton byggede sin sejr i Nevada på kvinder, pensionister og ikke mindst en meget stor opbakning fra latino-vælgere, netop denne gruppe er der uforholmæssigt mange af i pensionistparadiset Florida. At disse vælgergrupper skulle opføre sig specielt meget anderledes i Florida end de har gjort i både New Hampshire og Nevada virker usandsynligt. Obama har brug for et eller andet, et "bump", et"bounce" eller bare lidt "Mo'"fro at kunne konkurrere med Hillary på Super Tuesday.

Barack Obama har dog vist styrke i landdistrikterne som han gjorde i Iowa, men Clinton tager byerne og det burde være en fordel for Clinton i "heavy urbanised" Florida (syv af USA's mest folkerigeste counties ligger i Florida), ikke mindst området omkring Miami og omegn med 5,4m indbyggere, Tampa-St. Petersburg med 2,7m indbyggere, Orlando med 2,6m indbyggere og Jacksonville med 1,3m indbyggere.

Med South Carolina i baghånden kan Barack Obama stadigvæk argumentere for at han er en seriøs kandidat med reelle vinderchancer 5. februar. Udover hjemstaten Illinois (som han vinder uanset reslutatet i S.C. og Fla.) så burde han have gode chancer i fødestaten Kansas, i Alabama der ligner South Carolina i vælgersammensætning samt i de andre sydstater Georgia, Missouri og Tennessee. Jeg kunne også godt forestille mig at Obama med hjælp fra John Kerry og et meget venstreorienteret, veluddannet vælgerkorps vinder i Massachusetts.

For Hillary er udsigterne på Super Tuesday meget lyse, udover New York og New Jersey (som tilsammen har over 400 delegerede), burde hun kunne vinde Arkansas, Arizona, Colorado, Connecticut og New Mexico. Hvis argumentet om at hispanics er på hendes side holder vand burde flertallet af Californiens 441 delegerede også ende hos Clinton.

For mig står usikkerheden derfor om Minnesota, Oklahoma samt små stater som Delaware, North Dakota, Idaho og Utah.

John Edwards er færdig, ude og ligegyldig og dem der påstår at han vil kunne blive en faktor i det her valg tager fejl, specielt hvis han vælger med at fortsætte kampen frem til konventet, jeg mener han ville få mere ud af at droppe ud og endorse Obama.

For mig selv er Edwards fald lidt trist. Jeg er derfor en for tre i "Demokratiske Primærvalgsvinderforudsigning". Gore i 2000, Lieberman i 2004 og Edwards i 2008. Næste gang jeg skal gætte forkert er heldigvis først i 2012. Med mindre selvfølgelig Præsident H.R. Clinton genopstiller så tror jeg sgu' hun tager den igen.

John McCain vinder South Carolina

Senator John McCain (R-Ariz.) fik i aften politisk oprejsning i den stat der i 2000 afgjorde det Republikanske primærvalg. South Carolina gav en sejr til Senator John McCain foran tidligere guvernør Mike Huckabee (R-Ark.). Med 97 % af stemmerne talt op har McCain 33 % og Huckabee har 30 %. Fred Thompson tog 16 % af stemmerne og Mitt Romney fik 15 %, men sidstnævnte kan trøste sig med en sejr i Nevada og en pæn føring i antallet af delegerede.

John McCain kan passende sende meget venlige tanker til Fred Thompson der, med sidst bedste resultat so far, tog en del konservative stemmer og sikrede sejren til McCain.

Hillary vandt overbevisende sejr i Nevada

Senator Hillary Clinton kunne i aften fejre en sejr ved afstemningen i Nevada. 51 % af stemmerne gik til senatoren fra New York mod kun 45 % til Obama, tidligere senator John Edwards der har håbet på et godt resultat med støtte fra organiserede arbejdere fik kun skuffende fire procent.

Hillarys sejr var baseret på støtte fra kvinder, pensionister og ikke mindst at hun fik over 6 ud af 10 latinostemmer. Den etniske gruppe som gav Hillary Clinton den største støtte var jøder, der udgjorde 5 % af stemmerne. 67 % af jøderne stemte på Hillary.

CNN: Mitt Romney vinder Nevada

CNN forudser at tidligere guvernør Mitt Romney (R-Mass.) vinder den republikanske Caucus i Nevada. Der er endnu ikke kommet nogen tal ud og jeg kan ikke finde historien på nettet, men CNN plejer at være rimeligt velinformerede, så mon ikke det er rigtigt nok.

Dermed tager Mitt Romney sin tredje guldmedalje i fem forsøg og kan lægge adskillige delegerede til sin konto.

Romney har været den eneste republikanske kandidat der har satset på Nevada og derfor er sejren heller ikke overraskende. Alle venter dog spændt på hvad der sker i South Carolina som først har deres resultat klar engang i nat. Uanset hvad der sker i SC vil Romney stadigvæk være i spidsen inden der stemmes i Florida.

Update: Man kan følge med i optællingen her på CNN. Det ser ud til at blive en storsejr til Romney som kommer ind med cirka 45 % af stemmerne foran McCain der ligger omkring 20 % og Ron Paul kommer ind på en tredjeplads foran Huckabee. Der er 31 delegerede på spil i Nevada og hvis resultaterne holder sig på det nuværende niveau får Romney vist dem alle sammen.

Stewardesse Clinton bød velkommen på Hill Force One

LAS VEGAS, Nevada (CNN) — Hillary Clinton bød onsdag aften pressen velkommen på sin kampagneflyver "Hill Force One" og det med sin bedste glade stewardessestemme.

- Hej, mit navn er er Hillary og jeg er glad for at havde de fleste af jer med om bord, sagde hun over flyverens højtaleranlæg i følge tv-stationen CNN.

I flyvet fra Las Vegas med destination Reno, Nevada advarede Clinton pressen om at bruge elektronisk udstyr der kunne "bringe negative historier".

Passagerne blev opfordret til at have deres sikkerhedssele fastspændt fordi, "Jeg har på det seneste lært at "things can get awfylly bumpy"".

Clinton, der tydeligvis læste op fra et manuskript, tilføjede at, "I tilfælde af et uforudset drop i meningsmålingerne" vil flyet blev omdirigeret til New Hampshire."

Undervejs ville underholdningen bestå af hendes kampagnetale (hvilket måske er det mindst underholdende for journalisterne der har hørt den igen og igen gennem de sidste måneder).

- Hvis i ser ud til højre vil i se et America med skattelettelser til de rigeste og en krig uden ende, ... hvis i ser til venstre vil i se et Amerika med en stærkt middelklasse og et godt renome i verden, sagde hun.

Hun afsluttede velkomsten med at sige:

- Vi ved at i har et valg når i flyver, så vi er taknemmelige for at i har valget flyet med den mest erfarne kandidat.

Den lille tale har i øvrigt nået de fleste internetmedier i dag i en eller anden form. Godt arbejde af den staffer der fandt på det.

McCain langer ud efter Clinton i ny reklame

Som senator har Hillary Clinton været med til at skaffe 1 million dollars til et Woodstock museum. Det synes senator John McCain er spild af penge og derfor har hans kampagne lavet denne her lille reklamefilm, der nok skal sprede glæde blandt (og opbakning fra) South Carolinas mange veteraner.

Romneys strategi til sejr går uden om South Carolina

En Mitt Romney der var ovenpå efter sin sejr i Michigan fortalte en gruppe journalister, at han var overbevist om at han kunne sikre sig nomineringen ved at fokusere på de stater hvor han mener at han har en strategisk fordel overfor sine republikanske modstandere.

Mens alle de andre kandidater er optaget af valgkampen i South Carolina, hvor der er valg lørdag, har Mitt Romney reelt valgt at aflyse sin valgkamp i sydstaten til fordel for at satse hårdt på et godt resultat i Nevada, der stemmer samme dag, et valg der rent logisk også er smart fordi Nevada har 34 delegerede på spil mod South Carolinas kun 24.

De seneste meningsmålinger fra The Palmetto State viser også at Mitt Romney er langt fra sejren. Tallene viser McCain: 29 %, Huckabee: 23 %, Romney: 13 % og Fred Thompson: 12 %.

De to seneste meningsmålingerne fra Nevada taler ikke noget tydeligt sprog: En måling i Las Vegas Gazette-Journal foretaget før sejren i Michigan gav Romney 15 %, mens en måling fra ARG giver ham 28 %. McCain ligger i begge målinger stabilt på 20 % og de andre kommer ind på de efterfølgende placeringer.

Hvis det ender sådan vil South Carolina være den første primærvalgsstat hvor Romney ikke slutter i top to.

Romney vandt Michigan

Med 63 % af stemmerne talt op er det sikkert at tidligere guvernør Mitt Romney vinder det republikanske primærvalg i Michigan med omkring 40 % af stemmerne. Nummer to bliver senator John McCain med 30 % og nummer tre bliver tidligere guvernør Mike Huckabee med 15 %.

Dermed holder Mitt Romney liv i sin kampagne inden weekendens meget spændende og meget afgørende valg i Nevada og South Carolina.

LA: Endnu en republikaner forlader kongressen

Kongresmedlem Richard H. Baker (R-LA) træder tilbage som kongresmedlem for at blive direktør for brancheorganisationen for de såkaldte Hedge Funds (investeringsforeninger), den samme industri som han gennem de sidste mange år har reguleret som medlem af Financial Service Committee.

Baker, 59, blev første gang valgt til Repræsentanternes Hus tilbage i 1986 og er i gang med sin 11. periode. Han er Republikanernes nummer to i Financial Service Committee (efter Alabamas Spencer Bachus) og har været formand for den sub-committee som dækkede aktiehandel og forsikringsvirksomhed.

Baker forventes at forlade kongressen i starten af februar måned.

Baker var udsat for en del (fortjent) kritik, da han efter orkanen fortalte en gruppe lobbyister: ""We finally cleaned up public housing in New Orleans. We couldn't do it, but God did.".

En afløser for Baker i Louisianas 6. distrikt skal nu findes ved et suppleringsvalg som vil blive afholdt engang senere i foråret. Det 6. distrikt, der dækker delstatshovedstaden Baton Rouge, er et forholdsvis konservativt distrikt.

Bakers beslutning kommer i kølvandet på at kongresmedlem Jim McCrery, en veteran også i sin 10. periode og republikanernes førstemand i den magtfulde Ways and Means Committee, i sidste måned annoncerede at han stoppe til november.

Louisianas delegation i kongressen har også lige måtte sige farvel til Bobby Jindal der er blevet guvernør og det demokratiske kongresmedlem William Jeffersons politiske karriere har været ganske død siden FBI fandt bunkevis af dollars i hans kummefryser.

Det er kun tre år siden at senator John Breaux og kongresmedlem Billt Tauzin stoppede efter sammenlagt 57 års ”service” i kongressen.

Alt i alt mister fattige Louisiana omkring 100 års værdifuld anciennitet på ganske kort tid (Ikke et dårligt argument for senator Mary Landrieu når hun skal overbevise vælgerne om at sende hende tilbage til en tredje periode…) og de fleste eksperter regner også med at staten minimum mister et kongresmedlem når befolkningstallet skal gøres op i 2010.

Arkansas uden republikansk modkandidat

Senator Mark Pryor (D-AR) havde i 2002 ikke overvældende problemer med at slå daværende senator Tim Hutchinson (R-AR) der havde gjort det svært for sig selv ved at lade sig skille fra sin kone og gifte sig med en staffer. Pryor, der er søn af tidligere Arkansas-senator David P., sejrede med 53 – 47 og blev den eneste demokratiske udfordrer det år, der slog en siddende republikansk kandidat.

Dermed er Mark Pryor for første gang på valg i 2008 og i øjeblikket ser det overraskende godt ud for den 45-årige Demokrat. Han har nemlig ikke nogen modkandidat hvilket er højst overraskende for en i den situation, historien viser nemlig at senatorerne er nærmest fuldstændigt umulige at komme af med efter det andet valg.

Den Republikanske partiformand i Arkansas, David Milligan, regner ikke med at der dukker en seriøs kandidat op og forklarer det bl.a. med at Pryor allerede har samlet 4,4 million $ sammen til sin kampagne.

Det er godt for Demokraterne der dermed kan bruge ressourcerne på at vinde valg og forsvare udsatte partifæller på kortet, ikke mindst i Louisiana hvor det på nuværende tidspunkt ser ud til at senator Mary Landrieau er den mest udsatte.

Demokraterne mener selv at de har gode muligheder for at vinde senatspladser i Colorado, Oregon, Virginia, Minnesota, New Hampshire, New Mexico og Maine.

Umiddelbart er min vurdering, at de tre republikanere Sununu (N.H.), Smith (Ore.) og Collins (Maine) ser ud til at overleve, til gengæld virker det som om kampen allerede er overstået (og vundet) for Udall-fætrene i Colorado og New Mexico og at tidligere guvernør Mark Warner ikke kan hentes i Virginia.

Tilbage er så Norm Coleman i Minnesota som stadigvæk ikke ved hvem han skal møde af Demokraterne Al Franken eller Mike Ciresi. Meningsmålingerne mellem de tre viser alle sammen meget, meget tæt løb.

Republikanerne har udover Louisiana, måske muligheder i New Jersey overfor den alt andet end populære Frank Lautenberg. Det er på forhånd en valgkamp der er svær for Republikanerne, de skal forsvare 24 sæder (mange af dem er dog i Syden) mod Demokraterne der kun skal forsvare 12.

Michigan-demokrater for Mitt Romney

Med et næsten aflyst demokratisk primærvalg har en række venstreorienterede demokrater sat sig et nyt mål i Michigan:

De vil sørge for at Mitt Romney vinder dagens primærvalg i Michigan og dermed holder liv i sit kandidat og fortsætter med at bruge penge og tid på at angribe de andre republikanere.

Ganske smart og fuldt ud tilladt da dagens primærvalg er et såkaldt Open Primary og til formålet har de lavet denne lille reklamefilm:



Berlingste Tidende har mere om demokraternes indblanding i republikanernes primærvalg her. De seneste meningmålinger viser i øvrigt dødt løb mellem Romney og McCain.

Hvis Demokraterne får deres budskab igennem og får folk ud og stemme på Romney så er han storfavorit. Fraværet af et Demokratisk valg er dog også en lille fordel for McCain fordi der vil være flere moderate og uafhængige vælgere i det republikanske vælgerkorps. Spændende, spændende, spændende.

Republikanerne har en modkandidat til John Kerry

Demokraternes tidligere præsidentkandidat John Kerry har fået sig en modkandidat til november. Jim Ogonowski, en tidligere officer i det amerikanske flyvevåben, tabte for nyligt et overraskende tæt special election til Niki Tsongas (D) om at afløse Marty Meehan i Massachusetts 5. distrikt.

- Vi har brug for en der repræsenterer working-class people i Massachusetss, fortalte Ogonowski i et telefoninterview med Boston Globe om grunden til at han stiller op.

- Kerry bor her ikke. Du ser ham ikke på gaden i Boston, Worcester, Lovell eller Pittsfield, fortsatte han (måske ser man ham ikke, fordi han er i Washington og passer sit arbejde med at repræsentere bl.a. working-class vælgere, dtg).

- Der er ingen i Washington der repræsenterer status quo mere end John Kerry, sagde Ogonowski der er ude i noget der må betegnes som et longshot candidacy. John Kerry har 6,1 million $ i sin kampagnekiste mod Ogonowskis 65.000 $.

Senator John Kerry blev genvalgt til sin 4. periode i 2002 uden republikansk modkandidat. Massachusetts er en af de mest blå stater i hele USA, statens vælgere har ikke sendt en republikansk senator til Washington siden Edward Brooke blev genvalgt tilbage i 1972.

Jim Ogonowski har et meget personligt forhold til terrorangrebene 11. september. Hans bror, John O., var pilot ombord på American Airlines Flight 11 der blev kapret og som det første bleb fløjet ind i World Trade Center.

Gode endorsements til Obama, knap så gode til Hillary

Hvis der var en direkte sammenhæng mellem endorsements og succes så ville Bracak Obama i den grad siges at være "on the roll". Weekenden gav nemlig tre pæne endorsements fra partiets mere konservative fløj.

Ikke mindst var det en stor overraskelse (for mig) at senator Ben Nelson fra Nebraska - den mest konservative demokrat i senatet - valgte at støtte Obama frem for Clinton. Ben Nelson er vist den eneste Demokrat i senatet der stolt har følgende citat fremhævet på sin hjemmeside: "“[Ben Nelson] is a man with whom I can work, a person who is willing to put partisanship aside to focus on what’s right for America.”. Ikke fordi der noget i vejen med ros, men fordi citatets ophavsmand er præsident Bush.

Måske mere end noget andet end understregning af at der rent politisk nok ikke er den store forskel på de to topkandidater.

Også to af partiets fremtrædende kvinder valgte håb frem for erfaring, guvernør Janet Napolitano fra Arizona og nyvalgte senator Claire McCaskill fra Missouri valgte at støtte Obama fremfor Hillary. Man behøver vist ikke være ekspert for at kunne tolke at det er et blow for Hillary-kampagnen der går benhårdt efter kvindestemmerne.

Chris Cillizza fra Washington Post skriver: "Napolitano's endorsement has literal and symbolic significance. As a popular western state governor, she could prove as an effective surrogate for Obama in Nevada's Jan. 19 caucuses.

Napolitano is also one of a handful of female governors in the country, and her decision to go with Obama could undercut Sen. Hillary Rodham Clinton's attempts to unify female elected officials behind her candidacy."

Hillary har på sin side også samlet et par endorsements op de sidste dage, men ikke helt i samme klasse. Således har Delawares guvernør Ruth Ann Minner, tidligere boligminister og borgmester i San Antiono, TX, Henry Cisneros (som vist nok er ham som West Wings Matt Santos er baseret på) samt Stamford, Connecticuts borgmester Dan Malloy der er lidt en spiller i Det Demokratiske Parti deroppe satset på Hillary.

De to kampagner er også røget voldsomt i totterne på hinanden over racespørgsmål, hvilket har fået kongresmedlem James Clyburn (D-SC) til at tage sin neutrale stilling op til overvejelse. Han er sur over at Clinton-kampagnen har været ude og negligere Martin Luther Kings rolle i borgerrettighedskampen. Hillary sagde at det krævede en præsident før at der rigtigt skete noget på den front - og så blev Clyburn, der selv er veteran fra borgerrettighedsbevægelsen, mopset. Det er derfor kun et spørgsmål om tid inden han officielt giver Obamas kandidatur sin velsignelse.

Demokraterne opstiller muslim i Indiana

Demokraterne i Indianapolis samledes i weekenden for at finde en kandidat til at afløse kongresmedlem Julia Carson der døde i december måned. Valget faldt på Andre Carson, et nyvalgt byrådsmedlem i Indianapolis og det afdøde kongresmedlems barnebarn.

Andre Carson, 33, er foruden at være barnebarn af Julia Carson, muslim (i modsætning til bedstemor der var baptist) og hvis han bliver valgt vil han være den kun anden muslim i den amerikanske kongres (efter Demokraten Keith Ellison fra Minnesota) og naturligvis den første fra Indiana.

Republikanerne valgte den kun 30-årige Jon Elrod der er freshman i Repræsentanternes Hus i Indiana som deres kandidat. Indianas 7. kongresdistrikt er heavy Democratic, John Kerry fik 58 % af stemmerne her i 2004. Andre Carson må betegnes som værende storfavorit til at holde sædet på Demokraternes hænder.

Der er valg i Indiana 11. marts.

Politik og sex

Playboy Magazine har foretaget en meningsmåling om folks forhold til sex og politik. Undersøgelsen viser at der er meget små forskelle på henholdsvis demokrater og republikanske vaner i sengen, en enkelt forskel er dog meget markant. Langt flere demokrater ser eller har set porno sammen med deres partner end republikanere:

• More people under 40 have sex at least once a week than vote for president once every four years.
• 25% of all Republicans and 35% of all Democrats have had more than 10 sexual partners in their lifetime -- a higher percentage than vote in congressional and local elections.
• 55% of Republicans have sex at least once a week, compared with just 43% of Democrats.
• 14% of Thompson supporters and 12% of Obama supporters claim to have sex "almost every day." Just 5% of Clinton and Giuliani supporters have sex that frequently.
• On average, Republicans say they were 18.4 years old when they first had sex. Independents were 17.6 and Democrats were 17.5.
• 58% of respondents think Bill Clinton was the sexiest president of the past 40 years; Ronald Reagan is second, with 22%.
• 38% say Richard Nixon was the least sexy; Bill Clinton is second, with 18%.
• 23% of all Republicans and 24 percent of all Democrats would "definitely" or "probably" say yes to a one-night stand in the Oval Office with a president they found physically and sexually attractive.
• 51% of all Republicans and 67% of all Democrats have watched porn with their sexual partners.
• 55% of people who attend church every week consider themselves to be "sexually adventurous."
• Americans of both parties say they are more turned on by intelligence than by physical appearance.

Herfra og frem til Super Tuesday 2 – The Republican Showdown

Her er så del to af min gennemgang af primærvalgene frem til den meget uoverskuelige Super Tuesday når halvdelen af USA skal til stemmeurnerne (eller stemmecomputerne).

Helt overordnet er der flere datoer i den republikanske kalender og det betyder, at et eventuelt momentum kan sende en enkelt kandidat ind til Super Tuesday med en status af uundgåelig kandidat. Hvis det ikke sker og man i stedet har tre-fire kandidater, McCain, Romney, Huckabee og Giuliani der alle sammen får gode resultater Super Tuesday så er der måske ingen afgørelse før engang i marts. Umiddelbart tror jeg dog ikke helt selv på det scenario.

I rækkefølge kører det republikanske show igennem Michigan, Nevada, South Carolina, Louisiana, Florida og Maine inden 5. februar.

Michigan. 15. januar. Primærvalg. 30 delegerede.

Det er faktisk svært at forestille sig, men Republikanerne har faktisk fine traditioner i en stat der ellers er kendt for sine stærke fagforeninger omkring bilfabrikkerne og en stor portion minoriteter, bl.a. mange sorte og - efter amerikanske forhold -mange muslimer.

Uden for Detroit minder vælgerne dog mere om i Iowa og det er i høj grad dem der vil deltage i det republikanske primærvalg. Der er en on-going kamp mellem de mere moderate republikanere i Detroits velhavende forstæder og mere evangelisk inspirerede Republikanere i småbyerne.

Mitt Romney var fra starten udset til at være favorit i den stat hvor han er født og vokset op og var hans fader, George Romney, var guvernør tilbage i tresserne. John McCain kan til gengæld huske tilbage til primærvalgene i 2000 hvor han vandt over George Bush. Den dårlige økonomi og udflytningen af industriarbejdspladser er et helt afgørende tema for en stat der har oplevet negativ befolkningsvækst siden starten af 90’erne. Et tema som også burde være en fordel for Mike Huckabee og hans økonomiske populisme.

Michigan er en god stat at vinde fordi den kører med en form for ”Winner Takes It All”-princip. Omkring 22 af de delegerede er WTA og kun de resterende otte fordeles efter proportion (sådan som jeg læser reglerne).

Nevada. 19. januar. Caucus. 34 delegerede.

Nevada har siden 60’erne ikke oplevet en befolkningsvækst på under 50 % på et tiår og staten har i dag 2,5 millioner indbyggere og kan i 2012 se frem til at udvide deres nuværende delegation i Repræsentanternes Hus fra 3 til 5. Staten har i mange år været en swing state med et lille tilt mod Republikanerne, men den ændrede demografi er langsomt ved at ændre på det faktum.

Fra Wikipedia: ”Due to the tremendous growth of Las Vegas in recent years, there is a noticeable divide between politics of northern and southern Nevada. … Most people outside the state are not familiar with this rivalry. According to official statistics, party registration numbers show that 38.9% of voters are registered Republicans, with 40.4% being Democrats and 19.8% of voters being Independents.”

Med 12 % a statens indbyggere der er mormoner og et republikansk vælgerkorps der ligner det (eller kan sammenlignes med det) i Wyoming er Mitt Romney umiddelbart favorit, men der kan sættes spørgsmålstegn ved om hans momentum er ved at rende ud. Giuliani har i de fleste målinger op til Iowa-afstemningen været langt, langt foran, men det har han jo ikke rigtigt kunne bruge til noget når stemmerne skulle tælles op. McCain fra nabostaten Arizona har ikke rigtigt været regnet som en spiller og han har ikke tilbragt ret meget tid i Nevada, i stedet har han ligesom Fred Thompson og Huckabee fokuseret på South Carolina der stemmer samme dag.

Senator John Ensign (R-NV) der er formand for NRSC – den republikanske senatsvalgkampskomité – har ind til videre holdt sig fra, at støtte en enkelt kandidat. Guvernør Gibbons er mormon, men har heller ikke meldt noget ud officielt. Rudy Giuliani er derfor den eneste Republikaner der har fået en endorsement fra Nevada, fra kongresmedlem Jon Porter.

South Carolina. 19. februar. Primærvalg. 24 delegerede.

Med sit ”First in the south”-primærvalg er South Carolina efterhånden blevet en institution i amerikansk politik og statens betydning for hvem der bliver kandidat i sidste ende er svær at overse. Bare spørg John McCain der i 2000 effektivt blev stoppet af Bush-kampagnen efter en meget hård valgkamp, hvor han bl.a. blev beskyldt for at være far til et uægte barn. Nok var det hårdt, men Bush havde også en klar fordel af at være den eneste seriøse modkandidat til McCain. Denne gang bliver de konservative, religiøse stemmer splittet mellem tre kandidater (Thompson, Huckabee og Romney).

South Carolina er den mest konservative, religiøse stat af dem der er på kalenderen inden Super Tuesday og udfaldet her kan meget vel være meget afgørende for hvordan resten af primærvalgene forløber. Ikke mindst for Fred Thompson der nu sætter alle ressourcer til for at få et afgørende gennembrud i stemmelokalerne. Alt andet end en sejr til Thompson i South Carolina og så er han ude. Det er også en afgørende test for Huckabee, men han kan godt nøjes med en sekundær placering, men så er valget ugen efter i Louisiana ”make or break” for den tidligere Arkansas-guvernør.

Meningsmålingerne viser at McCain er favorit, men en stor del af vælgerne, omkring 20 %, har stadigvæk ikke besluttet sig.

De politiske ledere i staten har heller ikke kunne enes om at bakke op om en enkelt kandidat. Senator Lindsay Graham er en af McCains stærkeste støtte, den anden senator, Jim DeMint, støtter Romney. Kongresmedlem Gresham Barrett støtter Thompson og kongresmedlem Bob Inglis støtter Huckabee. Den populære guvernør Mark Sanford, der flere steder bliver nævnt som potentiel vicepræsidentkandidat har ikke taget stilling.

Louisiana. 22. januar. Caucus. 47 delegerede.

Det er også første gang at Louisiana har rykket deres caucus så langt frem i kalenderen og der er ikke lavet mange målinger og ikke så meget historisk materiale til at lave en analyse. Orkanen har naturligvis gjort det endnu mere umuligt at sige hvordan det ser ud og mon ikke statens response på orkanen kan gå hen og blive et tema i valgkampen.

30 % af statens indbyggere er sorte, men de dukker nok ikke op i store tal til de republikanske partiafstemninger. Der er en stor portion vælgere med franske aner, der er katolikker og det burde alt andet lige være en lille fordel for en Giuliani.

Det er en af de ti fattigste stater (#41) i USA og det taler til Huckabees fordel, hans fortid som guvernør i Arkansas bør også give ham en lille fordel i den nordlige del af staten der grænser op til netop Arkansas.

Romney har to congressional endorsements fra Rep. Jim McCrery og Rep. Rodney Alexander. Rudy Giuliani har to fra senator David Vitter og Rep. Charles Boustany. Den nyvalgte – men ikke tiltrådte – guvernør Bobby Jindal har ikke kastet sin kærlighed på en kandidat endnu.

Florida. 29. januar. Primærvalg. 57 delegerede.

De politiske ledere i Florida havde nok ret da de valgte at tage straffen for at tyvstarte og få skåret halvdelen af deres delegerede. Det ser nemlig ud til at Florida kan afgøre hvem der skal sendes med en katapult af momentum ind til Super Tuesday. På forhånd satser Rudy Giuliani alle sine penge og ressourcer på et godt resultat (læs: en sejr) og hvis det mislykkedes er han færdig. Inden Iowa lå han foran i meningsmålingerne, men det ser ud som om at Huckabee efter sin sejr er kommet i søgelyset og har været over 25 % i nogle målinger. McCain ligger stabilt lige under 20 %.

På endorsementssiden er det forholdsvis åbent: Fire til McCain, Tre til Romney, To til Thompson og en enkelt til Duncan Hunter. Ser man på navnene på dem der støtter, har McCain godt tag i den latinamerikanske delegation.

Floridas republikanske guvernør Charlie Crist er desuden en af McCains gode venner, men han har ikke meldt ud officielt - endnu.

Maine. 1. februar. Caucus. 21 delegerede.

En stat der i befolkningssammensætning minder om New Hampshire. McCain vandt her i 2000 og det tror jeg sgu' at han gør igen.

McCain har støtten fra statens to, meget moderate og meget populære, republikanske senatorer Susan Collins og Olympia Snowe.

Anti-Huckabeereklame på skærmen i South Carolina

Denne anti-Mike Huckabee reklame, som også blev vist i Iowa, vil også blive sendt i South Carolina. Den er betalt af en uafhængig gruppe kaldet Victim's Voice.



Manden bag Victim's Voice, en republikaner fra Arkansas, påstår at ikke i ledtog med nogle af de andre kampagner, men mon ikke både Romney og McCain sender ham både gode tanker (og måske lidt penge).

Tak til Uffe for linket.

Meningsmåling: McCain fører i South Carolina

Meningsmålinger fra USA skal naturligvis tages med alle slags forbehold i disse dage, men det er alligevel udtryk for en tendens når John McCain med sejren i New Hampshire i bagagen har lagt sig i spidsen ved primærvalget i South Carolina, en stat hvor han det meste af året har rodet rundt og været et-cifret.

Den nye måling fra Rasmussen viser at McCain har taget føringen fra Mike Huckabee 27 % mod 24 %. I sidste uge var de tilsvarende tal 28 % til Huckabee og 21 % til McCain. Mitt Romney hvis præsidentambitioner langsomt er ved at løbe i sandet er faldet tilbage til en tredjeplads med 16 %.

John McCain fra et valgmøde sidste uge i New Hampshire. Nu har han lagt sig i spidsen i South Carolina (billedet taget af fotograf K. Madsen).

Den næsten glemte Fred Thompson, hvis kampagne nu udelukkende fokuserer på sejren i South Carolina får kun 12 % af stemmerne selvom vælgerne ser ham som deres mest foretrukne kandidat og som den mest konservative. Rudy Giuliani står til seks procent og også han må siges at være i alvorlige problemer.

Intet er naturligvis afgjort, men hvis McCain kan vinde i South Carolina så ser det for alvor godt ud. "If you can make it here, you gonna make it anywhere" som Frank engang sang om et andet sted, men meningen burde være klar.

Republikanerne har primærvalg i South Carolina 19. januar, samme dag som der også stemmes i Nevada.

Update: Jeg faldt lige over nogle tal fra Michigan: McCain: 29 %, Romney: 20 %, Huckabee: 18 %, Guiliani: 13 %, Arthur Branch!: 5 % og Rona Paul: 5 %. Undecided: 9 %.

Tre store endorsements til Obama

Hvad har en tidligere præsidentkandidat, en konservativ Demokrat fra South Dakota og fagforeningen for 60.000 ansatte i hotelbranchen i Nevada tilfælles? De støtter alle sammen med senator Barack Obamas præsidentkandidatur.

Senator John Kerry (D-Mass.) var præsidentkandidat for fire år siden og selv om han var en af Clinton-administrationens faste støtter og selv valgte John Edwards som sin vicepræsidentkandidat så valgte han i dag at støtte Barack Obamas kandidatur.

I en e-mail til sine supportere tager Kerry lidt af æren for Obamas succes: “I'm proud to have helped introduce Barack to our nation when I asked him to speak to our national convention, and there Barack's words and vision burst out. On that day he reminded Americans that our "true genius is faith in simple dreams, an insistence on small miracles." And with his leadership we can build simple dreams, and we can turn millions of small miracles into real change for our country.”.

John Kerry tilhører venstrefløjen i det politiske landskab i USA, men noget tilsvarende kan man ikke beskylde senator Tim Johnson (D-SD) for. Senatoren der for nyligt vendte tilbage til Washington efter et slagtilfælde, er en af de fem mest konservative demokrater i senatet, men valgte altså at støtte Obamas kandidatur.

- He is bipartisan and insists on bridging the difference between parties, var den begrundelse som Johnson brugte. Obama-kampagnen kan uden tvivl sende en venlig tanke til den tidligere South Dakota-senator Tom Daschle som tidligt hoppede på Obama-vognen.

Som jeg skrev i går så gik der rygter om at Culinary Workers Union ville støtte Obama. Det har de valgt at gøre. Eftersigende havde de besluttet sig for at vælge den af Edwards eller Obama som klarede sig bedst i New Hampshire.

ABC News skriver: “The backing of the 60,000-member union is seen as important because the state's Democratic Party is only expecting 40,000 Democrats to participate in the caucuses.”.

Barack Obama kan desuden glæde sig over en endorsement fra det californiske kongresmedlem George Miller fra San Francisco-området. Selv om al støtte er godt (med mindre den er fra Michael Jackson, George W. Bush eller Rosie O’Donnell) er en endorsement fra Miller ikke helt i samme klasse som de tre andre. George Miller er meget tæt allieret med Nancy Pelosi og har i mange år været forkæmper for kvinder.

"Why not help elect the first woman president?" sagde Miller ved et pressemøde i San Francisco. "That can be argued. But why not elect the first African-American?".

Præsident Bloomberg?

En pengestærk uafhængig kandidat rykker nærmere. Ifølge CNN er New Yorks borgmester, Michael Bloomberg ved at vurdere muligheden for at stille op og vinde til november. Det skriver Berlingske Tidende.

Som en ny Ross Perot vil Bloomberg kunne smide sin anseelige personlige formue efter et kandidatur. En artikel i The Economist forudser at han skulle være klar til at smide en milliard dollars efter sig selv - og det beløb får jo det som James Carville kaldte Ross Perots ego-onani til at virke som et uskyldigt klø i skridet til sammenligning.

Jeg hæftede mig lidt ved artiklens første vurdering: "...han (Bloomberg) kan som moderat midtersøgende vise sig at have bred appel.". Mike Bloomberg er omtrent ligeså midtsøgende som Ted Kennedy. Han er for abort, for gun control, for homoægteskaber, for stamcelleforskning og han er soft on immigration hvilket jo traditionelt er storsællerter og store publikumssucceser for politikere uden for New York og New England.

Update: Berlingske Tidende har nu ændret artikelen til "Og han kan vise sig at have bred appel.". Utroligt hvad lidt fakta fra en enkelt emsig læser kan føre ud i.

Det eneste område hvor han er højreorientereret er på udenrigspolitikken hvor han er tilhænger af USAs fortsatte engagement i Irak. Et synspunkt der nok skal få utilfredse Demokrater til at flokkes omkring ham. Bred appel?

Mike Bloomberg (med slips) sammen med kernevælgerne.

Den 65-årige rigmand blev første gang valgt til borgmester i New York i 2001, to måneder efter 11. september. Han blev genvalgt i 2005 efter at have brugt 66 millioner dollars på at slå en Demokratisk kandidat uden store chancer.

Mike Bloomberg er lifelong Democrat men skiftede i 2001 til Republikanerne fordi han ikke kunne være blevet opstillet af Demokraterne til borgmesterposten. Under præsidentvalgkampen i 2004 blev han spurgt om han ikke ville campaigne med Bush, men sagde dengang, at han ikke havde tid fordi han havde travlt med at styre byen.

Slut for Bill Richardson

Efter to dårlige resultater i de to første primærvalg er det slur med New Mexicos guvernør Bill Richardsons præsidentvalgkamp og det forventes at han trækker sig ud senere i dag. Amerikanske medier citerer kilder hos Richardson-kampagnen der bekræfter historien.

Richardson, der kunne være blevet USA's første præsident med latinamerikanske rødder, fik fem procent af stemmerne ved tirsdagens primærvalg i New Hampshire og kun to procent ved partiaftsemningen i Iowa.

CNN citerede en anonym kilde som sagde at der var to grunde til at Richardson trækker sig: "Ikke nok stemmer, ikke nok penge".

Ind til nu har Richardson kun nået at samlet 18 millioner dollars ind til sin kampagne.

Richardson blev valgt til en second term som guvernør i New Mexico i 2006. Før det har han været kongresmedlem, FN-ambassadør og energiminister.

Herfra og frem til Super Tuesday…

I går diskuterede jeg helt seriøst hvem Barack Obama skulle vælge som vicepræsidentkandidat når nomineringen nu var i hus, men som ofte før overraskede vælgerne mig med at sende Hillary Clinton tilbage i kapløbet om den demokratiske nominering.

John Edwards – der jo som læsere af denne blog sikkert ved har en stor stjerne hos mig – er ved at være færdig, han skal vinde i Nevada, hvor fagforeningerne står stærkt, for at have en chance for at komme tilbage men umiddelbart ser det ud som om løbet er ved at være kørt for Edwards. 64.000 $-spørgsmålet er så om han støtter Obama eller Hillary. Jeg hælder til førstnævnte, men det er åbent.

Sejren til Senator McCain var selvfølgelig mere ventet (men det var stadigvæk cool at se at gamle Mac kunne slå Slick Mitt) og skulle jeg bestemme så kørte han nomineringen i hus ved at gå fra sejr til sejr på en bølge af momentum fra nu af. Det ville nok bare være at jinxe ham totalt og jeg forudser derfor, at McCain ikke får en eneste stemme i resten af primærvalgene.

Demokraterne og Republikanerne har et forskelligt schedule fra nu af og frem til Super Tuesday 5. februar. For at starte med Demokraterne og så laver jeg en tilsvarende gennemgang for Republikanerne senere.

Michigan. 15. januar. Primærvalg. 128 delegerede i spil.
(Næsten 128, for Michigan har rykket deres primærvalg frem og derfor er der ingen delegerede på spil, beslutningen bliver dog sikkert anket af konventet for ikke at pisse vælgerne i Michigan unødigt af.)

Hverken Barack Obama, John Edwards eller Bill Richardson er på stemmesedlen og derfor er det Hillary der må formodes at være kæmpefavorit i den stor industristat med de mange tomme fabrikshaller.

Jeg havde i første omgang overset muligheden for at stemme "blankt". Obama og Edwards har allerede været ude og opfordre deres støtter til at stemme for "Uncommitted", altså at man sender folk til konventet for at stemme på vinderen. Fordelen er selvfølgelig, at det vil gøre det lidt sværere for Hillary at nå over grænsen for flertal hvis Obama og Edwards kan fratage hende 30-40-50 delegerede som ikke vil figuerer i hendes regnskab. Der er selvfølgelig også et element af dårlig historie hvis Hillary taber til "andre", men om det svarer til at tabe til en død mand som Carl Pedersen (Formanden for Danes for Obama) sammenligner det med i Politiken hvis det skete, mener jeg alligevel er lige i overkanten.

Spørgsmålet er selvfølgelig også hvor meget momentum og presse Clinton-kampagnen kan hive ud af denne non-event hvis hun så alligevel vinder. Ingen tvivl om at Mark Penn og de øvrige rådgivere vil fortælle vidt og bredt om hvor vigtigt det var, men kommer det i avisen?

Nevada 19. januar. Caucus. 25 delegerede i spil.

For første gang skal hurtigt voksende Nevada have så stor indflydelse på valget af kandidat. Staten er ellers mest kendt for gambling og Celine Dion-koncerter og ikke så meget for sit politiske engagement. DNC – den demokratiske partiorganisation – mente at det var vigtigt at få fagforeningerne og ikke mindst Latinos med ind i den tidlige primærvalgsproces og derfor fik Nevada rykket sit valg frem. Fagforeningerne står rigtigt stærkt i Las Vegas hvor de vil kunne få deres mange medlemmer der arbejder i hotel- og restaurationsbranchen til at dukke op og stemme.

Der er ikke lavet meningsmålinger i Nevada (i hvert fald ikke nogen som pollster.com har opdaget) siden starten af december (cirka en menneskealder i amerikansk politik) og her førte Hillary med 36 % mod Obamas 26 %, Edwards lå langt efter på tredjepladsen med 9 % - men hvad hel***e kan man bruge de meningsmålinger til når folk alligevel først beslutter sig på dagen.

Obama fik i går en endorsement fra Service Employees International Union (SEIU) i Nevada som har 17.000 medlemmer og organiserer sundhesdpersonale og andre offentligt ansatte. Der var rygter om at han havde fået støtten fra Culinary Workers Union Local 226 der med 60.000 medlemmer er den største og vigtigste fagforening i staten.

“Culinary members work at casinos up and down the Las Vegas Strip as well as in downtown Las Vegas. Culinary members also work in food service outlets at McCarran International Airport and Valley Hospital, industrial laundries throughout the Las Vegas valley, and casinos in Reno. Members of the Culinary Union work in a wide range of job classifications including cocktails, bell department, kitchen workers, cooks, housekeepers, porters, and many more.”

Hillary er umiddelbart en lille favorit, men Obama har jo før vist at han kan vinde en partiafstemning. Turnout bliver meget afgørende for hvem der vinder.

South Carolina. 26. januar. Primærvalg. 45 delegerede.

Med sit første valg i sydstaterne er valget i South Carolina ofte en rettesnor for hvordan konservative demokrater ser på deres kandidater. I 2004 vandt John Edwards primærvalget her, men han er også født i South Carolina og havde investeret utrolig mange ressourcer her. South Carolina er - som de fleste nok ved - heavy republican country, men de fleste hvide, konservative, gudsfrygtige mænd og kvinder vil stemme i det republikanske primærvalg og derfor har demokraterne en spændende contest i et valg hvor næsten halvdelen af dem der stemmer er sorte.

Det burde jo umiddelbart være en fordel for Obama, men Clinton-parret har altid været gode venner med de sorte, der ofte omtalte Bill Clinton som ”The first black president”. Hillary har ført længe dernede, men Obama fik sig et kæmpe bump efter Iowa. Det er en must-win stat for ham hvis han skal holde sit momentum i live.

En afgørende endorsement for kandidaterne er kongresmedlem James Clyburn, majority whip og sammen med Condoleeza Rice den højest rangerede sorte i hele det politiske system. 67-årige Clyburn er en institution i South Carolina og hans støtte vil kunne afgøre hvem der vinder de sortes opbakning. Valget i South Carolina bliver i højere grad end tidligere kæmpet fra kirke til kirke og i mindre grad forsamlingshuse. Nok er der mange sorte i staten, men de går rigtigt meget i kirke.

Hillary kan nøjes med en hæderlig andenplads og John Edwards kan tage hjem og besøge sin fødeby, han behøver ikke bekymre sig om hvem der vinder – for han har ikke en snemands chance i helvede.

Florida. 29. januar. Primary. 185 delegerede.
(Samme historie som Michigan. Florida tyvstarter og derfor nul delegerede).

Hvem kan med mest overbevisning i stemmen sige ”Cuba Libre”, ”I support Israel” og ”Healthcare, Healthcare, Healthcare”. Der får kandiadterne nemlig hårdt brug for i det som, mener jeg, er den ondeste og sværeste stat i hele USA at føre kampagne i. Svær og uoverskuelig pga. af dens demografiske sammensætning.

Fra Miamis cubanske kvarterer i syd, over pensionistparadiset omkring Tampa i det centrake Florida til statens nordlige del fyldt med konservative rednecks og militærfolk. Der er desuden en ikke uanselig sort befolkningsgruppe på omkring 15 %. Det er svært at gøre alle disse forskellige grupper tilfredse på engang og med et enkelt budskab. Florida er også en forholdsvis dyr stat at føre kampagne i, både fordi det er en stor stat hvor der er mange tv-stationer og ikke mindst reklamer i Miami-området er dyre.

En måling (den seneste) fra december viste at Hillary lå omkring 45 % og Obama på omkring 20 % men Obama burde komme frisk fra en sejr i South Carolina så det kunne nemt udvikle sig til et 50-50 race mellem de to.

Florida er sidste chance for en masse gratis, god presse inden Super Tuesday og begge kandidater vil gøre alt hvad de kan få at komme så godt ind i til Super Tuesday som muligt.

-

De nævnte navne i debatten om hvem der skulle være Obamas Veep-kandidat var i øvrigt tidligere Nebraska-senator Bob Kerrey, nuværende Florida-senator Bill Nelson og nuværende Ohio-guvernør Ted Strickland. Som en klog mand udtrykte det, nøgleordene (og de gælder i virkeligheden også for Hillary) er ”White, male, military”. Strickland er ikke militærmand men har til gengæld været fængselspræst (hint, hint value voters:-)).

Hillary er tilbage, McCain vandt hos Republikanerne

På samme tid i går var Hillary Clintons præsidentdrømme dømt stendøde af kommentatorer og politiske junkier, men vælgerne i New Hampshire gav den tidligere førstedame en overraskende sejr over rivalen Barack Obama og dermed et bemærkelsesværdigt comeback.

Hillary Clinton fik 39 % og sikrede sig 9 delegerede, Barack Obama fik 37 % og ligeledes 9 delegerede. Langt bagefter kom John Edwards med 17 % af stemmerne, hvilket var nok til fire delegerede.

Hos Republikanerne var overraskelsen mindre. Senator John McCain gentog bedriften fra 2000 og vandt foran guvernør Mitt Romney.

McCain fik 37 %, Romney 32 % og vinderen af Iowas Caucus Mike Huckabee blev nummer tre med 11 %. Borgmester Giuliani, der i mange måneder var udset til at være den absolutte frontrunner, fik kun 9 %, kongresmedlem Ron Paul fik 8 % og Fred Thompson fik kun 1 % af stemmerne. Sidstnævnte må efterhånden tage sit kandidatur alvorligt op til overvejelse.

Vælgerne i New Hampshire dukkede op i rekordstore tal, undervejs måtte man køre flere stemmesedler ud til nogen valgsteder fordi de var ved at løbe tør. Tæt på en halv million vælgere deltog i valget.

Næste udfordring for Republikanerne er primærvalget i Michigan 15. januar. Demokraterne har også primærvalg samme sted og tid, men her er der ingen delegerede på spil og Barack Obama er ikke på stemmesedlen, så der er en sikker sejr til Hillary i vente.

Derfor kan Barack Obama nu koncenterere sig om partiafstemningen i Nevada 19. januar, hvor han kan glæde sig over at han har fået en endorsement for den lokale afdeling af tjenerforbundet (rimelig stor fagforening i Las Vegas og Reno).

Så er valget i gang!

Traditionen tro starter New Hampshires primærvalg ved midnat i de to små landsbyer Dixville Notch og Hart's Location helt oppe ved den canadiske grænse i den nordligste del af staten.

I Dixville Notch, indbyggertal 75, tog senator John McCain føringen i den republikanske afstemning og senator Barack Obama lagde sig i front hos Demokraterne. .

McCain fik fire stemme, Mitt Romney fik to og Rudy Giuliani fik en enkelt stemme af de lokale Republikanere.

Barack Obama fortsætter med sit Big Mo' fra sejren i Iowa og sikrede sig syv stemmer, John Edwards fik to og New Mexicos guvernør Bill Richardson fik en enkelt. Altså ingen stemmer til Hillary Clinton. Dixville Notch har aldrig rigtigt været Clinton-land, ved valget i 1992 fik Bill Clinton to stemmer.

Valgdeltagelsen i Dixville Notch var noget lavere end den har været de senere år. Kun 18 deltog i afstemningen mod 26 i 2004 og det laveste siden 1972 hvor kun 17 vælgere deltog (Det år stemte en enkelt republikansk vælger på George McGovern!).

"The tradition was first organized by prominent Dixville Notch resident Neil Tillotson (1898 - 17 October 2001), who was traditionally the first voter; he would reportedly hold his ballot over the ballot box while watching his wristwatch. At the moment of midnight, Tillotson would drop the ballot into the ballot box and the rest of the town's residents would follow suit. Since Tillotson's death from pneumonia in 2001 at the age of 102, the first voter has been chosen by random ballot beforehand."

"State law allows towns with fewer than 100 people to open at midnight and to close as soon as all registered voters have cast ballots."

I Hart's Location, indbyggertal 42, fik Obama ni stemmer, Clinton tre og Edwards en. Hos Republikanerne fik McCain seks, Huckabee fem, Rona Paul fire og Romney en.

Afstemningsstederne for de øvrige indbyggere i New Hampshire åbner klokken 6.00 i morgen lokal tid og lukker klokken 20.00. Resultatet er så inde omkring to timer senere.

For Barack Obama kan det blive starten på en dag der ender i en kæmpe triumf, de fleste meningsmålinger spår at han får omkring 40 % af stemmerne. Vejrudsigterne fra New Hampshire er også gode og den lokale Secretary of State regner med at en halv million mennesker deltager i dagens valg.

Update: Man kan se hele valghandlingen her hos Larry King. Der tager cirka ni minutter.

Stillingen lige nu

Demokraterne
B.Obama...16 (66,7 %)
Edwards... 4 (16,7 %)
Clinton......3 (12,5 %)
Bill Rich.... 1 (4,2 %)

Republikanerne
J McCain... 10 (43,7 %)
Huckabee...5 (21,7 %)
Ron Paul... 4 (17,4 %)
M.Romney.. 3 (13,0 %)
R. Giuliani.. 1 (4,3 %)

Colbert interviewer kongresmedlem Zach Space

Jeg faldt lige over det her Steven Colbert-interview med Ohios demokratiske kongresmedlem Zach Space. Som altid morsomt.

John McCain får tre pæne endorsements

John McCain kan blive "The Comeback Grandpa" i morgen. Meningsmålingerne viser at han trækker fra Mitt Romney og søndag og mandag kunne han offentliggøre tre pæne endorsements, bl.a. fra en tidligere vicepræsidentkandidat.

De tre støtteerklæringer kom fra henholdvis tidligere kongresmedlem og vicepræsidentkandidat i '96 Jack Kemp, Vermonts guvernør Jim Douglas og en tidligere formand for Repræsentanternes Hus i New Hampshire. Derudover kom et par opfordringer fra aviser.

"I am proud to support John McCain for president," sagde Jack Kemp. "John McCain is the only candidate who can be trusted to cut taxes, eliminate wasteful spending and enact conservative pro-growth policies to expand the economy. John McCain is the best choice to lead America to a more prosperous and secure future."

Jack Kemp repræsenterede i 18 år Buffalo, New York i Repræsentanternes Hus og var boligminister under George H.W. Bush.

"John McCain is a principled leader whose character, judgment and experience make him the best prepared to lead this country on day one," sagde guvernør Jim Douglas. "John McCain is a reformer who is willing to stand up for taxpayers and against the special interests. I am proud to support his candidacy."

Jim Douglas har været aktiv i Vermont-politics i mere end 30 år. Først som medlem af delstatsparlamentet, Secretary of State, finansminister og senest seks år som guvernør.

McCain-kampagnen kan i øvrigt glæde sig over at nationale meninsgmålinger der ellers i månedsvis har været domineret af Giuliani giver senatoren en marginal føring. Sidste gang at McCain førte i en national meningsmåling var 25. januar 2007 i Time Magazine.

Om meningsmålinger og netradio

Jeg har fået to spørgsmål fra en lærling S. Bauer fra Køge der spørger om følgende:

1) Hvorfor er de amerikanske meningsmålinger så upræcise - jeg kan forstå det i forhold til caucuses, hvor resultatet rykker i løbet af processen, men hvorfor svinger meningsmålingerner for primærvalget i New Hampsire så meget? I en måling er der dødt løb mellem Obama og Clinton, i en anden fører Obama med 10%. Mig bekendt er al videnskab omking meningsmålinger en amerikansk opfindelse og alligevel kan de slet ikke forudse disse valg?

Jeg er absolut ikke ekspert på området, men har da enkelt teori eller en håndfuld.

For det første er der en kombination af få vælgere der rent faktisk følger med i valgene og ofte bliver der brugt meget få respondenter til målingerne, nogle gange helt ned til 300 likely voters og det er jo ikke ret mange. Mange af analyseinstitutterne satser ofte mere på hurtighed end på grundighed når det handler om at lave analyse. De er ofte lavet over en enkelt dag eller to.

Så er der forskel på om målingerne medtager undecided eller ej. Nogen institutter giver mulighed for at stemme blankt andre gør ikke. Tidligere i processen har der også været forskel på hvilke kandidater man medtager i svarmulighederne. Hos Demokraterne gjorde det jo en ret stor forskel på om man medtog Al Gore som kandidat eller ej.

Der er også nogle af institutterne, f.eks. SurveyUSA, der bruge automatiske opkald, altså at en computer ringer op og folk så skal taste et svar på telefonen, hvilket betyder at det kun er nørderne eller de virkeligt engagerede der svarer.

En tredje/fjerde grund kunne være at de amerikanske vælgere generelt er rimeligt ubeslutsomme ind til langt henne i processen. De skifter i virkeligheden ofte mening fordi de ikke rigtigt har et indtryk af kandidaten før de sidste uger op til kampagnen. Det så jo tydligt da John Kerry der ikke lå særligt godt i meningsmålingerne i New Hampshire før afstemningen i Iowa alligevel endte med at vinde staten overbevisende. Noget lignende vil højst sandsynligt ske for Obama på tirsdag.

2) Jeg har tilslutte mig gruppen af super-nørder, der lytter til alle mulige radiostationer via PCen og min WIFI radio - men hvilken amerikansk news/talk station ville du anbefale? Måske du kunne producere en lille oversigt?

Desværre ikke. Men jeg sender straks spørgsmålet videre til læserne. Der plejer at være en oplyst person eller to derude.

Om Hillary eller Obamas muligheder i november

Jeg kom lige til at skrive en kommentar på Lars Trier Mogensen og Sara Triers ganske udemærkede roadtrip-blog "Kampagnesporet" på Politikens hjemmeside.

Det var slet ikke meningen, at kommentaren skulle blive så lang (men jeg blev vist fanget i at finde statistik på hvilke stater der havde prøvet at vælge kvinder statewide) som den blev, min pointe var såmænd bare at jeg tror at det er for tidligt at udråbe enten Obama eller Hillary som storfavoritter i november.

Sara Trier skrev: “Verdens mest magtfulde land ser lige nu ud til at kunne vælge dets første kvindelige præsident eller dets første sorte.”

Jeg skrev: Og skuffede bliver hele det samlede europæiske pressekorps når en 72-årig kridhvid, protestantisk mand indtager Det Hvide Hus næste år…

Ikke fordi at jeg ikke synes det kunne være rigtigt godt med lidt demografisk diversitet i Det Hvide Hus, men det virker som om Demokraterne i et anfald af overoptimisme er i gang med at vælge en kandidat der vil være mere eller mindre uspiselig for flertallet af vælgerne i Middle America.

Lige nu ser det godt ud for Demokraterne, men uanset hvem af de to der vinder står Demokraterne tilbage med en kandidat der vil stå overfor en kæmpemæssig barriere når valget kommer til november.

Hillarys kvaliteter uimodsagt så er hun uden tvivl den mest kontroversielle kvindelige politiker i USA - en god blanding af Pia Kjærsgaard og Ritt Bjerregaard - og hun vil være en kæmpekamel at sluge for mange vælgere. Hendes “negatives” som de kaldes i meningsmålinger altså hvor mange der har et henholdsvis postivt-negativt syn på kandidaten er jo næsten lige så høje som hendes “positives” hvilket i den virkelige verden kan tolkes som, at enten elsker man hende eller også hader man hende.

Spørgsmålet vil helt sikkert også være hvor mange af de unge, progressive Obama-vælgere der i skufffelse bliver hjemme hvis hun vinder nomineringen?

Ser man på det rent historisk findes der stadigvæk flere stater der aldrig nogensinde har valgt en kvinde “statewide” - til guvernør, senator eller kongresmedlem at-large, bl.a. Georgia, Idaho, Indiana, Iowa, Mississppi, Nevada, New Mexico, North Dakota, Ohio, Oregon, Pennsylvania, Rhode Island, Tennessee, Virginia, West Virginia og Wisconsin (bare lige for at nævne et par stykker).

Vinder Obama er den demografiske barriere jo endnu større. Ikke alene er han sort, men han er også mere venstreorienteret end Hillary, hvilket jo skubbe nogle af de mere midtersøgende vælgere over til Republikanerne.

Når man ser på stater der har valgt sorte politikere statewide er statistikken endnu dårligere end den er for kvinder, der er vist nok ingen udover Illinois, Massachusetts og Virginia.

Det kan godt være at “change” er et modeord hos Demokraterne, men sprøgsmålet er hvor godt den slags sælger i konservative stater som Ohio, Missouri og Florida som traditionelt afgør præsidentvalg.

Der er selvfølgelig stater der stemmer på Demokraterne uanset hvem de opstiller, men jeg synes lektien fra de sidste mange præsidentvalg er at et flertal af vælgerne opfører sig meget konservativt når de står i stemmeboksen.

McCain får vigtig støtte i Michigan

Senator John McCains kampagne vågnede søndag op til en meget, meget vigtig endorsement fra den største avis i Michigan - Detroit Free Press - her en lille uges tid før Michigan skal til stemmeurnerne.

I en leder søndag skriver avisen at selv om avisen "adskiller sig fra McCain på en række emner, så er senatoren fra Arizona en smartere, mere prgamatisk leder der siden 2000 har vist at han kan bygge tværpolitiske alliancer ... Han vil være en formidabel kandidat for et parti der har brug for en."

Michigan-støtten er ikke velkomne nyheder for McCains formodede største rival i Michigan (og på landsplan) Mitt Romney, der har en lang historie i staten der engang var berømt for sin bilproducenter. Mitt Romney er født i Michigan, hans far, George R., har været guvernør i staten og det var i Michigan at Mitt Romney i sin tid skød sin kampagne igang.

Det var ikke nok til at overbevise chefredaktionen på Detroit Free Press om hans kandidatur. "Michigan-fødte tidligere Massachusettsguvernør Mitt Romney har morphet sig til det han selv tror er den perfekte konservative Republikaner i jagten på nomineringen," skriver avisen.

- Romney har været en dygtig manager af enhver udfordring han har stået over for og hans rødder i Michigan kunne måske hjælpe en stat der virkelig har brug for flere venner i Washington, men hvem ved hvad Romney måske morpher til i Det Hvide Hus?, spørger avisen og understreger dermed den kritik som mange har udsat Romney for. Nemlig at han skifter synspunkter oftere end Carsten Hansen (S) spiser smørrebrød.

Bill Bradley bag Barack Obama

Tidligere senator Bill Bradley vil endorse senator Barack Obama på mandag i New Hampshire. Det skriver AbC News.

En kilde tæt på den tidligere senator fortæller at han ventede med sin endorsement til efter Iowa fordi han ville giver John Edwards en chance for at vinde i Iowa først (han sætter ikke sit lys under en skæppe...).

En staffer fra Obama-kampagnen har anonymt bekræftiget historien.

Bill Bradley er tidligere demokratisk senator fra New Jersey fra 1979 til 1997 og usuccesfuld kandidat til præsidentvalget i 2000 hvor han tabte til Al Gore.

Han er desuden tidligere professionel basketballspiller der spillede ti år for New York Knicks i NBA og som er valgt til basketballens Hall of Fame. Han var med til at vinde guld til USA ved OL i 1964 og vandt mesterskabet med Knicks to gange.

Bill Bradley (blå trøje) i en kamp mod Washington Bullets.

Med sine 1.96 meter er han en af amerikansk politiks helt store og det er alt andet lige et boost til Obamas kandidatur.

Spændingen stiger i Ole' Miss

Mens verdens øjne er fokuseret på New Hampshire stiger spændingen om hvem der skal være den næste senator for Mississippi. Staten skal ud i et speciel election for at finde en afløser for Trent Lott der sagde farvel nytårsdag for at blive lobbyist.

Statens tidligere guvernør Ronnie Musgrove (D) har nemlig spillet sig selv på banen som kandidat og han skal nu møde den midlertidige senator Roger Wicker (R) som er blevet udpeget af guvernør Haley Barbour (R) som Lotts afløser.

Mississippi er heavy republican territory men valget skal komme inden for de næste fire måneder og det giver alt andet lige Ronnie Musgrove den fordel af han i forvejen er kendt i hele staten, mens Roger Wicker ikke er særlig kendt uden for sit eget distrikt.

Mississippi gav George Bush 59 % af af stemmerne mod Kerrys 39 % og det giver alt andet lige Republikanerne en fordel, men demokraterne i staten er ikke Massachussetts-liberals og det er nok ganske udelukket at Obama, Clinton eller Edwards vil komme på besøg og "hjælpe" der partifælle.

Fordi det er et special election vil kandidaterne ikke stå med partifarve. Alt andet lige en fordel for Musgrove. En måling fra sidste måned viste dog at Wicker er favorit fra start, hvilket nok har været med til at sikre ham det midlertidige job til at begynde med. De seneste dage har dog vist at meningsmålinger skal tages med et gran salt inden valgkampen for alvor går i gang.

Ronnie Musgrove er 51 år og var guvernør i The Magnolia State fra 2000 til 2004. Han blev valgt i 1999 af Repræsentanternes Hus efter et valg hvor hverken han eller hans modkandidat opnåede at få mere end 50 % af stemmerne. I 2004 tabte han til Haley Barbour.

Roger Wicker er 56 år gammel og har været kongresmedlem siden 1995 hvor han afløste Jamie Whitten (det kongresmedlem der har siddet længst tid i kongressen: 53 år og to måneder! Tag den Svend Auken).
Wicker (og Whitten) repræsenterede det 1. distrikt der dækker den nordøstligste del af staten.

CQ skriver : "The 1st, which takes in the cities of Tupelo, Southaven and Columbus, was once a stronghold for Democrats, who represented the area for more than a century until 1994. Much like the state of Mississippi and the South in general, the 1st has trended Republican in recent years. District voters re-elected Wicker with 66 percent in 2006, and President Bush won re-election in the district with 62 percent in 2004."