15.1.08

Republikanerne har en modkandidat til John Kerry

Demokraternes tidligere præsidentkandidat John Kerry har fået sig en modkandidat til november. Jim Ogonowski, en tidligere officer i det amerikanske flyvevåben, tabte for nyligt et overraskende tæt special election til Niki Tsongas (D) om at afløse Marty Meehan i Massachusetts 5. distrikt.

- Vi har brug for en der repræsenterer working-class people i Massachusetss, fortalte Ogonowski i et telefoninterview med Boston Globe om grunden til at han stiller op.

- Kerry bor her ikke. Du ser ham ikke på gaden i Boston, Worcester, Lovell eller Pittsfield, fortsatte han (måske ser man ham ikke, fordi han er i Washington og passer sit arbejde med at repræsentere bl.a. working-class vælgere, dtg).

- Der er ingen i Washington der repræsenterer status quo mere end John Kerry, sagde Ogonowski der er ude i noget der må betegnes som et longshot candidacy. John Kerry har 6,1 million $ i sin kampagnekiste mod Ogonowskis 65.000 $.

Senator John Kerry blev genvalgt til sin 4. periode i 2002 uden republikansk modkandidat. Massachusetts er en af de mest blå stater i hele USA, statens vælgere har ikke sendt en republikansk senator til Washington siden Edward Brooke blev genvalgt tilbage i 1972.

Jim Ogonowski har et meget personligt forhold til terrorangrebene 11. september. Hans bror, John O., var pilot ombord på American Airlines Flight 11 der blev kapret og som det første bleb fløjet ind i World Trade Center.

2 kommentarer:

nilleren sagde ...

"Senator John Kerry blev genvalgt til sin 4. periode i 2002 uden republikansk modkandidat. Massachusetts er en af de mest blå stater i hele USA, statens vælgere har ikke sendt en republikansk senator til Washington siden Edward Brooke blev genvalgt tilbage i 1972." - er der ikke noget galt med rød og blå her?

Anonym sagde ...

I USA er Demokraternes farve den liberale blå og Republikanerne er de røde.