30.1.08

John McCain vinder Florida

Senator John McCain (R-Ariz.) blev klokken 03.13 erklæret som vinder af primærvalget i Florida og samtlige 57 delegerede.

Det blev det tætteste primærvalg i denne sæson og det er ikke mindre end en momumental sejr for McCain der blev outspend 9:1 af guvernør Mitt Romney, der bliver nummer to. Med 62 % af stemmerne talt op har John McCain 36 % af stemmerne, mens Romney har 32 %.

Rudy Giuliani havde satset alt på Florida men han må tage til takke med tredjepladsen. Allerede tidligere i aften kunne CNN fortælle, at Giulianis kampagne er i tæt kontakt med McCain og anonyme kilder fortæller at Giuliani dropper ud og allerede i morgen endorser McCain ved et valgmøde i Californien.

Guvernør Mike Huckabee der ikke har ført kampagne i Florida pga. manglende ressourcer bliver nummer fire og kongresmedlem Ron Paul (R-Tex.) bliver nummer fem, hvilket medlemmerne af hans kult sikkert vil udlægge som en stor sejr på vej mod verdensherredømmet.

Update: 92 % er nu talt op og det ser ud til at McCaiin vinder med omkring 100.000 stemmer, halvdelen af dem kommer fra befolkningstunge Miami-Dade County hvor McCain har fået 75.000 stemmer mod Romneys 25.000.

Generelt er det gået rigtig godt for McCain i det sydlige Florida, omkring pensionistparadiset Tampa-St. Petersburg og oppe i statens nordvestlige hjørne hvor der er mange veteraner og som er det mest konservative område, her klarede Huckabee sig også bedst og han vandt en lille håndfuld meget små counties.

Romney klarede sig ganske udemærket i området omkring Orlando og sweepede området omkring Jacksonville i statens nordøstlige hjørne. Til gengæld gik han som sagt helt ned i det sydlige Florida hvor han tabte kampen om eksil-cubanerne med 5:1 til McCain og 3,5:1 til Giuliani. Romney fik kun 10 % af "the cuban vote".

Ron Paul fik sit bedste resultat i Alachua County i det nordlige Florida omkring byen Gainesville (musikeren Tom Pettys fødeby) og hjemsted for University of Florida, hvor kongresmedlemmet fra Texas fik 6 % af stemmerne, 1125 i alt .

3 kommentarer:

The Eagle Society sagde ...

Hvad er der med det kult omkring Ron Poul. Han er også vildt populær på Facebook. Kan du evt. uddybe???

- Jesper

Anonym sagde ...

Det er bare en mærkelig fornemmelse jeg har om at der er snyd med i spillet, fordi Ron Pauls tilhængere på nettet opfører sig som om han er Reagans naturlige afløser, hvis man læser artikler på Wikipedia om valget så står Ron Paul i overraskende positivt lys (på trods af at han er under mistanke for bl.a. racisme og antisemitisme), folk på nettet der skriver pro-paul komentarer er fuldstændigt umulige at diskutere med, de opfører sig som chatrobotter og bruger enorme mængder af udråbstegn.

Desuden vinder han jo alle internetafstemninger med 30 % men når der skal stemmes får han langt under 5 %. Jeg synes bare det hele er så mærkeligt.

At der er snyd med i spillet synes jeg også giver sig udtryk i forhold til fundraising, hvor Ron Pauls kampagne har skrevet PM'er om hvor mange penge de har fået online. Faktum fra opensecrets.org er at kampagne har fundraiset under 10 millioner dollars, hvilket ikke er imponerende.

Anonym sagde ...

Ron Paul er en kult figur uden lige. Han er meget populær hos unge republikanere og unge uafhængige, fordi han som 'representative' fra Texas står så langt fra Washington som man overhovedet kan komme både politisk og som person. De unge tilhængere er hovedårsagen til at han er så populær på facebook. Det er meget svært at revolutionere det Republikanske parti, selvom mange måske vil mene at det er det som foregår med McCain, men Ron Paul er en skikkelse som Reagan, en stor outsider fra Washington, og det er det som tænder mange unge republikanere som ikke vil have en etableret kandidat og ikke kan stemme demokratisk.