Det var en smule misvisende når Frank Esmann i sin klumme i Nyhedsavisen under overskriften "En prins træder i karakter" skrev, at "i den amerikanske kongres er der siger og skriver ét medlem som har et barn i Irak".
Om det var dårlig research eller bevist fordrejning af fakta, skal jeg ikke kunne sige, for en simpel søgning på internettet viser, at der er masser af amerikanske politikere der har masser af helt personlige og familære interesserer i Irak-krigen.
Udover Senator Tim Johnson, demokraten fra South Dakota, der bliver fremhævet i Michael Moores film "Fahrenheit 9/11" som den eneste med en søn i Irak, er der yderligere en håndfuld af de amerikanske kongresmedlemmer der enten har, har haft eller vil have, børn eller familiemedlemmer i Irak. Og det er på trods af at gennemsnitsalderen på de amerikanske kongresmedlemmer er tæt på 60 og der er simpelthen få mennesker i den alder der har børn i den alder, hvor udstationering til Irak er aktuelt.
Senator John McCain (R-Ariz.) har to sønner i militæret. Præsidentkandidatens ældste søn, der også hedder John McCain er den fjerde generation af McCains på flådeakademiet i Annapolis og den yngste søn Jimmy meldte sig sidste år til Marinekorpset og vil med stor sandsynlighed blive udstationeret til enten Irak eller Afghanistan.
Kongresmedlem Duncan Hunter (R-Calif.) der også stiller op som præsidentkandidat, har en søn der er på vej til at tage sin tredje tur til Irak med det amerikanske marinekorps. Sønnen, Duncan Duane Hunter, er udset til at overtage sin fars plads i kongressen, men han vil med al sandsynlighed være i Irak ved valget i 2008.
Senator Kit Bond (R-Missouri) har en søn, Sam, der kom hjem fra udstationering med marinekorpset i Irak i foråret 2006 og som i øjeblikket træner til en tur nummer to.
Den nyvalgte Senator James Webb (D-Virg.) der selv er veteran fra Marinekorpset, blev valgt i
november efter en valgkamp hvor han havde haft sin søns støvler på under hele kampagnen. Sønnen var, og er stadig, udstationeret i Irak.
For et andet nyvalgt kongresmedlem, Demokraten Patrick Murphy fra Pennsylvania, har krigen i Irak været en personlig oplevelse. Han var med den berømte 82. luftbårne division i Irak i syv måneder fra 2003 og 2004 hvor han blev dekoreret med en "bronze star" for sin indsats.
For Senator Max Baucus, den demokratiske veteran fra Montana, har Irak-krigen været en personlig tragedie, han mistede sin nevø, Philip Baucus, der faldt i Al Anbar-provinsen sidste sommer.
Udover dem jeg har nævnt har også de republikanske kongresmedlemmer Joe Wilson (S.C) og Todd Akin (Missouri) sønner der har været i Irak og tidligere justitsminister John Ashcroft, der ligesom Bond og Akin er fra Missouri, har en søn i flåden
Det er klart, at Irak-krigen ikke påvirker flertallet af den velbeslåede amerikanske middelklasse som Vietnam-krigen gjorde, på grund af værnepligtens afskaffelse. Men det er skuffende, at en såkaldt USA-ekspert blot uden videre stanger en forkert myte ud til læserne, når to minutters research kunne have givet et mere nuanceret billede.
Men det er selvfølgelig nemmere, at copy-paste sine gamle fordomme, end at formidle fakta til læserne.
Indlægget er også sendt i en "sligtly modyfied version" til Nyhedsavisen.
Viser opslag med etiketten Duncan Hunter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Duncan Hunter. Vis alle opslag
30.4.07
21.3.07
Kongresmedlem Duncan Hunter stiller ikke op igen - og så alligevel
Det republikanske kongresmedlem Duncan Hunter fra Californien siger stop efter 28 år i Repræsentanternes Hus. Han vil nu hellige sit præsidentkandidatur og når det er overstået kan han jo skrive en bog eller blive lobbyist i Washington D.C..
Vælgerne i det 52. kongresdistrikt kommer dog ikke til at mærke alverden, den formodede kandidat hedder nemlig Duncan Duane Hunter, er 30 år gammel og så er han det nuværende kongresmedlems søn.
Duncan Duane Hunter er løjtnant i det amerikanske marinekorps og var med det første hold af tropper i Irak tilbage i 2003.
Vælgerne i det 52. kongresdistrikt kommer dog ikke til at mærke alverden, den formodede kandidat hedder nemlig Duncan Duane Hunter, er 30 år gammel og så er han det nuværende kongresmedlems søn.
Duncan Duane Hunter er løjtnant i det amerikanske marinekorps og var med det første hold af tropper i Irak tilbage i 2003.
Etiketter:
California,
Duncan Hunter,
Kongresvalg 2008,
Repræsentanternes Hus,
Republikanerne
15.12.06
Duncan Hunter taler ud
Kongresmedlem Duncan Hunter (R-Calif.) der har annonceret at han gerne vil være Republikanernes præsidentkandiat i 2008 har tal med Right Wing News om hvad han tror på. Det kan siges rimelig kort - han tror på at der skal bygges et hegn på grænsen mellem USA og Mexico og at det amerikanske forsvar skal have flere penge.
Spurgt om hvorfor amerikanerne skal vælge dette nærmest ukendte kongresmedlem fra San Diego-egnen svarer Duncan Hunter, der har været formand for kongressens forsvarsudvalg:
- Well, I think the American people understand that in this new era security is going to be very important and I think there'll be more emphasis on security than there has been in the past - and I think I bring that dimension and expertise in national security - and that's helpful.
Læs hele interviewet her.
Spurgt om hvorfor amerikanerne skal vælge dette nærmest ukendte kongresmedlem fra San Diego-egnen svarer Duncan Hunter, der har været formand for kongressens forsvarsudvalg:
- Well, I think the American people understand that in this new era security is going to be very important and I think there'll be more emphasis on security than there has been in the past - and I think I bring that dimension and expertise in national security - and that's helpful.
Læs hele interviewet her.
Abonner på:
Opslag (Atom)