31.8.05

62 militærbaser står til lukning

Base Realignment and Closure Commission er navnet på det udvalg der rådgiver den amerikanske præsident med at lukke og omstrukturere amerikanske militærbaser og militærinstallationer. BRAC som kommissionen kaldes skal inden den 8. september i år komme med deres forslag om hvilke baser der skal lukkes. Beslutninger som har enorme konsekvenser for de lokalsamfund som huser baserne.

Lukningen af 62 større militærbaser og 775 mindre installationer har det formål at spare de amerikanske skatteydere for udgifter i nærheden af 50 milliarder dollars frem til 2025.

Rigtig skidt er det gået for Illinois og Missouri som har fået lukket flere tusinde arbejdspladser, og det har fået Illinois Gov. Rod Blagojevic (D) til at gå i retten. Det samme er tilfældet for Pennsylvania hvor det lykkedes Gov. Ed Rendell (D) at stoppe flytningen af 111th Fighter Wing fra Willow Grove Airforce Base.

Reddet på målstregen blev Ellsworth Airforce Base i South Dakota, Ellsworth er med sine 4000 arbejdspladser en af de største i The Mount Rushmore State, at basen ikke bliver lukket udråbes som en stor politisk sejr til Sen. John Thune (R-SD), der havde gjort det til et valgtema i hans valgkamp mod tidligere minority leader, Sen. Tom Daschle (D-SD) at han ville være bedre til at forsvare basen.

En af amerikansk forsvars mere kendte lokaliteter Walter Reed Army Medical Center flyttes fra de gamle bygninger i Washington D.C. til nye bygninger i Maryland.

28.8.05

CA: Steve Jobs som Governator?

For et halvt år siden virkede The Austrian Oak lige så urørlig i The Golden States guvernørsæde som nogle af de actionhelte han har spillet på film, men nu er Guvernør Schwarzeneggers (R) approval rating helt i bund. Det har fået en række demokrater til at åbne op for muligheden for at erstatte The Governator.

Indtil videre har kun State Treasurer Phil Angelides (D) og Controller Steve Westly været aktive kandidater. Nu øjner andre altså muligheden - en historie der har floreret på forskellige tech-news sites har været at Apples direktør Steve Jobs skulle være ude efter jobbet, det er ren spekulation og har intet på sig. Historien stammer fra The San Francisco Chronicle som blot nævner ham blandt andre. Steve Jobs navn er røget på listen fordi han donere masser af penge til demokratiske kandidater.

Blandt de andre der bliver nævnt er tidligere Clinton Chief of Staff Leon Panetta (D), Oaklands borgmester og tidligere guvernør Jerry Brown (D), kongresmedlem Loretta Sanchez (D-Orange County) og den nyvalgte borgmester i Los Angeles Antonio Villaraigosa (D) samt skuespillerne Rob Reiner og Robin Williams.

Præsidentvalg 2008 – News In Brief

Guvernør Mike Huckabee (R-AR) skal på en længere tur til New Hampshire, her skal an bl.a. mødes med lokale republikanske politikere og partifolk. Desuden er der indlagt et par bogsigneringer af Arkansas-guvernørens nye bog "Quit Digging Your Grave with a Knife and Fork: A 12-Step Program To End Bad Habits and Begin an Healthy Lifestyle." som ikke er en biografi. Et skriver New Hampshire Union Leader

Senator Bill Frist (R-TN) vil gerne være ven med alle bønderne i Iowa, derfor er han begyndt at sige pæne ting om Ethanolproduktion. Ethanolen laves på det korn som bønderne dyrker, med subsidier, i nogle af de store firkantede stater i midten af Amerika til en bedre pris end hvis det bliver lavet til brød. Ethanolen skal på et tidspunkt erstatte benzin, men det koster stadig mere end 3 $ for en gallon sprit til bilen.
Bill Frist har desuden åbnet op for stamcelleforskning i et forsøg på at distanscere sig selv for Præsident Bush.

"Idioter", det er ifølge Guvernør Mark Sanford (R-SC) hvad donorer der giver ham penge og tror han vil stille op til præsidentvalget er. Sanford har fået en stor portion penge fra out-of-state og det har næret spekulationerne om et muligt "bid for president"

Senator Chuck Hagel (R-NE) har været på kursus hos det udenrigspolitiske orakel Holger K. Nielsen fra SF og han kalder nu operationen i Irak for et nyt Vietnam, hvilket nok gør at han ikke bliver inviteret på ferie i Crawford, Texas.

Senator Hillary Clinton (D-NY) favoritten i det demokratiske felt har været en tur i Alaska sammen med Sen. John McCain (R-AZ) og Lindsay Graham (R-SC) og fortsætter med at pleje sit mere midtsøgende image.

25.8.05

Dante og Dante

Mine gode venner Kasper Hyllested og Katrine Lester blev søndag morgen forældre til Dante Lester Hyllested, og i den anledning blev David Troels Garbys College Tuition Fond indstiftet der forhåbentlig skal assistere den lille knægt i at komme på Harvard, Ole Miss’ eller Notre Damre når han bliver gammel nok.

Der er kun et medlem af den amerikanske kongres der har båret navnet Dante, Demokraten Dante Bruno Fascell der i næsten 40 år repræsenterede Dade County i Florida, og blev kendt som formand for Repræsentanternes Hus Committee on Foreign Affairs fra 1983 til 1992. Han modtog The Presidential Medal of Freedom, den højeste civile udmærkelse af Præsident Bill Clinton i 1998 for modighed i både krig og fred.

Dante Fascell blev født den 9. marts 1917 i Bridgehampton på Long Island i New York, men flyttede allerede som barn til The Sunshine State. I 1938 blev han jurist fra University of Miami og efterfølgende deltog han i 2. Verdenskrig, både i Nordafrika og på Sicilien.

Han blev valgt til kongressen i 1954, Floridas kongresdelegation var på det tidspunkt steget fra seks til otte medlemmer (mod i dag 25), og i 1956 nægtede han at skrive under på The Southern Manifesto, der opponerede mod integrationen af sorte og hvide i skolerne. The Southern Manifesto blev underskrevet af 19 senatorer og 77 demokratiske kongresmedlemmer fra sydstaterne. Fascell var den eneste demokrat ud af de syv fra Florida der ikke underskrev dokumentet.

Igennem sine 38 år i kongressen var han valgt fra 4 forskellige distrikter (4., 12., 15. & 19.) der alle dækkede et stadigt mindre men tættere befolket område nord for Miami.

Som formand for udenrigsudvalget var han bl.a. med til at sikre cubanske flygtninge der flygtede fra kommunismen ophold i Florida.

Dante B. Fascell døde i 1998!

24.8.05

CA: Mange håbefulde kandidater i Orange County

Det er nogle måneder siden at Præsident Bush gjorde Kongresmedlem Chris Cox (R-CA) til leder af The Securities and Exchange Commision, den institution der siden 30’erne har overvåget den amerikanske handel med værdipapirer.

Det efterlod hans plads i Repræsentanternes Hus åben og indtil videre har mere end 20 kandidater meldt sig på banen som kongresmedlem for det 48. kongresdistrikt der dækker en del af det stenrige Orange County sydfor Los Angeles.
Kandidatfeltet dækker 12 republikanere, 4 demokrater og fem kandidater fra mindre partier som nu mødes i et ”jungleprimary”, alle kandidaterne mod hinanden og hvis ingen får 50 % går de kandidater fra hvert parti der har fået flest stemmer videre til en ny valgrunde.

Distriktet er hardcore republican, vælgerne er for rige og for hvide til at der er nogen tvivl om at det fortsat er en republikaner. Statssenator John Campbell og tidligere Assemblywoman Marilyn Brewer er favoritter, de har hver samlet mere end 500.000 $ sammen.
John Campbell der er den mere konservative af de to er blevet endorsed af Guvernør Schwarzenegger og den gruppe af republikanske kongresmedlemmer der står bag The Governator, mens Brewer er blevet anbefalet af ingen ringere end Senator John McCain fra Arizona.

Fans af serien West Wing vil naturligvis spørge sig selv om Orange County ikke er det 47th district (som jo var der hvor Sam Seaborn forsøgte at blive valgt til kongressen) og jo det er det også, men der er blevet rykket rundt så det 47. nu er et majority-minority district repræsenteret af Kongresmedlem Loretta Sanchez og det 48. er det der dækker Newport Beach, Laguna Hills og andre steder hvor man flytter hen når man bliver for rig til Beverly Hills.
Orange County har med sine 2.8 millioner de fleste af Californiens kongresmedlemmer i 40’erne (40, 42, 44, 46, 47 og 48) og det er kun det 47. der har valgt en demokrat.

Spil på præsidentvalget

Internetbookmakeren Bet24 har åbnet spil på hvem der vinder det amerikanske præsidentvalg i 2008, favorit er Other Democrat og Other Republican der begge står til odds 1.90, er man ude på gamble står Sen. Clinton til odds 5.00, Rudy Guiliani til 10.00, Gov. Schwarzenegger til 15.00 længere nede på listen finder man Bill Gates, Clint Eastwood, Michael Moore og til slut Al Gore der giver pengene 750 gange igen hvis han bliver USA's næste præsident.

Til gengæld får man pengene tilbage 50 gange hvis Gov. Jeb Bush bliver præsident og det vil jeg sige er et meget godt væddemål, som bør overvejes.

Tak til Lasse Ryberg for tippet!

18.8.05

R.I.: Email skaber problemer for demokratisk kandidat


Indholdet i en email-invitation til en fundraiser til fordel for Rhode Islands statsadvokat og kandidat til senatet Sheldon Whitehouse (D) har skabt problemer. I emailen fremgår det at Whitehouse er endorsed af Senator Dianne Feinstein (D-Calif.), problemet er bare at det har Sen. Feinstein ikke. The skriver avisen The Hill.

En talsmand for Feinstein sagde at et af de tydelige beviser på at de to demokratiske politikere ikke var gode bekendte bl.a. var at senatorens fornavn i emailen var stavet Diane, ikke Dianne. Desuden stemte Feinstein, som medlem af senatets retsudvalg, mod at godkende Sheldon Whitehouse som U.S. Attourney selv om han var nomineret af Præsident Clinton.

Whitehouse er ude i et primærvalg mod R.I. Secretary of State Matt Brown (D) hvis kampagne hurtigt har været ude med angreb på Whitehouse-kampagnens troværdighed.

Den der naturligvis vinder på dette demokratiske hundeslagsmål er Senator Lincoln Chaffee (R-R.I.) (billedet) der i en meningsmåling fra Brown University foretaget i sidste måned står til at slå Whitehouse med 41 mod 36 og Matt Brown med 44 – 29.

Rhode Island, som jo er The Ocean State, er et af demokraternes topprioriteter hvis de skal gøre sig noget håb om at genvinde flertallet i senatet.

17.8.05

NY: Tidligere Massachusetts-guvernør overvejer at opstille

1990 var året da William Weld afsluttede 16 års demokratisk styre i Massachusetts, da han efterfulgte Michael Dukakis. Nu er han på tale som republikansk guvernørkandidat i New York.

William Weld er født i Smithtown på Long Island, og har siden han stoppede som guvernør i 1997 haft en succesfuld karriere i finansverden.

Guvernør Weld trak sig som guvernør, da daværende Præsident Bill Clinton nominerede ham som USA's ambassadør i Mexico, men det lykkedes for formanden for senatets udenrigsudvalg, Jesse Helms, at blokere for sin partifælle.

William Weld fik et nationalt gennembrud efter at han i 1996 havde kæmpet en meget hård, men fair, valgkamp mod Senator John Kerry. John Kerry fik 52 % af stemmerne mod Weld’s 44.

Hvis det lykkedes Weld at blive guvernør i New York vil han være den første siden Sam Houston (Tennessee 1827-28 og Texas 1859-61) der har været guvernør i to forskellige stater.

NV: Topembedsmand går fra republikanerne til demokraterne


Greg Bortolin har i de sidste fire år været pressechef for Nevadas republikanske guvernør Kenny Guinn, der ikke kan stille op igen. Det job har han valgt at skifte ud med et job i kampagnestaben hos Jim Gibson. En demokratisk borgmester fra den hurtigst voksende by med mere end 150.000 indbygger, Henderson en forstad til Las Vegas.

Det har fået spekulationerne til at rulle om at Guvernør Guinn muligvis vil endorse Gibson, fordi den eneste republikanske kandidat, kongresmedlem Jim Gibbons.
Der er dog det lille problem at guvernørens og kongresmedlemmet indbyrdes forhold umiddelbart kan karakteriseres som fjendtligt, hvilket har fået guvernøren til aktivt at søge efter andre republikanske kandidater end Gibbons.

Hvis Guinn anbefaler Gibson vil det give demokraten en stor fordel, Guinn er en populær guvernør der sidste gang blev genvalgt med 68 %. At det så kan forvirre vælgerne hvem af de to kandidater, Gibson eller Gibbons, der er hvem vil ikke undre, hvem der så drager fordel af det, er nok endnu sværere at forudse.

Borgmester Gibson er dog ikke alene om at søge den demokratiske nominering, Statssenator Dina Titus (D-Las Vegas) har allerede annonceret at hun vil stille op og har været ude i og trykke hænder i de landlige områder i staten.
Også statens Speaker Richard Perkins (D-Henderson) har udtrykt interesse.

Ingen af kandidaterne har offentliggjort noget ønske om at forbyde spil om penge i staten:-)

15.8.05

WI: Hvem skal repræsentere Packers i kongressen

Wisconsin har i øjeblikket 8 kongresmedlemmer, 4 fra hvert parti. En af republikanerne, Mark Green, der er i valgt i det 8. distrikt i den nordøstlige del af The Badger State, har meldt sig som modkandidat til den demokratiske guvernør Jim Doyle.

Dermed er det 8. distrikt, der inkluderer Green Bay, det eneste i staten som der kan blive kamp om i 2006, og umiddelbart er republikanerne favoritter i et konservativt distrikt som Præsident Bush vandt med 11 % og som Kongresmedlem Green vandt med 40 %. Republikanerne har kun tabt én gang siden 1980 (det var i 1996).

Demokraterne har imidlertid fået blod på tanden efter Paul Hackets overraskende gode resultat i Ohios 2. distrikt for to uger siden. De håber at vælgernes stigende modstand mod krigen i Irak og ikke mindst præsidentens håndtering af situationen vil kunne svinge distriktet.

De to demokratiske kandidater er Brown County Executive Nancy Nusbaum (amtsborgmesteren i det amt der huser Green Bay) og unge Jamie Wall, en lokal farmerknægt der har arbejdet for guvernør Doyle. På den republikanske side er der også to kandidater, Rep. John Gard, der er formand for Wisconsins State Assembly og Rep. Terri McCormick.

12.8.05

PV08: McCain har stort forspring i NH og MA

Selv om der er længe til primærvalget om at blive partiernes kandidat til præsidentposten er de første meningsmålinger allerede kommet og tallene er positive for én kandidat, senator John McCain (R-AZ). Han står i følge American Research Group til 39 % i New Hampshire, staten der er nummer to i primærvalgskalenderen efter Iowa, langt foran tidligere formand for Repræsentanternes Hus, kongresmedlem Newt Gingrich (R-GA) der står til 14 %. Sort ser der ud for Bill Frist (R-TN) og George Allen (R-VA) der står til henholdsvis 5 og 1 procent.
Det er specielt blandt ikke-registrede republikanere at McCain har opbakning, næsten halvdelen af de adspurgte i den kategori støtter Arizona-senatoren.

I Massachusetts, der normalt stemmer på Super Tuesday sammen med ca. 10 andre stater, er der også gode nyheder for McCain, her står han til 46 % mod den lokale guvernør Mitt Romney der står til 22. I Massachusetts (hvor kun 14 % vælgerne er registrede republikanere) ser der endnu værre ud for Frist og Allen, flertalslederen får 1 % og der er ingen stemmer til Allen.

11.8.05

Senatsvalg ’06: Hårde angreb fra begge sider

Selv om der er 15 måneder til valget er de to partiers kampagnemaskine allerede i gang.

Republikanere angriber Senator Robert Byrd (D-WV) og siger at han har ændret sig siden han først blev valgt til kongressen, han bliver desuden angrebet for at have modtaget penge fra den venstreorienterede gruppe MoveOn.org. Reklamen fra NRSC, National Republican Senatorial Campaign, kan ses her. Republikanerene har endnu ingen officiel kandidat, men der spekuleres i om Kongresmedlem Shelley Moore Capito kunne være interesseret.

Også demokraterne er tidligt ude med reklamer, deres organisation, DSCC, angriber Sen. Rick Santorum (R-PA) og kalder ham en af de største begavelser – i de 13. århundrede. Reklamen kan ses her. Santorum er i forvejen bagud i meningsmålingerne til State Treasurer Bob Casey, Jr.

Også i bjergstaten Montana har demokraternes kampagne været ude med reklamer og angrebet Senator Conrad Burns (billedet) for at have modtaget 136.000 $ fra en lobbyist med kontakt til nogle Casino-indianere (en meget farlig stamme:-)). Flere demokrater har udtrykt interesse, men som favorit til at vinde primærvalget regnes Montanas State Auditor (statsrevisor) John Morrison. Burns er storfavorit til at blive genvalgt til hans fjerde periode.

10.8.05

Zell Miller skal passe på gamle slagmarker

Den tidligere guvernør og senator Zell Miller (D) fra Georgia, der gjorde pænt mange demokrater mugne da han anbefalede George Bush frem for John Kerry og tilmed gjorde det i en tale på det republikanske konvent i New York.

Det havde fået en del rygter til at løbe om at Bush ville sige tak for støtten ved at gøre Miller, der er tidligere sergeant i Marinekorpset, til minister eller ambassadør. Nu er Miller i stedet blevet udpeget til The American Battle Monuments Commission som passer på amerikanske militærkirkegårde og monumenter i udlandet. Blandt kirkegårdene er det blandt andet den i Normandiet i Frankrig (kendt fra filmen Saving Private Ryan).

Ikke umiddelbart en post der kan sammenlignes med en ambassadørpost på Cypern, Mikronesien eller andre steder hvor solen skinner, men der er sikkert nogle studieture til de 11 medlemmer.

9.8.05

NY: Distriktsadvokat Pirro vil udfordre Clinton

Efter at guvernør George Pataki (R-NY) betakkede sig muligheden for at blive genvalgt, og Rudy Guiliani også har sagt nej, har republikanerne i USA's tredjestørste stat ikke nogen oplagte kandidater til at udfordre Senator Hillary Clinton (D-NY).

Derfor er det meget muligt at Clintons modkandidat i 2006 bliver Jeanine Pirro (billedet), distriktsadvokat fra Westchester County, en forstad med omkring en million indbyggere lige nord for New York City.
Westchester er desuden bopæl for tidligere Præsident Clinton der sammen med hustruen residerer i byen Chappaqua.

Jeanine Pirro, 53, der har været valgt som D.A. siden 1994, levnes ikke de store chancer mod Senator Clinton. En meningsmåling fra sidste uge gav den tidligere førstedame et solidt forspring på 34 % (63-29).

Pirro lagde ud med hård retorik fra start og sagde at Clinton behandlede indbyggerne i staten som en "dørmåtte" og at "Clinton ikke stiller op for at varetage folk i New Yorks interesse, vi er kun et stop på vejen mod præsidentposten.".

Der har endnu ikke været nogen reaktioner fra Clinton-lejren der bare lader aviserne skrive løs, det er nemlig en historie at Pirros mand, Albert, både har siddet bag tremmer for skattesvig og åbenbart også er blevet nævnt positivt af nogle lokale Michael Corleone-wannabees.

Grafikken og citaterne er fra New York Daily News.

8.8.05

Pataki og Schwarzenegger tætte på at stoppe

Rygterne sender to af de mest højtprofilerede republikanske guvernører ud i mørket. Begge tilhører den moderate fløj af de republikanske parti og begge er valgt i to stater hvor republikanere er i mindretal. Der er tale om Kal-eee-fornia Guvernør Arnold ”The Governator” Schwarzenegger og New Yorks George Pataki, der her ses sammen - det er The Governator i midten og Pataki til højre.

Pataki har været guvernør i The Empire State siden han i 1994 overraskende slog Mario Cuomo, og han blev genvalgt i både med ’98 og 2002 med sejre på henholdsvis 21 og 16 %.
Nu er det slut for Pataki der ikke kan finde anden udvej, hvis han vil bevare sin ubesejrede status, end at droppe et valg mod den demokratiske statsanklager Elliot Spitzer, der i øjeblikket har en føring på omkring 10 % i meningsmålingerne.

Republikanerne i NY er nu ude og fiske efter en anden kandidat der kan stille op mod Spitzer, men den eneste der har gennemslagskraft hos new yorkerne (både upstate og i The Big Apple) er den tidligere borgmester Rudy Guiliani. Han virker imidlertid ikke særlig interesseret i at flytte til delstatshovedstaden i Albany.

Det er også dårlige meningsmålinger der kan blive enden på The Governator. Efter kun halvandet år i førersædet i den stat som den østrigske superstjerne har givet nyt navn. Problemer har der været nok af, ikke mindst fordi delstatsparlamentet i Sacramento er proppet med demokrater, der gerne vil fotograferes sammen med Arnie, men som lige fra starten har modarbejdet hans politik.

Rygtet bliver yderligere bakket op af at Arnold endnu ikke er begyndt at samle penge sammen til sin valgkamp. Uden ham vil republikanerne nok få svært ved at vinde i en stat fyldt med hispanics, homoer og hightech industri (tre grupper som traditionelt støtter demokraterne).

KY: Guvernør under anklage for at ansætte politiske venner

På trods af et system der skulle sikre at staten ansætter de bedst kvalificerede og ikke den valgte guvernørs venner og politiske støtter er Kentuckys Guvernør Ernie Fletcher (R) kommet under kraftig mediestorm og juridisk undersøgelser på grund af et muligt hemmeligt system der skule omgå reglerne.

Sagen er kommet frem efter at en kontorchef i statens afdeling eller departement for transport har offentliggjort mere end 200 siders dokumenter som skulle bevise at guvernøren havde forsøgt at presse politiske venner ind i jobs som ikke er politiske udnævnelser (såkaldte spoils).

Sagen er blevet taget op af statsanklager Greg Stumbo (D) og det har fået guvernøren til at angribe ham (Stumbo) for at gøre sagen politisk og anklagerne og den politiske retorik sidder løst på dem begge. I weekenden, ifølge avisen The Cincinnati Enquirer, angreb Fletcher først Stumbo hårdt og sagde at undersøgelsen var udtryk for “ a battle of a dying regime that's fighting to try and get back the ground they've lost.".

Senere fik Stumbo mulighed for at svare igen og sige “You know what we've got on our side? We've got truth. We've got truth, and we've got justice. And in the end, truth, justice and the Kentucky way of life will prevail."

Hvis Stumbo har ret i sin anklager vil Guvernør Fletcher nok få meget svært ved at forblive førstemand for The Bluegrass State, det embede som han blev valgt til i 2003.

6.8.05

FL: Kongresmedlem Harris skaber problemer for GOP

Hun blev verdensberømt i 2000 da hun som Secretary of State havde ansvaret for Floridas del af præsidentvalget. Siden er Rep. Katherine Harris (R-FL), 48, blevet valgt til kongressen (2002) og har nu lagt meget kraftige følere ind på at udfordre den demokratiske Senator Bill Nelson næste år.

Det er der ikke mange i den etablerede del af det republikanske parti, hverken i Florida eller på landsplan, der ser nogen grund til. Kongresmedlem Harris vil være en rød klud i hovedet på de demokratiske partiaktivister og vælgerne er heller ikke begejstrede. Det er til gengæld de almindelige republikanske medlemmer der ser Harris som en heltinde pga. hendes rolle i 2000 og de virker klar til at nominere hende uanset at hun er nærmest uvælgelig.

Hun har senest skabt overskrifter da hun beskyldte unavngivne aviser for at have fotomanipuleret billeder af hende så det så ud som om hun brugte mere makeup. Efterfølgende er hun blevet opfordret til at komme med beviser for hendes påstande, men det er så ikke lige sket.

Kongresmedlem Harris er valgt i The Sunshine States 13. kongresdistrikt, der dækker byen Sarasota syd for Tampa Bay.

3.8.05

PV08: Gallupmåling, både McCain og Guiliani foran Clinton

En måling fra amerikansk Gallup viser at både den tidligere borgmester og magasinet Time's Person of the Year Rudy Giuliani (R-NY) og Senator John McCain (R-AZ) ville slå både Sen. Hillary Rodham Clinton (D-NY) og Senator John Kerry (D-MA) hvis der var præsidentvalg i dag.

Både mod McCain og Guiliani, der er de to glade herrer på billedet iført hendholdsvis Diamondbacks og Yankees kasketter, står Clinton til et nederlag på 45-50 %, mens det ser helt galt ud for John Kerry der i det hypotetiske valg kun kan skrabe 41 % sammen mod de to republikaneres 54 %.

Det, der er Hillarys problem, er, at hun af mange vælgere opfattes meget negativt, 53 % har en positiv opfattelse overfor de 43 % imod, kun 4 % har ingen holdning. De tilsvarende tal er for Rudy Guiliani 64 % for, 19 % imod og 17 % ved ikke. John McCains scorer 51-22-27.
Det er værd at lægge mærke til hvor mange der har en holdning til Senator Clinton, det regnes almindeligvis for nemmere at overbevise tvivlere om at stemme på en, end nogen som i udgangspunktet er uenige.

John Kerry er der ingen der bryder sig om og han vil have problemer med at blive opstillet til byrådet i Boston.

Jean Schmidt vandt Ohio 2nd

Det blev som ventet republikaneren Jean Schmidt der vandt kongresvalget i Ohio (læs artiklen på Wikipedia), og dermed overtager den plads i kongressen der har stået ledig siden Rep. Rob Portman (R-OH) trak sig i april. Dermed fastholder republikanerne deres forspring på 232 medlemmer mod demokraternes 202 og en uafhængig (socialdemokraten Bernie Sanders, VT).

Resultatet
Jean Schmidt, Republican : 59.132 (51.74 %)
Paul Hackett, Democrat : 55.151 (48.25 %)

Men det var mere tæt end ventet, men ikke mindst en række "sager" omkring Guvernør Bob Taft (R-OH) har skabt en generel modstand mod republikanerne, men også Præsident Bush' håndtering af Irak har spillet ind og kunne have kostet dyrere.

Det dårlige resultat for Schmidt i går, plus de dårlige meningsmålinger for republikanerne kandidater til guvernørvalgene i NJ og VA senere i år, må få en del republikanere til at frygte de kommende valg, jeg tror at momentum er svunget over på demokraternes side.

2.8.05

OH: Suppleringsvalg i det sydlige Ohio

Kongresmedlem Rob Portman (R-OH) blev i slutningen af april udpeget som U.S. Trade Representative, hvilket bedst kan oversættes til handelsminister. Dermed blev hans plads, som repræsentant for de godt 620.000 indbyggere i forstæderne til Cincinnati ledig. En plads som Portman har haft siden 1993.

I dag, tirsdag, skal afløseren til Portman så findes ved et suppleringsvalg så findes. De to kandidater, republikanerne Jean Schmidt og demokraten Paul Hackett, en tidligere marinesoldat, har begge ført aktive og aggressive kampagner på trods af distriktets demografiske sammensætning, der gør det til et af de sikreste republikanske distrikter i hele landet, Portman blev i 2004 genvalgt med 72 % af stemmerne.

Jean Schmidt (R), der i fire år har været medlem af Ohios udgave af Repræsentanternes Hus, er derfor naturligvis storfavorit til at vinde valget.

1.8.05

Balladen om Hans Ø når USA

I Washington Times kan man læse om Danmark og Canadas slagsmål om den lille ø i det grønlandske farvand.

Historien er ikke skrevet uden ironi, hvilket ikke gør hele farcen mindre underholdende. Jeg synes at regeringen må mande sig op og sende Danmarks svar på Rambo - B.S. Christiansen som så kan vise et kompagni Mounties hvem der bestemmer over den sten!

Portræt af Senator Harry Reid (D-NV)

Han var relativt ukendt udenfor ørkenstaten Nevada da han overraskende måtte træde til som leder af den demokratiske gruppe af Senatet.

Overraskende fordi få demokrater havde regnet med at Minority Leader Tom Daschle (D-SD) ville tabe til John Thune – men det gjorde han og derfor måtte Senator Harry Reid (D-NV), der havde fungeret som Daschles højre hånd i rollen som Minority Whip, træde i hans sted og han har med succes holdt sammen på eller undgået for meget ballade i den brogede forsamling der politisk strækker sig fra venstre med Ted Kennedy og John Kerry fra Massachusetts til Mary Landriueu, Louisiana, Evan Bayh, Indiana og Ben Nelson fra Nebraska.

En veteran der første gang blev valgt til kongressen i 1983 og blev forfremmet til Senatet i 1987, hvor han efterfulgte republikaneren Paul Laxalt, og siden har han arbejdet sig til respekt fra både politiske medspillere og modspillere, og ikke mindst vælgerne i The Silver State som i 2004 genvalgte Reid med 61 % mod 35 %, samtidig med at de gav statens 5 stemmer i The Electoral College til George W. Bush, 51 % - 48 %. Reid fik næsten 100.000 flere stemmer end John Kerry.

Harry Reid, der politisk kan betegnes som moderat konservativ, han er bl.a. modstander af abort, bor stadigvæk i den lille mineby Searchlight hvor han blev født for snart 66 år siden, byen med knap 600 indbyggere ligger en times kørsel fra Las Vegas og Harry Reid kaldes derfor ofte ”The Senator from Searchlight”.

Harry Reid er kendt for at sige tingene lige ud, men gik efter manges mening over grænsen, og han måtte undskylde for at han sagde om Præsident George W. Bush at "The man's father is a wonderful human being. I think this guy is a loser.".

Læs et portræt og interview i The New Yorker om en af de senatorer som 100 % sikkert ikke er kandidat til posten som præsident for De Forende Stater. En af grundene kunne være at Senator Reid er mormon og de er ikke så populære blandt de andre kristne retninger.

AZ: Goldwater for Governor!

Republikanerne i Arizona har ledt med lys og lygte efter en kandidat der kan udfordre den populære Janet Napolitano (D). Nu melder Goldwater sig på banen, ikke afdøde Barry Goldwater (1909-1998), republikansk senator fra Arizona 1953-65 og igen fra 1969-1987 og den republikanske præsidentkandidat i 1964, men hans 50-årige nevø Don Goldwater, hvis politiske karriere indtil videre har gjort ham til delegeret ved det republikanske partikonvent og lokal partiforeningsformand for et område der sækker en forstad til Phoenix. Det skriver avisen Arizona Sun Daily.

Man skal naturligvis vogte sig for dårlige efterligninger, men navnet Goldwater er tæt på helligt for de republikanske partimedlemmer og der skal nok være et par nostalgikere som gerne ser Goldwater tilbage og derfor skal man ikke på forhånd afskrive Goldwater.

Det var ikke muligt at finde et billede af nevøen, så her er et billede af senatoren som gik under navnet Mr. Conservative.