31.8.05

62 militærbaser står til lukning

Base Realignment and Closure Commission er navnet på det udvalg der rådgiver den amerikanske præsident med at lukke og omstrukturere amerikanske militærbaser og militærinstallationer. BRAC som kommissionen kaldes skal inden den 8. september i år komme med deres forslag om hvilke baser der skal lukkes. Beslutninger som har enorme konsekvenser for de lokalsamfund som huser baserne.

Lukningen af 62 større militærbaser og 775 mindre installationer har det formål at spare de amerikanske skatteydere for udgifter i nærheden af 50 milliarder dollars frem til 2025.

Rigtig skidt er det gået for Illinois og Missouri som har fået lukket flere tusinde arbejdspladser, og det har fået Illinois Gov. Rod Blagojevic (D) til at gå i retten. Det samme er tilfældet for Pennsylvania hvor det lykkedes Gov. Ed Rendell (D) at stoppe flytningen af 111th Fighter Wing fra Willow Grove Airforce Base.

Reddet på målstregen blev Ellsworth Airforce Base i South Dakota, Ellsworth er med sine 4000 arbejdspladser en af de største i The Mount Rushmore State, at basen ikke bliver lukket udråbes som en stor politisk sejr til Sen. John Thune (R-SD), der havde gjort det til et valgtema i hans valgkamp mod tidligere minority leader, Sen. Tom Daschle (D-SD) at han ville være bedre til at forsvare basen.

En af amerikansk forsvars mere kendte lokaliteter Walter Reed Army Medical Center flyttes fra de gamle bygninger i Washington D.C. til nye bygninger i Maryland.

Ingen kommentarer: