1.8.05

AZ: Goldwater for Governor!

Republikanerne i Arizona har ledt med lys og lygte efter en kandidat der kan udfordre den populære Janet Napolitano (D). Nu melder Goldwater sig på banen, ikke afdøde Barry Goldwater (1909-1998), republikansk senator fra Arizona 1953-65 og igen fra 1969-1987 og den republikanske præsidentkandidat i 1964, men hans 50-årige nevø Don Goldwater, hvis politiske karriere indtil videre har gjort ham til delegeret ved det republikanske partikonvent og lokal partiforeningsformand for et område der sækker en forstad til Phoenix. Det skriver avisen Arizona Sun Daily.

Man skal naturligvis vogte sig for dårlige efterligninger, men navnet Goldwater er tæt på helligt for de republikanske partimedlemmer og der skal nok være et par nostalgikere som gerne ser Goldwater tilbage og derfor skal man ikke på forhånd afskrive Goldwater.

Det var ikke muligt at finde et billede af nevøen, så her er et billede af senatoren som gik under navnet Mr. Conservative.

Ingen kommentarer: