Viser opslag med etiketten Alaska. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Alaska. Vis alle opslag

18.4.07

Alaskas "Onkel Ted" blev hædret

Senatet lagde den bitre politiske strid til side for en tid, og brugte i stedet lidt tid på at hædre Senator Ted Stevens (R-Alaska) for at være den længst siddende Republikanske senator.

Der blev fortalt gamle røvere og politiske anekdoter om manden som i Alaska bliver omtalt som "Onkel Ted".

Den Republikanske minority leader Mitch McConnell (R-Ky) kunne blandt andet fortælle om hvordan en yngre Ted Stevens havde kaldt en demokratisk udvalgsformand for en "son of a bitch" fordi vedkommende havde løbet fra en aftale.

Senator Daniel Inouye (D-HI), der blev valgt seks år før Stevens, kaldte ved samme lejlighed Stevens for den "Arktiske Strom Thurmond".

Stevens takkede de fremmødte og sørge også for at hædre alle sin tidligere staffers, der efter traditionen blev indført i alfabetisk rækkefølge i Kongressens arkiver. Det var en lang liste, men hvad kan man forvente sig når manden har siddet i Senatet i 40 år.

Ted Stevens, 83, blev udpeget til Senatet i 1968 til at efterfølge nyligt afdøde Senator Bob Bartlett (D). Ted Stevens havde kun en begrænset erfaring som medlem af delstatsparlamentet i Alaska, men guvernør Walter Joseph Hickel så åbenbart et eller andet i den unge Republikaner. Stevens er i hvert fald blevet genvalgt uden problemer i 1970, 1972, 1978, 1984, 1990, 1996 og 2002.

Og ja, Ted Stevens har allerede erklæret at han gerne vil genvælges i 2008.
  • Ted Stevens Anchorage International Airport er opkaldt efter ham.
  • Ted Stevens søn, Ben Stevens, er også politiker, men blev i 2006 involveret i en korruptionssag og valgte ikke at genopstille. Det var ellers ventet, at han på et tidspunkt skulle afløse sin far.
  • Ted Stevens kaldte "for nylig" internettet som et system baseret på "a series of tubes". Læs om talen her på Wikipedia, det er hylende morsomt.
  • Ted Stevens har været kollega med samtlige af Alaskas senatorer siden staten blev optaget i unionen, bortset fra forgængeren Bob Bartlett.
  • Hans fulde navn er Theodore Fulton Stevens og han er født i Indianapolis, Indiana.
Kilde: The Hill

23.8.06

Seneste update fra Alaska

Det ser ud som om at guvernør Frank Murkowskis nederlag bliver større end forventet og at Alaska næste guvernør højst sandsynligt bliver Sarah Palin.

Governor : Democrat

Eric Croft9,61625.6%
Tony Knowles27,49973.1%
Bruce Lemke5041.3%

294 precincts out of 439 reporting

Governor : Republican

John Binkley24,37929.6%
Jerry Heikes1920.2%
Merica Hiatcu1670.2%
* Frank Murkowski15,64719.0%
Sarah Palin42,03351.0%

294 precincts out of 439 reporting

24.10.05

AK: Flere kandidater til guvernørposten

I 2002 vandt Frank Murkowski (R-AK) guvernørposten, men han satte sig fra start under pres fra højre og venstre da han udnævnte sin datter, daværende majority leader i delstatsparlamentet i Alaska, Lisa Murkowski, til at efterfølge ham som senator i Washington D.C.

Den kontroversielle udnævnelse var dog ikke nok til at vælte Lisa Murkowski, hun blev genvalgt i 2004 men den kan få konsekvenser for far Frank, der er på valg igen næste efterår.

Den nuværende viceguvernør Loren Leman (R-AK) forventes at udfordre Murkowski i primærvalget sammen med en tidligere borgmester, Sarah Palin. Leman er en traditionel konservativ der ligger lidt til højre for guvernøren, mens Sarah Palin er en John McCain-style læsgænger (i mangel af et bedre ord der kan oversætte westernudtrykket maverick).

På den demokratiske side er det forventet at minority leaderen i delstatsparlamentet Ethan Berkowitz stiller op, mens den tidligere (meget populære) guvernør Tony Knowles stadig er i tænkeboks.

Uanset hvem der stiller op vil jeg dog våge den påstand at 72-årige Frank Murkowski er klar favorit til at blive genvalgt. Frank Murkowski bor i øvrigt i byen Ketchikan som er den landfaste del af den tidligere nævnte ”Bridge to Nowhere”.


Sådan så det ud da far udnævnte datter til Senatet. Den beslutning kan blive alvorlig for Frank Murkowski.

22.10.05

Senatet fastholder ”Bridge to nowhere”

Som tidligere omtalt her på bloggen vedtog Senatet som en del af ”The Highway Bill” at finansiere en bro i Alaska der skulle servicere 50 mennesker på den lille Gravina Island.

Broen der var prissat til 223 millioner dollars blev hurtigt døbt ”Bridge to Nowhere” og blev symbolet på den noget tendentiøse omgang med skatteydernes penge som man godt kan anklage The Highway Bill for.

Nyvalgte Senator Tom Coburn (R-OK) foreslog derfor en amendment, en tilføjelse, til den del af finansloven der skulle finansiere motorvejsloven der ville flytte pengene fra Bridge to Nowhere til genopbygningen af Twins Spans-broen i New Orleans, LA, der er blevet ødelagt af orkanen Katrina. Det må siges at være et ganske fornuftigt forslag som de fleste burde støtte, og forslaget blev bl.a. støttet af avisen Anchorage Daily News i Alaska.
Som Coburn udtrykker det i sin pressemeddelelse:

”At $4.46 million per person, the cost of the bridge alone would be enough to
buy every island resident their own personal Lear jet.”.
Men man skal ikke bare komme og ændre i Senator Ted Stevens (R-Alaska) og kongresmedlem Don Youngs (R-Alaska) motorvejslov og derfor sørgede den første for at Coburns amendment blev nedstemt med stemmerne 15 – 82.

Blandt dem der stemte for forslaget var foruden de to senatorer fra Louisiana, der stemmer for alt hvad der vil sende flere føderale dollars til den katastroferamte stat, bl.a. Evan Bayh (D-IN), Russ Feingold (D-WI) og Kent Conrad (D-ND), hvor de to første er potentielle præsidentkandidater og den sidste er en økonomisk demokratisk demokrat i konservativ stat.
På den republikanske side fik forslaget støtte fra bl.a. Lindsay Graham og Jim DeMint fra South Carolina, Mike DeWine (Ohio) og Jon Kyl (Arizona). De to South Carolina-senatorer bliver begge nævnt som mulige vicepræsidentkandidater, DeWine og Kyl skal genvælges og begge kan man deres stemme fremstå som modstandere af overforbrug af statens penge, et vigtigt emne for mange moderate konservative.

De tre der undlod at stemme var Jon Corzine (D-NJ), Chuck Schumer (D-NY) og John McCain (R-AZ).

Der skal ikke komme en orkan i vejen for denne mands vision om at gøre Alaska til den bedste stat at være bilist i.