22.4.05

FN-ambassadørs konfirming udskudt

Den kontroversielle kandidat til jobbet som USAs ambassadør i FN's sikkerhedsråd John Boltons nominering er blevet udskudt af senatets udenrigsudvalgs formand Sen. Dick Lugar (R-IN). Det skyldes øjensynligt at der er modstand langt ind i det republikanske rækker mod Boltons kandidatur, det rygtes at både Sen. Voinovich (R-OH) og Sen. Chaffee (R-R.I.) er klar til at gå imod nomineringen.

15.4.05

Kongresmedlemmer med kontakter

Ifølge den konservative avis Washington Times, har en professor ved University of California har lavet en undersøgelse af kongresmedlemmernes netværk, og er yderligere kommet frem til at jo større et netværk en politiker jo større er vedkommende mulighed for at påvirke lovgivningen…

De fem senatorer med størst netværk er: John McCain (R-AZ), Orrin G. Hatch (R-UT), Jeff Bingaman (D-NM), Chuck Grassley (R-IA), Russ Feingold (D-WI).

De fem kongresmedlemmer er H.J. Saxton (R-NJ), Ron Paul (R-TX), Chris Smith (R-NJ), Juanita Millender-McDonald (D-CA) og Charlie Rangel (D-NY).

11.4.05

Wolfowitz afløser hentet i flåden!

Jobbet som nummer to i det amerikanske forsvarsministerium efter Rumsfeld blev ledigt da Paul Wolfowitz blev chef for Verdensbanken. Hans afløser er nu (næsten) fundet, han hedder Gordon England og han har i øjeblikket posten som Flådeminister (Secretary of the Navy). Han blev 7. april nomineret af Præsidenten.

Secretary England bliver af tidligere medarbejdere i Pentagon betegnet som en særdeles god administrator og et fremragende valg. Der er ingen der venter at Englands nominering glider meget nemt og smertefrit gennem Senatets forsvarsudvalg.

Desuden har transportministeriet fået ny næstkommanderende, Maria Cino, hun kommer fra en post som næstformand i den republikanske partiorganisation skal fremover være med til at plastre politisk usikre stater og kongresdistriker til med asfalt og beton.

Obama først med officiel blog

Hans tale på demokraternes konvent gjorde ham til en politisk superstjerne på et øjeblik og da han overbevisende slog en svag republikansk modkandidat i kampen om at få lov til at repræsentere "The Land of Lincoln" i verdens mest prestigefyldte parlament begyndte rygterne straks at løbe, rygter om et muligt forsøg på at afløse George W. Bush som verdens mægtigste mand i januar 2009.

Ind til videre har "The skinny boy with a funny name" ingen udtrykte ambitioner om at rykke til Det Hvide Hus, han har kun lige fundet sig tilrette i Senatet og har nu tilmed tid til at føre weblog. Den tidligere universitetsprofessors tanker kan ses på adressen http://obama.senate.gov/blog/.

Han har i øvrigt vist gode evner som fundraiser, i årets første tre måneder har han samlet mere end 1,4 million $ sammen til udsatte kolleger der er på genvalg i 2006. Det skriver avisen Chicago Sun-Times.

7.4.05

2008 Præsidentvalg Update

Gov. Mark Sanford (R-SC) afviser at han overhovedet overvejer at stille op.

Gov. Bill Richardson (D-NM) planlægger en tur til New Hampshire i juni.

Sen. Evan Bayh (D-IN) er populær i hjemstaten, en meningsmåling viser at 2/3 af vælgerne synes han har kvaliteter til at blive præsident og mere en halvdelen ville stemme på ham. Indiana blev vundet af Bush i 2004 med 60 % mod Kerrys 39 %.

Tidligere Rep. Newt Ginchrich (R-GA) svar på om han er kandidat i 2008: ”You’ll never know.”

Tidligere Senator John Edwards (D-NC): Har været en tur i Wisconsin og holde en tale.

DeLay i voldsomt uvejr

Den vigtigste politiske figur i kongressen er den republikanske majority leader, texaneren Tom DeLay, han er ansvarlig for at gennemføre præsidentens lovgivning i Repræsentanternes Hus og så for at passe sit eget hjørne, en forstad til Houston, af The Lonestar Star.

DeLay bliver i NY Times beskyldt for at have betalt kone og datter mere 500.000 $ via politiske komitér. At have familiemedlemmer ansat som kampagnemedarbejdere er, i modsætning til at ansætte dem på skatteydernes penge i Kongressen, ikke forbudt, men beløbets størrelse har alligevel fået flere til at rynke på næsen (måske nogle af bidragyderne som regnede med at pengene skulle bruges til pjecer, tv-reklamer og kaffe til de frivillige og ikke til at finansiere Fru DeLays shoppingture) og kræver yderligere undersøgelser af sagen.

Men her slutter anklagerne mod The Hammer, som han kaldes, ikke, Washington Post retter blikket mod Tom DeLays tur til USSR for nylig. Turen er åbenbart blevet planlagt og gennemført af virksomheder der støtter Putin.

Yderligere er det lige kommet fra på tv-stationen ABC at en lobbyist har betalt for familien DeLays ferie på øen Saipan i det sydlige Stillehav. Det er også forbudt.

Tak til Jokum for tippet!

6.4.05

Bossen kommer til byen!!!

Den meget snart pladeaktuelle amerikanske superstjerne BRUCE SPRINGSTEEN har i dag offentliggjort tourlisten i forbindelse med udgivelsen af "Devils and dust (kommer 26. april).

Bruce vil gæste København d. 22. juni og han vil desværre komme alene uden the heartbreacking, earthshaking E-street Band. Springsteen vil vælge at spille steder der passer til formatet (dvs at han nok ikke kommer i Parken - det vil naturligvis gøre efterspørgslen efter billetter større...)

Min ven Peter Strauss vil i øvrigt gerne købe en billet billigt.

5.4.05

Senator John Cornyn: Dommere selv skyld i vold!

Der har i de seneste uger været flere tilfælde med ballade i de amerikanske retsale. Det er i følge Senator John Cornyn (R-TX) aktivistiske dommeres skyld fordi de dømmer efter ideologi og politisk overbevisning. Disse dommere har åbenbart gjort sig skyldige i at gøre den amerikanske befolkning trætte og arrige på retsvæsnet. Senest i forbindelse med Terri Schiavo-sagen hvor en aktivistisk dommer besluttede at lade kvinden sulte ihjel efter 15 år som en grøntsag, på trods af forældrenes modstand.

To gange i år har der været tilfælde med skyderier i retssale, den ene gang i forbindelse med et sagsanlæg mod en læge el. hospital og den anden gang i Georgia hvor en mand stod tiltalt for voldtægt. Hvordan Texas-senatoren kan linke de to sager med aktivistiske venstreorienterede dommere må man nok gruble lidt over. Men det er da en forklaring.

Ændringer i Patriot Act på vej

The Patriot Act, loven der blev vedtaget efter 11. september med det formål at gøre det lettere for amerikanske myndigheder at overvåge og tilbageholde terrormistænkte skal til revision. Det er de fleste politikere i Washington enige om, men hvad der skal laves om er endnu ikke besluttet.

Politikerne på The Capitol har i den seneste været under heftig belejring fra både liberale og konservative borgerrettighedsgrupper der mener at Patriot-loven er på kant med den udemærkede amerikanske forfatning. Det har fået Senator Larry Craig (R-ID) og Dick Durbin (D-IL) til at foreslå at kongressen ser loven igennem, nu hvor terrorangrebet er kommet lidt på afstand og blodet ikke længere er ligeså kogende.

Både den nyudpegede justitsminister Al Gonzalez og FBI-chef Bob Mueller skulle tidligere i dag vidne foran Senates magtfulde Senate Judiciary Committee (Retsudvalget) om The Patriot Act.

Hele høringen fra i dag kan ses og læses her.