28.7.05

McCains Straight Talk Express kører igen

Efter otte år i garagen har Senator John McCain (R-AZ) genoplivet sin PAC (Political Action Committee) der gør ham i stand til at fundraise penge og lave kampagneaktiviteter. Det skriver hjemmesiden azcentral.com.
For otte år siden havde McCain stor succes med The Straight Talk Express, navnet på hans kampagnebus (der ses her øverst til venstre) til valgkampen om den republikanske nominering.

John McCain siger selv at han vil vente til efter valget i 2006 med at offentliggøre om han kandidat, men det er der forhåbentlig ingen der hopper på, McCain vil gerne være præsident og det skal The Straight Talk Express PAC’en hjælpe på.

Meningsmålinger viser, i følge Assiciated Press, at McCain i øjeblikket er favoritten i det republikanske felt, men tre år er rigtig lang tid - også i amerikansk politik. Den lokale avis i Arizona, The Republic, har lavet en special om ørkenstatens ynglingspolitikers mulige forsøg på at blive nomineret.

GA: Bush-strateg vil være viceguvernør

Navnet Ralph Reed er ikke umiddelbart ikke et der får alles klokker til at ringe, men her er tale om en som meget vel kan blive en meget afgørende person hos republikanerne i årtier. Det er umiddelbart store forventninger at lægge på en 44 årig mand der stiller op til sit første valg som Lt. Governor i 2006.

Ralph Reed var manden der i 90’erne moderniserede The Christian Coalition fra at være en ligegyldig kristen søndagsklub, til måske den mest magtfulde organisation i amerikansk politik. Efter jobbet i CC blev Reed ”amtsformand” for republikanerne i Georgia (med et årligt budget på 11 millioner dollars) og han var hovedarkitekten bag den valgmaskine der i 2002 vippede både den populære demokratiske Guvernør Roy Barnes og den demokratiske senator Max Cleland af pinden. Samme Max Cleland nævnes heftigt som en mulig modkandiat til Reed.
Han blev headhuntet til Bush-Cheney ’04 kampagnen var han var ansvarlig for kampagnen i hele det sydøstlige USA og kampagneformand i Georgia.

Nu prøver han sig så altså selv som kandidat og det bliver interessant at se om han kan overføre sin evner som partisoldat til politiker.

27.7.05

San Diego fik ny borgmester

Det er ikke meget mere end et halvt år siden at borgmester Dick Murphy (R) blev genvalgt som borgmester i det californiske solskinsparadis San Diego, men han trådte tilbage i utide da byen er i gang med at blive undersøgt af myndighederne pga. enorme underskud på pensionskontoen (der tales om et beløb i omegnen af 1.4 milliarder dollars) og en mulig bankerot.

Derfor var der indkaldt til et Special Election og San Diegos nye borgmester er 53 år gamle Donna Frye (D), der ejer en surferbutik. Hun fik 43,3 % af stemmerne og slog sin nærmeste konkurrent, en tidligere politichef, Jerry Sanders, der kun fik 27 % af stemmerne. De øvrige stemmer blev fordelt mellem otte andre kandidater.

Det var en fordel for Donna Frye, der har været medlem af byrådet i San Diego, at hun var den eneste kvinde og den eneste demokrat på listen.

San Diego er med sine 1.3 millioner indbyggere, USA’s syvendestørste by og er desuden havneby for den amerikanske stillehavsflåde og dermed de to hangarskibe USS Nimitz og USS Ronald Reagan. Med en stor andel af byens befolkning der arbejder i forsvaret er San Diego lidt mere konservativ end det øvrige Californien (dvs mere lig resten af landet).

26.7.05

P08: Santorum stiger af hesten

Overraskende meldte den konservative Sen. Rick Santorum (R-PA) sig i går ud af kapløbet om at blive den republikanske nominerede til præsidentvalget. Ifølge www.politics1.com har Sen. Santorum sagt til Washington Post at hensynet til hans mange børn, seks styks mellem 4 og 14, har fået ham til at sige fra.

Hensynet til familien” er naturligvis den lammeste undskyldning i amerikansk politik (det er også en dårlig undskyldning i andre lande) og har i Santorums tilfælde er det nok heller ikke fordi han vil bruge mere tid på at spille baseball i haven med sønnerne. Santorum er, som læserne af denne blog bekendt, ude i en meget hård kamp om at blive genvalgt og det har åbenbart førsteprioritet at passe vælgerne i The Keystone State.

Santorums pas-melding er gode nyheder for de konservative, religiøse højre kandidater i det republikanske felt, Sen. George Allen (VA) og Bill Frist (TN) bliver ikke presset ud i en unødig hård kamp om de mere hardcore højreorienterede.

25.7.05

Bliv moppet mindre


Er du også træt af at dine diskussionskammerater griner af dig, fordi du ikke kan udtale navnene på kongresmedlemmerne rigtigt, eller er du bare ikke helt sikker på hvordan man korrekt udtaler Del. Eni Faleomavaega (D-American Samoa) eller Rep. Dana Rohrabacher (R-CA) så er der hjælp at hente hos www.thecapitol.net.

De har netop udgivet deres guide til kongressen. Her kan man bl.a. læse om kongressens lovgivningsproces, få et kort så man kan finde rundt i den store bygning, og så er der også en lille liste med kongresmedlemmer og senatorer med alt for mærkelige navne.

En lille udfordring inden du ser linket, gæt hvordan følgende fem navne udtales og se om du er en ægte haj:

- Rep. Bob Beauprez (R-CO)
- Rep. John A. Boehner (R-OH)
- Rep. Jeb Hensarling (R-TX)
- Rep. Charlie Melancon (R-LA)
- Rep. Tom Tancredo (R-CO)

AR: Vigtig folkeafstemning i North Little Rock

De godt 60.000 indbyggere i byen North Little Rock, AR, skal til stemmeurnerne. Grunden er et forslag om en skattestigning af byens Sales Tax på astronomiske 0,1 % over de næste to år.

Skattestigningen skal finansiere opførelsen af afløseren til byens nuværende baseballstadion Ray Winder Field (kapacitet: 6083), hjemmebane for Arkansas Travelers, der spiller i den tredjebedste række (Texas League – Class AA) og er satelitklub til MLBs Anaheim Angels.

Ray Winder Field der er bygget i 1932, har været hjemmebane for ”Travs” siden 1966, men nu er det tid til at udvide faciliteterne, så klubben kan være på højde med de andre hold i ligaen. Det nye stadion der kommer til at ligge med udsigt til Arkansas River planlægges at kunne rumme 7000 baseballfans.

Desuden skal skattestigningen finansiere udbygningen af Patrick Hays Senior Center opkaldt efter byens borgmester af samme navn. Afstemningen slutter først om to uger så alle registrede vælgere kan nå at afgive deres stemme.

Her på siden er vi naturligvis tilhængere af at bruge offentlige midler til at opføre idrætsanlæg, da de af med til at skabe sammenhæng og sammenhold i lokalsamfundet.

Annoncer på garby.dk

Jeg har valgt at sætte annoncer på www.garby.dk, de mange millioner dollars som det sikkert vil generere vil jeg bruge til at forsøde tilværelsen med hurtige damer, hurtige biler og masser af stoffer. Desuden kunne jeg godt tænke mig at komme en tur over dammen og opleve amerikansk politik og valgkamp helt tæt på.

Så hjælp mig til at komme til Amerika og klik på de spændende annoncer...

22.7.05

UT: Senatskandidat med danske rødder og uden chancer

Navnet Pete Ashdown klinger ikke dansk, men ikke desto mindre har den 38 årige IT-millionær en dansk mor, der udvandrede under 2. verdenskrig.

Pete Ashdown, grundlægger af internetudbyderen Xmission, er ude i et opgør der virker umuligt. Han vil være demokratisk senator for Utah i stedet for veteranen Senator Orrin G. Hatch (R-UT). The Beehive State som Utah kaldes, betragtes af de fleste som den mest sikre republikanske stat i Unionen, og et stille bud fra mig vil være at Ashdown har større muligheder for at slå Neil Armstrong i kapløbet om at blive den første mand på månen, end at slå Orrin Hatch..

At Pete Ashdown ikke er en helt almindelig kandidat er en underdrivelse, ifølge magasinet Salt Lake City Weekly er han trekkie (fan af den fremragende TV-serie/film/religion/kult Star Trek) rejste i 1998 til 50 års jubilæum for at fejre 50 året for Roswell og i sine unge dage introducerede han ørkenstaten for technomusik, som han importerede fra udlandet, og optrådte med under navnet DJ XDZebra.

Ashdown går til valg på folkelige emner som patentrettigheder, copyright og afskaffelsen af atomvåben.

21.7.05

VA: Guvernør Warner foran Senator Allen

Januar 2006 ender Mark Warners fireårige periode som guvernør i The Old Dominion state. Men Warner behøver ikke at frygte arbejdsløshed lige foreløbig. En meningsmåling fra Rasmussen Reports giver den 50 årige guvernør et forspring på 48-44 % i et hypotetisk opgør med Senator George Allen (R-VA).

Begge mænd, der her ses sammen på billedet med den fantastiske kvalitet til venstre, har udtrykt interesse for et muligt præsidentkandidatur, men især den hovedrige Warner, der har tjent sin formue i IT-branchen, må overveje om han har en chance for at slå stærke kandidater som Clinton og Bayh.

For George Allen Jr., søn af en tidligere Washinton Redskins head coach, er 2006-valget et must-win hvis han vil bevare sin status som topkandidat til den republikanske nominering. Republikanerne nominerer ikke en tidligere sydstatssenator der taber en stat hvor der er dobbelt så mange registrerede republikanere som demokrater.

20.7.05

DE: Senator Carper ligner en vinder

Senator Thomas Carper (D-DE) har i de seneste tre måneder skrabet 1.7m $ sammen til sin re-election kampagne i 2006. Det afskrækker dog ikke en lokal pilot, Michael Protack, der er den eneste erklærede modkandidat til Carper, republikaneren Protack har flere gange forsøgt at blive opstillet, men har fået høvl allerede i primærvalgene. Han har samlet imponerende 10.000 $ (godt 60.000 kr.).

Republikanerne leder med lys og lygte efter en kvalificeret modkandidat, men den 58 år gamle Senator Carpers popularitet, evne til at fundraise og statens demografi (herremange demokrater) virker afskrækkende på de fleste.

Senator Carper er tidligere guvernør i Delaware og blev valgt i 2000 da han slog daværende Senator William Roth (R-DE) og Carper forhindrede Roth, der blev valgt første gang i 1970, i at blive genvalgt for sjette gang.

Bush nominerer lidt kontroversiel højesteretsdommer

Så har Præsident Bush truffet den vigtigste indenrigspolitiske beslutning i sin præsidentperiode, afløseren for højesteretsdommer Sandra Day O’Connor, bliver advokat John G. Roberts fra Maryland. Han har siden 2003 været dommer for appelretten i D.C. og blev i sin tid godkendt af et enigt senat.
John Roberts er den første nominerede til højesteret siden Clinton nominerede Stephen Breyer tilbage i 1994.

Onde tunger vil påstå at Det Hvide hus har speedet processen med en ny højesteretsdommer op, på grund af de sidste dages mediestorm omkring Deputy Chief of Staff Karl Roves formodede afsløring af en CIA-agent.

Det antages at John Roberts ligger en smule til højre for O’ Connor i det politiske spektre, men Præsident Bush har gennem hele processen lagt vægt på at han ikke ønsker dommere der forsøger at lovgive fra retssalen. John Roberts skal i højesteret for at forsvare, ikke fortolke, forfatningen.

John Roberts, der har sin juridiske eksamen fra Harvard University i 1979, har en lang karriere som privatpraktiserende advokat bag sig (øjensynligt for at skaffe sig brød på bordet til perioder som offentligt lønnet), men har tidligere arbejdet som assistent for den nuværende præsident for højesteret, William Rehnquist. I perioden 1982-1986 var han juridisk rådgiver for Præsident Ronald Reagan og under Præsident George H.W. Bush var han Principal Deputy Solicitor General (U.S. Solicitor General har ansvaret for at føre administrationens sag i forbindelse med sager i højesteret).

Om demokraterne vil forsøge at blokere for udnævnelse er imidlertid ikke afgjort, de umiddelbare reaktioner for to meget afgørende demokrater, Senator Pat Leahy (D-VT), ranking member (højst rangeret medlem) i Retsudvalget, og Chuck Schumer (D-NY), ranking member i den subcommittee der skal forestå høringen, har været positive, men det kan skyldes at John Roberts ikke umiddelbart har nogle sager eller synspunkter demokraterne kan angribe. Også vigtige og indflydelsesrige senatorer som John McCain (R-AZ) og Joe Lieberman (D-CT) mener at man kan undgå en filibuster der vil blokere for en afstemning.

Det betyder ikke at John Roberts får en lidt høringsproces, der er trods alt tale om en tidsubegrænset stilling. Det ventes at der vil være høringer i løbet af august.

19.7.05

Mange sorte kandidater i 2006

Her små 150 år efter at Præsident Abraham Lincoln (R-IL) proklamerede frigivelsen af alle slaverne (og dermed bombede den sidste rest af Konføderationens økonomi i stykker) er sorte politikere for alvor ved at slå igennem på mere end lokalt plan.
Der har i mange år været ganske mange sorte politikere valgt til kongressen, men de har repræsenteret såkaldte ”majority-minority districts”, altså distrikter hvor flertallet af vælgere har været sorte.

Nu ser det ud til at sorte politikere også skal have deres gennembrud på delstatsplan, det skriver det aldeles fremragende magasin Campaigns & Elections, siden afslutningen på Reconstruction (perioden efter borgerkrigen, hvor sydstaterne var sat under administration) har kun én guvernør i Amerika været sort, Douglas Wilder, den nuværende borgmester i Richmond, VA, var i 1990 til 1994 guvernør i Virginia. Sorte politikere har også været valgt til Senatet, men aldrig mere end en af gangen.

Chancen for at den lidt triste statistik ser nu ud til at blive ændret. På guvernørplan er der gode muligheder for at Ohios næste guvernør bliver sort, borgmesteren i Columbus Michael Coleman (D) og Secretary of State Kenneth Blackwell (R) søger begge at afløse den upopulære Bob Taft (R).

I Oklahoma er tidligere kongresmedlem og, vigtigere i Oklahoma, stjernequarterback hos University of Oklahoma, J.C. Watts (R) (billede t.v.) et varmt bud på en guvernørkandidat, kongresmedlem Watts blev valgt i 1994 og var den første sorte republikaner valgt i en sydstat i 120 år. J.C. er i øvrigt en forkortelse for Julius Ceasar.

Endelig forsøger også Deval Patrick (D) at vriste magten fra irerne i Massachusetts.

Også i Senatet ser det ud til at Barack Obama skal få følgeskab af flere ”racefæller”, største favorit på nuværende tidspunkt er Marylands Lt. Governor Michael Steele (R), en rising star hos republikanerne, som meget sandsynligt kan møde tidligere kongresmedlem Kwesi Mfume (D) i valget om at afløse Paul Sarbanes.

Kongresmedlem Harold Ford, Jr. (D-TN) (billede TH) vil meget gerne afløse Senator Bill Frist (R-TN), der allerede har annonceret at han ikke genopstiller, men det vil være en mindre overraskelse hvis ikke Tennessee sender en republikaner til Washington.

Også i Texas og Michigan er der mulige demokratiske kandidater til senatet.

Denne trend kan forklares med den nye generation af sorte politikere der ikke er et produkt af borgerrettighedsbevægelsen og som derfor ikke har været fastlåst i en rolle som advokater eller frontkæmpere for udelukkende sortes rettigheder. Andre som eksempelvis Jesse Jackson, Sr. har været med til at åbne døren og den nye generation af mere pragmatiske politikere er nu på vej ind.

18.7.05

Hillary Clinton imod Grand Theft Auto

Den demokratiske frontrunner i kapløbet om at blive opstillet som kandidat til præsidentposten, Senator Hillary Clinton (D-NY) (der i øvrigt har fået ny hjemmeside for første gang siden hun blev valgt) er, i følge danske PC World, ude efter computerspillet Grand Theft Auto: San Andreas og producenten Rockstar Games fordi spillet skulle indeholde en mulighed for at downloade en patch og dermed åbne muligheden for en sekvens hvor hovedpersonen skal dyrke sex (hvilket jo er forståeligt når man i flere timer har lavet gode samfundsgavnende aktiviteter som stjålet biler, dræbt betjente og kørt uskyldige fodgængere ned).

Der er her tale om en klassisk Clinton manøvre hvor kandidaten laver et symbolsk angreb på en industri eller interessegruppe som ellers støtter en og samtidig viser nogle gode konservative værdier til de religiøse i Midtvesten, det samme gjorde Bill Clinton i 1992 da han angreb rapperen Sister Soulja for en hadefuld kommentar til optøjerne i Los Angeles samme år, og sendte en vink med en vognstang til hvide vælgere om at han også forstod deres bekymringer.

Personligt mener jeg at Senator Clinton skal slappe af - vold, mord og biltyveri er stadigvæk værre end sex udenfor ægteskabet!

15.7.05

Bogstafet

Min gode ven Kasper Hyllested har sendt mig denne bogstafet fordi han mener jeg må læse nogle interessante bøger om Amerika.

1. You're stuck inside Fahrenheit 451. Which book do you want to be?
Jeg har aldrig læst den pågældende bog af Ray Bradbury, kun et kort resumé, og det er vist en bog om bogafbrændinger. Men hvis jeg skulle være en bog der skulle brændes skulle jeg være Klinkevalsen af Jane Aamund eller er eller anden bog af Hanne Vibeke Holst (onde bøger). Skulle jeg være en bog af mere politisk karakter ville jeg gerne være Das Kapital af Karl Marx (meget ond bog). Skulle jeg derimod være en bog som folk skulle læse ville jeg gerne ”Demokrati i Amerika” af Alexis de Torqueville. Den har et undertrykt folk (som f.eks. franskmænd og svenskere) godt af at læse.

2. Have you ever had a crush on a fictional character?
Ja, men oftest på film – ikke mindst Vivian Ward fra Pretty Woman spillet af Julia Roberts og de fleste roller som er blevet portrætteret af Angelina Jolie. Jeg er til gengæld aldrig blevet lun på en person i en bog – hvilket sikkert siger en del om hvilken overfladisk person jeg er.

3. The last book you bought is?
Profiles in Courage af John F. Kennedy, med forord af Robert F. Kennedy. Bogen er skrevet af Kennedy i 54-55 og handler om otte forskellige amerikanske politikere der fulgte deres overbevisning og udvist stort mod. De otte; præsident og senere kongresmedlem John Quincy Adams (D-MA), Senator Daniel Webster (D-MA), Senator Thomas Hart Benton (D-MO), Senator Sam Houston (D-TX), Ed Ross (R-KS), Lucius Lamar (R-MS), Senator George Norris (R-NE) og Robert Taft (R-OH). Hvorfor de Kennedy har valgt de otte kan læses her.
Det er en udmærket bog der sætter nogle personer på nogle af de store begivenheder i amerikansk historie.

4. What are you currently reading?
Jeg er lige gået i gang med ”My Life” af Golda Meir, tidligere prime minister i Israel. Den glæder jeg mig til at læse. Jeg er fascineret af stærke kvinder i politik, kvinder som Margareth Thatcher og Madeleine Allbright.
Golda Meir har engang sagt at "Let me tell you something that we Israelis have against Moses. He took us 40 years through the desert in order to bring us to the one spot in the Middle East that has no oil!".

5. Five books you would take to a deserted island
”Ringenes Herre” af J.R.R. Tolkien og ”Dune” af Frank Herbert, det er gode bøger man kan læse igen og igen.
”The Senate 1789-1989” af Senator Robert C. Byrd (D-WV), en historie om en institution af en der har været med næsten hele tiden (han er valgt i 1958).
Shakespeares samlede værker fordi at jeg ville ha’ tid til at læse dem og dermed udvide min kulturelle horisont.
Classic Rapport, juni 2005” med spændende artikler om Verdens Fedeste Biler og guldefeber i Amazonas jungle. Desuden gode billeder af nøgne damer.

Who are you going to pass this stick to (3 persons) and why?
Jeg vil sende den videre til Anders Kronborg (S) fordi han på ægte amerikansk vis har samlet herre mange endorsements - Godt gået, desuden er han en rigtig hyggelig fætter.

Så vil jeg sende den til Københavns bygge- og teknikborgmester Søren Pind (V) fordi han er den eneste jeg kender der efter sigende har et billede af Ronald Reagan på sit skrivebord.

Den sidste kunne jeg godt tænke at sende til min fellow blogger Senator Barack Obama (D-IL). Han er for cool, hvis han svarer er han alt for sej.

13.7.05

PA: Casey klart i front mod Santorum

Senatsvalget i Pennsylvania er på forhånd blevet udråbt som et tæt race mellem Senator Rick Santorum (R) (billede tv) og State Treasurer Bob Casey, Jr. (D), men her 16 måneder før valget er Santorum i alvorlige problemer. En meningsmåling fra Quinnipiac University giver en føring på 50 % mod 39 % til Casey.

Det kunne man godt tolke som om at vælgerne er trætte af Santorum, men han scorer faktisk en udemærket approval rating på 51 % for, 35 % imod.

Santorum har på forskellige måder forsøgt at trække mod midten i de forgangne måneder, og det har åbenbart haft en lille effekt, den seneste måling viste et forsping til Casey på 49-35.

Læser man meningsmålingen kan man se at vælgerne generelt har at større kendskab til Santorum, mange kan li' ham, men han har også mange modstandere (37 % har et positivt indtryk, 27 % et negativt) for Casey er det tilsvarende tal 39 mod kun 9..

Bob Casey, Jr. er som den blogs læsere tidligere er blevet gjort opmærksom på, søn af den tidligere Pennsylvania-guvernør Robert P. Casey, Sr.

12.7.05

Demokraterne bør se mod syd i 2008

Avisen Winston-Salem Journal i Guvernør Mike Easley ind som en potientiel kandidat til præsidentvalget.

Gov. Easley, 54, blev valgt i 2000 og genvalgt i 2004 på trods af store sejr til Bush i begge tilfælde. Der er dobbelt så mange registrede republikanere som demokrater i The Tar Heel State.

Naturligvis er enhver populær demokratisk sydstatsguvernør altid et emne som præsidentkandidat. Demokraterne har ikke vundet et præsidentvalg med andet siden 1964 da Præsident Lyndon B. Johnson fra Texas slog Senator Barry Goldwater fra Arizona.

11.7.05

VA: Guvernørvalg om abort og homorettigheder

Kandidaternes holdning til abort og homorettigheder er blevet et centralt tema i valgkampen om guvernørposten i Virginia.

De to kandidater Attorney General Jerry Kilgore (R) og Lt. Governor Tim Kaine (D) er blevet udfordret fra venstre af den republikanske statssenator Russ Potts, der stiller op som uafhængig og har skabt sin debat ved at støtte homoseksuelles ret til adoption og at han ville nedlægge veto mod enhver indskrænkning af kvinders ret til abort.

Om Potts forsøg på at trække det konservative, republikanske parti mod midten vil lykkedes er nok tvivlsomt. Bortset fra den nordlige del af Virginia der grænser op til Washington D.C. er fyldt med hvide mænd der holder af deres pick-up trucks og deres skydevåben og ikke bryder sig om bøsser.

Ingen meningsmåling kan svare på om Kilgore (der er favorit) eller Kaine har vundet på at Potts er gået nuts!

Being Karl Rove

En skribent, Craig Crawford, fra avisen CQ har leget med tanken om hvad Præsident Bush's chefstrateg Karl Rove (læs i øvrigt den fremragene artikel om the college dropout på Wikipedia) tænker over i forbindelse med at finde den republikanske afløser til "Vita Huset".

5.7.05

Ny amerikansk ambassadør til Danmark

Det bliver en republikansk partiaktivist og advokat fra North Carolina, James Cain, der skal være USA's førsterepræsentant i Danmark. Han skal afløse Stuart Bernstein der har haft posten siden Præsident Bush tiltrådte i 2001.

James Cain har tidligere hjulpet bl.a. Senator Jesse Helms og Præsident Ronald Reagans kampagner, og har været repræsentant for sin stat i den nationale republikanske partiorganisation. Ved siden af sit partiarbejde har James Cain haft en lang karriere som advokat og en afstikker på to år som direktør for ishockeyholdet Carolina Hurricanes fra NHL.

Den kommende ambassadør har sin uddannelse fra Wake Forest University i Winston-Salem, NC.

Som alle andre ambassadører skal Mr. Cain godkendes af det amerikanske senat, men der bliver næppe nogen stor politisk kamp om denne forholdsvis ligegyldige udnævnelse.

Borgmester i sexskandale

Jim West, borgmesteren i Spokane, Washington, politiske karriere synger på sidste vers. Årsagen er en kombineret sex- og misbrug af embedesag der har kørt i nogle måneder.

Jim West, 54, har aflyst alle sine aftaler på ubestemt tid efter at det kom frem at han har forsøgt at komme i kanen på en 18 årig dreng som han havde mødt på nettet, sagen kom frem da det viste sig at den 18-årige dreng i virkeligheden var en lokal journalist. Misbrug af embede var det da Mayor West opfordrede "drengen" til at søge et internship hos borgmesteren.

Jim West, en tidligere paratrooper i 82nd Airborne Division og senere politibetjent og vicesherif sad fra 1982 til 2003 i Statsenatet i Olympia hvor han var en konservativ, pro-familiy som stemte for at forbyde homoseksuelle i at arbejde på skoler, og i 1998 stemte han for Defense of Marriage Act som definerer ægteskab til at være mellem mand og kvinde.

Det er nok kun et spørgsmål om tid inden borgmesteren må træde tilbage. I modsætning til Washington Times kan jeg informere om at Jim West er republikaner.

Hispanic i Højesteret

Efter 24 år som højesteretsdommer har Sandra Day O' Connor, 75, valgt at træde tilbage. O' Connor der er moderat konservativ, tidligere statssenator i Arizona, blev udpeget af Præsident Reagan i 1981 forventes efter al sandsynlighed at blive afløst af justitsminister Al Gonzalez (R-TX).

Al Gonzalez, en loyal Bush-støtte, afløste i foråret 2005 den meget upopulære John Ashcroft (R-MO) som justitsminister og inden da havde han fungeret som advokat (counsel) for det Hvide Hus. Inden da var han højesteretsdommer i Texas, udpeget af Bush og fra 1997 til 1999 Secretary of State i The Lone Star State.

Hvis han bliver godkendt kan han blive den første med latinamerikansk baggrund til at sætte sig i højesteret. Al Gonzalez regnes af de fleste for at være moderat og det forventes at Demokraterne vil regne ham som et mindre onde og derfor ikke vil opstruere hans godkendelse ligesom man har gjort med John Bolton.

4.7.05

Glædelig 4. juli

I dag fejrer amerikanerne deres uafhængighedsdag, på denne dag i det herrens år 1776 underskrev Kontinentalkongressen den amerikanske uafhængighedserklæring, som efter min mening er noget af det smukkeste mennesket nogensinde har formuleret (den, og så 50 Cents P.I.M.P.).
I dag er ikke bare en national begivenhed men en international festdag for demokrati og basale menneskerettigheder. Det håber jeg den bliver. Jeg vil selvfølgelig på denne dag rette opmærksomheden mod de mange amerikanske og danske tropper der er ude og forsvare friheden. Det fortjener ros og de bedste ønsker om en hurtig og sikker hjemkomst - når deres mission er fuldført!

Men denne dag har også mange andre mærkedag i amerikansk historie.

I 1803 på denne dag købte Thomas Jefferson, Louisiana-territoriet af Frankrig, området er i dag 1/3 af USAs samlede areal.
I 1863 slog Ulysses S. Grant en sydstatshær i slaget om Vicksburg, MS og skar med et slag CSA midt over.
På denne dag i 1959 og 1960 blev USAs to sidste statet optaget, først Alaska og sidst Hawaii.
Sidste år blev det første spadestik til Freedom Tower taget, det 1776 feet høje tårn skal stå der hvor World Trade Center engang stod.

I dag holdt Præsident Bush en radiotale hvor han ønskede sit folk tillykke. Talen kan høres her. Her er også en kommentar til dagen fra demokraterne.

I Danmark kan man som sædvanelig fejre dagen i Rebild Bakker hvor arrangerørerne ikke har gjort sig umage for at finde nogle ordentlige talere - i 1962 talte tidligere vicepræsident Richard M. Nixon (R-CA) og i 1995 Senator Sam Nunn (D-GA), ligesom andre store amerikanske personligheder har kastet glans over arrangementet . Årets program kan ses her.