En enkelt republikansk modstander af Alito

Det kommer nok ikke som den store overraskelse for dem der følger med i amerikansk politik, men senator Lincoln Chafee (R-R.I.) besluttede sig for at stemme imod dommer Samuel Alito. Chafee der er på valg til november stod foran en forholdsvis svær beslutning, skulle han please de republikanske primærvalgsvælgere, hvor han bliver udfordret af den konservative borgmester Steve Laffey, eller skulle han vise det store flertal af uafhængige og demokrater der ellers ville stemme på den demokratiske kandidat, hvem det end bliver, at han ikke er George Bushs skødehund.

Det endte altså med et nej for Chafee. Men det betyder ikke det store. Alito er rimlig sikker på at blive godkendt med et nogenlunde flertal.

Endnu to demokrater stemmer for Alito

De kan godt begynde at lægge champagnen på køl i Det Hvide Hus. Godkendelsen af dommer Alito ser ud til at gå igennem. Først oplyste Sen. Tim Johnson (D-SD) at han ville stemme for Alito og senere i går fulgte Sen. Robert Byrd (D-WV) så trop.

Tim Johnson har været under hårdt pres for at stemme for Alito. Konservative grupper har kørt tv-reklamer i staten der har opfordret ham til at stemme for dommeren. I sin pressemeddelelse sagde Johnson: "I must conclude that Judge Alito possesses a high level of legal skill, is a man of solid personal integrity, and that his views fall within the mainstream of contemporary conservative jurisprudential thinking."

Robert Byrd sendte senere en pressemeddelelse hvor han kraftigt kritiserer hele processen som han siger har skabt "outrage" og i det hele taget er en "disgrace".
I samme pressemeddelelse siger Byrd om grunden til at han stemmer for Alito at: "...My considered judgment from his record, from his answers to my questions, and from his obvious intelligence and sincerity, leads me to believe him to be an honorable man, who loves his country, loves his Constitution, and will give of his best. Can we really ask for more?".

Robert C. Byrd med forfatningen i baggrunden og som altid med en miniudgave i inderlommen.

Med senatorerne Johnson og Byrd er der nu tre demokrater der stemmer for Alito. Tidligere har Sen. Ben Nelson (D-Neb.) erklæret Alito sin støtte. Risikoen/muligheden for en filibuster er på nuværende tidspunkt meget begrænset. Flere demokrater, bl.a. Sen. Joe Lieberman (Conn.) har sagt at selvom de stemmer imod Alito ser de ingen grund til at blokere for en afstemning.

Højesteret: Alito blev indstillet af udvalg

Med stemmerne 10-8 i senatets retsudvalg blev dommer Samuel Alito indstillet til at blive godkendt som højesteretsdommer. Stemmerne blev afgivet "along partylines" og det betød at alle Republikanerne stemte for og alle Demokraterne stemte imod.

Den konservative demokratiske senator Ben Nelson (Neb.) har allerede på forhånd erklæret at han mener at Alito er kvalificeret til højesteret og der er ingen af de republikanske medlemmer der endnu har meldt sig som modstandere (men fem har endnu ikke besluttet sig, de fem er Alexander (Tenn.), Stevens (Alaska), Collins og Snowe (begge Maine) og Chafee (R.I.)). Det giver et flertal på 51 stemmer.

Hos Demokraterne har den konservaive sen. Max Baucus (Mont.) besluttet sig at stemme imod, men der mangler endnu udmeldinger for en række moderate/konservative demokrater bl.a. Mary Landrieu (Louis.).

Onsdag begynder så den endelige debat om Alito skal i Højesteret og det virker som at ledende Demokrater har set nederlaget i øjnene. Sen. Dianne Feinstein (D-Calif.) regnede ikke med at man ville gøre brug af Senatets særlige opstruktionsregel - The Filibuster - der gør det muligt at tale og tale og tale og dermed udsætte en afsteming i det uendelige.

P.S. Alito der er fra New Jersey er en stor fan af Bruce Springsteen og må derfor betegnes som mere end almindeligt godt kvalificeret til et hvilket som helst embede (om det så sikrer ham de to stemmer fra Jersey er nok mere tvivlsomt).

Alito bliver godkendt som dommer

I den forløbne uge har Samuel Alito været til eksamen hos senatets juridiske udvalg for at svare på spørgsmål fra spørgelystne senatorer og det har han åbenbart klaret med så meget kvalitet at han nu forventes at blive godkendt. Det forudser i hvert fald senator Orrin Hatch (R-UT) som sagde at Alito havde overbevist samtlige 55 medlemmer af den republikanske gruppe, inklusiv aborttilhængerne Chafee, Snowe og Collins, om at han fortjener at blive godkendt.

Dermed er demokraternes eneste mulighed at blokere for udnævnelsen ved at lave en filibuster, men den mulighed virker efterhånden også umulig, bl.a. sagde senator Ben Nelson (D-NE) at han ikke havde hørt noget som diskvalificerede Alito som dommer. Dermed mangler der kun fire demokrater for at have nok stemmer til at bryde en filibuster (dem får man ved at regne Landrieu (LA), Baucus (Mont.) og de to demokrater fra Arkansas, Lincoln og Pryor med som meget mulige Alito-støtter).

Demokraterne har endnu ikke besluttet om de var benytte sig af en filibuster men både Minority Leader Harry Reid (NV) og senator Edward Kennedy (Mass.) holdt i deres statements til pressen muligheden for en filibuster åben.

Meningsmålinger viser at et stort flertal af vælgerne mener at Alito bør godkendes.

Høringen blev af flere beskyldt for at være et cirkus og specialt flere af de demokratiske senatorer har været under beskydning for at bruge lejligheden til at gå efter manden, ikke efter bolden. Alito er blevet kaldt både racist, hykler osv. og på et tidspunkt blev det for meget for konen som forlod høringen i tårer. Thomas Lifson, redaktør på magasinet The American Thinker, sammenlignede demokraternes opførsel med McCarthys under Army-McCarthy-høringerne i starten af 50'erne.

Det betød bl.a. at senator Lindsay Graham (R-SC) (der på mig virker som et meget ordentligt menneske) følte sig nødsaget til at undskylde sine kollegers opførsel overfor Alito og hans familie.

Bush-administrationen har en exit-strategi

Rygter i Washington går på at administrationen er gået i gang med at planlægge en exit-strategi, ikke for tropperne i Irak men for hvordan man kan trække Harriet Miers som kandidat til højesteretsdommer. Det skriver det meget lidt venstreorienterede dagblad Washington Times.

Officielle udtalelser fra Det Hvide Hus benægter naturligvis den slags, men det er blevet klart at Harriet Miers kan blive meget svær at få igennem senatet efter at hun fik besked på at lave sin skriftlige redegørelse til retsudvalget om. En redegørelse som efter sigende skulle have gjort udvalgsformand Sen. Arlen Specter (R-Penn.) godt knotten og pinligt for Miers støtter der blandt andet havde slået på hendes grundighed som en af hendes kvaliteter.

Nu ser alle frem til høringerne hvor der vil blive kørt på Harriet Miers juridiske kompetencer i forfatningsretlige spørgsmål, og der tegner sig et billede af at hun var blive presset for tre fronter, fra den demokratiske venstrefløj der vil angribe hende på borgerrettigheder og udstille hende som konservativ, fra midten som vil stille spørgsmålstegn ved hendes kvalifikationer og fra højrefløjen som vil være sikker på at hun er en af deres.

Om hun bliver nomineret er på nuværende tidspunkt et åben spørgsmål.

Hvis man ikke svarer ordentligt på sine spørgsmål gør man denne mand i dårligt humør!

Miers begejster ikke de konservative

At udnævne højesteretsdommere er et privilegium og en udfordring som ikke en gang alle præsidenter får muligheden for, nu har præsident Bush haft to, og mens de fleste var enige om at overdommer John Roberts var et rigtig godt valg, er der en udbredt skuffelse over Bush nominering af Harriet Miers. Det har fået Bush til personligt at stå frem og forsvare sin nominering af Miers.

Kritikken kommer ikke fra venstrefløjen, men fra Bush’s eget bagland hos de konservative, nogen frygter at hun ikke er konservativ nok (hvilket man nok ikke skal være bange for), men den store kritik går på at Bush har forpasset chancen for at sende en velkvalificeret konservativ dommer i retten. Det er ikke fordi at Bush frygter at han ikke ville kun få godkendt en konservativ, men der er her tale ”plain and simple” om et dårligt valg.

Det er ikke fordi Miers ikke er en dygtig jurist, men i en sammenligning med nogen af dem det kunne ha’ været blegner hun, det svarer lidt til en football-træner der har valgt en stabil quarterback-type som Brad Johnson fra Tampa Bay eller Jake Delhomme fra Carolina, men sagt nej til en spektakulær ener som Michael Vick fra Atlanta Falcons.

Johnson og Delhomme er gode quarterbacks der kan fordele boldene og styre angrebet, men Michael Vick kan afgøre kampen på egen hånd. De konservative mener at Bush har misset en oplagt mulighed for at vælge en markant intellektuel kapacitet og i stedet satset på en insider uden den store karisma.

David Frum, en fremtrædende konservativ kommentator der har arbejdet sammen med Harriet Miers i Det Hvide Hus, skriver i National Review:

”Those who object to the Miers nomination do not object to her lack of
credentials. They object to her lack of what the credentials represent: some
indication of outstanding ability.”.

En anden kommentator, af mere liberal observans, skriver at Miers’ CV er af den slags der retfærdiggør en udnævnelse til et ikke særligt vigtigt føderalt embede.

At blive udnævnt til højesteret og efterfølge en så vellidt og respekteret dommer som Sandra Day O’ Connor vil være svært for de fleste, men jeg vil mene at det er udtryk for mangel på politisk mod at vælge en så svag intellektuel karakter som Miers. David Frum igen:

He (Præsident Bush) should have chosen a justice who could lead by power of
intellect, and not because she possesses 1/9 of the votes on the supreme
judicial body”.

Jeg holder fast i min forudsigelser om at Harriet Miers nok skal blive godkendt, men uden at nogen bliver rigtig tilfredse (hvilket jo ifølge Winston Churchill skulle være definitionen på et godt kompromis).

Harriet Miers indstillet til Højesteret

Præsident Bush har indstillet Harriet Miers fra Texas til at afløse Sandra Day O’ Connor. Miers har siden starten af året været juridisk rådgiver i Det Hvide Hus og før det var hun Deputy Chief of Staff samme sted.

Miers, 60, har ingen tidligere dommererfaring, men en lang karriere som privatpraktiserende advokat i Texas, hvor hun har været formand for advokatsamfundet i Texas (State Bar of Texas) og i en enkelt periode var hun republikansk medlem af byrådet i Dallas.

Det var som privatpraktiserende advokat at hun mødte daværende Guvernør Bush, og hun regnes for at være en af Bush’ personlige venner. Han gjorde hende bl.a. til formand for Texas’ Lotteri Kommission og da Bush blev præsident flyttede hun til Washington hvor hun har fungeret i tre forskellige positioner.

Fordi hun ikke har nogen baggrund som dommer eller politiker er der ikke nogen ”track record” der kan vise om hun er konservativ eller ultra-konservativ og demokraternes leder i Senatet, Harry Reid (D-Nevada) har i samtaler med Bush anbefalet hende. Det vil umiddelbart give hende en nem godkendelsesproces. Hun har dog arbejdet mod statsstøttet abort i Texas og hun deler Præsident Bushs filosofi om at dommere ikke skal lovgive i retssalen.

Harriet Miers bliver betegnet som meget hårdtarbejdende, hun skulle være blandt de første medarbejdere der kommer på arbejde og blandt de sidste der går.

Miers er født i Dallas, Texas, har en bachelorgrad i matematik og en jura-eksamen fra Southern Methodist University samme sted. Det er samme sted at førstedame Laura Bush har sin eksamen fra, Miers fik sin eksamen i ’67, Laura Bush året efter.

Rundt omkring på internettet er der ikke umiddelbart den store begejstring blandt republikanske partiaktivister, der mener hun er blevet håndplukket af Harry Reid for at få en nem godkendelsesproces, fordi Bush’s approval rating er så lav som den er.

Nyhederne på TV2 kaldte udnævnelsen for ”kontroversiel”, mit bedste bud er at den er det stik modsatte. Miers vil blive godkendt med stemmerne 80-20.