Som jeg skrev for en uge siden kan Lindsay Graham (R-S.C.) blive udsat for et attentatforsøg fra sine egne i 2008. John Mercurio, der til dagligt er beskæftiget på National Journal har en mere uddybende analyse af Grahams problemer her på sin blog PolitiScope.
Jeg vil lige fremhæve et par ting, nemlig hvad det er som Graham har gjort som er så galt: ”Graham's participation in the so-called Gang of 14, his support for President Bush's immigration-reform plan and, most recently, his maverick opposition to Bush's detainee treatment plan. Indeed, his decision to join renegade Republican Sens. John Warner, R-Va., and McCain on the detainee bill placed him in the awkward position (for a Republican) of drawing praise from the New York Times editorial board and admonishment from the National Review, which ran a cover story showing Graham's face with the word "WRONG" splashed across it. The headline: "Graham's Folly."
Og så det faktum at han bliver undsagt af sin Republikanske kollega fra netop South Carolina, Senator Jim DeMint, der tidligere på ugen sagde:
”The people of South Carolina are upset by it. We've gotten hundreds of calls,” med henvisning til Grahams holdning til loven om hvad man skal gøre ved Guantanamo-fangerne og fortsatte,
"They don't like what Graham and McCain are doing.... Some of (those senators') ideas at this point are almost dangerous."
Sammenligningen med Lieberman falder dog på andre punkter end det rent politiske, men også den måde som Grahams modstandere omtaler ham på: ”Alan Gardner, vice chair of the Newberry County GOP, who said Graham likes the sound of his own voice and has gone Washington (again, sound familiar?). "The voters of South Carolina sent Lindsey Graham to Washington to vote like a senator from South Carolina, not like a senator from New York," Gardner said in an interview. "This is one of the most conservative, pro-Bush states in the union, and he should vote and act like it."
Det sidste punkt hvor Graham og Lieberman minder om hinanden er at de begge to kunne fremvise en voting rating der indikerer at de begge ligger på linie med mainstream i deres respektive partier. Lieberman havde en høj score hos den liberale organisation Americans for Democratic Action og Graham har en 91 % lifetime score på American Conservative Union og er hvis man måler derud fra mere konservativ end både Bill Frist, Mitch McConnell og endda mere konservativ end "liberal bogeyman" Rick Santorum... Men som man så i Connecticut er det måske ikke nok.
28.9.06
Hvad skoleelever dog tænker...
Jeg har fået tilføjet et nyt statistikværktøj så jeg bedre kan overvåge trafikken her på siden, sådan lidt en elektronisk udgave af det helikoptere der flyver over amerikanske storbyer og beretter om at der er kø bå Lincoln Avenue og biljagt på Jefferson Davis Expressway.
Men statitstikmålerne kan også fortælle mig hvad folk søger på, når de eksempelvis søger på Google og som leder dem hen forbi mig. En eller anden har fra en computer ejet af Århus Kommune i Googles søgefeldt skrevet "george w bush og hans holdning til politik" og sikkert tænkt - det der internet er nok rimelig intelligent, det finder sku nok hvad jeg har brug for. (Jeg har i øvrigt en formodning om at jeg senere på dagen kan læse hvad Geroge W. Bush mener om politik enten her eller her...).
Hvad forventer man at få som svar på søgningen "george w bush og hans holdning til politik"? Er han for eller imod det pjat?
---
Update: Den her er sku' også meget god "krig mod terror og new york".
Men statitstikmålerne kan også fortælle mig hvad folk søger på, når de eksempelvis søger på Google og som leder dem hen forbi mig. En eller anden har fra en computer ejet af Århus Kommune i Googles søgefeldt skrevet "george w bush og hans holdning til politik" og sikkert tænkt - det der internet er nok rimelig intelligent, det finder sku nok hvad jeg har brug for. (Jeg har i øvrigt en formodning om at jeg senere på dagen kan læse hvad Geroge W. Bush mener om politik enten her eller her...).
Hvad forventer man at få som svar på søgningen "george w bush og hans holdning til politik"? Er han for eller imod det pjat?
---
Update: Den her er sku' også meget god "krig mod terror og new york".
27.9.06
McCain skal krones i Tvillingebyen
Den Republikanske partistyrelse offentliggør senere på dagen at Det Republikanske Konvent i 2008 skal afholdes i Minneapolis-St. Paul i delstaten Minnesota.
Dermed tabte New York City, Cleveland i Ohio og det fælles bud fra Tampa – St. Petersburg i Florida kampen om i fire dage at være centrum for hele verdens opmærksomhed og værtskabet for de titusindvis af delegerede, ansatte, frivillige og ikke mindst journalister der vil lægge en ganske anselig sum i kommunekassen, de lokaler myndigheder regner med et beløb på omkring 150 millioner dollars.
Konventet der skal afholdes fra den 1. til den 4. september 2008 vil blive henlagt til Xcel Energy Center i St. Paul der til daglig er hjemmebane for Ishockeyholdet Minnesota Wild i NHL. "The X" som centeret kaldes af fansne i området blev opført i 2000 og blev i 2004 kåret af sportskanalen ESPN som "best overall sports venue in the United States".
Det er første gang siden 1892 at Minnesota er vært for et konvent, det år var det Republikanerne (om Rumsfeldt var med er ikke helt sikkert) der genvalgte Præsident Benjamin Harrison som deres kandidat, Harrison der senere tabte valget til Grover Cleveland.
Valget af Minnesota understreger betydningen af The Upper Midwest som regionen med de tre battleground states Minnesota, Wisconsin og Iowa kaldes. Efter i mange år at have været et Demokratisk stronghold par excellence (Minnesota var den eneste stat der stemte på Mondale i ’84) er Republikanerne gang til gang kommet tættere på, og i 2004 vandt John Kerry kun med 3 %. Med valget af Twin Cities sikrer man sig en masse, gratis, presseomtale.
Demokraterne har endnu ikke valgt hvor de skal holde deres konvent og beslutningen kommer først senere på året, men som jeg tidligere har ytret er jeg ret overbevist om at Demokraterne skal til Denver. Demokraterne har tre byer på deres shortlist efter at New Orleans har trukket sit bud, de tre byer er New York City, Minneapolis-St.Paul og altså Denver.
Der bor 3,5 millioner mennesker i Minneapolis-St. Paul området og byen er vel mest kendt for sit footballhold med de meget grimme lilla farver, de to Minnesota-tvillinger Brendon og Brenda fra tv-serien Beverly Hills 90210 og en meget funky fætter ved navn Prince.
Dermed tabte New York City, Cleveland i Ohio og det fælles bud fra Tampa – St. Petersburg i Florida kampen om i fire dage at være centrum for hele verdens opmærksomhed og værtskabet for de titusindvis af delegerede, ansatte, frivillige og ikke mindst journalister der vil lægge en ganske anselig sum i kommunekassen, de lokaler myndigheder regner med et beløb på omkring 150 millioner dollars.
Konventet der skal afholdes fra den 1. til den 4. september 2008 vil blive henlagt til Xcel Energy Center i St. Paul der til daglig er hjemmebane for Ishockeyholdet Minnesota Wild i NHL. "The X" som centeret kaldes af fansne i området blev opført i 2000 og blev i 2004 kåret af sportskanalen ESPN som "best overall sports venue in the United States".
Sportsarenaen der i de fire dage vil være svøbt i red, white and blue (blot et kvalificeret gæt).
Det er første gang siden 1892 at Minnesota er vært for et konvent, det år var det Republikanerne (om Rumsfeldt var med er ikke helt sikkert) der genvalgte Præsident Benjamin Harrison som deres kandidat, Harrison der senere tabte valget til Grover Cleveland.
Valget af Minnesota understreger betydningen af The Upper Midwest som regionen med de tre battleground states Minnesota, Wisconsin og Iowa kaldes. Efter i mange år at have været et Demokratisk stronghold par excellence (Minnesota var den eneste stat der stemte på Mondale i ’84) er Republikanerne gang til gang kommet tættere på, og i 2004 vandt John Kerry kun med 3 %. Med valget af Twin Cities sikrer man sig en masse, gratis, presseomtale.
Demokraterne har endnu ikke valgt hvor de skal holde deres konvent og beslutningen kommer først senere på året, men som jeg tidligere har ytret er jeg ret overbevist om at Demokraterne skal til Denver. Demokraterne har tre byer på deres shortlist efter at New Orleans har trukket sit bud, de tre byer er New York City, Minneapolis-St.Paul og altså Denver.
Der bor 3,5 millioner mennesker i Minneapolis-St. Paul området og byen er vel mest kendt for sit footballhold med de meget grimme lilla farver, de to Minnesota-tvillinger Brendon og Brenda fra tv-serien Beverly Hills 90210 og en meget funky fætter ved navn Prince.
Kvinder er lykken...
I hvert fald for to Demokratiske kandidater der surfer afsted mod storsejre, båret frem af af kvindelige vælgere. En kvindelig kandidat bliver båret frem af de uafhængige vælgere.
I Oklahoma hvor Guvernør Brad Henry (D) er på genvalg mod Kongresmedlem Ernest Istock (R) viser en meningsmåling fra SurveyUSA at Henry fører med 64 - 33, men kønsforskellen er helt enorm Henry har et forspring på 45 % hos kvinderne men kun 18 % hos mænd.
(Hvis jeg var potentiel Demokratisk præsidentkandidat så tror jeg man burde overveje meget seriøst at besøge The Sooner State og få et par tips, i 2004 var der to stater hvor John Kerry ikke vandt et eneste county, den ene var Utah og den anden var Oklahoma, og det kunne jo være man skulle forbedre det hvis man vil vinde i 2008.)
Nordvest for Oklahoma i Colorados 7. kongresdistrikt, der dækker nogle forstæder til Denver, hvor Kongresmedlem Bob Beauprez (R) stopper for at forsøge at blive guvernør viser en meningsmåling fra samme sted at Ed Perlmutter (D) har en komfortabel 17 %-føring til Rick O'Donnell (R), tallene 54 % mod 37 %. Det er højst overraskende når man tager i betragtning distriktet i følge Wikipedia "...has been described as the most competetive congressional district in the United States, being almost equally split three ways between registered Republicans, Democrats, and unaffiliated voters.".
Målingen giver Perlmutter et forspring på 5 % hos mændene og 28 % hos kvinderne.
I Washington State hvor Senator Maria Cantwell (D) er på genvalg og det ser også fint ud. Hun har et forspring på 12 %, 54 - 42, mod udfordreren Mike McGavick (R).
Det skriver PoliticalWire her, her og her.
I Oklahoma hvor Guvernør Brad Henry (D) er på genvalg mod Kongresmedlem Ernest Istock (R) viser en meningsmåling fra SurveyUSA at Henry fører med 64 - 33, men kønsforskellen er helt enorm Henry har et forspring på 45 % hos kvinderne men kun 18 % hos mænd.
(Hvis jeg var potentiel Demokratisk præsidentkandidat så tror jeg man burde overveje meget seriøst at besøge The Sooner State og få et par tips, i 2004 var der to stater hvor John Kerry ikke vandt et eneste county, den ene var Utah og den anden var Oklahoma, og det kunne jo være man skulle forbedre det hvis man vil vinde i 2008.)
Nordvest for Oklahoma i Colorados 7. kongresdistrikt, der dækker nogle forstæder til Denver, hvor Kongresmedlem Bob Beauprez (R) stopper for at forsøge at blive guvernør viser en meningsmåling fra samme sted at Ed Perlmutter (D) har en komfortabel 17 %-føring til Rick O'Donnell (R), tallene 54 % mod 37 %. Det er højst overraskende når man tager i betragtning distriktet i følge Wikipedia "...has been described as the most competetive congressional district in the United States, being almost equally split three ways between registered Republicans, Democrats, and unaffiliated voters.".
Målingen giver Perlmutter et forspring på 5 % hos mændene og 28 % hos kvinderne.
I Washington State hvor Senator Maria Cantwell (D) er på genvalg og det ser også fint ud. Hun har et forspring på 12 %, 54 - 42, mod udfordreren Mike McGavick (R).
Det skriver PoliticalWire her, her og her.
Copenhagen Consensus og Lomborg i Senatet
Senator James Inhofe (R-Okla.) har en lille rolle i ”The Inconvenient Truth” hvor han kalder global opvarmning for det største ”hoax” altså et svindelnummer. Senator Inhofe (det udtales næsten ligesom ”En hof”) er i denne sammenhæng ikke helt ubetydelig, han er formand for senatets miljøudvalg og han holdt forleden dag, mandag, en lille tale hvor han endnu en gang gik imod alle dem der mener at menneskeskabt udledning af CO2 er med til at opvarme planeten og skabe alvorlige klimaforandringer.
Oklahoma er sammen med Texas og Alaska en af USA's store ”producenter” af olie og gas ("Oklahoma is a major fuel and food-producing state; thousands of oil and natural gas wells dot the Oklahoma landscape skriver" mit ynglings open source internetleksikon).
Postkort fra Oklahoma, teksten på bagsiden kunne lyde: "Hej Mor, Jeg er stadig i Amerika og er lige kommet til staten Oklahoma hvor jeg nyder udsigten til olieboretårnene. Jeg elsker Amerika. Savner dig rigtig meget. Send flere penge. Med venlig hilsen David."
Senator Inhofe har siden han blev valgt i 1989 modtaget 850.000 fra olie- og gasindustrien. Det er den industri han har modtaget flest penge fra overhovedet og skal ses i sammenligning med at han i samme periode har modtaget 351.000 $ fra lægerne, som er dem der har givet næstflest penge.
Se selv tallene her.
Senator Inhofe (gult slips) til møde sammen med tidligere kongresmedlem Brad Carson (D-Okla.)
Også vores egen Bjørn Lomborg og hans konference Copenhagen Consensus blev nævnt i Senator Inhofes tale:
” If we allow scientifically unfounded fears of global warming to influence policy makers to restrict future energy production and the creation of basic infrastructure in the developing world -- billions of people will continue to suffer. Last week my committee heard testimony from Danish statistician Bjorn Lomborg, who was once a committed left-wing environmentalist until he realized that so much of what that movement preached was based on bad science. Lomborg wrote a book called “The Skeptical Environmentalist” and has organized some of the world’s top Nobel Laureates to form the 2004 “Copenhagen Consensus” which ranked the world’s most pressing problems. And guess what?
They placed global warming at the bottom of the list in terms of our planet’s priorities. The “Copenhagen Consensus” found that the most important priorities of our planet included: combating disease, stopping malaria, securing clean water, and building infrastructure to help lift the developing nations out of poverty. I have made many trips to Africa, and once you see the devastating poverty that has a grip on that continent, you quickly realize that fears about global warming are severely misguided.
I firmly believe that when the history of our era is written, future generations will look back with puzzlement and wonder why we spent so much time and effort on global warming fears and pointless solutions like the Kyoto Protocol.”
Jeg mener dog at Inhofe brillerer tidligere i talen hvor han retorisk spørger sig selv om, hvad han siger hvis han nu tager fejl om han vil kunne leve med sig selv hvis han ikke støtter ratificeringen af Kyoto-protokollen. Inhofe svarer selv:
”My answer is blunt. The history of the modern environmental movement is chock full of predictions of doom that never came true. We have all heard the dire predictions about the threat of overpopulation, resource scarcity, mass starvation, and the projected death of our oceans. None of these predictions came true, yet it never stopped the doomsayers from continuing to predict a dire environmental future.“
Altså kort sagt siger han “Hvad hvis jeg tager fejl? Det gør jeg ikke!”. Det sku' smukt!
Hele talen kan læses her, høres her og ses her (med RealPlayer).
Oklahoma er sammen med Texas og Alaska en af USA's store ”producenter” af olie og gas ("Oklahoma is a major fuel and food-producing state; thousands of oil and natural gas wells dot the Oklahoma landscape skriver" mit ynglings open source internetleksikon).
Postkort fra Oklahoma, teksten på bagsiden kunne lyde: "Hej Mor, Jeg er stadig i Amerika og er lige kommet til staten Oklahoma hvor jeg nyder udsigten til olieboretårnene. Jeg elsker Amerika. Savner dig rigtig meget. Send flere penge. Med venlig hilsen David."Senator Inhofe har siden han blev valgt i 1989 modtaget 850.000 fra olie- og gasindustrien. Det er den industri han har modtaget flest penge fra overhovedet og skal ses i sammenligning med at han i samme periode har modtaget 351.000 $ fra lægerne, som er dem der har givet næstflest penge.
Se selv tallene her.
FL: Senatskandidat Harris kan koste flere Republikanere livet
Kongresmedlem Katherine Harris (R-FL) der har udfordret Senator Bill Nelson (D) kan blive et dyrt bekendtskab for Republikanerne. Det skriver TPMmuckraker. Ikke alene viser meningsmålingerne at Harris får en ordentlig øretæve af Nelson til november, nogle (blandt andet mig, sagde hunden) forudser at Nelson sejrer med over 60 % af stemmerne i en stat som Republikanerne har siddet tungt på i en længere periode.
Guvenørkandidat Charlie Crist, hvis fremtoning og i hvert fald hårfarve leder mine tanker hen imod den fiktive Florida guvernør Ritchie, som udfordrede Præsident Bartlett i tv-serien West Wing. Jeg tror det er Anders Fogh der har tappet hans hårfarve.
Endelig kan Harris også påvirke resultatet i det 22. kongresdistrikt (der har omtrent samme geografiske placering nord for Miami, som Strandvejen har for København) hvor Kongresmedlem Clay Shaw (R) er ude i en meget, meget hård kamp mod sin Demokratiske udfordrer, Statssenator Ron Klein. Seneste måling har kun Shaw foran med sølle fire procent og han er derfor også dybt afhængig af at de moderate kommer til stemmeurnerne (og i tilfældet Florida, at de også får talt alle deres stemmesedler:-) til november.
Katherine Harris (t.v.) hilser på præsidenten, mens præsidentens bror ser til.
Men ikke alene taber Harris til Nelson, nu ser det også ud som om at det 13. kongresdistrikt, der dækker byen Sarasota og et område lige syd for Tampa, som Harris har repræsenteret siden januar 2003 kan falde i hænderne på Demokraterne. Den nominerede afløser for Harris, multimillionæren Vern Buchanan, er ifølge en intern Demokratisk måling bagud med otte procent i forhold den Demokratiske kandidat Christine Jennings i et område som ellers traditionelt har været Republikansk.
Også for guvernørkandidat Charlie Crist (R) kan Katherine Harris tilstedeværelse vise sig at være aldeles usundt for hans politiske karriere, for der er en meget velbegrundet og reel frygt for at moderate Republikanske vælgere giver Harris fingeren og bliver hjemme på valgdagen og det kunne ramme Crist der endnu ikke har kunne komme over de magiske 50 % i meningsmålingerne (der almindeligvis betyder at man som kandidat er rimelig sikker på at holde hjem). Valgkampen om at afløse den populære guvernør Jeb Bush (R) ligger i øjeblikket til Crist men den demokratiske kandidat, Kongresmedlem Jim Davis fra Tampa, er kun kendt af omkring 2 ud af 5 vælgere og derfor er der langt fra sikkert at The Sunshine State bliver på Republikanske hænder.
Gennemsnittet af den fem seneste målinger (se selv her) giver Crist et forspring på otte procent (48-40) og der er alt mulig grund til at forudse at det bliver tættere. For dem der synes det med pengene er sjovt så kan det lige nævnes at Crist, ifølge St. Petersburg Times 19. august, havde samlet lige omkring 13 millioner dollars sammen og havde 4,5 millioner tilbage, Jim Davis havde lidt under halvdelen tilbage, 2,35 millioner dollars mere præcist.
Guvenørkandidat Charlie Crist, hvis fremtoning og i hvert fald hårfarve leder mine tanker hen imod den fiktive Florida guvernør Ritchie, som udfordrede Præsident Bartlett i tv-serien West Wing. Jeg tror det er Anders Fogh der har tappet hans hårfarve.Endelig kan Harris også påvirke resultatet i det 22. kongresdistrikt (der har omtrent samme geografiske placering nord for Miami, som Strandvejen har for København) hvor Kongresmedlem Clay Shaw (R) er ude i en meget, meget hård kamp mod sin Demokratiske udfordrer, Statssenator Ron Klein. Seneste måling har kun Shaw foran med sølle fire procent og han er derfor også dybt afhængig af at de moderate kommer til stemmeurnerne (og i tilfældet Florida, at de også får talt alle deres stemmesedler:-) til november.
Clay Shaw hvis fulde navn er Eugene Clay Shaw Junior er født i 1939 og har siddet i kongressen siden januar 1981. I 2000 blev han genvalgt med blot 599 stemmer, men blev efterfølgende redistricted og fik et lidt mere sikkert distrikt, som John Kerry dog vandt med 50-48 i 2004.
Hvis det lykkedes Demokraterne at vinde både guvernørposten og de to kongressæder må Katherine Harris være en oplagt kandidat til at lede Demokraternes præsidentvalgkamp i 2008 for det er da ikke mindre end imponenerende:-)
26.9.06
For Abramoff, Lawmaker Slandered Teen Sex Slave
Jeg kan ikke oversætte titlen på denne post da jeg ikke ved om der er et dansk ord for begrebet "slandered". Men det handler om at Rep. Ralph Hall (R-Tex.) tilbage i 1997 valgte at tilsidesætte en 15 årig piges udsagn om at hun var blevet holdt i fangeskab på en stripklub på Northern Mariana Islands i Stillehavet og at den udtalelse som Hall fik fremlagt i kongressen (der kan læses her) var blevet skrevet af lobbyisten Jack Abramoff (ja, ham med golfrejserne og alt balladen).
Jeg tror hurtigt vi kan blive enige om at det ikke er den slags sager, altså sådan noget med at forsvare griske bordelejere og få sit navn kædet sammen med den eneste mand i amerikansk politik der er mere upopulær end Osama Bin Laden, der hører til blandt politikeres favoritter her fem uger før valget
Jeg tror hurtigt vi kan blive enige om at det ikke er den slags sager, altså sådan noget med at forsvare griske bordelejere og få sit navn kædet sammen med den eneste mand i amerikansk politik der er mere upopulær end Osama Bin Laden, der hører til blandt politikeres favoritter her fem uger før valget
25.9.06
Danmark, Paven og USA
En lille knap så morsom tegning fra den palæstinensiske avis Al Risala. Man undrer sig vel blot over at Israel ikke også lige bliver "nævnt":
På arabisk står der “Paven og dem der lever under hans kappe.”
Fra Little Green Footballs
På arabisk står der “Paven og dem der lever under hans kappe.”Fra Little Green Footballs
Flot Helle, stjæler Marios tale
På Socialdemokratiets kongres i weekenden holdt Partiformanden Helle Thorning-Schmidt en meget fin tale som jeg her har valgt at gengive i nogle udvalgte bider og så vil jeg komme med nogle bider af Guvernør Mario Cuomos berømte keynote adress fra det Demokratiske Konvent i San Francisco i 1984.
Man må selvfølgelig gøre op med sig selv om man mener at retorikken er tilfældig eller om der er tale om to vidt forskellige taler (ligesom man selv må gøre op med om Red Hot Chili Peppers "Dani California" er plagiat af Tom Pettys "Last Dance With Mary Jane"). Jeg mener at der naturligvis er en forskel på retorikken, Cuomo stod på kanten af den kolde krig og Helle står på kanten til det store opgør om retten til at give danskerne den tredje bil og femte fladskærm.
Helle har lånt lidt rigeligt, eller i hvert fald ladet sig kraftigt inspirere, af en amerikansk politikers tale.
Man må selvfølgelig gøre op med sig selv om man mener at retorikken er tilfældig eller om der er tale om to vidt forskellige taler (ligesom man selv må gøre op med om Red Hot Chili Peppers "Dani California" er plagiat af Tom Pettys "Last Dance With Mary Jane"). Jeg mener at der naturligvis er en forskel på retorikken, Cuomo stod på kanten af den kolde krig og Helle står på kanten til det store opgør om retten til at give danskerne den tredje bil og femte fladskærm.
Helle har lånt lidt rigeligt, eller i hvert fald ladet sig kraftigt inspirere, af en amerikansk politikers tale.Helle: ”For tre uger siden sagde finansminister Thor Pedersen, at det gik så godt, at vi ”snart kunne købe hele verden” Mario: ” Ten days ago, President Reagan admitted that although some people in this country seemed to be doing well nowadays, others were unhappy, even worried, about themselves, their families, and their futures.” Helle: ”Finansminister - i øjeblikket sidder de ude i kommunerne og skærer ned i hjemmeplejen til de ældre. Der bliver indført lukkedage på normale arbejdsdage i vores børnehaver og vuggestuer for at få økonomien til at hænge sammen. Der findes plejehjem hvor der er ”liggedage”, fordi man ikke har råd til personale til at få de ældre op af sengen.” Mario: "Maybe, maybe, Mr. President, if you visited some more places; maybe if you went to Appalachia where some people still live in sheds; maybe if you went to Lackawanna where thousands of unemployed steel workers wonder why we subsidized foreign steel." Helle: “Danskerne vil have velfærd, og det er dig og din regering, finansminister, som ikke vil give dem det, fordi I hellere vil bruge pengene på skattelettelser.” Mario: “Maybe -- Maybe, Mr. President, if you stopped in at a shelter in Chicago and spoke to the homeless there; maybe, Mr. President, if you asked a woman who had been denied the help she needed to feed her children because you said you needed the money for a tax break for a millionaire or for a missile we couldn't afford to use.”
Meningsmåling fra Iowa
Der er mindre end seks uger til midtvejsvalget, men i Iowa ser man allerede nu to år ud i fremtiden.
Her en mere pædagogisk, grafisk fremstilling af resultaterne.
Det er i mine øjne godt nyt for både Giuliani og McCain, men den store vinder er udent tvivl Edwards der åbenbart hverken er ramt af "taber-syge" efter at have været på stemmesedlen i 2004 eller er gået i glemmebogen.
Des Moines Register har lavet en meningsmåling hvor man har stillet fire potentielle Republikanske præsidentkandidater op mod fire (tah-dah) Demokratiske kandidater. De otte er Rudy Giuliani, John McCain, Massachusetts-guvernør Mitt Romney og Bill Frist på den ene side og Hillary, Kerry, Edwards og Hawkeye-statens egen guvernør Tom Vilsack på den anden.
Resultatet bliver:
- Giuliani slår alle fire Demokrater, Hillary med hele 19 % og Edwards klarer sig bedst og taber kun med otte.
- McCain slår også alle sine fire modstandere, igen er Hillary den der får den største røvfuld 17 % og Edwards klarer sig bedst og taber kun med et enkelt procentpoint.
- Romney slår Clinton med 4 % men taber til de tre øvrige.
- Frist slår Hillary med en procent, men taber til gengæld med 15 % til Edwards.
Det er i mine øjne godt nyt for både Giuliani og McCain, men den store vinder er udent tvivl Edwards der åbenbart hverken er ramt af "taber-syge" efter at have været på stemmesedlen i 2004 eller er gået i glemmebogen.
Unge Allen sagde "Nigger"
Hvis jeg var den tidligere frontfrunner til præsidentkandidat, George Allen så ville jeg se at hyre en lejemorder som kunne lukke munden på alle der kender manden fra hans ungdom, for umiddelbart virker det som om at ingen der kender ham, har noget pænt at sige. Tidligere har Allens søster jo skrevet en bog, hvor hun beskrev broderen som sadist og bl.a. sagde at Allens drømmejob som barn var at blive tandlæge- fordi men fik penge for at tilføje folk smerte!
George Allen smiler, men billedet er også taget før Allens politiske karriere begyndte at smuldre.
Update: George Allen svarer igen og kalder angebene eller beskyldningerne for galskab. De har tilmed gravet Allens gamle roommate op der aldrig har hørt Allen sige den slags.
George Allen smiler, men billedet er også taget før Allens politiske karriere begyndte at smuldre.Tag nu hans gamle holdkammerater fra footballholdet på University of Virginia hvor George Allen var quarterback tilbage i starten af 70'erne og åbenbart også var lidt af en racist. Det skriver Salon.
"Allen said he came to Virginia because he wanted to play football in a place where 'blacks knew their place," siger Dr. Ken Shelton der spillede tight end sammen med Virginia-senatoren og fortsætter "He used the N-word on a regular basis back then.".
En anden holdkammerat, der ønskede at være anonym af frygt for hvad Allens håndlangere kunne finde på, sagde at han ikke huske specifikke situationer hvor Allen brugte ordet, men som han udtrykker det "My impression of him was that he was a racist,".
"Shelton also told Salon that the future senator gave him the nickname "Wizard," because he shared a last name with Robert Shelton, who served in the 1960s as the imperial wizard of the United Klans of America, a group affiliated with the Ku Klux Klan."
Ja, med venner og bekendte som dem så er der vist ikke brug for fjender.
- - -Update: George Allen svarer igen og kalder angebene eller beskyldningerne for galskab. De har tilmed gravet Allens gamle roommate op der aldrig har hørt Allen sige den slags.
21.9.06
Anmeldelse: An Inconvenient Truth
Jeg er stor tilhænger af udgive liveoptagelser fra koncerter og har adskillige stående i min DVD-samling, men at gøre et powerpointshow, vel at mærke det fedeste af slagsen jeg nogensinde har set, til en film har jeg ikke set før.
Det var indtil i går aftes hvor jeg sammen med 15-20 andre frelste (jeg har en fornemmelse af at jeg tilhørte den absolutte yderste højrefløj i det selskab) sad i Dagmars store sal og så "An Inconvenient Truth" der ifølge trailers og reklamer rigtig nok er en af de mest skræmmende film jeg nogensinde har set.
Et styks filmplakat.
An Inconvenient Truth tager udgangspunkt i "I'll used to be the next President of the United States"-Al Gores foredrag/powerpointshow om global opvarmning og konsekvenserne heraf og krydrer det med optagelser af Al Gore der fortæller om hvordan han har arbejdet for miljøet, hvad der fik ham til at ændre sin holdning samt gamle klip af Kongresmedlem og Senator Albert Gore der afhører vidner til kongreshøringer.
Al Gore er en fremragende fortæller, han er både morsom, interessant og meget overbevisende i sin fremstilling af verdens tilstand. Jeg kommer lige pludselig i tanke om hvorfor jeg i 2000 blev så interesseret i amerikansk politik og fulgte valgkampen mellem ham og Bush så tæt og intensivt som jeg gjorde. Al Gore har meget af skylden for at denne blog i dag eksisterer - ikke kun fordi han opfandt internettet, men også fordi han gjorde mig interesseret i amerikansk politik (sammen med Mads Noesgaard).
Verden havde nok været lidt bedre hvis 300 Florida-borgere havde stemt anderledes.
Men nok om mig, det er nemlig en tænkevækkende, vellavet film og et stærkt politisk argument, der først og fremmest er rettet mod det amerikanske publikum og som sådan fungerer den, men alle os andre kan kun blive en anelse klogere af at se filmen. Ja, og så er det vist den første film jeg har set med moraliserende forslag som en del af rulleteksterne til sidst, med opfordring til at plante træer, købe hybridbiler, få instaleret solvarme, skrive breve om emnet til kongresmedlemmer og hvis de ikke lytter - selv at stille op.
Senator Al Gore fra dengang hvor han bekæmpede ungdomsfordærvende musik og forurening.
Jeg indømmer det gerne, miljøpolitik rager mig en høstblomst og lige indtil i går var jeg glad for at jeg havde Bjørn Lomborg og de andre skeptikere til at forsikre mig om at det nok ikke var så slemt og at det var vigtigere at bruge pengene på at bekæmpe HIV/AIDS eller sørge for rent drikkevand.
Jeg vil anbefale alle at gå ind at se den film og med den anerkendte amerikanske filmkritiker Roger Eberts ord: "In 39 years, I have never written these words in a movie review, but here they are: You owe it to yourself to see this film. If you do not, and you have grandchildren, you should explain to them why you decided not to."
An Inconvenient Truth på IMDB
An Inconvenient Truth på Wikipedia
Katrine Lester (S-Frb.) har i øvrigt et ret morsomt indlæg her om den daglige valg man foretager sig når man gerne vil være miljøbevidst, og tænker "Polerne smelter og det er Skodaens skyld – men jeg har hverken til sinds at ofre den eller den politisk ukorrekte tørretumbler med en energimærkning med et bogstav så langt nede i alfabetet at børnene først lærer det efter juleferien i 1. klasse."
Det var indtil i går aftes hvor jeg sammen med 15-20 andre frelste (jeg har en fornemmelse af at jeg tilhørte den absolutte yderste højrefløj i det selskab) sad i Dagmars store sal og så "An Inconvenient Truth" der ifølge trailers og reklamer rigtig nok er en af de mest skræmmende film jeg nogensinde har set.
Et styks filmplakat.An Inconvenient Truth tager udgangspunkt i "I'll used to be the next President of the United States"-Al Gores foredrag/powerpointshow om global opvarmning og konsekvenserne heraf og krydrer det med optagelser af Al Gore der fortæller om hvordan han har arbejdet for miljøet, hvad der fik ham til at ændre sin holdning samt gamle klip af Kongresmedlem og Senator Albert Gore der afhører vidner til kongreshøringer.
Al Gore er en fremragende fortæller, han er både morsom, interessant og meget overbevisende i sin fremstilling af verdens tilstand. Jeg kommer lige pludselig i tanke om hvorfor jeg i 2000 blev så interesseret i amerikansk politik og fulgte valgkampen mellem ham og Bush så tæt og intensivt som jeg gjorde. Al Gore har meget af skylden for at denne blog i dag eksisterer - ikke kun fordi han opfandt internettet, men også fordi han gjorde mig interesseret i amerikansk politik (sammen med Mads Noesgaard).
Verden havde nok været lidt bedre hvis 300 Florida-borgere havde stemt anderledes.Men nok om mig, det er nemlig en tænkevækkende, vellavet film og et stærkt politisk argument, der først og fremmest er rettet mod det amerikanske publikum og som sådan fungerer den, men alle os andre kan kun blive en anelse klogere af at se filmen. Ja, og så er det vist den første film jeg har set med moraliserende forslag som en del af rulleteksterne til sidst, med opfordring til at plante træer, købe hybridbiler, få instaleret solvarme, skrive breve om emnet til kongresmedlemmer og hvis de ikke lytter - selv at stille op.
Senator Al Gore fra dengang hvor han bekæmpede ungdomsfordærvende musik og forurening.Jeg indømmer det gerne, miljøpolitik rager mig en høstblomst og lige indtil i går var jeg glad for at jeg havde Bjørn Lomborg og de andre skeptikere til at forsikre mig om at det nok ikke var så slemt og at det var vigtigere at bruge pengene på at bekæmpe HIV/AIDS eller sørge for rent drikkevand.
Jeg vil anbefale alle at gå ind at se den film og med den anerkendte amerikanske filmkritiker Roger Eberts ord: "In 39 years, I have never written these words in a movie review, but here they are: You owe it to yourself to see this film. If you do not, and you have grandchildren, you should explain to them why you decided not to."
An Inconvenient Truth på IMDB
An Inconvenient Truth på Wikipedia
Katrine Lester (S-Frb.) har i øvrigt et ret morsomt indlæg her om den daglige valg man foretager sig når man gerne vil være miljøbevidst, og tænker "Polerne smelter og det er Skodaens skyld – men jeg har hverken til sinds at ofre den eller den politisk ukorrekte tørretumbler med en energimærkning med et bogstav så langt nede i alfabetet at børnene først lærer det efter juleferien i 1. klasse."
Modstand mod Bush giver Graham problemer
Som jeg skrev tidligere på ugen så var Senator Lindsay Graham (R-SC) en af de fire Republikanere der stemte imod et forslag støttet af Det Hvide Hus som ville gøre visse former for tortur lovligt. Det er åbenbart ikke populært hjemme i The Palmetto State hvor rygterne allerede nu florerer om at der vil stille en modkandidat op mod Graham når han er på valg i 2008.
Hotline on Call skrev allerede 11. september "Graham's record may be reasonably conservative. He's consistently rated as one of the Senate's more conservative members by nearly every group that issues ratings. But his actions and demeanor have riled particularly those partisans in his state who think they deserve a senator whose vote they don't have to worry about.".
Det navn der i øjeblikket florerer er David Wilkins, tidligere Speaker of the House i delstatsparlamentet, der i øjeblikket er ambassadør i Canada. Wilkins er åbenbart med i (inder)kredsen omkring præsident Bush. Han var Bush-kampagenens formand i SC i både 2000 og 2004.
Hotline on Call skrev allerede 11. september "Graham's record may be reasonably conservative. He's consistently rated as one of the Senate's more conservative members by nearly every group that issues ratings. But his actions and demeanor have riled particularly those partisans in his state who think they deserve a senator whose vote they don't have to worry about.".
Det navn der i øjeblikket florerer er David Wilkins, tidligere Speaker of the House i delstatsparlamentet, der i øjeblikket er ambassadør i Canada. Wilkins er åbenbart med i (inder)kredsen omkring præsident Bush. Han var Bush-kampagenens formand i SC i både 2000 og 2004.
Lindsau Graham (yderst til højre) i august 2004 på studietur til Baltikum sammen med senatorerne John Sununu (R-NH), Hillary Clinton (D-NY), John McCain (R-Ariz.) og Susan Collins (R-Maine) samt manden der ser ud som om McCain niver ham i "nummeren" er Estlands præmiereminister Juhan Parts.
Lindsay Graham er, sammen med Trent Lott fra Missisippi, en af de mest åbenlyse støtter af John McCains bestræbelser på at blive præsident i 2008.
19.9.06
Ordet er frit?
Er der ikke nogen af denne blogs, efterhånden meget omfattende, læserskare der har et forslag til et emne inden for bloggens interessefelt man kunne diskutere?
I mellemtiden kan man læse denne artikel om Senator Evan Bayh (D-Ind.) der har været en tur i Iowa og advarer demokraterne mod at blive "whimps on security".
I mellemtiden kan man læse denne artikel om Senator Evan Bayh (D-Ind.) der har været en tur i Iowa og advarer demokraterne mod at blive "whimps on security".
16.9.06
Republikanske senatorer trodser Bush
Jacob Packert der i øjeblikket er udstationeret i den amerikanske kongres, hvor han er praktikant hos Kongresmedlem Grace Napolitano (D-Calif.), har på sin blog Packert'sk en meget god historie om de fire republikanske senatorer der tidligere på ugen nedstemte et forslag fra Præsident Bush om hvordan om hvorledes man kommer igang med at retsforfølge de logerende på Guantanamo-basen.
Jacob skriver: "Alle holdt øje med situationen, og det var derfor at det var så fantastisk, at en skare af republikanske senatorer (med præsident-kandidat John McCain i spidsen) gik imod forslaget, så det ikke gik igennem.".
Jeg vil så tilføje at udover McCain så stemte også forsvarsudvalgets formand John Warner (Virg.), Lindsay Graham (South Carolina) og Susan Collins (Maine) imod forslaget.
Jacob skriver: "Alle holdt øje med situationen, og det var derfor at det var så fantastisk, at en skare af republikanske senatorer (med præsident-kandidat John McCain i spidsen) gik imod forslaget, så det ikke gik igennem.".
Jeg vil så tilføje at udover McCain så stemte også forsvarsudvalgets formand John Warner (Virg.), Lindsay Graham (South Carolina) og Susan Collins (Maine) imod forslaget.
15.9.06
Tidligere Texas-guvernør Ann Richards død
Den tidligere guvernør Ann Richards (D-Texas) døde onsdag aften af cancer. Hun blev 73 år gammel.
Oprindelig uddannet skolelærer, men blev tidligt involveret i Det Demokratiske Parti i Texas. Læs Ann Richards biografi her på Wikipedia.
"Jeg ville ikke have at der stod på min gravsten at "Hun holdt virkelig hjemmet rent" Jeg vil gerne have at folk husker mig ved at sige "Hun åbnede systemet op for alle"." sagde Richards kort før hun stoppede som guvernør tilbage i januar 1995. To måneder forinden havde hun tabt valget til opkomlingen George W. Bush.
Ann Richards holdt hovedtalen på det demokratiske konvent i 1988 hvor hun blev husket for at sige to ting: "That Ginger Rogers did everything Fred Astaire did, "only backwards and in high heels." og om den daværende vicepræsident og republikanske præsidentkandidat og fellow texan "Poor George, he can't help it. He was born with a silver foot in his mouth.". Læs og hør talen her.
Ann Richards var en af de første kvinder der opnåede at blive guvernør. Jeg har af mere naturlige årsager kun hørt hende efter hun trådte tilbage bl.a. som gæst hos Larry King, og hun var både ganske morsom og en straight shooter der ikke dansede rundt om spørgsmålene.
I 1992 var hun formand for det demokratiske konvent i New York der nominerede Bill Clinton som præsidentkandidat. Bill Clinton vil i morgen holde tale ved mindehøjtidligheden i Austin, Texas og mandag vil der være endnu en mindehøjtidlighed på University of Texas-Austin hvor den anden halvdel af Clinton-parret vil kigge forbi.
Læs nekrolog her.
Hvad andre sagde:
Præsident George W. Bush (R-Tex.):
"Laura and I are deeply saddened by the passing of Governor Ann Richards of Texas. Ann loved Texas, and Texans loved her. As a public servant she earned respect and admiration. Ann became a national role model, and her charm, wit, and candor brought a refreshing vitality to public life. We extend our sympathies to Ann's family and friends. Texas has lost one of its great daughters."
Præsident Bill og Senator Hillary Clinton (D-NY):
“Ann Richards was a trailblazer in our beloved state of Texas. She was fun, and funny, and irreverent and loved life. My thoughts are with her family at this sad time.”
Oprindelig uddannet skolelærer, men blev tidligt involveret i Det Demokratiske Parti i Texas. Læs Ann Richards biografi her på Wikipedia.
"Jeg ville ikke have at der stod på min gravsten at "Hun holdt virkelig hjemmet rent" Jeg vil gerne have at folk husker mig ved at sige "Hun åbnede systemet op for alle"." sagde Richards kort før hun stoppede som guvernør tilbage i januar 1995. To måneder forinden havde hun tabt valget til opkomlingen George W. Bush.
Ann Richards holdt hovedtalen på det demokratiske konvent i 1988 hvor hun blev husket for at sige to ting: "That Ginger Rogers did everything Fred Astaire did, "only backwards and in high heels." og om den daværende vicepræsident og republikanske præsidentkandidat og fellow texan "Poor George, he can't help it. He was born with a silver foot in his mouth.". Læs og hør talen her.
Ann Richards som hun så ud den dag i 1988 da hun gav The Keynote Adress til det demokratiske konvent.
Ann Richards var en af de første kvinder der opnåede at blive guvernør. Jeg har af mere naturlige årsager kun hørt hende efter hun trådte tilbage bl.a. som gæst hos Larry King, og hun var både ganske morsom og en straight shooter der ikke dansede rundt om spørgsmålene.
I 1992 var hun formand for det demokratiske konvent i New York der nominerede Bill Clinton som præsidentkandidat. Bill Clinton vil i morgen holde tale ved mindehøjtidligheden i Austin, Texas og mandag vil der være endnu en mindehøjtidlighed på University of Texas-Austin hvor den anden halvdel af Clinton-parret vil kigge forbi.
Læs nekrolog her.
Hvad andre sagde:
Præsident George W. Bush (R-Tex.):
"Laura and I are deeply saddened by the passing of Governor Ann Richards of Texas. Ann loved Texas, and Texans loved her. As a public servant she earned respect and admiration. Ann became a national role model, and her charm, wit, and candor brought a refreshing vitality to public life. We extend our sympathies to Ann's family and friends. Texas has lost one of its great daughters."
Præsident Bill og Senator Hillary Clinton (D-NY):
"Governor Ann Richards was a longtime friend and hero to millions of Americans for her trailblazing accomplishments and her infectious zeal for justice and equality.
Ann always spoke her mind, and her heart, and her political tenacity was a result of her great passion to improve the lives of others. Her steadfast commitment to her beliefs and her desire to do what was best for the people of Texas was an example to all who serve the American people. Her legendary wit and sense of humor always brightened our day and brought relief to many.
Our thoughts and prayers are with her family at this difficult time. She was a wonderful friend and human being and we will miss her dearly."
Senator Kay Bailey Hutchison (R-Texas):“Ann Richards was a trailblazer in our beloved state of Texas. She was fun, and funny, and irreverent and loved life. My thoughts are with her family at this sad time.”
Danske top-politikere blogger ikke
Denne post handler ikke om amerikansk politik, men om den manglende adoptering af politiske blogs i Danmark, det er Altingets Maria Dalby der har begået et journalistisk sidestykke til FC København - NK Gorica-kampen med artiklen "Få gode blogs om dansk politik".
I følge artiklen blogger både Morten Helveg Petersen (Rad.V.) og Søren Pind (V) hvilket i min verden ikke er helt rigtigt. Det er rigtigt at både Pind og Helveg III har dagbøger på nettet, men det er ikke rigtige blogs.
Begge d'herrer skriver ikke i hvad jeg forstår som et blogsprog, men mere som en dagbog på nettet, der er ikke henvisninger og links til andre blogs eller artikler, det er ikke muligt at kommentere, der er ikke mulighed for at permalinke og det er ikke muligt at se hvor mange hits de har. Ovenstående er blandt de kriterer som bloggen http://lawmakers.blogspot.com/, der har til formål at få flere amerikanske politikere til at hoppe med på blogbølgen, stiller for at man kan kategorisere noget som en blog.
"Is an elected legislator. Uses blogging software. Blogs on own personal domain, no "group blogs". Blogs frequently. Blogs with own two hands in the first person. Links to other bloggers. Links from blog back to personal website. Links from personal website back to blog. Has permalinks. Allows reader comments that post immediately. Shares traffic stats with readers. Photo on front page. Name on front page. Allows permalinks to individual reader comments."
Jeg er ikke i tvivl om at både Pind og Helveg selv skriver det de lægger på deres hjemmeside, men det er i min verden ikke blogs. Der er i begge vedkommendes tilfælde tale om kedelig envejskommunikation og det er jo ikke formålet, eller styrken om man vil, med et demokratisk medie som bloggen.
Nyhedsavisens chefredaktør David Trads, der i forbindelse med lanceringen af sin nye tryksag også er hoppet på bloggen, siger til Altinget, ”Politikerne glemmer, at 1.000 hits er ret meget. Der er ingen garanti for, at et læserbrev i JP læses af flere. Her kan man få budskabet direkte ud, men det tager tid på nettet,”. Og det er netop problemet med både Helveg og Pinds pseudoblogs - at der ingen der gider læse blogs man ikke kan kommentere og som ingen finder fordi ingen i blogosfæren linker til deres posts, dels fordi det er umuligt, men også fordi indholdet ikke er mere interessant end noget man kan læse i en gratisavis som Dato.
At man så kan stille spørgsmålstegn hvor dedikeret David Trads er i forhold til bloggen når han kommer med følgende udtalelse om Hyllested.net (en blog om IT og mad): "Denne kan jeg godt lide. Man får en indsigt i, hvad der foregår i de yngre kredse af Socialdemokratiet,". Øhhh - nej, men man gjorde engang.
Maria Dalby skriver også: "Blogs er i USA kendt som et magtfuldt fænomen, der kan påvise de fejl, som både journalister og politikere laver. Og ofte få minutter efter de er begået. I Danmark er fænomenet næsten ukendt.".
Det kan godt være at blogs endnu ikke er så udbredt i Danmark, men der er rigtig mange mennesker der har hørt om blogs og der er efterhånden også et par bloggere som skriver for en ret stor læserskare - med Danmarks svar på Little Green Footballs - Uriasposten.dk i spidsen og der er også politiske blogs der skrives med andet end et udgangspunkt i det yderste højre og anti-islamisme (selv om det er dem der i øjeblikket er dominerende, hvilket jo nok skyldes at det er vores tids vigtigste politiske spørgsmål, havde blogs været opfundet i 80'erne havde de nok handlet om den kolde krig).
Dnske politikere blogger ikke fordi utrolig mange af dem efter min mening fedtspiller og på en rigtig blog bliver man nødt til at have klare holdninger, det er demokratisk medie på den måde at hvis en blog er kedelig eller ligegyldig mister den sine læsere og hvis den er spændende og velskrevet får den flere. Det er jo den rene liberalisme (hvilket sikkert forklarer hvorfor Enhedslisten ikke kommer med på bølgen lige foreløbig)!
Jeg fandt artiklen på Altinget via Peter Strauss.
- o -
Update 1: Selv om det ikke er i et gennemført "blogsprog" så bruger Katrine Lester, der er byrådsmedlem på Frederiksberg, faktisk rendyrket blogteknologi og tillader kommentarer osv. Det er forhåbentligt et tegn på at fremtiden tegner lysere for bedre dialog mellem borgere og politikere.
Update 2: ML sendte en kommentar om at den svenske EU-kommisær Margot Wallstrøm blogger og det ser faktisk meget fint ud (jeg gider ikke læse hvad kvindemennesket skriver om), men se selv på den meget tilgængelige adresse: http://weblog.jrc.cec.eu.int/page/wallstrom/
I følge artiklen blogger både Morten Helveg Petersen (Rad.V.) og Søren Pind (V) hvilket i min verden ikke er helt rigtigt. Det er rigtigt at både Pind og Helveg III har dagbøger på nettet, men det er ikke rigtige blogs.
Begge d'herrer skriver ikke i hvad jeg forstår som et blogsprog, men mere som en dagbog på nettet, der er ikke henvisninger og links til andre blogs eller artikler, det er ikke muligt at kommentere, der er ikke mulighed for at permalinke og det er ikke muligt at se hvor mange hits de har. Ovenstående er blandt de kriterer som bloggen http://lawmakers.blogspot.com/, der har til formål at få flere amerikanske politikere til at hoppe med på blogbølgen, stiller for at man kan kategorisere noget som en blog.
"Is an elected legislator. Uses blogging software. Blogs on own personal domain, no "group blogs". Blogs frequently. Blogs with own two hands in the first person. Links to other bloggers. Links from blog back to personal website. Links from personal website back to blog. Has permalinks. Allows reader comments that post immediately. Shares traffic stats with readers. Photo on front page. Name on front page. Allows permalinks to individual reader comments."
Jeg er ikke i tvivl om at både Pind og Helveg selv skriver det de lægger på deres hjemmeside, men det er i min verden ikke blogs. Der er i begge vedkommendes tilfælde tale om kedelig envejskommunikation og det er jo ikke formålet, eller styrken om man vil, med et demokratisk medie som bloggen.
Nyhedsavisens chefredaktør David Trads, der i forbindelse med lanceringen af sin nye tryksag også er hoppet på bloggen, siger til Altinget, ”Politikerne glemmer, at 1.000 hits er ret meget. Der er ingen garanti for, at et læserbrev i JP læses af flere. Her kan man få budskabet direkte ud, men det tager tid på nettet,”. Og det er netop problemet med både Helveg og Pinds pseudoblogs - at der ingen der gider læse blogs man ikke kan kommentere og som ingen finder fordi ingen i blogosfæren linker til deres posts, dels fordi det er umuligt, men også fordi indholdet ikke er mere interessant end noget man kan læse i en gratisavis som Dato.
At man så kan stille spørgsmålstegn hvor dedikeret David Trads er i forhold til bloggen når han kommer med følgende udtalelse om Hyllested.net (en blog om IT og mad): "Denne kan jeg godt lide. Man får en indsigt i, hvad der foregår i de yngre kredse af Socialdemokratiet,". Øhhh - nej, men man gjorde engang.
Maria Dalby skriver også: "Blogs er i USA kendt som et magtfuldt fænomen, der kan påvise de fejl, som både journalister og politikere laver. Og ofte få minutter efter de er begået. I Danmark er fænomenet næsten ukendt.".
Det kan godt være at blogs endnu ikke er så udbredt i Danmark, men der er rigtig mange mennesker der har hørt om blogs og der er efterhånden også et par bloggere som skriver for en ret stor læserskare - med Danmarks svar på Little Green Footballs - Uriasposten.dk i spidsen og der er også politiske blogs der skrives med andet end et udgangspunkt i det yderste højre og anti-islamisme (selv om det er dem der i øjeblikket er dominerende, hvilket jo nok skyldes at det er vores tids vigtigste politiske spørgsmål, havde blogs været opfundet i 80'erne havde de nok handlet om den kolde krig).
Dnske politikere blogger ikke fordi utrolig mange af dem efter min mening fedtspiller og på en rigtig blog bliver man nødt til at have klare holdninger, det er demokratisk medie på den måde at hvis en blog er kedelig eller ligegyldig mister den sine læsere og hvis den er spændende og velskrevet får den flere. Det er jo den rene liberalisme (hvilket sikkert forklarer hvorfor Enhedslisten ikke kommer med på bølgen lige foreløbig)!
Jeg fandt artiklen på Altinget via Peter Strauss.
- o -
Update 1: Selv om det ikke er i et gennemført "blogsprog" så bruger Katrine Lester, der er byrådsmedlem på Frederiksberg, faktisk rendyrket blogteknologi og tillader kommentarer osv. Det er forhåbentligt et tegn på at fremtiden tegner lysere for bedre dialog mellem borgere og politikere.
Update 2: ML sendte en kommentar om at den svenske EU-kommisær Margot Wallstrøm blogger og det ser faktisk meget fint ud (jeg gider ikke læse hvad kvindemennesket skriver om), men se selv på den meget tilgængelige adresse: http://weblog.jrc.cec.eu.int/page/wallstrom/
En skal jo vælges!
Alle der er ramt af den farlige virus kendt som "amerikanus politicum interessum" kender det, automatreaktionen ved at enhver mulig kandidat, bortset fra vedkommende som man selv mener er genial, afvises som værende ude af stand til at vinde det pågældende valg fordi han eller hun enten er senator/guvernør/kongresmedlem/for gammel/for ung/for erfaren/for uerfaren/for meget etnisk/for lidt etnisk eller bare ikke tiltagende nok for højre, venstre eller midtervælgerne.
De to frontrunnere som begge to vil sætte nye rekorder for hvem man kan opstille.
Der er ingen tvivl om at når det handler om at finde en præsidentkandidat siger børnelærdommen, og et af de første symptomer på "amerikanus politicum interessum" at en hvid presbyterianer, midt i 50'erne, guvernør i en stat beliggende syd for the "Mason-Dixon Line" (grænsen mellem Pennsylvania, Delaware på den ene side og Maryland og West Virginia på den anden side der markerer forskellen på nord og syd) der er i sit første ægteskab, med to børn og masser af karisma og en smule militærerfaring er den oplagte kandidat og historisk set vil have rigtig gode muligheder for at vinde. Og hvis vedkommende har en populær senator fra Midtvesten med sig er det nærmest lige så umuligt for modstanderne at vinde som det vil være for Brøndby at gå videre i UEFA-cuppen mod Eintrack Frankfurt (note til de ikke fodboldinteresserede, Brøndby tabte den første af to kampe 4-0, red.).
Arkansas guvernør Mike Huckabee ligner profilmæssigt Bill Clinton så meget at det nærmest kun er partifarven der gør forskellen (+ naturligvis et tons karisma og evnen til at vinde et præsidentvalg).
Men i 2008 er der ikke rigtig en sådan i spil (selv om Mark Warner og Mike Huckabee begge kommer ganske tæt på). Men fordi en sådan ikke findes, skal een jo i sidste ende være præsident og så må man se på det øvrige kandidatfelt.
For alle dem som jeg i sidste uge havde på top 3-feltet gælder det at de alle vil være "første et eller andet" uanset hvordan man vender og drejer det.Hillary vil være den første kvinde, Giuliani den første italiener (og den anden borgmester), McCain den ældste, Romney den første mormon og John Edwards den første fra North Carolina.
Senator Evan Bayh fra Indiana har også alle forudsætninger for at være en perfekt kandidat. bare synd at han er omtrent lige så kedelig som en fødselsdagsfest for din tante Olga i Brædstrup.
Men Reagan var den første guvernør fra Californien og den første skuespiller og den første med et livslangt medlemskab af den amerikanske udgave af LO, Clinton den første fra Arkansas og den første fra en stat så lille (Coolidge var født i Vermont, men var guvernør i Massachusetts), og George H.W. Bush var den første vicepræsident i flere hundrede år der blev præsident uden at forgængeren først døde.
Politik er det muliges kunst og i november 2008 vil vælgerne højst sandsynlig blive stillet overfor et valg mellem to kandidater der på hver sin måde vil sætte nye standarder for hvem der muligvis kan blive præsidenter, med vicepræsidentkandidater som måske kommer fra stater som ikke før har haft en sådan, ligesom Cheney, Lieberman og Edwards på hver deres måde satte nye standarder for hvem man kan nominere. Der har siden præsidentvalget i 1900 været kun 27 præsidentvalg og verden og Amerika har ændret sig meget siden Præsident William McKinley slog sin demokratiske udfordrer William Jennings Bryan , et tidligere kongresmedlem fra Nebraska, i et valg der handlede om sølv, Krigen mod Spanien i 1898, Koloniseringen af Filippinerne.
Der har aldrig været opstillet en præsidentkandidat fra Florida, eller en republikansk katolik, eller en lillebror til den siddende præsident og det kommer der nok heller ikke denne gang.
I den amerikanske nationalsport - professioniel rundbold er det muligt at lave alt mulig statistik på hvor god en spiller er til at ramme bolden, og statistikkerne er ofte meget præcise fordi hver spiller har haft måske tusinder af forsøg, men hver eneste gang han igen stiller sig til pladen er der mulighed for at han slår et home-run - uanset hvad statiskken nu ellers siger.
De to frontrunnere som begge to vil sætte nye rekorder for hvem man kan opstille.Der er ingen tvivl om at når det handler om at finde en præsidentkandidat siger børnelærdommen, og et af de første symptomer på "amerikanus politicum interessum" at en hvid presbyterianer, midt i 50'erne, guvernør i en stat beliggende syd for the "Mason-Dixon Line" (grænsen mellem Pennsylvania, Delaware på den ene side og Maryland og West Virginia på den anden side der markerer forskellen på nord og syd) der er i sit første ægteskab, med to børn og masser af karisma og en smule militærerfaring er den oplagte kandidat og historisk set vil have rigtig gode muligheder for at vinde. Og hvis vedkommende har en populær senator fra Midtvesten med sig er det nærmest lige så umuligt for modstanderne at vinde som det vil være for Brøndby at gå videre i UEFA-cuppen mod Eintrack Frankfurt (note til de ikke fodboldinteresserede, Brøndby tabte den første af to kampe 4-0, red.).
Arkansas guvernør Mike Huckabee ligner profilmæssigt Bill Clinton så meget at det nærmest kun er partifarven der gør forskellen (+ naturligvis et tons karisma og evnen til at vinde et præsidentvalg).Men i 2008 er der ikke rigtig en sådan i spil (selv om Mark Warner og Mike Huckabee begge kommer ganske tæt på). Men fordi en sådan ikke findes, skal een jo i sidste ende være præsident og så må man se på det øvrige kandidatfelt.
For alle dem som jeg i sidste uge havde på top 3-feltet gælder det at de alle vil være "første et eller andet" uanset hvordan man vender og drejer det.Hillary vil være den første kvinde, Giuliani den første italiener (og den anden borgmester), McCain den ældste, Romney den første mormon og John Edwards den første fra North Carolina.
Senator Evan Bayh fra Indiana har også alle forudsætninger for at være en perfekt kandidat. bare synd at han er omtrent lige så kedelig som en fødselsdagsfest for din tante Olga i Brædstrup.Men Reagan var den første guvernør fra Californien og den første skuespiller og den første med et livslangt medlemskab af den amerikanske udgave af LO, Clinton den første fra Arkansas og den første fra en stat så lille (Coolidge var født i Vermont, men var guvernør i Massachusetts), og George H.W. Bush var den første vicepræsident i flere hundrede år der blev præsident uden at forgængeren først døde.
Politik er det muliges kunst og i november 2008 vil vælgerne højst sandsynlig blive stillet overfor et valg mellem to kandidater der på hver sin måde vil sætte nye standarder for hvem der muligvis kan blive præsidenter, med vicepræsidentkandidater som måske kommer fra stater som ikke før har haft en sådan, ligesom Cheney, Lieberman og Edwards på hver deres måde satte nye standarder for hvem man kan nominere. Der har siden præsidentvalget i 1900 været kun 27 præsidentvalg og verden og Amerika har ændret sig meget siden Præsident William McKinley slog sin demokratiske udfordrer William Jennings Bryan , et tidligere kongresmedlem fra Nebraska, i et valg der handlede om sølv, Krigen mod Spanien i 1898, Koloniseringen af Filippinerne.
Der har aldrig været opstillet en præsidentkandidat fra Florida, eller en republikansk katolik, eller en lillebror til den siddende præsident og det kommer der nok heller ikke denne gang.I den amerikanske nationalsport - professioniel rundbold er det muligt at lave alt mulig statistik på hvor god en spiller er til at ramme bolden, og statistikkerne er ofte meget præcise fordi hver spiller har haft måske tusinder af forsøg, men hver eneste gang han igen stiller sig til pladen er der mulighed for at han slår et home-run - uanset hvad statiskken nu ellers siger.
Clintons største force
Demokraten Bob Kerrey, den tidligere guvernør og senator fra Nebraska, har følgende kommentar til et muligt Hillary Clinton kandidatur i 2008:
"I think it's ninety-nine percent certain that Hillary will run, but that one percent is where the world lives. She's got everything to run: the intellect, the money, the people, the national campaign -- and she has the best political spouse in the business. If I were running for President, you can bet that I'd want Bill Clinton as my spouse -- even if it meant a change in sexual orientation! He's good at everything. He'll get huge crowds wherever they send him, and, remember, a Presidential campaign gets ten requests for everyone one that you can do. The most important media you get in a Presidential campaign is the free media, and I've got to think he is worth two hundred million in free media."
"I think it's ninety-nine percent certain that Hillary will run, but that one percent is where the world lives. She's got everything to run: the intellect, the money, the people, the national campaign -- and she has the best political spouse in the business. If I were running for President, you can bet that I'd want Bill Clinton as my spouse -- even if it meant a change in sexual orientation! He's good at everything. He'll get huge crowds wherever they send him, and, remember, a Presidential campaign gets ten requests for everyone one that you can do. The most important media you get in a Presidential campaign is the free media, and I've got to think he is worth two hundred million in free media."
13.9.06
Jeg er ikke misundelig, måske lidt!
Bloggere spiste frokost med Bill Clinton.
En gruppe bloggere med demokratisk udgangspunkt, med Matt Stoller og Chris Bowers fra MyDD og McJoan fra DailyKos som de mest prominente, mødtes lige i to timer med Bill Clinton der gerne ville vide hvordan stemningen var i Blogland.
Jeg er naturligvis dybt skuffet over ikke at være inviteret, men jeg regner bestemt med at være med næste gang Clinton holder hof :-)
Hvis nogen er i tvivl så er det Clinton yderst til højre (både fysisk og politisk).
Det kom naturligvis en masse posts ud mødet fra dem der var heldige (og måske også dygtige) at de var inviteret med:
MyDD
AmericaBlog
DailyKos
TalkLeft
En gruppe bloggere med demokratisk udgangspunkt, med Matt Stoller og Chris Bowers fra MyDD og McJoan fra DailyKos som de mest prominente, mødtes lige i to timer med Bill Clinton der gerne ville vide hvordan stemningen var i Blogland.
Jeg er naturligvis dybt skuffet over ikke at være inviteret, men jeg regner bestemt med at være med næste gang Clinton holder hof :-)
Hvis nogen er i tvivl så er det Clinton yderst til højre (både fysisk og politisk).Det kom naturligvis en masse posts ud mødet fra dem der var heldige (og måske også dygtige) at de var inviteret med:
MyDD
AmericaBlog
DailyKos
TalkLeft
12.9.06
Lidt som Lille Juleaften
I dag/aften og nat er der primærvalg i ni stater, Arizona, Delaware, Maryland, Minnesota, New Hampshire, New York, Rhode Island, Vermont og Wisconsin samt ikke mindst District of Columbia og det er jo næsten lige så godt som "election night" og her er en gennemgang af aftenens vigtigste valg.
Guvernør
New York - Dems.: Attorney General Eliot Spitzer vs. Nassau County Exec. Tom Suozzi. Meningsmålingerne lover en landslide sejr til Spitzer. Spitzer er storfavorit til at indtage guvernørboligen i Albany til januar.
- Det skete også, Spitzer vandt!
Senatet
Rhode Island - GOP: Senator Lincoln Chafee vs. Mayor Steven Laffey. Det bliver ikke mindre end f****g spændende. Det er kampen om partiets sjæl i The Ocean State. Chafee er dog lille favorit men Laffey kan overraske.
- Seneste nyt er at John McCain i dag har hjulpet Chafee med at mobilisere vælgere.
- Allerseneste nyt er at LAffey har indrømmet nederlaget, Chafee vinder 54-46.
Maryland - Dems.: Kongresmedlem Ben Cardin vs. tidligere Kongresmedlem Kwesi Mfume. En kamp mellem en jødisk moderate mod den lidt mere venstreorienterede Mfume med rødder i den sorte borgerrettighedsbevægelsen. Uanset hvem der vinder er vedkommende favorit mod den republikanske kandidat, viceguvernør Michael Steele. Cardin er favorit i aften.
- Seneste nyt: Der har været problemer med valget og man forlængede afstemingen i Montgomery County i en ekstra time. Det er pinligt at de ikke kan få det til at fungere.
- Allerseneste nyt: Cardin vinder med 46-37 med resten af stemmerne fordelt på 10+ kandidater.
New York - GOP: Skal det være den konservative Mayor John Spencer (Yonkers) eller en tidligere Pentagon-medarbejder K.T. McFarland der skal have sit politiske CV plettet af en ordentlig øretæve af Hillary. Min fornemmelse siger mig at det bliver Spencer.
- Og sådan gik det...
Repræsentanternes Hus
Arizona 8th - GOP: Et threeway race mellem en konservativ hardliner tidligere Ex-State Rep. Randy Graf, der er støttet af Club for Growth, og to moderate hvor State Rep. Steve Huffman er støttet af partiet. Hvis Graf vinder er der gode muligheder for en demokratisk sejr i november.
- Seneste nyt: De moderate konservative stemmer blev splittet og Graf løb med sejren. Han møder nu demokraten Gabrielle Giffords, det er midtersøgende.
Maryland 3rd - Dems.: Demokraterne kæmper om hvem der skal afløse Ben Cardin (ja, ham der stiller op til senatet) og favoritten er John Sarbanes, advokat og søn af Senator Paul Sarbanes (ja, ham som Cardin forsøger at efterfølge).
Seneste nyt - Sarbanes vandt.
Maryland 4th - Dems.: Her i forstæderne til D.C. bliver Kongresmedlem Al Wynn kraftig udfordret af partifællen Donna Edwards der sammenligner Wynn med Lieberman og hun har modtaget god støtte fra de ventreorienterede i blogland. Vinderen er sikker på at blive valgt i november, Wynn har siden han blev valgt i '92 aldrig fået under 75 %.
Seneste nyt - Der er endnu intet resultat men Edwards fører med et par hundrede stemmer i havd der tegner til at blive tirsdagens helt store overraskelse.
Minnesota 5th - Dems.: Veteranen Martin Olav Sabo stopper og næsten et dusin demokrater har stillet sig til rådighed som hans afløser. Valget i aften har ingen betydning for hvem der vinder flertallet i kongressen for aftnens sejrherre er nærmest sikker på at blive valgt i november., Kerry fik 71 % i '04.
Valget har vældige religiøse overtner. Partiets kandidat er Keith Ellison der er sort og muslim (han konverterede som 19-årig), Sabo selv har støttet sin stabschef Mike Erlandson, der er protestant med norske rødder, og den tredje med en chance for at vinde er Ex-State Sen. Ember Reichgott Junge op og hun er jøde.
Det er vist første gang i amerikansk politik at de tre store religioner står overfor hinanden i så direkte konfrontation. Hvis Ellison vinder bliver han den første muslim i den amerikanske kongres og derfor har valget tiltrukket sig meget national opmræsomhed. Han er også smal favorit i aften.
Seneste nyt - med kun 25 % af atstemningsstederne talt op fører Erlandsson med knap 8 % eller lige omkring 1000 stemmer over Reichgott Junge.
Allerseneste nyt - Ellison vandt og bliver med al sandsynlighed den første muslim i den amerikanske kongres.
New York 11th - Dems.: Kongresmedlem Major R. Owens trækker sig efter 24 år i kongressen. Der er fire mulige afløsere til hans distrikt i Brooklyn. Favoritten er Chris Owens, der ud over at dele efternavn med det nuværende kongresmedlem også er nært beslægtet med ham. Major er nemlig Chris' far.
Rhode Island 2nd. - Dems.: Kongresmedlem Jim Langevin, der er pro-life, har fået en udfordring af en liberal universitetsprofessor Jennifer Lawless. Langevin skulle dog ikke komme i problemer.
Seneste nyt: Langevin vandt, fik 62 %.
Vermont At-Large - GOP.: Generalen for Nationalgardens auditørkorps Martha Ranville er storfavorit mod State Sen. Mark Shepard. Det handler ikke om, om hun vinder, men med hvor meget. Hvis sejren er overbevisende kan hun udfordre demokraten Peter Welch, der ikke har nogen modkandidat. Vermont eneste medlem af Repræsentanternes Hus er socialdemokraten Bernie Sanders (I), der stiller op til senatet.
Seneste nyt: Rainville vandt rimelig stort.
Wisconsin 8th - Dems.: En tidligere borgmester, Nancy Nussbaum, er partiets kandidat men favoritten er Steve Kagen, der stiller op til venstre for Nussbaum (kan man sige det på dansk! i hvert fald regnes han for at være den mere venstreorienterede af de to). Præsident Bush vandt det 8. kongresdistrikt (der inkluderer den lille by Green Bay) med kun 5 % og kombinationen af den forventede demokratiske tsunami og et open seat (det nuværende kongresmedlem Mark Green stiller op til guvernør) bliver der hård kamp i november.
Guvernør
New York - Dems.: Attorney General Eliot Spitzer vs. Nassau County Exec. Tom Suozzi. Meningsmålingerne lover en landslide sejr til Spitzer. Spitzer er storfavorit til at indtage guvernørboligen i Albany til januar.
- Det skete også, Spitzer vandt!
Senatet
Rhode Island - GOP: Senator Lincoln Chafee vs. Mayor Steven Laffey. Det bliver ikke mindre end f****g spændende. Det er kampen om partiets sjæl i The Ocean State. Chafee er dog lille favorit men Laffey kan overraske.
- Seneste nyt er at John McCain i dag har hjulpet Chafee med at mobilisere vælgere.
- Allerseneste nyt er at LAffey har indrømmet nederlaget, Chafee vinder 54-46.
Maryland - Dems.: Kongresmedlem Ben Cardin vs. tidligere Kongresmedlem Kwesi Mfume. En kamp mellem en jødisk moderate mod den lidt mere venstreorienterede Mfume med rødder i den sorte borgerrettighedsbevægelsen. Uanset hvem der vinder er vedkommende favorit mod den republikanske kandidat, viceguvernør Michael Steele. Cardin er favorit i aften.
- Seneste nyt: Der har været problemer med valget og man forlængede afstemingen i Montgomery County i en ekstra time. Det er pinligt at de ikke kan få det til at fungere.
- Allerseneste nyt: Cardin vinder med 46-37 med resten af stemmerne fordelt på 10+ kandidater.
New York - GOP: Skal det være den konservative Mayor John Spencer (Yonkers) eller en tidligere Pentagon-medarbejder K.T. McFarland der skal have sit politiske CV plettet af en ordentlig øretæve af Hillary. Min fornemmelse siger mig at det bliver Spencer.
- Og sådan gik det...
Repræsentanternes Hus
Arizona 8th - GOP: Et threeway race mellem en konservativ hardliner tidligere Ex-State Rep. Randy Graf, der er støttet af Club for Growth, og to moderate hvor State Rep. Steve Huffman er støttet af partiet. Hvis Graf vinder er der gode muligheder for en demokratisk sejr i november.
- Seneste nyt: De moderate konservative stemmer blev splittet og Graf løb med sejren. Han møder nu demokraten Gabrielle Giffords, det er midtersøgende.
Maryland 3rd - Dems.: Demokraterne kæmper om hvem der skal afløse Ben Cardin (ja, ham der stiller op til senatet) og favoritten er John Sarbanes, advokat og søn af Senator Paul Sarbanes (ja, ham som Cardin forsøger at efterfølge).
Seneste nyt - Sarbanes vandt.
Maryland 4th - Dems.: Her i forstæderne til D.C. bliver Kongresmedlem Al Wynn kraftig udfordret af partifællen Donna Edwards der sammenligner Wynn med Lieberman og hun har modtaget god støtte fra de ventreorienterede i blogland. Vinderen er sikker på at blive valgt i november, Wynn har siden han blev valgt i '92 aldrig fået under 75 %.
Seneste nyt - Der er endnu intet resultat men Edwards fører med et par hundrede stemmer i havd der tegner til at blive tirsdagens helt store overraskelse.
Minnesota 5th - Dems.: Veteranen Martin Olav Sabo stopper og næsten et dusin demokrater har stillet sig til rådighed som hans afløser. Valget i aften har ingen betydning for hvem der vinder flertallet i kongressen for aftnens sejrherre er nærmest sikker på at blive valgt i november., Kerry fik 71 % i '04.
Valget har vældige religiøse overtner. Partiets kandidat er Keith Ellison der er sort og muslim (han konverterede som 19-årig), Sabo selv har støttet sin stabschef Mike Erlandson, der er protestant med norske rødder, og den tredje med en chance for at vinde er Ex-State Sen. Ember Reichgott Junge op og hun er jøde.
Det er vist første gang i amerikansk politik at de tre store religioner står overfor hinanden i så direkte konfrontation. Hvis Ellison vinder bliver han den første muslim i den amerikanske kongres og derfor har valget tiltrukket sig meget national opmræsomhed. Han er også smal favorit i aften.
Seneste nyt - med kun 25 % af atstemningsstederne talt op fører Erlandsson med knap 8 % eller lige omkring 1000 stemmer over Reichgott Junge.
Allerseneste nyt - Ellison vandt og bliver med al sandsynlighed den første muslim i den amerikanske kongres.
New York 11th - Dems.: Kongresmedlem Major R. Owens trækker sig efter 24 år i kongressen. Der er fire mulige afløsere til hans distrikt i Brooklyn. Favoritten er Chris Owens, der ud over at dele efternavn med det nuværende kongresmedlem også er nært beslægtet med ham. Major er nemlig Chris' far.
Rhode Island 2nd. - Dems.: Kongresmedlem Jim Langevin, der er pro-life, har fået en udfordring af en liberal universitetsprofessor Jennifer Lawless. Langevin skulle dog ikke komme i problemer.
Seneste nyt: Langevin vandt, fik 62 %.
Vermont At-Large - GOP.: Generalen for Nationalgardens auditørkorps Martha Ranville er storfavorit mod State Sen. Mark Shepard. Det handler ikke om, om hun vinder, men med hvor meget. Hvis sejren er overbevisende kan hun udfordre demokraten Peter Welch, der ikke har nogen modkandidat. Vermont eneste medlem af Repræsentanternes Hus er socialdemokraten Bernie Sanders (I), der stiller op til senatet.
Seneste nyt: Rainville vandt rimelig stort.
Wisconsin 8th - Dems.: En tidligere borgmester, Nancy Nussbaum, er partiets kandidat men favoritten er Steve Kagen, der stiller op til venstre for Nussbaum (kan man sige det på dansk! i hvert fald regnes han for at være den mere venstreorienterede af de to). Præsident Bush vandt det 8. kongresdistrikt (der inkluderer den lille by Green Bay) med kun 5 % og kombinationen af den forventede demokratiske tsunami og et open seat (det nuværende kongresmedlem Mark Green stiller op til guvernør) bliver der hård kamp i november.
11.9.06
2008: Præsidentkandidater og deres runningmates
Det er efterhånden længe siden at jeg har haft en organiseret gennemgang af hvordan det ser ud med kandidaterne til præsidentvalget og her er så mit bud på den øjeblikkelige stilling i kampen om nomineringen og denne gang med et bud på hvem der evt. kunne tænkes at blive vedkommendes runningmate.
Demokraterne
1) Senator Hillary Clinton (New York): Intet har rokket på HRCs status som kæmpefavorit, frontrunner og hende man skal slå hvis man vil selv har ambitioner.
Runningmate: Guvernør Ed Rendell (Pennsylvania): Rygterne fra delstatshovedstaden Harrisburg vil fortælle at Rendell er i kontakt med Clinton om at blive testing ground for en række af de initiativer som Clinton vil gå til valg på. Hvis Rendell skal være VP kræver det minimum tre ting, 1) At han slår Lynn Swann til november, 2) At Pennsylvania har udemærkede økonomiske nøgletal og 3) at ham og Hillary vinder valget. Med Rendell på holdet forbedredes demokraterne muligheden i Pennsylvania der er en afgørende swingstate og forhåbentlig også i nabostaterne West Virginia og Ohio.
Andre: Sam Nunn (GA), George Mitchell (ME) og Max Cleland (GA)
2) John Edwards (North Carolina): Hvis Edwards vinder bliver det ikke mindst pga af en fordelsagtig primærskalender (det har jeg nævnt før, men for evt. nye læsere). Edwards har gode forbindelser til fagbevægelsen som er vigtige i Iowa og Nevada, her vil Edwards have gode muligheder for at få momentum der kan bringe ham levende igennem New Hampshire og så er han på hjemmebane i sin fødestat South Carolina.
Runningmate: Edwards kan i mine øjne vælge mellem "Clinton/Gore-strategien" nemlig en der i profil ligner ham selv en del, en ung sydstatsmand som guvernør Mark Warner, der vil forøge mulighederne i Virginia, West Virginia og hjemme i North Carolina eller han kan vælge "Bush/Cheney-strategien" hvor man vælger den ældste, mest sikkerhedspolitisk erfarne hvide mand man kan opstøve i unionen, f.eks. General Wesley Clarke (Ark.) eller vietnamveteranen og tidligere senator Max Cleland (Georgia).
3) Guvernør Mark Warner (Virginia): Han vinder kun hvis der sker en eller anden overraskelse og han er hårdt ramt af at demokraterne ikke ligefrem er begejstrede for de midtersøgende politikere i øjeblikket. Men har er klart "best of the rest" der tæller Chris Dodd (Conn.), Joe Biden (Del.) og Evan Bayh (Ind.).
Runningmate: Warner kigger på kortet og vælger en geografisk perfekt løsning, Bayh eller Ken Salazar (Colo.) og sætter dermed en række røde stater i spil.
Republikanerne
1) Senator John McCain (Arizona): Er i øjeblikket favorit, men han kan hurtigt falde hvis anti-McCain kræfterne finder fælles fodslag. Har god organisation og bred støtte i hele landet fra 2000.
Runningmate: Han vælger sin ven og proselyt Chuck Hagel (Neb.). Så er der ingen tvivl om hvem der er "strong on security " og den 10 år yngre Hagel vil samtidig give lidt ungdom og vitalitet uden at overskygge McCain.
2) Guvernør Mitt Romney (Mass.): Jeg er selv skeptisk, men hvis han kan overbevise evangelisterne om at han ikke er så meget mormon at det gør noget, men at han samtidig er overbevist family values-mand kan han godt vinde, jeg tror ikke han vil have mange chancer i november.
Runningmate: Romney mangler udenrigs- og sikkerhedspolitisk erfaring og hvis McCain sagde ja ville det være oplagt. Ellers kunne man også overveje folk som Condoleeza Rice (Calif.) eller Colin Powell (NY) der ville være et godt signal til minorities og i Powells tilfælde også være et godt politisk kort i forhold til moderates der ikke bryder sig om Irak-krigen.
3) Mayor Rudy Giuliani (New York): På sådan en dag som 11. september er det vil passende at huske på hvor populær denne new yorker er i hele landet. Han er måske ikke en Eisenhower, men det kommer tæt på. Havde det ikke været for en del demografiske hurdles (hvis Giuliani bliver valgt vil han være den første katolik, den første italian-american og den første indfødte new yorker til at blive opstillet for Republikanerne - men på den anden side hvis en mormon fra Massachusetts kan blive valgt så kan Borgmesteren også.)
Runningmate: Mangler politisk tyngde i Washington og skal have fat i en Beltway-insider ala Dick Cheney. Måske en som formanden for senatets udenrigsudvalg Dick Lugar (Ind.) eller nuværende majority leader Bill Frist (Tenn.), det kunne også være en som majority leader John Boehner (Ohio).
Demokraterne
1) Senator Hillary Clinton (New York): Intet har rokket på HRCs status som kæmpefavorit, frontrunner og hende man skal slå hvis man vil selv har ambitioner.
Runningmate: Guvernør Ed Rendell (Pennsylvania): Rygterne fra delstatshovedstaden Harrisburg vil fortælle at Rendell er i kontakt med Clinton om at blive testing ground for en række af de initiativer som Clinton vil gå til valg på. Hvis Rendell skal være VP kræver det minimum tre ting, 1) At han slår Lynn Swann til november, 2) At Pennsylvania har udemærkede økonomiske nøgletal og 3) at ham og Hillary vinder valget. Med Rendell på holdet forbedredes demokraterne muligheden i Pennsylvania der er en afgørende swingstate og forhåbentlig også i nabostaterne West Virginia og Ohio.
Andre: Sam Nunn (GA), George Mitchell (ME) og Max Cleland (GA)
2) John Edwards (North Carolina): Hvis Edwards vinder bliver det ikke mindst pga af en fordelsagtig primærskalender (det har jeg nævnt før, men for evt. nye læsere). Edwards har gode forbindelser til fagbevægelsen som er vigtige i Iowa og Nevada, her vil Edwards have gode muligheder for at få momentum der kan bringe ham levende igennem New Hampshire og så er han på hjemmebane i sin fødestat South Carolina.
Runningmate: Edwards kan i mine øjne vælge mellem "Clinton/Gore-strategien" nemlig en der i profil ligner ham selv en del, en ung sydstatsmand som guvernør Mark Warner, der vil forøge mulighederne i Virginia, West Virginia og hjemme i North Carolina eller han kan vælge "Bush/Cheney-strategien" hvor man vælger den ældste, mest sikkerhedspolitisk erfarne hvide mand man kan opstøve i unionen, f.eks. General Wesley Clarke (Ark.) eller vietnamveteranen og tidligere senator Max Cleland (Georgia).
3) Guvernør Mark Warner (Virginia): Han vinder kun hvis der sker en eller anden overraskelse og han er hårdt ramt af at demokraterne ikke ligefrem er begejstrede for de midtersøgende politikere i øjeblikket. Men har er klart "best of the rest" der tæller Chris Dodd (Conn.), Joe Biden (Del.) og Evan Bayh (Ind.).
Runningmate: Warner kigger på kortet og vælger en geografisk perfekt løsning, Bayh eller Ken Salazar (Colo.) og sætter dermed en række røde stater i spil.
Republikanerne
1) Senator John McCain (Arizona): Er i øjeblikket favorit, men han kan hurtigt falde hvis anti-McCain kræfterne finder fælles fodslag. Har god organisation og bred støtte i hele landet fra 2000.
Runningmate: Han vælger sin ven og proselyt Chuck Hagel (Neb.). Så er der ingen tvivl om hvem der er "strong on security " og den 10 år yngre Hagel vil samtidig give lidt ungdom og vitalitet uden at overskygge McCain.
2) Guvernør Mitt Romney (Mass.): Jeg er selv skeptisk, men hvis han kan overbevise evangelisterne om at han ikke er så meget mormon at det gør noget, men at han samtidig er overbevist family values-mand kan han godt vinde, jeg tror ikke han vil have mange chancer i november.
Runningmate: Romney mangler udenrigs- og sikkerhedspolitisk erfaring og hvis McCain sagde ja ville det være oplagt. Ellers kunne man også overveje folk som Condoleeza Rice (Calif.) eller Colin Powell (NY) der ville være et godt signal til minorities og i Powells tilfælde også være et godt politisk kort i forhold til moderates der ikke bryder sig om Irak-krigen.
3) Mayor Rudy Giuliani (New York): På sådan en dag som 11. september er det vil passende at huske på hvor populær denne new yorker er i hele landet. Han er måske ikke en Eisenhower, men det kommer tæt på. Havde det ikke været for en del demografiske hurdles (hvis Giuliani bliver valgt vil han være den første katolik, den første italian-american og den første indfødte new yorker til at blive opstillet for Republikanerne - men på den anden side hvis en mormon fra Massachusetts kan blive valgt så kan Borgmesteren også.)
Runningmate: Mangler politisk tyngde i Washington og skal have fat i en Beltway-insider ala Dick Cheney. Måske en som formanden for senatets udenrigsudvalg Dick Lugar (Ind.) eller nuværende majority leader Bill Frist (Tenn.), det kunne også være en som majority leader John Boehner (Ohio).
Min markering af 9/11
Blogland og MSM er fyldt med posts og artikler om 11. september i dag. Jeg tror, jeg lige som George W. Bush, ikke har noget fornuftigt at tilføje på dagen men i modsætning til den hårdt pressede præsident behøver jeg ikke sige noget begavet, men jeg kan jo godt prøve alligevel.
Jeg vil i stedet sætte Bruce Springsteen på og høre sangen "My City of Ruins" fra det fantastiske "The Rising"-album som The Boss skrev umiddelbart efter angrebene, mens sangen kører vil jeg i mit stille sind håbe at mange af de efterladte efterhånden er kommet videre og ikke længere hænger håbløst fast i fortiden, men ære de døde ved at leve videre.
Sangen blev også fremført ved det store "America - A Tribute to Heroes" tv-show og kan ses her på Youtube.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om markeringen af dagen, ikke fordi jeg er bange for at nogen prøver at highjacke den til at fremme en eller anden politisk dagsorden, men fordi jeg finder det en anelse meningsløst at give terroren denne opmærksomhed. Verden skal aldrig glemme havd der skete, men vi skal heller ikke dvæle ved fortiden, men se fremad.
Jeg vil i stedet sætte Bruce Springsteen på og høre sangen "My City of Ruins" fra det fantastiske "The Rising"-album som The Boss skrev umiddelbart efter angrebene, mens sangen kører vil jeg i mit stille sind håbe at mange af de efterladte efterhånden er kommet videre og ikke længere hænger håbløst fast i fortiden, men ære de døde ved at leve videre.
Sangen blev også fremført ved det store "America - A Tribute to Heroes" tv-show og kan ses her på Youtube.Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg ikke bryder mig om markeringen af dagen, ikke fordi jeg er bange for at nogen prøver at highjacke den til at fremme en eller anden politisk dagsorden, men fordi jeg finder det en anelse meningsløst at give terroren denne opmærksomhed. Verden skal aldrig glemme havd der skete, men vi skal heller ikke dvæle ved fortiden, men se fremad.
"Theres a blood red circle
On the cold dark ground
And the rain is falling down
The church doors blown open
I can hear the organs song
But the congregations gone My city of ruins
My city of ruins
Now the sweet veils of mercy
Drift through the evening trees
Young men on the corner
Like scattered leaves
The boarded up windows
The hustlers and thieves
While my brothers down on his knees
My city of ruins
My city of ruins
Come on rise up!
Come on rise up!
Now theres tears on the pillow
Darling where we slept
And you took my heart when you left
Without your sweet kiss
My soul is lost, my friend
Now tell me how do I begin again?
My citys in ruins
My citys in ruins
Now with these hands I pray lord
With these hands
For the strength lord
With these hands
For the faith lord
With these hands I pray lord
With these hands
For the strength lord
With these hands
For the faith lord
With these hands
Come on rise up!
Come on rise up!
Rise up!
On the cold dark ground
And the rain is falling down
The church doors blown open
I can hear the organs song
But the congregations gone My city of ruins
My city of ruins
Now the sweet veils of mercy
Drift through the evening trees
Young men on the corner
Like scattered leaves
The boarded up windows
The hustlers and thieves
While my brothers down on his knees
My city of ruins
My city of ruins
Come on rise up!
Come on rise up!
Now theres tears on the pillow
Darling where we slept
And you took my heart when you left
Without your sweet kiss
My soul is lost, my friend
Now tell me how do I begin again?
My citys in ruins
My citys in ruins
Now with these hands I pray lord
With these hands
For the strength lord
With these hands
For the faith lord
With these hands I pray lord
With these hands
For the strength lord
With these hands
For the faith lord
With these hands
Come on rise up!
Come on rise up!
Rise up!
McCain og Mitt Romneys kamp i Michigan
Chris Cillizza fra Washington Post har et meget informativt indlæg om de to republikanere senator John McCain (Ariz.) og guvernør Mitt Romney (Mass.), kamp eller kapløb om støtter i Michigan. Primærvalget i Michigan bliver den første tirsdag i februar og for både Romney og ikke mindst McCain er der rigtig meget på spil i den kriseramte, men dog stadig folkerige, industristat, og taberen af de to vil helt sikkert ikke have en kinamands chance for at sikre sig nomineringen.
John McCain, her i selskab med noget der ligner amerikanske soldater.
Forhåbningerne til John McCain knytter sig ikke mindst til det faktum at han vandt staten i 2000 selv om Bush på det tidspunkt havde alt momentum og mere eller mindre var sikker sejren. Mitt Romneys forhåbninger er anderledes familiært funderet, nemlig på at Romneys far, George Romney var en populær guvernør i staten fra ’63 til ’69. Rent faktisk vil det i 2008 være præcis fyrre år siden at George Romney tabte det republikanske primærvalg til tidligere kongresmedlem, senator og vicepræsident Richard Milhous Nixon!
"Helt ærligt Dick, du har ikke profilen til Mount Rushmore." siger Ronald Reagan til Richard Nixon mens George Romney (yderst til venstre) kigger på.
Begge de nuværende kandidater har allerede fået adskillige highranking tidligere Bush-støtter på holdet. Folk der har været med i det kæmpe netværk af fundraisere der har samlet millioner og atter millioner ind til Bush ved de to seneste valg, senest har McCain annonceret at Jim Nicholson, der var Bush Ranger, altså fundraisede mere end 200.000 $ i 2004, vil blive kasserer for kampagnen i Michigan.
Romney kunne for nylig annoncere at han havde en 75 mand stor ”Steering Committtee” der bl.a. bestod af den lokale Speaker of the House, kongresmedlem Joe Knollenberg og mere end 30 medlemmer af delstatsparlamentet.
Begge kandidater har endnu ikke officielt besluttet sig om de stiller op (muhahaha…), men det ville godt nok være skønne spildte kræfter for dem begge hvis de beslutter sig at droppe ud inden den første afstemning.
9.9.06
Demokrater slås med hinanden om at afløse Pelosi
Med udsigten til at Demokraterne vinder kontrollen med Repræsentanternes Hus er kampen om at overtage posten som majority leader gået i gang og bag kulissen arbejdes der hårdt for både den nuværende minority whip Steny Hoyer fra Maryland og for John Murtha fra Pennsylvania. Det skriver altid velindformerede Robert Novak.
Minority leader Nancy Pelosi, som regnes for at være sikker på at blive Speaker efter valget hvis demokraterne vinder de 15 pladser, menes at have lagt sit lod hos Murtha. Det er en tilbagebetaling for at Murtha stod for kampagnen der i 2001 gjorde Pelosi til minority whip og dermed lagde fundamentet for hendes nuværende dominerende position i partigruppen.
Hoyer selv afviser det men folk omkring ham siger at Pelosi arbejder aktivt bag kulissen.
Selv om både Hoyer og Murtha engang tilhørte den moderate fløj hos demokraterne er Murtha med sin aggresive modstand mod krigen i Irak blevet en favorit på venstrefløjen.
Minority leader Nancy Pelosi, som regnes for at være sikker på at blive Speaker efter valget hvis demokraterne vinder de 15 pladser, menes at have lagt sit lod hos Murtha. Det er en tilbagebetaling for at Murtha stod for kampagnen der i 2001 gjorde Pelosi til minority whip og dermed lagde fundamentet for hendes nuværende dominerende position i partigruppen.
Hoyer selv afviser det men folk omkring ham siger at Pelosi arbejder aktivt bag kulissen.
Selv om både Hoyer og Murtha engang tilhørte den moderate fløj hos demokraterne er Murtha med sin aggresive modstand mod krigen i Irak blevet en favorit på venstrefløjen.
Fagre nye kampagne-verden
PROVIDENCE, RHODE ISLAND - Her mindre end en uge før det republikanske primærvalg er Senator Lincoln Chafee blevet målet for en såkaldt paush poll der angriber ham for hans pro-choice holdning til abort.
En push poll minder om en telefonisk meningsmålingsundersøgelse, men man ringer folk op med det formål at angribe modkandidaten eller gøre for mere stemte for ens egen kandidat. Et af de mere kendte eksempler er den push poll som George W. Bush-kampagnen kørte mod John McCain i South Carolina. Her skulle vælgerne svare på om de blev mere eller mindre stemte på McCain efter de fik at vide at han havde et uægte barn og han vist nok slog sin kone.
Mere om push polls
Flere vælgere fortalte til avisen Providence Journal at de havde modtaget automatiske telefonopkald der spurgte om de havde tænkt sig at stemme i primærvalget og hvilken kandidat de støttede. Dem der svarede Chafee hørte herefter en detaljeret beskrivelse af en "partial-birth abort" som Chafee ifølge beskeden er tilhænger af.
Valgte man i stedet borgmester Steven Laffey blev man tilbudt et lift til sit afstemningssted.
Chafee-kampagnen har bedt Laffey om at tage afstand for de "beskidte tricks som bliver praktiseret på hans vegne af en gruppe der er organiseret på en måde så vælgerne ikke kan se hvem der står bag disse angreb."
Folkene i Laffey-lejren svarede tilbage at:
- Vi har aldrig hørt om denne organisation, vi har intet med dem at gøre, men vi vil gerne sige at denne form for taktik ikke hører hjemme i en politisk kampagne og vi vil opfordre enhver kampagne eller organisation til ikke at benytte den form for taktik, og det gælder også Chafee-kampagnen.
Gruppen bag telefonopkaldene kaldte sig Common Sense, og bliver af Chafees folk sat i forbindelse med organisationen Common Sense 2006, en organisation fra Ohio der også har kørt angreb mod demkraten Ted Strickland, der er guvernørkandidat i Ohio og pro-choice.
-
Denne post er baseret på en artikel af Katherine Gregg i Providence Journal. Det håber jeg ikke hun har noget imod. Tak til Uffe for tippet.
En push poll minder om en telefonisk meningsmålingsundersøgelse, men man ringer folk op med det formål at angribe modkandidaten eller gøre for mere stemte for ens egen kandidat. Et af de mere kendte eksempler er den push poll som George W. Bush-kampagnen kørte mod John McCain i South Carolina. Her skulle vælgerne svare på om de blev mere eller mindre stemte på McCain efter de fik at vide at han havde et uægte barn og han vist nok slog sin kone.
Mere om push polls
Flere vælgere fortalte til avisen Providence Journal at de havde modtaget automatiske telefonopkald der spurgte om de havde tænkt sig at stemme i primærvalget og hvilken kandidat de støttede. Dem der svarede Chafee hørte herefter en detaljeret beskrivelse af en "partial-birth abort" som Chafee ifølge beskeden er tilhænger af.
Valgte man i stedet borgmester Steven Laffey blev man tilbudt et lift til sit afstemningssted.
Chafee-kampagnen har bedt Laffey om at tage afstand for de "beskidte tricks som bliver praktiseret på hans vegne af en gruppe der er organiseret på en måde så vælgerne ikke kan se hvem der står bag disse angreb."
Folkene i Laffey-lejren svarede tilbage at:
- Vi har aldrig hørt om denne organisation, vi har intet med dem at gøre, men vi vil gerne sige at denne form for taktik ikke hører hjemme i en politisk kampagne og vi vil opfordre enhver kampagne eller organisation til ikke at benytte den form for taktik, og det gælder også Chafee-kampagnen.
Gruppen bag telefonopkaldene kaldte sig Common Sense, og bliver af Chafees folk sat i forbindelse med organisationen Common Sense 2006, en organisation fra Ohio der også har kørt angreb mod demkraten Ted Strickland, der er guvernørkandidat i Ohio og pro-choice.
-
Denne post er baseret på en artikel af Katherine Gregg i Providence Journal. Det håber jeg ikke hun har noget imod. Tak til Uffe for tippet.
8.9.06
TN: Harold Ford kun eet point bag Corker
En meningsmåling fra Rasmussen Reports viser at Kongresmedlem Harold Ford Jr. (D-Tenn.) kun er eet sølle point efter den republikanske kandidat Bob Corker, den tidligere borgmester i Chattanooga. Det er usædvanelig gode nyheder, ikke kun for Ford der for to måneder siden var bagud med 12 %, men også for demokraterne hvis partiet skal vinde kontrollen med kongressen.
Målingen giver Corker 45 % og Ford 44 %.
Læserne af denne blog ved godt at Demokraterne i øjeblikket står med gode kort til at vinde senatssæder fra republikanerne i (tallene i parentes er fra pollster.com og er et gennemsnit af de sidste fem målinger) Pennsylvania (Casey +11 %) , Ohio (Brown +5 %), Montana (Tester +3 %), Missouri (McCaskill -3 %) og Rhode Island (Whitehouse +3 %) og dermed udligne GOPs flertal i senatet. Det er ikke nok til at fravriste udvalgsformandsposterne fra Republikanerne og der skal minimum en sejr mere til for at målet er nået plus at Menendez skal holde sædet i New Jersey og det er absolut ikke sikkert at han gør det.
Målingen giver Corker 45 % og Ford 44 %.
Læserne af denne blog ved godt at Demokraterne i øjeblikket står med gode kort til at vinde senatssæder fra republikanerne i (tallene i parentes er fra pollster.com og er et gennemsnit af de sidste fem målinger) Pennsylvania (Casey +11 %) , Ohio (Brown +5 %), Montana (Tester +3 %), Missouri (McCaskill -3 %) og Rhode Island (Whitehouse +3 %) og dermed udligne GOPs flertal i senatet. Det er ikke nok til at fravriste udvalgsformandsposterne fra Republikanerne og der skal minimum en sejr mere til for at målet er nået plus at Menendez skal holde sædet i New Jersey og det er absolut ikke sikkert at han gør det.
Demokratiske donorer holder på pengene
Haves: Kongres- og senatskandidater med en reel chance for at vinde magten i kongressen.
Søges: Demokratiske multimilliardærers penge.
En lang række megadonorer vil ikke deltage i efterårets midtvejsvalg. De venter til 2008. I stedet må demokratiske kandidater ty til de klassiske kilder hvis de skal have penge til at købe tv-spots – fagbevægelsen. Det skriver avisen The Hill.
Til præsidentvalget i 2004 smed en lang række donorer mere end 200 millioner dollars til såkaldte ”527’s” altså politiske organisationer. Blandt giverne var børsspekulanten George Soros der gav 24 millioner dollars, Microsofts medstifter Paul Lewis gav 23 millioner og underholdningsmogulen Steve Bing gav 14 millioner dollars til organisationen America Coming Together der havde kampagne i 17 stater for at få demokrater til at stemme.
ACT havde flere steder gode resultater, men alligevel måtte donorerne i sidste ende se deres penge være spildt for Bush vandt jo valget, og det har åbenbart fået en del til at være mere tilbageholdende med deres penge denne gang.
Kongresmedlem Rahm Emanuel (D-Ill.) der leder DCCC, altså demokraternes nationale forsøg på at vinde magten tilbage i Repræsentanternes Hus siger til The Hill:
- Til valget I 2004 var der nogle meget aktive spillere der, som jeg ser det, har besluttet at nu vil de enten ikke ud i marken, reklamere eller noget som helst, sagde kongresmedlemmet til New York Daily News i august og spørger:
- Kan nogen fortælle mig hvor de er henne nu?
En af forklaringerne kan være at nogen af kæmpedonorerne mente at deres penge blev misbrugt, men det er ifølge en demokratisk fundraiser ikke hele sandheden.
- Uanset hvor vigtigt midtvejsvalget er, siger fundraiseren der har stor erfaring med at arbejde med store donorer. ”Så er det ikke vigtigt nok for dem. For dem handler det om hvad de selv kan få ud af det. Kan jeg komme tæt på den amerikanske præsident eller kan jeg måske blive tilbudt en ambassadørpost.”.
En tredje forklaring kan ifølge en anden demokratisk konsulent tæt på Hollywood være at donorerne denne gang har givet direkte til kandidaterne og der dermed er et maksimum på hvor meget de må smide efter dem. Det loft er maks. 2100 $ og med kun omkring 50 rigtig tætte valg er der stadigvæk langt op til 24.000.000 $.
Søges: Demokratiske multimilliardærers penge.
En lang række megadonorer vil ikke deltage i efterårets midtvejsvalg. De venter til 2008. I stedet må demokratiske kandidater ty til de klassiske kilder hvis de skal have penge til at købe tv-spots – fagbevægelsen. Det skriver avisen The Hill.
Til præsidentvalget i 2004 smed en lang række donorer mere end 200 millioner dollars til såkaldte ”527’s” altså politiske organisationer. Blandt giverne var børsspekulanten George Soros der gav 24 millioner dollars, Microsofts medstifter Paul Lewis gav 23 millioner og underholdningsmogulen Steve Bing gav 14 millioner dollars til organisationen America Coming Together der havde kampagne i 17 stater for at få demokrater til at stemme.
ACT havde flere steder gode resultater, men alligevel måtte donorerne i sidste ende se deres penge være spildt for Bush vandt jo valget, og det har åbenbart fået en del til at være mere tilbageholdende med deres penge denne gang.
Kongresmedlem Rahm Emanuel (D-Ill.) der leder DCCC, altså demokraternes nationale forsøg på at vinde magten tilbage i Repræsentanternes Hus siger til The Hill:
- Til valget I 2004 var der nogle meget aktive spillere der, som jeg ser det, har besluttet at nu vil de enten ikke ud i marken, reklamere eller noget som helst, sagde kongresmedlemmet til New York Daily News i august og spørger:
- Kan nogen fortælle mig hvor de er henne nu?
En af forklaringerne kan være at nogen af kæmpedonorerne mente at deres penge blev misbrugt, men det er ifølge en demokratisk fundraiser ikke hele sandheden.
- Uanset hvor vigtigt midtvejsvalget er, siger fundraiseren der har stor erfaring med at arbejde med store donorer. ”Så er det ikke vigtigt nok for dem. For dem handler det om hvad de selv kan få ud af det. Kan jeg komme tæt på den amerikanske præsident eller kan jeg måske blive tilbudt en ambassadørpost.”.
En tredje forklaring kan ifølge en anden demokratisk konsulent tæt på Hollywood være at donorerne denne gang har givet direkte til kandidaterne og der dermed er et maksimum på hvor meget de må smide efter dem. Det loft er maks. 2100 $ og med kun omkring 50 rigtig tætte valg er der stadigvæk langt op til 24.000.000 $.
Bush og Lincoln
Tidligere Speaker of the House Newt Gingrich (R-GA) der nu er tiknyttet tænketanken American Enterprise Institute har en kronik i Wall Street Journal hvor han sammenligner den nuværende politiske situation med tiden under borgerkrigen. Men mest af alt gør han det som altid har været Gingrich styrke - kommer med forslag til hvordan USA bedre kan håndtere den nye situation.
Han skriver blandt andet: "The first and greatest lesson of the last five years parallels what Lincoln came to understand. The dangers are greater, the enemy is more determined, and victory will be substantially harder than we had expected in the early days after the initial attack. Despite how painful it would prove to be, Lincoln chose the road to victory. President Bush today finds himself in precisely the same dilemma Lincoln faced 144 years ago. With American survival at stake, he also must choose. His strategies are not wrong, but they are failing."
"We have to be honest about how big this problem is and then design new, bolder and more profound strategies to secure American national security in a very dangerous 21st century. Unless we, like Lincoln, think anew, we cannot set the nation on a course for victory."
Artiklen kan læses her.
Han skriver blandt andet: "The first and greatest lesson of the last five years parallels what Lincoln came to understand. The dangers are greater, the enemy is more determined, and victory will be substantially harder than we had expected in the early days after the initial attack. Despite how painful it would prove to be, Lincoln chose the road to victory. President Bush today finds himself in precisely the same dilemma Lincoln faced 144 years ago. With American survival at stake, he also must choose. His strategies are not wrong, but they are failing."
"We have to be honest about how big this problem is and then design new, bolder and more profound strategies to secure American national security in a very dangerous 21st century. Unless we, like Lincoln, think anew, we cannot set the nation on a course for victory."
Artiklen kan læses her.
5.9.06
2008: Hillary Clinton mod George Allen VI
Den afgåede punditokrat Peter Kurrild-Klitgaard, der nu til denne bloggers store fornøjelse uddeler sure opstød i Berlingske Tidende, her flere gange på Punditokraterne.dk bragt Senator George Allen fra Virginia i spil som den republikanske kandidat i 2008. Læs her det seneste udspil i rækken fra 22. april, men jeg har valgt at tage tråden op for dem der følger med i spillet om hvem der skal afløse George W. Bush i Det Hvide Hus i januar 2009.
Lad det være sagt på forhånd så der ikke er nogen tvivl. Sommeren har været meget hård ved George Allen der er rendt ind i den ene dårlige historie efter den anden og efterfølgende er rutchet ned på ranglisterne hos de kloge hoveder som følger positioneringskampen tæt. På National Journals White House 2008-rankings faldt Allen fra en 3. til en 5. plads og er nu efter John McCain, guvernør Mitt Romney fra Massachusetts, Rudy Giuliani og guvernør Mike Huckabee fra Arkansas.
Presseomtalen har ikke kun været hård på den nationale front, de seneste meningsmålinger fra Allens hjemstat hvor senatoren er på valg om to måneder viser at der nu er en decideret risiko for at han kan tabe til den demokratiske modkandidat, forfatteren James Webb.Den dårlige omtale drejer sig om at Allen til et valgmøde i Virginia udpegede en demokratisk partiaktivist der fulgte Allen med et videokamera og gentagne gange kaldte ham "Macaca", hvilket nærmest kun kan tolkes racistisk, Macaca betyder noget i retning af abekat. Klippet blev naturligvis optaget af aktivisten og kan ses her på Youtube.
På det konservative magasin National Reviews blog skriver John Podhortez :
"Voters in Virginia have presumably seen the footage over and over again on local television. What it shows is not so much Allen making a slur as it shows a more powerful man going after a less powerful kid. It's one thing for a politician to attack a rival politician. It's quite another for an elected official to throw a hostile barb at one of his constituents, even if that constituent is working for a rival candidate. The two men are not equal — one's the Senator with the microphone, the other is just a kid with a video camera following him around. People don't like it when politicians or celebrities or just about anyone with power acts high-handedly. It seems abusive."
Macaca-kommentaren står dog ikke alene. I den samme tale kan man nemlig høre Allen sige at man skal sige velkommen til Virginia til den unge aktivist og minder lige de fremmødte om at James Webb modtager alle sine penge fra Hollywood.
Dermed er det åben for en helt anden debat, nemlig at Allens southern roots/cowboy-image, hvor meget han end mener det, er påtaget. George Allen er nemlig ikke født på en ranch af en far med en høtyv og en shotgun. Han er nemlig selv tilflytter fra Californien (af alle steder!), faderen George Allen Sr. er tidligere cheftræner i NFL*) og det var først da Senior blev cheftræner for hovedstadsklubben Washington Redskins at Junior flyttede til Virginia. Det er ikke i sig selv diskvalificerende at hans image eller livsstil er påtaget men når det pludselig bliver et selvstændigt argument virker han som en hykler.
Så George Allen har som sagt ikke brugt sommeren på at komme tættere på præsidentembedet, måske skulle han have valgt den socialdemokratiske strategi udtænkt af Henrik Sass: "Folk gider ikke høre om politik i deres sommerferie. Hele banden holder kæft!". Den strategi gav partiet ca. tre point i meningsmålingerne.
"Into the valley of Death Rode the Senator of Virginia".
Lad det være sagt på forhånd så der ikke er nogen tvivl. Sommeren har været meget hård ved George Allen der er rendt ind i den ene dårlige historie efter den anden og efterfølgende er rutchet ned på ranglisterne hos de kloge hoveder som følger positioneringskampen tæt. På National Journals White House 2008-rankings faldt Allen fra en 3. til en 5. plads og er nu efter John McCain, guvernør Mitt Romney fra Massachusetts, Rudy Giuliani og guvernør Mike Huckabee fra Arkansas.
Presseomtalen har ikke kun været hård på den nationale front, de seneste meningsmålinger fra Allens hjemstat hvor senatoren er på valg om to måneder viser at der nu er en decideret risiko for at han kan tabe til den demokratiske modkandidat, forfatteren James Webb.Den dårlige omtale drejer sig om at Allen til et valgmøde i Virginia udpegede en demokratisk partiaktivist der fulgte Allen med et videokamera og gentagne gange kaldte ham "Macaca", hvilket nærmest kun kan tolkes racistisk, Macaca betyder noget i retning af abekat. Klippet blev naturligvis optaget af aktivisten og kan ses her på Youtube.
På det konservative magasin National Reviews blog skriver John Podhortez :
"Voters in Virginia have presumably seen the footage over and over again on local television. What it shows is not so much Allen making a slur as it shows a more powerful man going after a less powerful kid. It's one thing for a politician to attack a rival politician. It's quite another for an elected official to throw a hostile barb at one of his constituents, even if that constituent is working for a rival candidate. The two men are not equal — one's the Senator with the microphone, the other is just a kid with a video camera following him around. People don't like it when politicians or celebrities or just about anyone with power acts high-handedly. It seems abusive."
Macaca-kommentaren står dog ikke alene. I den samme tale kan man nemlig høre Allen sige at man skal sige velkommen til Virginia til den unge aktivist og minder lige de fremmødte om at James Webb modtager alle sine penge fra Hollywood.
Dermed er det åben for en helt anden debat, nemlig at Allens southern roots/cowboy-image, hvor meget han end mener det, er påtaget. George Allen er nemlig ikke født på en ranch af en far med en høtyv og en shotgun. Han er nemlig selv tilflytter fra Californien (af alle steder!), faderen George Allen Sr. er tidligere cheftræner i NFL*) og det var først da Senior blev cheftræner for hovedstadsklubben Washington Redskins at Junior flyttede til Virginia. Det er ikke i sig selv diskvalificerende at hans image eller livsstil er påtaget men når det pludselig bliver et selvstændigt argument virker han som en hykler.
Så George Allen har som sagt ikke brugt sommeren på at komme tættere på præsidentembedet, måske skulle han have valgt den socialdemokratiske strategi udtænkt af Henrik Sass: "Folk gider ikke høre om politik i deres sommerferie. Hele banden holder kæft!". Den strategi gav partiet ca. tre point i meningsmålingerne.
"Into the valley of Death Rode the Senator of Virginia".
Hillary stadig favorit
På den demokratiske side er der ikke meget forandring på trods af en sommer som vendte op og ned på meget i partiet, da Senator Joe Lieberman overraskende tabte sit primærvalg til en mangemillionæren Ned Lamont der var imod Irak-krigen. Den debat har ikke rørt Hillary, selv om hun også stemte for krigen, men som efterfølgende har været noget mere kritisk overfor Bush og specielt Rumsfeld.
Den mest markante forandring for Hillary må være at den demokratiske partiledelse valgte at indsætte et ekstra primærvalg mellem det traditionelle to første, Iowa og New Hampshire, nemlig ørkenstaten Nevada. Det øger nemlig tidligere senator John Edwards chancer betydeligt. Demokratisk politik i Nevada er først og fremmest styret af den amerikanske udgave af RBF - UNITE HERE som er meget stærkt organiseret på casinoer og hoteller rundt omkring i Las Vegas. UNITE HERE er den samme fagforening som også organisere tekstilarbejdere og John Edwards er søn af en tekstilarbejder.
UNITE HERE elsker John Edwards og han er, hvis han stiller op, storfavorit til at vinde i Nevada.
Desuden har Hillary fået i bher fald to officielle modkandidater til nomineringen, de to senatorer Chris Dodd fra Connecticut og Joe Biden fra Delaware hvor den sidste har gjort sig mest bemærket ved stolt at indrømme at hans sta var en slavestat! Det rykker ikke på Hillarys favoritværdighed eller på Edwards status som førsteudfordrer.
Men der er laaang tid til 2008.
*) Sæsonen starter torsdag nat. Packers skal i SuperBowl. Nogen skal har brækket deres knogler. DER SKAL SPILLES FOOTBALL!!!
4.9.06
Hillary som majority leader.
Senator Hillary Clinton (D-N.Y.) dropper præsidentvalget i 2008 og bliver i stedet majority leader i senatet.
Det scenarie har redaktøren af denne blog største konkurrent på det danske marked forsøgt at lancere overfor denne blogger, som umiddelbart er meget skeptisk overfor ideen, en idé som åbenbart skulle være undfanget af den nuværende minority leader Harry Reid (D-Nev.).
Hillary Clinton her sammen med minority leader Harry Reid som åbenbart mener hun skal trække sig som præsidentkandidat. Måske har han set at der er caucus i Nevada umiddelbart efter Iowa og vil spille sig selv på banen.
Argumenterne for skulle være at Hillary i øjeblikket er for uspiselig for en for stor gruppe vælgere til at hun vil have en chance for at slå den republikanske kandidat, uanset om denne skulle blive John McCain, George Allen eller en helt tredje. Hun vil derefter få fire eller otte år i senatet hvor hun kan opbygge en rolle som konsensusbygger og som en pragmatisk politiker der kan skabe resultater. Så kan hun så stille op igen i 2012 hvis republikanerne vinder om to år eller igen i 2016 når en evt præsident Edwards, Warner eller Bayh stopper. Det er Harry Reids plan, timet og tilrettelagt.
Det er bare den dårligste plan som nogen har fundet på siden Hitler sad og stirrede på et kort og tænkte, "Jeg kan sku' da godt banke russerne..." fordi (listet nogenlunde i rækkefølgen med det vigtigste først):
I) Hillary er frontrunner, den demokratiske nominering er hendes hvis hun vil have den og hvorfor skulle hun lade sig spise af med andet. Hun har samlet pengene sammen og jeg tror faktisk at donorerne forventer at hun bruger dem til andet end at vinde senatsvalget i New York.
II) Majority leader er en post der slider rigtig hårdt på imaget. Lidt poppet sagt er det øretævernes holdeplads og selv om den er magtfuld er man også meget udsat. Tom Daschle var en oplagt præsidentkandidat men blev slået og republikanerne John Thune i 2004 og Harry Reid har efterhånden en 50-50 approvalrating i hjemstaten (se udviklingen i Reids approval rating her). Hvorfor skulle Hillary udsætte sig selv for det?
III) Demokraterne er ikke sikre på at vinde flertallet. Så er der udsigt til to-fire-seks-otte år i opposition. Det er ikke fedt at være i opposition.
IV) Bills helbred. Der er ingen tvivl om at Bill Clinton er et afgørende kort hvis Hillary skal blive præsident. Han er hendes chance for at sætte stater som Arkansas, Missouri og måske endda Louisiana i spil. Plus: Han er Bill Clinton, politiks svar på Elvis, Jesus, Paul Gascoigne og Bruce Springsteen - han er hende en uvurdelig støtte og hvis han dør (manden har spist rigtig mange fried chickens i sit liv), dør hendes muligheder praktisk taget også.
V) Alder, Hillary bliver 61 år lige inden valget i '08 og hvis demokraterne vinder vil hun være 69. Så bliver alder pludselig et issue.
VI) For erfaren, historien viser at senatorer der har siddet for længe tit taber præsidentvalg. Otte år er det samme antal som John F. Kennedy sad i senatet, inden han blev valgt.
VII) No time like the present! Selv om alting kan gå meget hurtigt i amerikansk politik er landskabet for 2008 rimelig klart og nogenlunde forudsigeligt i forhold til temaer, modkandidater og den slags ting. Meget kan være ændret sig om 6 eller 10 år så hvorfor ikke tage chancen nu. Det var i virkeligheden lektien fra '92 om igen, hvor primært Mario Cuomo men også et par andre hotshots ville vente til '96 fordi George H.W: Bush virkede for stærk.
VIII) Ingen vicepræsident. Skulle det ske at demokraterne alligvel vandt i '04 så vil der sidde en vicepræsident i otte år og vente på at han kan blive præsident. Det er sjældent set at vicepræsidenten taber nomineringen.
IX) Der er ingen Obama i '08. Det er måske ikke tilfældet om fire/otte år.
Hvis Hillary skal være præsident er det vigtigt at ham til højre, i den khakifarvede skjorte, er der for at hjælpe til og at ham til venstre, i den hvide skjorte, ikke selv for lyst til at stille op.
Det scenarie har redaktøren af denne blog største konkurrent på det danske marked forsøgt at lancere overfor denne blogger, som umiddelbart er meget skeptisk overfor ideen, en idé som åbenbart skulle være undfanget af den nuværende minority leader Harry Reid (D-Nev.).
Hillary Clinton her sammen med minority leader Harry Reid som åbenbart mener hun skal trække sig som præsidentkandidat. Måske har han set at der er caucus i Nevada umiddelbart efter Iowa og vil spille sig selv på banen.Argumenterne for skulle være at Hillary i øjeblikket er for uspiselig for en for stor gruppe vælgere til at hun vil have en chance for at slå den republikanske kandidat, uanset om denne skulle blive John McCain, George Allen eller en helt tredje. Hun vil derefter få fire eller otte år i senatet hvor hun kan opbygge en rolle som konsensusbygger og som en pragmatisk politiker der kan skabe resultater. Så kan hun så stille op igen i 2012 hvis republikanerne vinder om to år eller igen i 2016 når en evt præsident Edwards, Warner eller Bayh stopper. Det er Harry Reids plan, timet og tilrettelagt.
Det er bare den dårligste plan som nogen har fundet på siden Hitler sad og stirrede på et kort og tænkte, "Jeg kan sku' da godt banke russerne..." fordi (listet nogenlunde i rækkefølgen med det vigtigste først):
I) Hillary er frontrunner, den demokratiske nominering er hendes hvis hun vil have den og hvorfor skulle hun lade sig spise af med andet. Hun har samlet pengene sammen og jeg tror faktisk at donorerne forventer at hun bruger dem til andet end at vinde senatsvalget i New York.
II) Majority leader er en post der slider rigtig hårdt på imaget. Lidt poppet sagt er det øretævernes holdeplads og selv om den er magtfuld er man også meget udsat. Tom Daschle var en oplagt præsidentkandidat men blev slået og republikanerne John Thune i 2004 og Harry Reid har efterhånden en 50-50 approvalrating i hjemstaten (se udviklingen i Reids approval rating her). Hvorfor skulle Hillary udsætte sig selv for det?
III) Demokraterne er ikke sikre på at vinde flertallet. Så er der udsigt til to-fire-seks-otte år i opposition. Det er ikke fedt at være i opposition.
IV) Bills helbred. Der er ingen tvivl om at Bill Clinton er et afgørende kort hvis Hillary skal blive præsident. Han er hendes chance for at sætte stater som Arkansas, Missouri og måske endda Louisiana i spil. Plus: Han er Bill Clinton, politiks svar på Elvis, Jesus, Paul Gascoigne og Bruce Springsteen - han er hende en uvurdelig støtte og hvis han dør (manden har spist rigtig mange fried chickens i sit liv), dør hendes muligheder praktisk taget også.
V) Alder, Hillary bliver 61 år lige inden valget i '08 og hvis demokraterne vinder vil hun være 69. Så bliver alder pludselig et issue.
VI) For erfaren, historien viser at senatorer der har siddet for længe tit taber præsidentvalg. Otte år er det samme antal som John F. Kennedy sad i senatet, inden han blev valgt.
VII) No time like the present! Selv om alting kan gå meget hurtigt i amerikansk politik er landskabet for 2008 rimelig klart og nogenlunde forudsigeligt i forhold til temaer, modkandidater og den slags ting. Meget kan være ændret sig om 6 eller 10 år så hvorfor ikke tage chancen nu. Det var i virkeligheden lektien fra '92 om igen, hvor primært Mario Cuomo men også et par andre hotshots ville vente til '96 fordi George H.W: Bush virkede for stærk.
VIII) Ingen vicepræsident. Skulle det ske at demokraterne alligvel vandt i '04 så vil der sidde en vicepræsident i otte år og vente på at han kan blive præsident. Det er sjældent set at vicepræsidenten taber nomineringen.
IX) Der er ingen Obama i '08. Det er måske ikke tilfældet om fire/otte år.
Hvis Hillary skal være præsident er det vigtigt at ham til højre, i den khakifarvede skjorte, er der for at hjælpe til og at ham til venstre, i den hvide skjorte, ikke selv for lyst til at stille op. RESPEKT
Det er sikkert gået op for de fleste at en af verdens helt store tv-personligheder Steve ”The Crocodile Hunter” Irwin er død efter at han tidligere på dagen på stukket i brystet af en pilrokke (eng. Stingray) mens han lavede optagelser til et program med det meget sigende navn "Deadly Sea Creatures".
Få har som ham kunne gøre programmer om dyr så interessante, spændende og sjove og derfor er det naturligvis ganske trist at manden sådan går hen og bliver dræbt af den natur han elskede så meget. Men må også erkende at Steve Irwin levede livet endnu mere på kanten end vores egen B.S. Christiansen nogensinde kunne forestille sig og derfor er det vel kun naturligt at det ender sådan med Steve Irwin.
Steve Irwin blev 44 år og efterlader kone og to små børn.
Få har som ham kunne gøre programmer om dyr så interessante, spændende og sjove og derfor er det naturligvis ganske trist at manden sådan går hen og bliver dræbt af den natur han elskede så meget. Men må også erkende at Steve Irwin levede livet endnu mere på kanten end vores egen B.S. Christiansen nogensinde kunne forestille sig og derfor er det vel kun naturligt at det ender sådan med Steve Irwin.
Steve Irwin blev 44 år og efterlader kone og to små børn.
It's a very dangerous crooc.
I den rette sammenhæng!
29. April 1962: Præsident John F. Kennedy taler til en middag til ære for ikke mindre end 49 modtagere af Nobelprisen, til dem siger han:
I think this is the most extraordinary collection of talent, of human knowledge, that has ever been gathered at the White House, with the possible exception of when Thomas Jefferson dined alone.
I think this is the most extraordinary collection of talent, of human knowledge, that has ever been gathered at the White House, with the possible exception of when Thomas Jefferson dined alone.
Abonner på:
Opslag (Atom)
