12.9.06

Lidt som Lille Juleaften

I dag/aften og nat er der primærvalg i ni stater, Arizona, Delaware, Maryland, Minnesota, New Hampshire, New York, Rhode Island, Vermont og Wisconsin samt ikke mindst District of Columbia og det er jo næsten lige så godt som "election night" og her er en gennemgang af aftenens vigtigste valg.

Guvernør
New York - Dems.: Attorney General Eliot Spitzer vs. Nassau County Exec. Tom Suozzi. Meningsmålingerne lover en landslide sejr til Spitzer. Spitzer er storfavorit til at indtage guvernørboligen i Albany til januar.

- Det skete også, Spitzer vandt!

Senatet
Rhode Island - GOP: Senator Lincoln Chafee vs. Mayor Steven Laffey. Det bliver ikke mindre end f****g spændende. Det er kampen om partiets sjæl i The Ocean State. Chafee er dog lille favorit men Laffey kan overraske.

- Seneste nyt er at John McCain i dag har hjulpet Chafee med at mobilisere vælgere.
- Allerseneste nyt er at LAffey har indrømmet nederlaget, Chafee vinder 54-46.

Maryland - Dems.: Kongresmedlem Ben Cardin vs. tidligere Kongresmedlem Kwesi Mfume. En kamp mellem en jødisk moderate mod den lidt mere venstreorienterede Mfume med rødder i den sorte borgerrettighedsbevægelsen. Uanset hvem der vinder er vedkommende favorit mod den republikanske kandidat, viceguvernør Michael Steele. Cardin er favorit i aften.

- Seneste nyt: Der har været problemer med valget og man forlængede afstemingen i Montgomery County i en ekstra time. Det er pinligt at de ikke kan få det til at fungere.
- Allerseneste nyt: Cardin vinder med 46-37 med resten af stemmerne fordelt på 10+ kandidater.

New York - GOP: Skal det være den konservative Mayor John Spencer (Yonkers) eller en tidligere Pentagon-medarbejder K.T. McFarland der skal have sit politiske CV plettet af en ordentlig øretæve af Hillary. Min fornemmelse siger mig at det bliver Spencer.

- Og sådan gik det...

Repræsentanternes Hus
Arizona 8th - GOP: Et threeway race mellem en konservativ hardliner tidligere Ex-State Rep. Randy Graf, der er støttet af Club for Growth, og to moderate hvor State Rep. Steve Huffman er støttet af partiet. Hvis Graf vinder er der gode muligheder for en demokratisk sejr i november.

- Seneste nyt: De moderate konservative stemmer blev splittet og Graf løb med sejren. Han møder nu demokraten Gabrielle Giffords, det er midtersøgende.

Maryland 3rd - Dems.: Demokraterne kæmper om hvem der skal afløse Ben Cardin (ja, ham der stiller op til senatet) og favoritten er John Sarbanes, advokat og søn af Senator Paul Sarbanes (ja, ham som Cardin forsøger at efterfølge).

Seneste nyt - Sarbanes vandt.

Maryland 4th - Dems.: Her i forstæderne til D.C. bliver Kongresmedlem Al Wynn kraftig udfordret af partifællen Donna Edwards der sammenligner Wynn med Lieberman og hun har modtaget god støtte fra de ventreorienterede i blogland. Vinderen er sikker på at blive valgt i november, Wynn har siden han blev valgt i '92 aldrig fået under 75 %.

Seneste nyt - Der er endnu intet resultat men Edwards fører med et par hundrede stemmer i havd der tegner til at blive tirsdagens helt store overraskelse.

Minnesota 5th - Dems.: Veteranen Martin Olav Sabo stopper og næsten et dusin demokrater har stillet sig til rådighed som hans afløser. Valget i aften har ingen betydning for hvem der vinder flertallet i kongressen for aftnens sejrherre er nærmest sikker på at blive valgt i november., Kerry fik 71 % i '04.
Valget har vældige religiøse overtner. Partiets kandidat er Keith Ellison der er sort og muslim (han konverterede som 19-årig), Sabo selv har støttet sin stabschef Mike Erlandson, der er protestant med norske rødder, og den tredje med en chance for at vinde er Ex-State Sen. Ember Reichgott Junge op og hun er jøde.

Det er vist første gang i amerikansk politik at de tre store religioner står overfor hinanden i så direkte konfrontation. Hvis Ellison vinder bliver han den første muslim i den amerikanske kongres og derfor har valget tiltrukket sig meget national opmræsomhed. Han er også smal favorit i aften.

Seneste nyt - med kun 25 % af atstemningsstederne talt op fører Erlandsson med knap 8 % eller lige omkring 1000 stemmer over Reichgott Junge.
Allerseneste nyt - Ellison vandt og bliver med al sandsynlighed den første muslim i den amerikanske kongres.

New York 11th - Dems.: Kongresmedlem Major R. Owens trækker sig efter 24 år i kongressen. Der er fire mulige afløsere til hans distrikt i Brooklyn. Favoritten er Chris Owens, der ud over at dele efternavn med det nuværende kongresmedlem også er nært beslægtet med ham. Major er nemlig Chris' far.

Rhode Island 2nd. - Dems.: Kongresmedlem Jim Langevin, der er pro-life, har fået en udfordring af en liberal universitetsprofessor Jennifer Lawless. Langevin skulle dog ikke komme i problemer.

Seneste nyt: Langevin vandt, fik 62 %.

Vermont At-Large - GOP.: Generalen for Nationalgardens auditørkorps Martha Ranville er storfavorit mod State Sen. Mark Shepard. Det handler ikke om, om hun vinder, men med hvor meget. Hvis sejren er overbevisende kan hun udfordre demokraten Peter Welch, der ikke har nogen modkandidat. Vermont eneste medlem af Repræsentanternes Hus er socialdemokraten Bernie Sanders (I), der stiller op til senatet.

Seneste nyt: Rainville vandt rimelig stort.

Wisconsin 8th - Dems.: En tidligere borgmester, Nancy Nussbaum, er partiets kandidat men favoritten er Steve Kagen, der stiller op til venstre for Nussbaum (kan man sige det på dansk! i hvert fald regnes han for at være den mere venstreorienterede af de to). Præsident Bush vandt det 8. kongresdistrikt (der inkluderer den lille by Green Bay) med kun 5 % og kombinationen af den forventede demokratiske tsunami og et open seat (det nuværende kongresmedlem Mark Green stiller op til guvernør) bliver der hård kamp i november.

Ingen kommentarer: