1.9.06

Kansas City Wizards er blevet solgt

Fremtiden har længe været usikker for Kansas City Wizards i den bedste amerikanske fodboldrække MLS, men i nat kunne man så offentliggøre at en gruppe lokale investorer under navnet OnGoal LLC havde købt holdet fra Lamar Hunt, der i forvejen ejer Columbus Crew i Ohio og FC Dallas.

Kansas City Wizards er i Danmark mest kendt som den klub som Miklos Molnar gjorde til mester i år 2000 med et drøm af et saksespark.

De nye ejeres første mission bliver at finde en nye hjemmebane til holdet der i øjeblikket spiller på Arrowhead Stadium som er NFLs Kansas City Chiefs hjemmebane (og som førnævnte Lamar Hunt også ejer) og flytte til et nyt stadion i forstaden Overland Park, den næststørste by i staten Kansas.

Hvis nybygningen af et stadion skal bliver en realitet kræver det dog en folkeafsteming i Johnson County som er der hvor Overland Park ligger. Dermed følger Kansas City Wizardz trop med de andre hold i ligaen der er flyttet fra bykernen og ud i de voksende forstæder, Chicago Fire flyttede til forstaden Bridgeview, FC Dallas bor i Frisco, nord for Dallas og Red Bull New York er i gang med at bygge stadion i Harrisson, NJ.

Ingen kommentarer: