31.7.06

Primærvalg i Nevada skaber vrede i NH og IA


Den demokratiske partiledelse har i sommerens løb besluttet at Nevada skal have en caucus mellem Iowa og New Hampshire. Beslutningen er truffet for at give minoriteter mere indflydelse på hvem der skal være partiets præsidentkandidat. Desuden bliver kalenderen ryddet omkring primærvalget i South Carolina.

Specielt beslutningen om at Nevada skal have en caucus er uforstålig for mange (bl.a. undertegnede) som mener at The Silver State mangler en politisk kultur som berettiger til at staten får denne centrale rolle i udvælgelsen af den amerikanske præsident. Ved partiets caucus i 2004 deltog 7000 af statens næsten 2 millioner indbyggere, det er under en procent af vælgerne. Det skal ses i sammenligning med at omkring 100.000 regnes at have deltaget i Iowas caucus samme år.

Der er ingen tvivl om at Nevada er lidt af en gambling (men det skal det vel være) og der er vel en reel risiko for at en eller flere kandidater vel bypasse Nevada til fordel for et godt resultat i New Hampshire, men på den anden side kan en sejr i Nevada sikre "momentum" som man så det med John Kerry efter han sejrede i Iowa

Jeg mente at det havde været bedre at vælge en stat som Colorado som har en meget bredere vælgergrundlag. Der er både hightech-folk i Denvers forstæder, der er konservative hvide ranchere, der er hispanics og der er flere mellemstore byer med et liv en politisk debat.

Nu blev det så Nevada og det bliver skægt og se om Evan Bayh så skal en tur på The Moonlight Ranch og fiske stemmer eller om Mark Warner skal på Caesars Palace og give håndtryk til nedtrykte gamblere.

Peter A. Brown, assistant director ved Quinnipiac University Polling Institute kalder det en kosmetisk løsning på et dybereliggende problem, nemlig at de demokratiske vælgere er out of touch med almindelige mennesker og derfor konsekvent vælger de forkerte kandidater (bortset fra Clinton - der fik 5 procent i Iowa og kun blev nummer to i New Hampshire...).

Aviserne i New Hampshire er naturligvis fortørnede over beslutningen og i Portsmouth Herald mener man at beslutningen primært drejer sig om at minority leader Harry Reid vil være kingmaker i udvælgelsesprocessen men også at Las Vegas og Reno casinointeresser vil komme til at styre processen. Manchester Union Leader mener at partiledelsen tramper på New Hampshire.

Republikanerne har endnu ikke besluttet om de skal følge demokraterne og lave en lignende ordning.

Det er IKKE en islamist!

En 30-årig mand gik en i en synagoge i Seattle i delstaten Washington hvor han skød og dræbte en 58-årig kvinde og sårede fem andre, bl.a. en gravid kvinde.
Manden var utilfreds med den amerikansk tilstedeværelse i Irak, støtten til Israel og fortalte myndighederne at det hele var jødernes skyld. Læserne af bloggen får nu et enkelt gæt på hvilket religiøst mindretal manden tilhørte...


30.7.06

Tilbage på bloggen

Efter mere end tre måneders frivilligt hiatus er Danmarks eneste blog dedikeret til amerikansk politik tilbage. Bloggen har været nede mens den ensomme skribent har samlet kræfter til endnu engang at bruge det meste af sin vågne tid og begrænsede intelektuelle kapacitet til at bryde de seneste meningsmålinger, udspil og manøvre i verdens mest interessante politiske system.

Der undskyldes naturligvis til alle de læsere der i de sidste tre måneder har ventet med spænding på udviklingen i senatsvalget i Rhode Island (hvor demokraten Sheldon Whitehouse har lagt sig i spidsen mod den moderate republikaner Lincoln Chafee...), kongresvalgt i det sydlige Indiana (8. og 9. distrik - de demokratiske udfordrere har lagt godt fra land) og guvernørvalget i Ohio (who knows... det er swingstaten par excellence)

Men: I'm back (men med ny adresse - amerikanskpolitik.blogspot.com )

Joe Liebermans problemer

Den demokratiske forretningsmand Ned Lamont kan den 8. august gøre det som ingen republikaner har kunne gøre de sidste 36 år. Slå Connecticuts senator Joe Lieberman.

Valget har længe været en nati0nal begivenhed og både Lieberman og Lamont har hentet støtte langt uden fra staten. Lieberman støttets af Clinton-parret, senator Harry Reid og alt hvad der kan krybe og gå fra de etbalerede demokratiske politikere i Connecticut.

Lamont har fået støtte fra indflydelsesrige bloggere som Dailykos-grundlægger Markus Zuniga og kongresmedlemmerne Maxine Waters fra Californien og Marcy Kaptur fra Ohio.

For seks år siden blev Senator Joe Lieberman hyldet på det demokratiske konvent som Al Gores vicepræsidentkandidat. Han var med til næsten at give demokraterne sejren i Florida. Fire år siden forsøgte han at blive den første jødiske præsidentkandidat, men trak sig som kandidat efter et par dårlige resultater i de første primærvalg.

Siden er det gået ned af bakke for Lieberman, han har været en af George W. Bush stærkeste allierede i kongressen og det har fået venstrefløjen i det demokratiske parti til at søge efter en de kunne støtte i et primærvalg mod Lieberman. Den kandidat viste sig at være Ned Lamont der startede som ukendt men nu med en uge tilbage af valgkampen ser ud til at kunne sejre.

Liebermans kampagne har set det komme. Allerede tidligere på sommeren begyndte de at samle underskrifter så Lieberman kan stille op som uafhængig hvis han taber primærvalget (en beslutning der retroperspektivt må ses som en rigtig dårlig beslutning, siden de gik i gang med det er Lieberman raslet ned i meningsmålingerne.).

Og senest er Ned Lamont blevet støttet af New York Times (som man åbenbart også læser i Hartford) der bl.a. skriver at der er brug for en klar modstand til administrationens forsøg på at tilrane sig mere magt, til situationen på Gitmo og til krigen i Irak.

Republikanerne følger med fra sidelinien. Uanset hvem der vinder har deres kandidat - Alan Schlesinger ikke en chance.