26.7.05

P08: Santorum stiger af hesten

Overraskende meldte den konservative Sen. Rick Santorum (R-PA) sig i går ud af kapløbet om at blive den republikanske nominerede til præsidentvalget. Ifølge www.politics1.com har Sen. Santorum sagt til Washington Post at hensynet til hans mange børn, seks styks mellem 4 og 14, har fået ham til at sige fra.

Hensynet til familien” er naturligvis den lammeste undskyldning i amerikansk politik (det er også en dårlig undskyldning i andre lande) og har i Santorums tilfælde er det nok heller ikke fordi han vil bruge mere tid på at spille baseball i haven med sønnerne. Santorum er, som læserne af denne blog bekendt, ude i en meget hård kamp om at blive genvalgt og det har åbenbart førsteprioritet at passe vælgerne i The Keystone State.

Santorums pas-melding er gode nyheder for de konservative, religiøse højre kandidater i det republikanske felt, Sen. George Allen (VA) og Bill Frist (TN) bliver ikke presset ud i en unødig hård kamp om de mere hardcore højreorienterede.

Ingen kommentarer: