7.1.08

Om meningsmålinger og netradio

Jeg har fået to spørgsmål fra en lærling S. Bauer fra Køge der spørger om følgende:

1) Hvorfor er de amerikanske meningsmålinger så upræcise - jeg kan forstå det i forhold til caucuses, hvor resultatet rykker i løbet af processen, men hvorfor svinger meningsmålingerner for primærvalget i New Hampsire så meget? I en måling er der dødt løb mellem Obama og Clinton, i en anden fører Obama med 10%. Mig bekendt er al videnskab omking meningsmålinger en amerikansk opfindelse og alligevel kan de slet ikke forudse disse valg?

Jeg er absolut ikke ekspert på området, men har da enkelt teori eller en håndfuld.

For det første er der en kombination af få vælgere der rent faktisk følger med i valgene og ofte bliver der brugt meget få respondenter til målingerne, nogle gange helt ned til 300 likely voters og det er jo ikke ret mange. Mange af analyseinstitutterne satser ofte mere på hurtighed end på grundighed når det handler om at lave analyse. De er ofte lavet over en enkelt dag eller to.

Så er der forskel på om målingerne medtager undecided eller ej. Nogen institutter giver mulighed for at stemme blankt andre gør ikke. Tidligere i processen har der også været forskel på hvilke kandidater man medtager i svarmulighederne. Hos Demokraterne gjorde det jo en ret stor forskel på om man medtog Al Gore som kandidat eller ej.

Der er også nogle af institutterne, f.eks. SurveyUSA, der bruge automatiske opkald, altså at en computer ringer op og folk så skal taste et svar på telefonen, hvilket betyder at det kun er nørderne eller de virkeligt engagerede der svarer.

En tredje/fjerde grund kunne være at de amerikanske vælgere generelt er rimeligt ubeslutsomme ind til langt henne i processen. De skifter i virkeligheden ofte mening fordi de ikke rigtigt har et indtryk af kandidaten før de sidste uger op til kampagnen. Det så jo tydligt da John Kerry der ikke lå særligt godt i meningsmålingerne i New Hampshire før afstemningen i Iowa alligevel endte med at vinde staten overbevisende. Noget lignende vil højst sandsynligt ske for Obama på tirsdag.

2) Jeg har tilslutte mig gruppen af super-nørder, der lytter til alle mulige radiostationer via PCen og min WIFI radio - men hvilken amerikansk news/talk station ville du anbefale? Måske du kunne producere en lille oversigt?

Desværre ikke. Men jeg sender straks spørgsmålet videre til læserne. Der plejer at være en oplyst person eller to derude.

7 kommentarer:

Peter Løhmann sagde ...

I New Hampshire kan også uafhængige stemme i ét af de to partiers primærvalg. Det gør målingerne i staten endnu mere usikre.

Det har afgørende betydning i en stat, hvor færre og færre registrerer sig som demokrat eller republikaner, og hvor 75% af de uafhængige i New Hampshire, som overvejer at stemme til et af primærvalgene, ifølge Zogby vil stemme hos Demokraterne (og Zogby plejer at være ret pålidelig).

Det er afgørende hos Demokraterne, fordi især Obama har godt fat i disse uafhængige; og afgørende hos Republikanerne fordi især McCain her har godt fat i samme gruppe.

På sin vis kan man altså sige, at McCain ikke kun kæmper med sine partifæller om stemmer; han kæmper også med Obama om de uafhængige.

I øvrigt tyder Zogbys tal på en massiv stigning til Obama indenfor de sidste par dage.

Peter Løhmann sagde ...

Jeg æder mine ord angående Zogby i mig igen:
http://www.pollster.com/blogs/poll_of_pollsters_rating_the_n.php

I øvrigt en fin og brugbar side til at holde styr på alle meningsmålingerne.

Anonym sagde ...

Imponerende. Zogby har en lavere approval rating end GWB. Jeg lagde i øvrigt mærke til at SurveyUSA (der som sagt bruge robocalls) og det konservative/republikanske American Research Group ligger helt i bunden. Har du noget bud på hvorfor Zogby ligger så ekstremt lavt?

Anonym sagde ...

Hej David

Jeg kom i fredags med et udfald på dit indlæg på dansk-politik.dk, hvor du plæderer for mere amerikanske tilstande i det danske demokratiske system.

Én af dine pointer er dér, at det amerikanske system er langt mere inddragende end det danske. Jeg synes, det er svært at få til at hænge sammen med dit svar på det her spørgsmål, hvor du blandt andet skriver:

"For det første er der en kombination af få vælgere der rent faktisk følger med i valgene (...)"

Jeg skriver bare for at få klarhed. Det kan være, det er mig, der er lidt tung i det. ;-)

Anonym sagde ...

@Anders

Hehe. Ved primærvalgene er det "kun" 10-15 % af vælgerne der deltager. Det tilsvarende tal for eksempelvis valg af folketingskandidater herhjemme er vel under een procent.

Peter Løhmann sagde ...

@David Garby
Jeg kan ikke umiddelbart forklare, hvorfor anseelsen er så lav for Zogby. Men et er deres anseelse blandt kolleger og politik-industrien, noget andet vel målingernes præcision.


Angående den demokratiske deltagelse, så lider sammenligningen mellem Danmark og USA af et stort problemer: Valget af præsidentkandidat og folketingskandidat kan ikke sammenlignes, da det vælgerne skal stemme om er meget forskelligt. Især når sammenligningen er med New Hampshire, som er et af de tidlige primærvalg, og som tillader andre end partimedlemmer at stemme på en kandidat.

De senere primærvalg, hvor tingene er mere eller mindre afgjort, har meget lille opbakning.

Et bedre sammenligningsmål kunne fx være valg af formand for et af de store partier i Danmark, som Socialdemokratiet foretog ved urafstemning i 2005. Så vidt jeg husker deltog omkring 50% af de registrerede medlemmer.

Alternativt kunne man forestille sig, at vi havde en republik i Danmark og at denne republiks præsident havde lige så stor indflydelse i Danmark som USAs har i USA (øverstkommanderende, mulighed for at give veto til lovgivning etc.). Jeg har svært ved at forestille mig, at færre danskere ville deltage i nomineringen af (antagelsesvis) Venstre og Socialdemokraternes præsidentkandidater, end der deltager amerikanere i primærvalgene.

Hvis Danmark var et to-partisystem, som landet stort set ville være, hvis vi havde et amerikansk first past the post-valgsystem i de enkelte kredse, ville også de danske partier få karakter af koalitioner, og det ville blive langt sværere at centralisere magten over partiet i den grad, som det idag er tilfældet i alle danske partier til højre for Enhedslisten. Dermed ville indflydelsen, man kunne opnå i partiarbejdet/arbejdet for en kandidat i partiet, være langt større end det er tilfældet idag.

Kernen er, efter min mening, at både amerikanerne og danskerne kun deltager, når de føler at de med deres deltagelse får indflydelse. Det skal give mening. Amerikanerne stemmer nærmest ikke i de ~80% af de 435 kongrekredse, hvor valget stort set er afgjort på forhånd.

Ligeledes deltager danskerne ikke i valget af folketingskandidater, fordi valget af den enkelte kandidat alligevel ikke har nogen direkte indflydelse på partiets politik.

Ser man derimod på deltagelsen ved parlamentsvalgene, hvor danskerne kan se det betyder noget, hvad de stemmer, halter amerikanernes deltagelse langt bagefter Danmark.

Anonym sagde ...

Med hensyn til talk-radio af den seriøse og let venstrehældende slags kan jeg anbefale NPR generelt og specielt følgende shows:
- The Diane Rehm Show - specielt hendes Friday News Round Up er god. Første time er om indenrigspolitik, anden time om udenrigs.
- Talk of the Nation
- All Things Considered
- Morning Edition.
Programmerne bliver streamet på www.wamu.org (blandt andet) - men flere af programmerne kan også hentes som podcast.

Af de mindre seriøse er den ugentlige news-quiz "Wait Wait Don't Tell Me" ret morsom. Også denne kan hentes som podcast.