8.1.08

Så er valget i gang!

Traditionen tro starter New Hampshires primærvalg ved midnat i de to små landsbyer Dixville Notch og Hart's Location helt oppe ved den canadiske grænse i den nordligste del af staten.

I Dixville Notch, indbyggertal 75, tog senator John McCain føringen i den republikanske afstemning og senator Barack Obama lagde sig i front hos Demokraterne. .

McCain fik fire stemme, Mitt Romney fik to og Rudy Giuliani fik en enkelt stemme af de lokale Republikanere.

Barack Obama fortsætter med sit Big Mo' fra sejren i Iowa og sikrede sig syv stemmer, John Edwards fik to og New Mexicos guvernør Bill Richardson fik en enkelt. Altså ingen stemmer til Hillary Clinton. Dixville Notch har aldrig rigtigt været Clinton-land, ved valget i 1992 fik Bill Clinton to stemmer.

Valgdeltagelsen i Dixville Notch var noget lavere end den har været de senere år. Kun 18 deltog i afstemningen mod 26 i 2004 og det laveste siden 1972 hvor kun 17 vælgere deltog (Det år stemte en enkelt republikansk vælger på George McGovern!).

"The tradition was first organized by prominent Dixville Notch resident Neil Tillotson (1898 - 17 October 2001), who was traditionally the first voter; he would reportedly hold his ballot over the ballot box while watching his wristwatch. At the moment of midnight, Tillotson would drop the ballot into the ballot box and the rest of the town's residents would follow suit. Since Tillotson's death from pneumonia in 2001 at the age of 102, the first voter has been chosen by random ballot beforehand."

"State law allows towns with fewer than 100 people to open at midnight and to close as soon as all registered voters have cast ballots."


I Hart's Location, indbyggertal 42, fik Obama ni stemmer, Clinton tre og Edwards en. Hos Republikanerne fik McCain seks, Huckabee fem, Rona Paul fire og Romney en.

Afstemningsstederne for de øvrige indbyggere i New Hampshire åbner klokken 6.00 i morgen lokal tid og lukker klokken 20.00. Resultatet er så inde omkring to timer senere.

For Barack Obama kan det blive starten på en dag der ender i en kæmpe triumf, de fleste meningsmålinger spår at han får omkring 40 % af stemmerne. Vejrudsigterne fra New Hampshire er også gode og den lokale Secretary of State regner med at en halv million mennesker deltager i dagens valg.

Update: Man kan se hele valghandlingen her hos Larry King. Der tager cirka ni minutter.

Stillingen lige nu

Demokraterne
B.Obama...16 (66,7 %)
Edwards... 4 (16,7 %)
Clinton......3 (12,5 %)
Bill Rich.... 1 (4,2 %)

Republikanerne
J McCain... 10 (43,7 %)
Huckabee...5 (21,7 %)
Ron Paul... 4 (17,4 %)
M.Romney.. 3 (13,0 %)
R. Giuliani.. 1 (4,3 %)

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Dixville Notch Winners Are Counted, and T-Shirts, Hats, Stickers, Mugs, Buttons, Magnets, Bags, Mousepads, Postcards, Teddy Bears, Yard Signs, and more are available to support your favorite candidate:

'I Love Barack Obama'


http://Obama.ILoveThisShirt.net

and

'I Love John McCain'

http://McCain.ILoveThisShirt.net

Show your Love for Your Favorite Candidate!!!

Peter Løhmann sagde ...

Nye målinger fra South Carolina giver nu også Obama flertal her, endda klart (10 point eller mere). Edwards ligger helt nede på 14-16 point, langt fra andenpladsen.

Der er desværre ikke nogen undersøgelser af Florida, der er gennemført for nylig (sidste undersøgelse var før jul). Clinton må da næsten knække nakken, hvis hun også mister sit (dengang) store forspring her. Før jul havde hun også i New Hampshire et mindre, men statistisk sikkert forspring til Obama.

I de store Super Tuesday-stater er de sidste undersøgelser over en måned gamle.

Anonym sagde ...

Ja, og det jeg har set fra Michigan viser det samme billede. Obama trække fra, Edwards står stille og Clinton er i frit fald. Jeg tror kun at nattens sejr til Obama vil forstærke den effekt og der er i mine øjne ikke rigtigt nogen stater inden 5. febuar der kan give Hillary noget medvind. Fra nu af er det kun det republikanske primærvalg der stadigvæk er rigtigt interessant.

Anonym sagde ...

Sjovt hvordan resultatet fra et valg med kun 20 deltagere kan gå verden rundt! Der er måske oven i købet tale om, at Dixiville Notch kan give d'herrer Obama og McCain en smule momentum i forhold til resten af staten.

Anonym sagde ...

"Jeg tror kun at nattens sejr til Obama vil forstærke den effekt og der er i mine øjne ikke rigtigt nogen stater inden 5. febuar der kan give Hillary noget medvind. Fra nu af er det kun det republikanske primærvalg der stadigvæk er rigtigt interessant."

................Hmmmmmmm - mener eksperten stadig det, eller....?

Anonym sagde ...

Jeg hader amerikansk politik. Hvorfor kan de der vælgere ikke svare rigtigt når de bliver spurgt i meningsmålingerne?

Nej, jeg må trække Hillary op af den politiske grav jeg havde gravet til hende og erklære det demokratisk primærvalg for åbent igen. Vi får i hvert fald ingen afklaring før Florida.

Kristian Serge sagde ...

Hold kæft hvor er CNNs valgdækning lækker.
Jeg så en times tid i fjernsynet igår, og væk var de danske tv-stationers evindelige jagt rundt i byen efter partilederne og tomgang mellem korrospondenterne.
Her var analyser og valgresultater og ikke alt det der personfokus, vi så partilederne, når de havde noget at sige.

Når CNNs live-tv-computergrafik, resultatopdateringer, exit-polls og samkøring af hjemmeside og tv samtidig får DR og TV2s valgprogrammer til at ligne en dummyproduktion på 3. semester i betonbunkeren på Olof Palmes allé, så er den en ren fornøjelse at se.

Jeg er sikker på, at der er nogen herinde, der har alle mulige indvendinger mod CNN, men når man kun har danske valgaftner at sammenligne med er flowet intet mindre end sejt.

Anonym sagde ...

Enig! CNN's valgdækning var flot. Det kan dog undre en dansker lidt, at de lige pludselig indskifter Lou Dobbs - en vært, der gør meget ud af at ride sine personlige kæphæste og selv har flirtet med at stille op som uafhængig præsidentkandidat.