6.1.08

Mitt Romney vandt Wyoming

Med 91 af afstemningsstederne optalt forudser CNN at Mitt Romney vinder partiafstemningen i Wyoming. Den tidligere guvernør får otte af de 12 delegerede der var på spil i gårsdagens afstemning. Tidligere senator Fred Thompson (Tenn.) får tre og kongresmedlem Duncan Hunter (Calif.) får en enkelt. Wyoming vil vælge to delegerede mere på deres delstatskonvent i slutningen af maj.

Afstemningen foregik på den måde at staten var delt op i afstemningskredse og at hver kreds valgte en delegerede efter first-past-the-post systemet som så bliver forpligtet til at stemme på en af kandidaterne. Der er derfor ikke nogen indikationer på hvor mange procent af stemmerne de forskellige kandidater har fået.

Mitt Romney har besøgt Wyoming (om end det er et stykke tid siden) men hans kampagne har brugt en del penge på at sende kampagnemateriale til partimedlemmerne.

Kort analyse.

Vindere: Mitt Romney og Fred Thompson. Sidstnævnte får skrabet lidt delegerede sammen og Romney viser at han kan vinde.

Tabere: Mike Huckabee og Ron Paul. Der var åbenbart ikke noget Iowa bump eller momentum for Huckabee og Ron Paul-kampagnen har rent faktisk investeret nogle af sine sparsomme kampagnemidler i annoncer og direct mail. Åbenbart uden effekt.

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Husk nu lige, at datoen for Wyoming caucus var blevet fordømt af den nationale republikanske kommite. Der var ikke tilfredshed med, at de flyttede det op inden New Hampshire og de blev som følge heraf frataget nogle af deres delegerede. Derfor havde de fleste kandidater nok ikke den store lyst til at konkurere i staten og momentummet er dermed også yderst begrænset.