6.3.07

Cheney ramt af lille blodprop

Washington - Vicepræsident Dick Cheney (på billedet sammen med tidligere præsident Reagan) vendte sent mandag tilbage til sit skrivebord i Det Hvide Hus få timer efter, at læger havde konstateret en blodprop i hans venstre ben.

Vicepræsidentens talsmand forsikrede, at Cheney havde det fortræffeligt, og at han igen kunne genoptage sit arbejde.

Cheney, der netop er vendt tilbage fra en ugelang udmattende rejse til bl.a. Japan, Pakistan og Afghnistan, søgte lægehjælp, da hans ben svulmede op og smertede.

En ultralydsscanning afslørede en dybtliggende blodprop under knæet. Lægerne forsikrede, at der ikke var nogen umidddelbar fare og forklarede, at vicepræsidenten nu i nogen tid ville blive behandlet med blodfortyndende medicin.

Dick Cheney, der tidligere i år blev 66, har i årevis haft problemer med sit hjerte. Han var kun 37, da han blev ramt af det første alvorlige hjertetilfælde tilbage i 1978. Det har gentaget sig tre gange senest i 2000. Se hele Cheneys "lægejournal" her.

Efter at være blevet vicpræsident har Dick Cheney flere gange været i behandling for forskellige småskavanker. Lægerne forsikrer, at hans helbred er fortræffeligt, men han gennemgår med jævne mellemrum omfattende undersøgelser.

Kilde: Jyllands-Posten

Ingen kommentarer: