18.4.07

Tragedien i Virginia og den amerikanske politik om skydevåben

Vil tragedien på Virginia Tech sætte "gun control" - strammere regler vedrørende almidnelige menneskers adgang til skydevåben - tilbage på den politiske dagsorden, spørger CNN's politiske analytiker Bill Schneider retorisk. "Don't bet on it" er hans svar, for "gun control" er generelt ikke et emne som politikerne har løst til at diskutere - mindst af alt Demokraterne.

Sidste gang at der blev vedtaget omfattende lovgivning om den frie adgang til skydevåben var med den berømte "Brady Bill" tilbage i 1993 og forbudet mod automatrifler i 1994.

Så mistede Demokraterne kontrollen med Kongressen og Præsident Bill Clinton (D) lagde meget af skylden for det nederlag i hænderne på våbenlobbyen - og siden har det ikke rigtig været noget man har diskuteret hos Demokraterne (lidt ligesom Socialdemokraterne i en længere periode ikke diskutere efterløn...).

Hverken Al Gore eller John Kerry havde gun control som tema i deres valgkampe og lovede mere eller mindre at frede skytterne og jægernes interesse, hvis deres organisationer til gengæld holdt deres kæft. Det gjorde de ikke og skydevåben-ejerne støttede massivt George W. Bush. Et faktum der regnes for afgørende for at Al Gore tabte delstaten Ohio.

Rudy Giuliani, den tidligere borgmester i New York og en mangeårig tilhænger af strammere regler, siger nu at det skal være op til delstaterne (et dejligt argument som kan bruges til at undgå at svare på alt man nu ikke ønsker at svare på - abort, skydevåben, bøn i skolerne, you name it). Endnu et lille bevis på skydevåbenejernes store indflydelse.

Meningsmålinger at 49 % af de amerikanske vælgere støtter strammere regler, den laveste tilslutning siden 1990 og det på trods af, at færrere og færrere amerikanere rent faktisk ejer skydevåben. Efter en forfærdelig episode som den i Virginia er der ingen tvivl om, at der vil være en stigning i tilslutningen til strammere regler.

Senator Dianne Feinstein (D-Calif.), der er en af Senatets mere ihærdige våbenmodstandere, sagde i en pressemeddelelse, at: "Jeg er overbevist om at dette (skudepisoden i Virginia) vil genantænde behovet for at gennemføre fornuftig regulering af skydevåben."

Det er dog et synspunkt som umiddelbart har tilslutning i Senatet, den demokratiske leder Harry Reid (D-Nev.) var hurtigt ude og advare om at "drage forhastede konklusioner". Den demokratiske leder i Repræsentanternes Hus, kongresmedlem Steny Hoyer fra Maryland, havde umiddelbart den store iver for strammere regler.

Senator Larry Craig (R-Idaho) var endnu mere afvisende og sagde at ingen lov kan beskytte mod folk der er så mentalt forstyrrede, at de kan finde på at gøre den slags.

Men med det, som med så meget andet, så er offentlighedens raseri kun kort og flygtig, mens ejerne af skydevåben og deres organsationer husjer enhver politikers stemme og behandler den som en trussel mod deres rettigheder. Skydevåbenejerne stemmer ud fra hvem der repræsenterer deres interesser, det gør tilhængere af strammere regler mere sjældent. Så politikerne, specielt demokratiske politikere i landområderne i det amerikanske Heartland, kan roligt regne med at hvis de stemmer for strammere regler, så koster det ved stemmeurnerne. Bill Schneider konkluderer på den baggrund at "When it comes to public opinion, intensity matters. Not just numbers."

De tre store spillere i den amerikanske skydevåbenlobby er udover den store og verdensberømte National Rifle Association (NRA), Gun Owners of America (GOA), der er NRAs rabiate søsterorganisation samt den store producentforening Sporting Arms and Ammunition Manufacturers’ Institute (SAAMI). Den amerikanske våbenlobby bruger tre gange så mange penge på at lobbyarbejde som deres modpart.

Kilde: CNN
Kilde2: AP

1 kommentar:

Uffe sagde ...

Det er tankevækkende, at Gore og Kerry - hvoraf i hvertfald sidstnævnte gjorde alt for ikke at fornærme våbenejere, bl.a. ved at lade sig fotografere på jagt - kun fik 25 % af våbenejernes stemmer, mens Clinton fik 1/3 på trods af han ihærtigt bekæmpede automatvåben, lobbyede for baggrundstjek og ikke slog sig op som våbenejer.

Hvorfor? måske fordi Clinton havde troen på, at argumenter nytter og at det lykkedes ham at overbevise tilpas mange våbenejere om, at hans politik ikke ville forhindre dem i at gå på jagt og have besidde pistoler i hjemmet.

Hvilket tyder på, at man ikke kan vinde vælgere ved bare at undvige kildne emner. Ligesom man ikke kan vinde mange stemme på at fortælle om ens tjenestetid i Vietnam.

Lang historie kort: amerikanerne lægger stadig vægt på gode argumenter og politisk indhold.