10.6.05

Howard Dean: Republikanere er hjernedøde!

Den tidligere guvernør fra Vermont, præsidentkandidat og verdensberømt for at skrige, nuværende formand for DNC, The Democratic National Committee Howard Dean har gjort sig (mere) upopulær hos både venner og fjender. Han har i interviews kaldt republikanere for onde, korrupte, løgnere .. der aldrig har lavet et ærligt stykke arbejde i deres liv og "hjernedøde". Sikkert udemærket retorik hvis Howard Dean skulle være ude efter Jacques Chiracs job, men som øverst ansvarlig for organisering af et parti der har tabt 2 amerikanske præsidentvalg i træk er det et problem.

At republikanere er blevet sure over udtalelserne var forventeligt, men også gode demokrater som den konservative jødisk-ortodoxe Senator Joe Lieberman (D-CT), den mere liberale Senator Joe Biden (D-DE) har været ude og undsige partiformanden (hvilket ikke er lige så farligt som at gøre det i Venstre eller Socialdemokratiet) og Minority Whip i Repræsentanternes Hus Kongresmedlem Steny Hoyer (D-MD) udtaler at "partiformandens opgave er at støtte lovgiverne (policymakers) og den politiske dagsorden..." - beskeden er rimelig klar: Hold din kæft, Dr. Dean.

Howard Dean svækkes i øvrigt yderligere af at tre af partiets topfundraisere har sagt op i løbet af kort tid, angiveligt pga. Howard Deans ledelsesstil. Sejrherren i det her er naturligvis det republikanske parti og Howard Deans kollega på den anden side, RNC Chair Ken Mehlman og hans medarbejdere har i løbet af årets første fire måneder indsamlet 44,7 mio $ mod demokraternes kun 20,9 mio., mon ikke at Howard Deans seneste udtalelser vil får adskillige sure hvide, kristne mænd til at hive tegnebogen op af lommen.

Ingen kommentarer: