11.2.05

Demokraterne bakker formanden op

Da Tom Daschle i november blev stemt ud af senatet var det første gang i 52 år at en Minority Leader måtte lide den tort. Demokraterne ønsker ikke at Daschles afløser på posten, Senator Harry Reid fra Nevada skal lide samme skæbne og har givet hinanden håndslag på at slå hårdere tilbage når Republikanerne på landsplan angriber Reid. Daschle var i alle sine år som leder i senatet udsat for meget hårde angreb, ikke bare i valgåerne og GOP har valgt samme strategi med Reid - på trods af at han først er på genvalg i 2010 er smædekampagnen allerede gået i gang.

Senator Reid har i samme vendning fået endnu mere kontrol med det demokratiske parti, nu er det udelukkende politikerne i Washington der sætter den politiske dagsorden og ikke som før hvor både kongres-delegationen og partiorganisationen DNC (alle de venstreorienterede der ikke kan blive valgt til noget som helst) der forsøgte at sætte en dagsorden. Aftalen mellem Harry Reid og den nyvalgte formand for DNC, Howard Dean, skulle gerne betyde at demokraterne i højere grad vil kunne afsende et samlet budskab.

Det er en stor fjer i hatten til "the senator from Searchlight" at han har kunnet skabe en næsten uset grad af enighed blandt de to fraktioner (de konservative og de progressive) og han vil måske i højere grad end sin forgænger sætte sit aftryk på partiet.

Ingen kommentarer: