11.1.06

Revolutionen udebliver i Vermont

Få dage efter en meningsmåling viste at kongresmedlem, og overbeviste socialdemokrat, Bernie Sanders (I-VT) havde en kæmpeføring i kampen om at blive senator overrasker en gruppe adspurgte vælgere igen.

Denne gang ikke ved at støtte en trotskist eller en handicappet, lesbisk neger, næh nej meningsmålingen viser at den ganske konservative republikanske guvernør Jim Douglas har et 23 % forspring til sin formodede modkandidat og nærmeste konkurrent, en tidligere demokratisk partiformand, Scudder Parker. Dermed slipper indbyggerne i The Green Mountain state for at skulle høre Internationale eller få frataget deres ret til at gå med skjulte skydevåben uden tilladelse.

Den umiddelbare forklaring på disse noget modsigende resultater er naturligvis at vælgerne var fulde da de blev spurgt! Den lidt længere, men nok ganske usandsynlige af slagsen, forklaring er at partipolitik betyder meget mindre i en stat som Vermont, hvor næsten alle dem der stemmer ken en der personligt kender en af kandidaterne og at alle der har haft lyst, vil have muligheden for at møde politikerne til byfester, dyreskuer eller naboens søns Bar Mitzvah.
Eller som en journalist skrev i New York Times efter at hun havde besøgt staten: "In Vermont authenticity is all, they do not try to keep it real, they are real.".

Jim Douglas er en gammel kending i Vermont. Han blev valgt til guvernør i 2002 og genvalgt i 2004. Han blev valgt til delstatsparlamentet i '72, blev flertalsleder som 25-årig i '77. Secretary of State fra 1980-1992 og State Treasurer fra 1994-2002.

Ingen kommentarer: