8.1.06

Tom DeLay træder tilbage

Lørdag valgte den republikanske leder i kongressen Rep. Tom DeLay (R-TX) at træde permanent tilbage. DeLay har haft orlov de sidste tre måneder pga. en retssag vedrørende ulovlig omgang med kampagnebidrag hjemme i Texas.

Tom DeLay sagde ved en pressekonference hjmme i Sugar Land, TX at han ikke ville have at hans person stod i vejen for at få det republikanske budskab ud. Samtidig fortalte han at han genopstiller til november.

Der går rygter om at der har været pres på DeLay fra Det Hvide Hus om at træde tilbage og at det har været med til at overbevise The Hammer om at træde tilbage.

The Vultures Gathers!
Republikanerne skal nu vælge ny leder når kongressen samles igen i slutningen af måneden. Den midlertidige leder Rep. Roy Blunt (Missouris 7. distrikt) vil gøre sit forfremmelse permanent, men flere andre stiller sig også til rådighed. Roy Blunt er populær blandt de lidt nyere medlemmer som han har hjulpet med penge, men hans forhold til flere af de magtfulde udvalgsformænd betegnes som mildest talt køligt.

Roy Blunt, kongresmedlemmet fra det sydvestlige Missouri vil være kalif i stedet kaliffen.

Kandidaterne udover Blunt er Rep. John Boehner (Ohio), Rep. Jerry Lewis (Californien), Rep. John Shadegg (Arizona) og Rep. Mike Pence (Indiana).

John Boehner, formanden for Uddannelsesudvalget, har naturligvis støtte fra den forholdsvis store gruppe af republikanske kongresmedlemmer fra Ohio og derudover også flere af de moderate som gennem længere tid har været trætte af DeLays aggresive, konservative dagsorden. Boehner har tidligere siddet i gruppeledelelsen men tabte et kampvalg til Rep. J.C. Watts i 1998 og han har siden ønsket en mulighed for at vende tilbage.
John Boehner blev valgt i 1990 fra Ohios 8. distrikt der dækker forstæderne nord for Cincinnati.

Jerry Lewis er formand for Finansudvalget og har støtte fra den store californiske gruppe og har gennem sit formandskab fodret samtlige kongresmedlemmer med ”pork” til deres distrikter. Nu har han mulighed for at realiseret nogle IOUs for det arbejde.
Lewis blev kom til Washington i 1978 og er valgt i Californiens 41. distrikt og San Bernadino øst for Los Angeles.

John Shadegg tilhører den konservative fløj og hans muligheder betegnes som begrænsede, men kan han forene fløjen kan han måske skabe en overraskelse. Shadegg har siddet i kongressen siden 1994 valgt i Arizonas 3. distrikt, der dækker dele af Phoenix.

Kongresmedlem Shadegg vil også være boss.

Mike Pence er også konservativ, men som tidligere FBI-agent kan man sende et signal om forandring. Pence er den mindst erfarne af kandidaterne, han blev først valgt i 2000 fra Indianas 6. distrikt der dækker den østlige del af The Hoosier State (og er nabodistrikt til Boehners distrikt i Ohio).

Ingen kommentarer: