15.11.06

Trent Lott er tilbage

Senator Trent Lott fra Missisippi fik i dag et overraskende politisk comeback, efter at måtte forlade posten som majority leader i utide i december 2002 efter nogle højst upassende kommentarer til Senator Strom Thurmond fra South Carolina's 100-års fødselsdag. Det skriver bl.a. CNN.
I et politisk comeback der kan sammenlignes med da Nixon i '68 blev valgt til præsident, blev Trent Lott i dag valgt til Minority Whip af sine kolleger i et kampvalg med Senator Lamar Alexander fra Tennessee.
Rygterne vil vide at afstemingen endte 25-24 i Lotts favør.

Den konservative blogger Andrew Sullivan kommenterede valget af Lott således: "Just what the GOP needs: a pork-laden, big-spending bigot.". Jeg aner en antydning af ironi.

Samtidig valgte den republikanske gruppe også at forfremme den hidtidige Whip, Senator Mitch McConnell fra Kentucky til Minority Leader. Det skete helt uden modkandidater, ballader eller antydning af utilfredshed, hvilket vel i sig selv er højst overraskende.

Trent Lott er i øvrigt en fremtrædende tilhænger af John McCains præsidentambitioner...

Ingen kommentarer: