1.11.06

Kongresmedlem bankede konen

Danmarks kedeligste orkester TV-2 skrev en sang om hvad Shakespeare gjorde i amerikansk politik, men nu skal spørgsmålet nok ændres til hvad Claus Borre gør der.

New York Daily News har i hvert fald fået fingrene i en rapport fra den amerikanske alarmcentral 911 hvor kongresmedlem John Sweeneys kone Gayle har ringet ind og fortæller at hendes bedre halvdel er igang med at: "knocking her around the house,".

Da politiet dukkede op til parrets hjem på i Albanys forstæder fortalte hun, ifølge rapporten, at parret var kommet op og skændes og at det havde udviklet sig til en mere fysisk form for argumentation hvor John Sweeney havde taget hende i nakken og skubbet hende rundt i huset. Ingen blev arresteret den dag og der blev lagt låg på sagen.

John Sweeneys talskvinde kaldte rapporten for et politisk angreb fabrikeret af Sweeneys modstander for at sværte kongresmedlemmet og hans familie, men hun ville umiddelbart ikke svare på om telefonopkaldet rent faktisk
var blevet foretaget (sagen må da være rimelig nem at opklare, de State Troopers der dukkede op på adressen må kunne forklare om de har været der og der er vel skrevet en rapport...).

John Sweeneys modstander i det 20. kongresdistrikt er Kirsten Gillibrand og det er sammen med det 24. distrikt det tætteste ved valget om ugen.

Det fremgår ikke tydligt af artiklen men mellem linierne står der at Sweeney ikke altid siger nej når der kommer våde varer på bordet.
En vigtig brik i Gillibrands kampagne er historien om Sweeney der i 2001 dukkede vissen op til en kollegiefest (Sweeney var på det tidspunkt 46) og han har flere gange kørt spritkørsel (men det sidste er jeg ikke helt sikker på er en større katastrofe i et land hvor den slags er alment accepteret, man kan jo ikke lade den lille bil stå alene dernede på gaden, som et stolt medlem af FDM engang sagde til en julefrokost).

Der er to rigtig grimme forteelser i den her sag. Et) Albany er ikke Kasakhstan og det er bare ikke i orden at tæve konen og to) Sweeney har brugt sin indflydelse til at få politiet til ikke at offentliggøre episoden, den slags kaldes vsit nok magtmisbrug i de fleste lande (men igen muligvis ikke i Kasakhstan).

Quiz: Jeg har med vilje ikke valgt at offentliggøre Sweeneys partitilhørsforhold, men den kvikke læser kan få eet gæt!

1 kommentar:

Niels Lund sagde ...

Saa vidt jeg erindrer, var det en navne-bror og ikke formel-1 entousiasten paa DR1, der slog sin kone.