7.1.07

Gud er godt repræsenteret i den nye kongres

Det er ingen hemmelighed, at USA ved midtvejsvalget fik sit første muslimske kongresmedlem, demokraten Keith Ellison (Minnesota), og at han i går, da kongressen trådte sammen, valgte at aflægge ed ved en udgave af Koranen, som har tilhørt USA's tredje præsident, Thomas Jefferson. Mindre kendt og mindre kontroversielt er det at også to buddister for første tager plads i kongressen, det drejer sig om to demokrater, Hank Johnson (Georgia) og Mazie Hirono (Hawaii).

Det er mindre iøjnefaldende – men stadig ingen hemmelighed – at den nyvalgte demokratiske senator Sherrod Brown (Ohio) er lutheraner, eller at kongresmedlem Kay Granger (Texas) er metodist. På samme måde som det på nær seks personer er muligt at definere, hvilke kirkesamfund alle de øvrige 532 kongresmedlemmer tilhører.

Forklaringen på amerikanernes store optagethed af politikernes religiøse overbevisning skyldes særligt to ting, mener Morten Brænder, ph.d.-studerende i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i religionens betydning for amerikansk politik.

– Det hænger sammen med den generelle personfiksering, der er i USA. Amerikanerne registrerer alt om politikernes gøren og laden, også deres tro og race. Men det hænger i høj grad også sammen med, at religion fylder meget i USA, siger han.

Den amerikanske forfatning lægger ganske vist stærkt vægt på at adskille stat og kirke, men denne adskillelse er ikke ensbetydende med en fornægtelse af religionens betydning, fremhæver Morten Brænder.

I modsætning til Danmark sker det således jævnligt, at politikerne stemmer på kryds og tværs af partiskellet – mere efter deres hvad deres vælgere hjemme i Ohio, Texas eller Minnesota forventer end en given partilinje. Derfor kan den enkelte politikers religiøsitet være med til at give et indtryk af hvor vedkommende står på etiske spørgsmål, f.eks. er vendingen "praktiserende katolik" slang for at man er modstander af abort og homoægteskaber.

– Der findes konservative og liberale både hos demokraterne og republikanerne. Der er kun to partier, og de slås om midten. Indtil nu har republikanerne siddet tungt på den religiøse dagsorden, men demokraterne har fået brudt monopolet og er også begyndt at bruge religion som et politisk argument, mener Morten Brænder fra Aarhus Universitet.

Derfor tvivler han også på, hvor stor forskel man vil opleve på den nye og gamle kongres.

– Det er rigtigt, at demokraterne har fået flertallet, men det er de mere konservative demokrater, der er blevet flere af, siger han. Det skriver altså Kristelig Dagblad.

Hvis man ser på lederne i den nye kongres er der da også tale om religiøs mangfoldighed, Den nyvalgte speaker Nancy Pelosi (Calif.) er katolik, Majority Leader Steny Hoyer (Mary.) er baptist, Majority Whip Jim Clyburn (S.C.) er metodist, gruppeformand Rahm Emanuel (Ill.) er jøde og DCCC-formand Chris Van Hollen (Mary.) er episkopal.

I senatet er den nye majority leader Harry Reid (Nev.) mormon, mens majority whip Dick Durbin er katolik.

Facts om trossamfund i den 110. kongres.

Følgende kirkesamfund er repræsenteret:
155 romersk-katolske, 67 baptister, 61 metodister, 44 presbyterianere, 43 jøder, 37 episkopale, 26 uafhængige protestanter, 18 uafhængige kristne, 17 lutheranere, 15 mormoner, 7 Kristi Forende Kirke, 5 østlige ortodokse, 5 Christian Science , 4 Guds Forsamling, 2 unitarer, 2 reformerte kristne, 2 Kristi disciple, 2 Kristi Kirke, 1 kongregational baptist, 1 anglikaner, 1 reorganiseret mormon, 1 kvæker, 1 Guds Kirke, 1 muslim, 1 evangelisk lutheraner, 1 nazaræer, 1 evangelisk metodist. 6 personer uden tilknytning.

Religion for begyndere

Romersk-katolske: Kan godt lide paven, i USA primært irere, italianere og latinoer.

Baptister: Tror ikke på barnedåb og kan godt lide at synge gospelsange. Primært medlemmer i sydstaterne.

Metodister: Ret almindelige protestanter. Ingen særlige kendetegn. Findes overalt.

Presbyterianer: Oprindeligt engelske calvinister der tror på hårdt arbejde og mådehold.

Jøder: Tror ikke på Jesus som guds søn, læser kun det gamle testamente.

Episkopale: Den anglikanske kirke i Amerika. Det er dem hvor præsterne går med lilla.

Kilde: Kristelig Dagblad

5 kommentarer:

Anonym sagde ...

Fantastisk at se verdens store religioner kogt ned til to linier - ikke noget lirum larum her. I øvrigt var det vist præsident Eisenhower, der aflagde embedsed på en vagttårnsbibel fra Jehovas Vidner, et samfund han havde tilhørt som barn.

Garby sagde ...

Det er rigtigt at Ike aflagde ed på en Johovas Vidner-bibel, men nogle dage senere konverterede han til presbyterianerne.

Hvis man vil læse mere om præsidenternes religiøse tilhørsforhold kan man starte her:

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_United_States_Presidential_religious_affiliations

Anonym sagde ...

18 uafhængige kristne = "Jeg tror ikke på skidtet, men det ville i være populært at sige i min hjemstat" ?

...iøvrigt fint indlæg, rart at blive lidt klogere sådan en søndag aften.

Anonym sagde ...

Der er en enkelt unøjagtighed i den ellers fortrinlige gennemgang. Calvinister/presbyterianere kommer ikke fra England, men primært fra Skotland, Holland og Schweiz (i disse tre lande er langt de fleste protestanter calvinister).

Derudover bør man vel, især som dansker, tage lutheranere med - de kommer især fra de skandinaviske lande samt fra Tyskland, og der er således mange af dem i midtvestlige stater som Minnesota, Wisconsin, Iowa, South og North Dakota samt Nebraska.

En tredje religion af voksende betydning er mormoner, som der er mange af i Rockie Mountain-staterne - især Utah, hvor de jo er i i flertal. Den nye flertalsleder i Senatet, Harry Reid fra Nevada, er mormon. Og en af Republikanernes præsidentkandidater, tidligere guvernør Mitt Romney fra Massachussets, er også mormon.

Garby sagde ...

Hej Anonym:

Tak for rettelserne. Det er meget fint.

At Harry Reid er mormon fremgår faktisk af min post og at Mitt Romney er det har jeg flere gange skrevet om i andre indlæg.