17.1.08

Romneys strategi til sejr går uden om South Carolina

En Mitt Romney der var ovenpå efter sin sejr i Michigan fortalte en gruppe journalister, at han var overbevist om at han kunne sikre sig nomineringen ved at fokusere på de stater hvor han mener at han har en strategisk fordel overfor sine republikanske modstandere.

Mens alle de andre kandidater er optaget af valgkampen i South Carolina, hvor der er valg lørdag, har Mitt Romney reelt valgt at aflyse sin valgkamp i sydstaten til fordel for at satse hårdt på et godt resultat i Nevada, der stemmer samme dag, et valg der rent logisk også er smart fordi Nevada har 34 delegerede på spil mod South Carolinas kun 24.

De seneste meningsmålinger fra The Palmetto State viser også at Mitt Romney er langt fra sejren. Tallene viser McCain: 29 %, Huckabee: 23 %, Romney: 13 % og Fred Thompson: 12 %.

De to seneste meningsmålingerne fra Nevada taler ikke noget tydeligt sprog: En måling i Las Vegas Gazette-Journal foretaget før sejren i Michigan gav Romney 15 %, mens en måling fra ARG giver ham 28 %. McCain ligger i begge målinger stabilt på 20 % og de andre kommer ind på de efterfølgende placeringer.

Hvis det ender sådan vil South Carolina være den første primærvalgsstat hvor Romney ikke slutter i top to.


2 kommentarer:

NFR sagde ...

I Nevada er 12% af befolkningen tilmed mormoner. Man skulle tro at det gav Romney en gratis fordel.

Anonym sagde ...

Ja, det er i hvert fald ikke noget der vil skade ham (i Nevada i hver fald). Det der mormonshow ser dog ud til at være lidt mere svært at sælge uden for Utah og nabostaterne.