21.12.05

Tæt i Tennessee

En meningsmåling fra Rasmussen Reports viser at senatsvalget om at afløse Sen. Bill Frist (R-TN) bliver lige så tæt som de fleste analytikere og politiske nørder havde regnet med.

Tidligere kongresmedlem Ed Bryant (R) har et lille forspring til kongresmedlem Harold Ford Jr. (D) på 41 % - 38 %. Tidligere kongresmedlem Van Hilleary (R) har en tilsvarende lille føring på 41 % - 39 %. Harold Ford er til gengæld i spidsen mod den sidste republikanske kandidat i feltet borgmester Bob Corker fra Chattanooga med 42 % - 36 %. Lidt overraskende er det at Bob Corker er den der er bagud til Ford. Han regnes som den mest moderate af de tre republikanske kandidater.


Ed Bryant sammen med konen Cindy og senator John McCain.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Uanset, hvad målingerne siger nu, så er jeg sikker på, at republikanerne vinder senatssædet i Tennessee. Vælgerne i en så konservativ sydstat er simpelthen ikke klar til, at sende en "brother" til Senatet. Heller ikke selvom Ford tilhører den nye generation af sorte politikere, som Obama, Artur Davis etc., der ikke kun snævert varetager sortes interesser, men også bekymrer sig om de hvide medborgeres velbefindende. Det gør det naturligvis heller ikke lettere, at Ford er Demokrat. Sørgeligt, men sandt.

Vh.
Uffe

DanskPol sagde ...

Jeg ville umiddelbart også sætte mine spareskillinger på den republikanske kandiat, uanset hvem af de tre herrer det bliver. Men der er alligevel lidt håb for Ford hvis han på kløgtig vis kan få kædet republikanerne sammen med massiv Bush-modstand, Bill Fristinsiderhandel og en rigtig god positivt, optimistisk kampagne fra demokratenes side som modsætning til et republikansk blodbad i primærvalget. At Ford så er omgivet med skandaler, f.eks. blev et nært familiemedlem (jeg mener det var en onkel) der er medlem af delstatsparlamentet i Tennesesse, afsløret i en omfattende korruptionsskandale. Det er vist ikke første gang at den magtfulde Familien Ford (den sorte udgave af slagsen) har været involveret i den slags.