29.12.05

Dystre udsigter for republikanske guvernører

Et tab på et sted mellem tre og ti guvernørposter for republikanerne. Det kan meget vel blive resultatet af næste års guvernørvalg hvor der er dystre udsigter for medlemmerne af Præsident Bushs parti. Vurderingen om at det kan gå rigtig skidt blev konstateret af formanden for de republikanske guvernører forening, guvernør Mitt Romney (R-MA) der til Wall Street Journal udtalte at han regnede med at hans parti ville tabe mellem tre og seks guvernørposter.

Udover hans egen post i Massachusetts, er der tale om følgende stater som i øjeblikket har republikansk guvernør:

Ohio: situationen vedrørende Bob Taft har jeg tidligere forklaret her på bloggen, demokraterne skal lige afgøre hvem der skal have lov at efterfølge ham, alt peger åp det demokratiske kongresmedlem Ted Strickland.

Californien: Arnold er ikke kun upopulær i Østrig, demokraterne har stadig ingen kandidat.

Colorado: Guvernøren Bill Owens stopper, demokraterne stiller måske med Denvers populære borgmester John Hickenlopper.

Florida: Her kan Jeb Bush ikke stille op igen, men både demokraterne og republikanerne skal ud i tætte primærvalg. Staten er dog et republikansk stronghold og republikanernes kandidat vil være favorit.

New York: AG Elliot Spitzer virker usårlig og umulig at slå. Republikanerne har ingen ordentlig kandidat, den nuværende guvernør George Pataki stopper. Flere regner med at Ellit Spitzer laver en Barack Obama og får 60-70 % af stemmerne.

New York State Attorney General Ellit Spitzer.

Alabama: Guvernør Bob Riley bliver udfordret af højrefløjens Roy Moore, hvis Riley taber den kamp vinder demokraterne.

Arkansas: Guvernør Mike Huckabee stopper, demokraterne stiller med den populære AG Mike Beebe, republikanernes foretrukne kandidat, Win Rockefeller, måtte trække sig pga. leukemi og hans afløser, tidligere kongresmedlem Asa Hutchinson er bagud i meningsmålingerne.

Minnesota: Guvernør Tim Pawlenty har været under beskydning og demokraterne går fra sejr til sejr i lokalvalg.

Nevada: Den nuværende guvernør Kenny Guinn stopper og det kan give en åbning til demokraterne, republikanerne skal ud noget der meget sandsynligt bliver et rigtig grimt primærvalg.

De steder hvor republikanerne naturligt burde have gode chancer for at vinde noget af de tabte tilbage ser det også dystert ud. Steder som Tennessee, Oklahoma, Kansas og Wyoming har de demokratiske guvernører gjort det så godt at ingen af de republikanske kandidater der måtte tænkes at have en chance har lyst til at gøre forsøget.

Der er guvernørvalg i 36 stater og det hele bliver afgjort tirsdag den 7. november 2006.

Ingen kommentarer: