20.12.05

Top 10: Jødisk-amerikanske politikere

I anledning af at Hanukkah står for døren kommer her garby.dk’s Top 10 liste over de mest fremtrædende jødisk-amerikanske politikere.

10. Michael Bloomberg
Borgmester, New York City (R)
Multimilliardæren blev genvalgt til sin anden periode i 2005 og vil nu indtage endnu fire år som førstemand i Verdens Hovedstad.

9. Russ Feingold
Senator, Wisconsin (D)
Feingold vandt en stor personlig sejr for nylig da han fik udskudt vedtagelsen af Patriot Act og han har skabt opmærksomhed omkring et muligt kandidatur i 2008.

8. Elliot Spitzer
Attorney General, New York (D)
Udsigterne til at blive guvernør i New York ser strålende ud for manden der fik sit nationale gennembrud ved at jagte forbrydere på Wall Street.

7. Joe Lieberman
Senator, Connecticut (D)
Vicepræsidentkandidaten fra 2000 er en udskældt herre i sit eget parti på grund af hans stærke støtte til Præsident Bushs udenrigspolitik og rygterne gør Lieberman til favorit til at erstatte Forsvarsminister Rumsfeld i starten af det nye år.

6. Ed Rendell
Guvernør, Pennsylvania (D)
De seneste meningsmålinger viser at førstemanden i The Keystone State er i god form før valget i 2006. Rendell var en mulig vicepræsidentkandidat i 2004 og bliver han genvalgt vil han sikkert også være det i 2008.

5. Rahm Emanuel
Kongresmedlem, Illinois (D)
Virkelighedens Josh Lyman har, som formand for Democratic Congressional Campaign Committee (DCCC eller D-triple C) ansvaret for at fundraisere og rekruttere demokratiske kandidater til kongresvalget.

4. Carl Levin
Senator, Michigan (D)
Levin er den længst siddende senator i statens historie og han er ranking democrat i Forsvarsudvalget og dermed en ledende rolle som en af demokraternes talsmænd på forsvarsområdet.

3. Arlen Specter
Senator, Pennsylvania (R)
Arlen Specter er formand for retsudvalget og har derfor ansvaret for at få godkendt (eller afvist) Det Hvide Hus udvalgte kandidater til de føderale domstole.

2. Michael Chertoff
Secretary of Homeland Security (R)
Han fik det meste af kritikken efter Orkanen Katrina tørret af på sin medarbejder Michael Brown, men Chertoff er den højst placerede jøde i Bush-administrationen og derfor er han nummer to på listen.

1. Alan Greenspan
Chairman of the Federal Reserve Board
Selv om hans regeringstid rinder mod enden (Greenspan bliver som bekendt afløst af Ben Bernancke 1. februar) er Greenspan uden tvivl den mest indflydelsesrige jøde på listen. Mange husejere med rentetilpasningslån er ikke i tvivl om hvorfor.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Verdensbankens direktør Paul Wolfovich fortjener vel også en plads på listen.

DanskPol sagde ...

Det var lidt et skøn hvor jeg valgte at undlade "Wolfie" fordi han ikke er "rigtig" politiker men bankdirektør.

Kasper sagde ...

Fed liste - og det viser jo ganske godt, hvor stærkt den jødiske lobby står i USA, samt ikke mindst, at jøder stadig har en unik evne til både at tage en god uddannelse samt ikke mindst at arbejde målrettet.