14.12.05

Gerald Ford indlagt

Den ældste nulevende præsident, 92 år gamle Gerald Ford, er blevet indlagt på Eisenhower Medical Center i Californien. Gerald Ford har længe døjet med en slem forkølelse som han ikke kan slippe af med.

Lægerne kaldte indlæggelsen for et rutinecheck og efter planen bliver han udskrevet i dag, onsdag.

Gerald Ford var ”minority leader” i Repræsentanternes Hus, valgt fra staten Michigan, da han i 1973 blev valgt af Præsident Nixon til at afløse Vicepræsident Spiro Agnew. Den 9. august 1974 blev han præsident da Nixon trådte tilbage pga. Watergate-skandalen.

Præsident Gerald Ford sammen med Præsident George H.W. Bush og Fru Barbara Bush til republikansk konvent i 2000.

Ingen kommentarer: