
Ari Fleischer, 46, vil ikke have brug for en vejviser hvis han bliver valgt til kongressen, han har arbejdet for som pressetalsmand for to republikanske kongresmedlemmer fra New Yorkt samt for senator Pete V. Domenici (NM) og været talsmand for Ways and Means Committee og indimellem også været hos de republikanske senatorers kampagneorganisation NRSC.
Han er dog mest kendt for sine 2 et halvt år hos præsident Bush hvor han som Det Hvide Hus' talsmand måtte lide den tort at blive afsat fordi journalisterne i presselogen mente at han var for utroværdig. (CNNs artikel om Fleischers afgang)
Skulle det ende med at han stiller op vil jeg spå ham udemærkede muligheder for at give Hall kamp til stregen, ikke mindst i forhold til fundraising, men han er også en drømmemodstander fordi man har alle tv-klippene hvor han siger stupide ting om Irak-krig, WMD og den slags.
Det er vist en enkelt gang tidligere sket af en White House Press Secretary er blevet valgt til kongressen. Pierre Salinger (der er ham der ikke får noget at vide i filmen "Thirteen days") blev valgt til Repræsentanternes Hus ved midtvejsvalget i 1962 i staten Californien.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar