Bush har kun opbakning i syv stater

At Præsident George W. Bush (R-TX) scorer rekordlave approval ratings skulle hverken være en nyhed for læsere af denne blog, eller dem der følger med i dagspressen i almindelighed. De landsdækkende meningsmålinger giver i øjeblikket præsidenten et sted mellem 37 og 40 % positiv tilslutning, den laveste siden han tiltrådte i 2001.

En meningsmåling fra USA Survey har lavet en lignende måling fordelt på de 50 stater. Målingen giver Bush 38 % for, 59 % imod, det interessante er imidlertid den enorme forskel der er på landsdelene. Præsidenten er mest populær i Utah hvor 61 % er positive, mod 36 % negative, mest upopulær er præsidenten i Rhode Island (så Sen. Lincoln Chafee skal nok ikke invitere Bush til sin næste fundraiser) hvor kun 29 % er positive overfor ham, 70 % imod.

Blandt de stater de stemte på John Kerry er Bush mest populær på Hawaii (hvor vejret altid er godt og folk derfor er mere positive) hvor 39 % er for, 54 % imod. Blandt de stater der stemte på Bush er folk i Ohio dem der giver ham den laveste rating 37 % for, 61 imod.

I seks stater giver et flertal af de adspurgte Bush deres opbakning: Utah 61, Idaho 55, Wyoming 54, Alaska og Nebraska 52 samt Oklahoma 51. Bush har desuden en positiv approval rating i North Dakota hvor 49 % er for, 48 % er imod.

Meget interessant er det nok at Bushs approval rating er så lav i steder som Texas (42 – 54), South Carolina (40 – 58) og Missouri (39 – 59), steder hvor præsidenten traditionelt har haft stor opbakning.

Hypotetisk, hvis målingen var udtryk for hvordan vælgerne ville sætte deres kryds (demokraterne får alle stater hvor flertallet er imod præsidenten) ville den demokratiske kandidat vinde med 481 stemmer mod Bushs 57. Det er naturligvis ikke sådan det går, men det betyder at håbefulde republikanske præsidentkandidater vil forsøge at differentiere sig for Bush.

Præsident Bush har rekordlav tilslutning, men det har nok ikke noget at gøre med Anders Fogh Rasmussen (V).

RI: Chafee presses fra højre OG venstre

(Advarsel: Denne artikel indeholder mange tal) Den store historie fra FEC’s (Den Føderale Valg Kommission) tredje kvartals opgørelse over fundraising var at Senator Lincoln Chafee (R-R.I.) var blevet overhalet af alle de tre øvrige kandidater i spil, Sen. Chafee havde på tre måneder kun presse 1,7 millioner kroner, hvilket var 600.000 færre end hans modkandidat i det republikanske primærvalg, borgmester Steve Laffey (R-Cranston) der havde samlet 2,3 millioner kroner. Borgmester Laffey stiller op som et konservativt alternativ til den liberale republikaner. Det er dog en imponerende indsats fra Laffeys side, han har kun været officiel kandidat i en måned.

Chafee er dog stadig et stykke foran Laffey når det gælder det samlede beløb på kistebunden, han har knap 7,9 millioner kroner til rådighed mod udfordrerens 3,7 millioner.

På den demokratiske side kæmper justitsminister Sheldon Whitehouse og Secretary of State Matt Brown, hvor den første regnes for at være den konservative New Democrat (der af nogen vurderes som mere højredrejet end Lincoln Chafee) og Matt Brown som en mere traditionel liberal. Whitehouse-kampagnen blev med 3,7 millioner kroner tredje kvartals topscorer i The Ocean State. Det giver ham godt 8,7 millioner kroner at købe tv-reklamer og bumper stickers for.

Selvom ovenstående godt kunne lyde som om Lincoln Chafee var i problemer er det imidlertid ikke tilfældet, han har lovet at bruge det der nødvendigt af den familieformue der beløber sig i nærheden 375 millioner kroner, det er noget mere end Sheldon Whitehouse der er god for et sted mellem 18 og 75 millioner kroner og Steve Laffey der har en personlig formue på mellem 20 og 50 millioner kroner. Matt Brown er den eneste af de fire kandidater der ikke er multimillionær.

Rhode Island er en stat hvor de kulturelle og sociale konservative (læs: sydstatsrepublikanere) ikke er i høj kurs, Senator Kerry slog Præsident Bush med 21 % (59,4 mod 38,6) og statens anden senator, Jack Reed, blev genvalgt i 2002 med en sejr på hele 56 % (78-22).

Det liberale politiske klima har betydet at Senator Chafee har lagt sig ud med det meste af det republikanske partis ledelse og de konservative græsrødder, bl.a. ved at være imod Irak-krigen og ved at stemme imod John Boltons nominering som FN Ambassadør og ved i 2004 at stemme på John Kerry.

Primærvalget kan blive den største udfordring for Lincoln Chafee, for med både er republikanske og et demokratiske primærvalg vil mange af de moderate vælgere som Chafee er afhængig af for at kunne vinde, deltage i det demokratiske primærvalg og dermed rykke balancen i det republikanske vælgerkorps mod højre. Skulle det ske vil vinderen af det demokratiske primærvalg, hvor Whitehouse er favorit, være stensikker på at blive Rhode Islands næste senator. Med Chafee på stemmesedlen er det overvejende sandsynligt at "republikanerne" vinder.

Senator Chafee har været valgt siden november 1999, hvor han som borgmester i byen Warwick (85.000 indbyggere) blev udpeget af sin navnebror, Guvernør Lincoln Almond (R-R.I.), til at efterfølge afdøde Senator John Chafee (R-R.I.). Navneligheden mellem de to skyldes at den afdøde var far til den nulevende. I november 2000 blev Chafee valgt til sin første seksårs periode med en overbevisende 57 – 41 sejr over Kongresmedlem Bob Weygand.

Demokrat på speed!

Et medlem af Repræsentanternes Hus i Oregon er under mistanke for besiddelse af narkotika. Kelley Wirth, 40, var i sidste måned indblandet i et trafiksammenstød, hvor kæresten til en pedel i delstatsparlamentet som Wirth rygtedes at have et forhold til, kørte ind i hendes bil.

Episoden sendte Wirth på hospitalet, men et rutinecheck af hendes bil afslørede at hun kørte rundt med en lille portion amfetamin. Hun havde efter sigende forsøgt at komme ind i sin bil efter hun var blevet hjulpet ud af den. Den 23-årige kvinde der førte den anden bil er blevet anklaget for mordforsøg, hun overvejer stadig om hvorvidt hun skal erklære sig skyldig eller ej.

Sagen bliver yderligere belastende for Kelley Wirth, hun var det eneste medlem af delstatsparlamentet der stemte imod en lov der ville hæve strafferammerne for amfetaminrelaterede forbrydelser.

Demokraten Kelley Wirth har været medlem af delstatsparlamentet siden 2001, valgt fra Corvallis, en mellemstor by i det vestlige Oregon.

Corvallis er hjemsted for Oregon State University og de mest kendte bysbørn er sangerinden Meredith Brooks der havde et stort hit i ’97 med nummeret ”Bitch” og Mike Riley, cheftræner for Oregon State Beavers football og tidligere cheftræner for San Diego Chargers i NFL.

Allen efterfølger Bartlet

TV-serien ”Commander In Chief” er en ny tv-serie om livet på 1600 Pennsylvania Avenue, serien følger USAs første kvindelige præsident Mackenzie Allen (I-VA), spillet af skuespilleren Geena Davis, kendt fra Thelma & Louise og A League of Their Own, der har overtaget jobbet efter den forrige præsident døde af et slagtilfælde.

Med på holdet er også Donald Sutherland (kendt fra M*A*S*H-filmen og Kellys Helte) der spiller den republikanske Speaker of the House Nathan Templeton.

Seriens skaber er Rod Lurie der lavede den politiske thriller The Contender med Jeff Bridges, Gary Oldman og Christian Slater om kampen om at få godkendt en kvindelig senator, Sen. Laine Hansen fra Ohio, til posten som vicepræsident. Det er ABC der kører serien.

Lidt om historien - Spoiler
Præsident Allen er tidligere kongresmedlem fra Virginia, åbenbart Independent, og universitetsrektor som var blevet udpeget som den republikanske runningmate, hvilket får hendes forgænger til at bede hende om at træde tilbage så førnævnte Templeton kan blive præsident.

Hendes første taknemmelighed til det republikanske parti bliver således at udpege den demokratiske vicepræsidentkandidat som afløser for sig selv. Et træk der nok i den virkelige verden ville føre til en rigsretssag. (Man kunne forestillle sig Præsident Bush der efter Cheneys afgang nominerer John Edwards som sin nye vicepræsident, det skulle nok tilfredsstille Sen. Trent Lott (Miss.), Sam Brownback (Kans.), Rick Santorum (Penn.) og resten af de konservative.)

Præsident Allen er gift med sin tidligere VP stabschef, og han har tre børn fra et tidligere ægteskab.

Det virker umiddelbart som en temmelig lam forhistorie – republikanske præsidentkandidater udnævner republikanske runningmates og hele konceptet med at have en vicepræsident er at vedkommende skal sidde otte år på sit kontor og vente på at chefen kradser af.
Republikanske præsidentkandidater udnævner ikke ugifte eller fraskilte kvinder til deres runningmates.

Igen kunne det se ud som en lidt sølle taktik fra producenternes side om at få en venstreorienteret præsident (eller i hvert fald en partiløs for ikke at skubbe nogen seere fra sig), men som alligevel er lidt republikansk (lidt ligesom Sen. Arnie Vinick (R-CA) i West Wing er en bleeding heart, treehugging liberal). Det kunne være sjovere og mere realistisk hvis man fik en rigtig konservativ Margaret Thatcher/Sen. Kay Bailey Hutchinson-type (når det nu skal være en kvinde) efter 7 år med den liberale Bartlet-administration.

En anmeldelse på IMDB kan dialogen i serien lam, men det samme blev sagt om Star Wars (Harrison Ford skulle angiveligt have sagt til George Lucas: You can write this, but you can't say it.").

Den Anden Uafhængighedserklæring

(følgende er kun for sjov)

I protest mod de konservative kræfter har en række delstater valgt at bryde med Unionen og skabe en ny nation. Udbryderne består af alle de blå stater (dem der stemte på John Kerry i 2004). Følgende skrivelse er blevet sendt til de røde stater (ikke USSR, men de stater der stemte på George W. Bush).

Vi har besluttet at vi forlader jer. Vores intention er at skabe vores eget land.
I tilfælde af at I ikke vidste det, er det Hawaii, Oregon, Washington, Minnesota, Wisconsin og hele den nordøstlige del af USA.
Vi er overbeviste om at dette er givende træk, der vil komme alle parter til gode, ikke mindst borgerne i det nye land, New California.

For at opsumere: I beholder Texas, Oklahoma og resten af slavestaterne. Vi får forskning i stamceller og alle de gode strande.
Vi får Elliot Spitzer, I får Ken Ley.
Vi får Frihedsgudinden, I får Dollywood
Vi får Intel og Microsoft, I får WorldCom og Enron
Vi får Harvard, Yale og Stanford, i får Ole Miss’ og Texas Christian U.
Vi får New England Patriots og Philadelphia Eagles, I får Houston Texans og New Orleans Saints.
Vi får 85 procent af Amerikas investeringskapital, I får Alabama.
Vi får 2/3 af skatteindtægterme, I må finde ud at betale selv.

Da vores gennemsnitlige skilsmisserate er 22 % lavere end hos medlemmer af Christian Coalition, vil få en masse glade familier. I får en samling enlige mødre.

Vær venligst opmærksom på at i New California vil abort være tilladt og krig forbudt og vi vil have alle vores borgere hjem fra Irak ASAP. Såfremt I ønsker folk i krig så send jeres egne evangeliske kristne. De har børn de åbenbart at parate til at sende i døden uden formål og er ligeglade med at man ikke må viser billeder af deres kister når de kommer hjem. Vi ønsker jer held og lykke i Irak og håber at I finder de der masseødelæggelsesvåben.

Vi her i De Blå Stater kontrollerer 80 % af nationens ferskvand, 90 % af ananas og salat, 92 % af den friske frugt, 95 % af USAs vinproduktion, 90 % af osten, 90 % af all high-tech industri og det meste af nationens kul. samt alle de fine universiteter (Ivy League og Seven Sister) plus Harvard, Yale, Stanford, Cal Tech and MIT.

I, i De Røde Stater, må på den anden side tage hånd om 88 % af alle overvægtige amerikanere (og deres kommende sundhedsudgifter), 92 % af alle myg, næsten 100 % af tornadoer, 90 % af orkanerne, 99 % af Southern Baptists, næsten alle teleevangelister, Rush Limbaugh, Bob Jones University, Clemson University og University of Georgia.

Vi får Militærakademiet i West Point, NY, Flådeakademiet i Annapolis, MD, Kystvagtakademiet i Groton, CT og Handelsflådeakademiet i Kings Point, NY, i får Air Force Academy of Evangelical Theology i Colorado Springs.

Vi får Hollywood og Yosemite Nationalpark – tak for det.

P.S. Vi tager også alt den gode tjald. I kan få det dårlige pot de dyrker i Mexico.

Profil: Pierre Trudeau

Dette indlæg handler om den tidligere canadiske Prime Minister Pierre Elliott Trudeau (1919-2000), der fortjener en smule opmærksomhed og berømmelse fordi han har sagt og gjort pænt mange ting som ikke kan betegnes som almen opførsel for en statsminister. Det fik bl.a. Richard Nixon til at kalde Trudeau er ”røvhul” hvortil Trudeau svarede at ”han var blevet kaldt værre ting af bedre mennesker.”.

Pierre Trudeau var canadisk præmiereminister over to omgange, fra 1968 til 1979 og igen fra 1980 til 1984, og han tilhørte Canadas liberale parti. Trudeau voksede op i Montréal og fik sin uddannelse på bl.a. Harvard og London School of Economics.

Trudeau-hilsnen
Hvis man i Canada viser sin mellemste finger, mens man bøjer de øvrige fingre for at vise sin afsky eller mishag overfor en person eller gruppe (bl.a. kendt som en ”Keld Albrechtsen”) kaldes det for en ”Trudeau Salute” fordi han bl.a. gav fingeren til en gruppe demonstranter og også brugte denne særlige form for hilsen i det canadiske parlament.

Kastede snebold på Stalin
I starten af sin politiske karriere var han aktiv i et socialdemokratisk parti og blev betegnet som en intellektuel og for sine politiske aktiviteter blev han blacklistet og forbudt indrejse i USA i 50’erne fordi han flirtede med kommunismen, og abonnerede på venstreorienterede tidsskrifter, men under et ophold i Moskva blev han arresteret for at kaste en snebold efter en statue af Josef Stalin.

Han rykkede mod midten og blev i 1965 justitsminister i Canada. Som justitsminister var han med til at ændre loven som forbød homoseksualitet, om det sagde han at: ”Vores (regeringen) synspunkt er at der ikke er plads til staten i denne nations soveværelser.”

49 år gammel blev han valgt som præmiereminister, om hvilket han sagde: “It's not a perfect job, but it sure beats working.”.

En sand intellektuel
På trods af sin fine uddannelse kunne man komme tvivl om Trudeau i virekligheden var en havnearbejder, han bad bl.a. et medlem af det canadiske parlament om at “fuck off”, til en ung demonstrant sagde han: “Hvis du ikke stopper det der, så får du et los i røven” og til en gruppe lastbilchaffører foreslog han at de “Mangez de la merde.”, hvilket mildt oversat er en opfordring til at spise afføring.

Trudeau kunne også være en rigtig romantiker, han fortalte en jouralist at: “There are only two things I do in bed. One of them is sleep and I wouldn't let you photograph the other one.“, og som en anden W.C. Fields sagde han at: “En ting som jeg aldrig har lært at lide. Jeg kan ikke lide at kysse babyer, selvom jeg ikke har noget problem med at kysse deres mødre.”.

I seng med elefanter
Trudeau var som tidligere nævnt ikke altid på god fod med Canadas underbo, til en gruppe journalister sagde han at: “Living next to you is in some ways like sleeping with an elephant. No matter how friendly and even-tempered is the beast, if I can call it that, one is affected by every twitch and grunt.”.

Pierre Trudeau døde i 2000.

Pierre Trudeau ses her sammen med en simpel jordnøddefarrmer fra den amerikanske delstat Georgia der går undet navnet Jimmy Carter. Set på de to mænds ansigtsudtryk har Trudeau sikkert afholdt sig fra at bruge skældsord.

AL: Guvernør klar til at tackle udfordring fra højre

Det republikanske primærvalg om hvem der skal være guvernørkandidat i Alabama vil uden tvivl blive et af næste års mest fulgte valg. Hvorfor så det? Fordi på den ene side står den nuværende Guvernør Bob Riley, en konservativ pro-business republican og på den anden side står tidligere formand for højesteretten i Alabama Roy Moore, berømt og berygtet som ”Ten Commandments Judge” da han ville opstille (eller fik) en statue med de ti bud foran sin højesteretsbygning, det var der imidlertid nogen der så som en unødig blanding af kirke af stat og de ti bud blev fjernet. Sagen er naturligvis forklaret nærmere på Wikipedia.

Roy Moore er derfor en favorit blandt de religiøse fundamentalister på den yderste republikanske højrefløj, der yderligere er blevet fortørnet over at Bob Riley har vedtaget en skattestigning.

Guvernør Riley sparkede i går gang i sin re-election campaign hvor han slog på de udmærkede økonomiske resultater der er blevet skabt i Alabama under hans ledelse og sagde så at:

"I have never, and I never will use my faith or belief in almighty God for
political purposes,".

En af grundene til at dette valg vil blive fulgt tæt er at Roy Moore med sine udtalelser får Louise Frevert, Søren Krarup og Eva Kjer Hansen til at virke henholdsvis tolerant, religiøst frisindet og som en blodrød kommunist. Blandt andet har han sagt om homoseksualitet at:

"Homosexuality is an act so heinous that it defies one’s ability to describe it.
The State carries the power of the sword, that is, the power to prohibit conduct
with physical penalties, such as confinement and even execution.".

Det ligger ikke i denne blogs natur at komme med hadske udfald eller gøre sig til dommer over andre menneskers syn på verden, men Roy Moore er i mine øjne en skamplet på Amerika og alt hvad der er godt ved Amerika, han er en fjende af frihed og jeg håber at Bob Riley giver ham en regulær omgang klø.

Alabama har 4,5 millioner indbyggere og er en af de fattigste stater i Unionen. George W. Bush fik 62,5 % af stemmerne ved præsidentvalget i 2004.

Guvernør Bob Riley (R-AL), her yderst til højre, på virksomhedsbesøg med sin guvernørkollega , præsidentlillebror John Ellis Bush (R-FL) og et par republikanske vælgere med meget lidt opfindsom tøjstil.

Tæt løb i New Jersey og Virginia

Næste måneds guvernørvalg i New Jersey mellem Sen. Jon Corzine (D) og tidligere borgmester Doug Forrester (R-West Winston) lignede indtil sidste måned en form sag for Corzine der i meningsmålingerne førte med op mod 20 %. Det forspring er skrumpet til 44 – 37 ... på en måned.

I Virginia er der også statistisk dødt løb mellem de to kandidater der skal afløse den populære guvernør Mark Warner (D). De to, Viceguvernør Tim Kaine (D) og Justitsminister Jerry Kilgore (R) står i den seneste måling til 45 % hver, men andre målinger har vist at Kilgore er en smule i spidsen.

Miers begejster ikke de konservative

At udnævne højesteretsdommere er et privilegium og en udfordring som ikke en gang alle præsidenter får muligheden for, nu har præsident Bush haft to, og mens de fleste var enige om at overdommer John Roberts var et rigtig godt valg, er der en udbredt skuffelse over Bush nominering af Harriet Miers. Det har fået Bush til personligt at stå frem og forsvare sin nominering af Miers.

Kritikken kommer ikke fra venstrefløjen, men fra Bush’s eget bagland hos de konservative, nogen frygter at hun ikke er konservativ nok (hvilket man nok ikke skal være bange for), men den store kritik går på at Bush har forpasset chancen for at sende en velkvalificeret konservativ dommer i retten. Det er ikke fordi at Bush frygter at han ikke ville kun få godkendt en konservativ, men der er her tale ”plain and simple” om et dårligt valg.

Det er ikke fordi Miers ikke er en dygtig jurist, men i en sammenligning med nogen af dem det kunne ha’ været blegner hun, det svarer lidt til en football-træner der har valgt en stabil quarterback-type som Brad Johnson fra Tampa Bay eller Jake Delhomme fra Carolina, men sagt nej til en spektakulær ener som Michael Vick fra Atlanta Falcons.

Johnson og Delhomme er gode quarterbacks der kan fordele boldene og styre angrebet, men Michael Vick kan afgøre kampen på egen hånd. De konservative mener at Bush har misset en oplagt mulighed for at vælge en markant intellektuel kapacitet og i stedet satset på en insider uden den store karisma.

David Frum, en fremtrædende konservativ kommentator der har arbejdet sammen med Harriet Miers i Det Hvide Hus, skriver i National Review:

”Those who object to the Miers nomination do not object to her lack of
credentials. They object to her lack of what the credentials represent: some
indication of outstanding ability.”.

En anden kommentator, af mere liberal observans, skriver at Miers’ CV er af den slags der retfærdiggør en udnævnelse til et ikke særligt vigtigt føderalt embede.

At blive udnævnt til højesteret og efterfølge en så vellidt og respekteret dommer som Sandra Day O’ Connor vil være svært for de fleste, men jeg vil mene at det er udtryk for mangel på politisk mod at vælge en så svag intellektuel karakter som Miers. David Frum igen:

He (Præsident Bush) should have chosen a justice who could lead by power of
intellect, and not because she possesses 1/9 of the votes on the supreme
judicial body”.

Jeg holder fast i min forudsigelser om at Harriet Miers nok skal blive godkendt, men uden at nogen bliver rigtig tilfredse (hvilket jo ifølge Winston Churchill skulle være definitionen på et godt kompromis).

CA: GOP sejrede i Orange County

Irak-krig, høje oliepriser og dårlig håndtering af orkanen Katrina er ikke nok til at ændre ved Orange Countys status som et af de mest sikre republikanske kongresdistrikter i landet.
Det blev bevist igår med en overbevisende sejr til republikanerne i suppleringsvalget til Californiens 48. kongresdistrikt, der var blevet ledigt da Rep. Chris Cox (R-CA) blev gjort til chef for SEC. California 48th dækker en del af Orange County syd for Los Angeles.

Gårsdagens valg var et såkaldt "Open Primary", alle mod alle uanset partifarve, og hvis en kandidat fik mere end 50 % af stemmerne ville vedkommende være valgt til kongressen.

Vinderen blev John Campbell (R) der fik 46 %, nummer to blev Marylin C. Brewer (R) med 16,7 %, derefter fulgte Jim Gilchrist fra American Independent Party med 14,4 %, Gilchrist er en lokal anti-indvandrings aktivist der har skabt sin egen frivillige grænsepatrulje.

Som nummer fire kommer demokraten Steve Young (8,9 %), der ikke er den berømte quaterback der i firserne og halvfemserne styrede angrebet for San Francisco 49’ers.

Der efter fulgte 14 andre republikanske og demokratiske kandidater, hvor ingen fik over 5 %. Stemmeprocenten blandt distriktets 400.000 vælgere var ikke synderligt høj, godt 20 % gad deltage i den demokratiske proces.

State Senator John Campbell møder nu Steve Young og Jim Gilchrist til valget i november. Her er der nok bare at få flest stemmer og Campbell må betegnes som storfavorit til at blive valgt. Hvis man ser på resulatet kan man se at demokraterne fik færre stemmer tilsammen end nummer to hos republikanerne.

Det otteogfyrretyvende kongresdistrikt dækker en række af de rigeste områder i landet bl.a. Newport Beach og Laguna Hills, hvor alle indbyggerne enten er jødiske børnelæger, filmproducenter eller kendisser som basketballspillerne Kobe Bryant, Karl Malone og Dennis Rodman, gyserforfatteren Dean Koontz samt tennisspilleren Lindsay Davenport.

Resultatet fordelt på partier

Republican Party
John Campbell (Irvine) 36640 (68,4 %)
Marylin C. Brewer (Newport Beach) 13272 (24,8 %)
Don Udall (Newport Beach) 1284 (2,4 %)
John Kelly (Tustin) 955 (1,8 %)
Andre 1449
I alt 53600

Democratic Party
Steve Young (Newport Beach) 7110 (53,7 %)
John Graham (Newport Beach) 3242 (24,5 %)
Bea Foster (?) 2606 (19,7 %)
Tom Pallow 270 (2,0 %)
I alt 13228

Vinderen af gårsdagens primærvalg, State Senator John Campbell ses her sammen med Californiens verdernsberømte "governator".

OH: McCain til Taft: Gå dog af!

Skandalerne har regnet ned over Ohios Guvernør Bob Taft (R) og det har betydet at han opbakning hos vælgerne er faldet til 15 %. En approval rating der er blandt de laveste der nogensinde er målt siden man begyndte at måle i 1958. Taft er tiltalt for fire tilfælde af overtrædelser af de etiske regler omkring nogle gaver. Hvis han bliver dømt vil han dog, som statens guvernør, have mulighed for at benåde sig selv.

Det fik Sen. John McCain (R-AZ), der var i Ohio til en fundraiser for sin kollega Sen. Mike DeWine (R-OH), til at antyde at Bob Taft nok burde finde sig en anden beskæftigelse.

Hvis Taft fortsætter kan du få store konsekvenser for republikanske kandidater i The Buckeye State i 2006, både til senatet hvor DeWine højst sandsynlig skal møde Paul Hackett, veteran fra Irak-krigen der fik sit politiske gennembrud da han for nylig kom meget tæt på at vinde et af landets mest konservative distrikter.

Bob Taft har været guvernør siden 1998 og har i 30 år været involveret i ”Ohio Politics”, han blev valgt til delstatsparlamentet i ’76, til amtsborgmester (Hamilton County Commisioner (Cincinnati)) i ’81 og Secretary of State i ’90.

Bob Taft, 63, er barnebarn af den 27. amerikanske præsident og højesteretsdommer William H. Taft (R-OH) og hans farfar var den populære Sen. Robert A. Taft (R-OH) Mr. republican som han blev kaldt forsøgte tre gange uden held at blive opstillet som partis præsidentkandidat i '40, '48 og '52.

John McCain (yderst th) ses her sammen med Mike DeWine (rødt slips) og formanden for senatets forsvarsudvalg Sen. John Warner fra Virginia (blåt slips).

Tæt trafik i Des Moines

Der er mere end to år til Iowas Caucus men der er allerede tæt trafik med håbefulde kandidater i Des Moines International Airport. I oktober måned vil yderligere fem se og gense partiaktivister i The Hawkeye State.

Fra Metropolitan Airport i Topeka kommer Sen. Sam Brownback (R-KS) til Iowa og skal tale med anti-skat aktivister i Des Moines.

Fra Little Rock National Airport i Arkansas (sikkert med transit i Chicago) kommer Guvernør Mike Huckabee (R-AR). Det er guvernøren fra Hopes (ja han er født i den samme lille flække i Arkansas som Bill Clinton) fjerde besøg til Iowa og det er flere end nogen anden republikaner.

For første gang kommer Senate Majority Leader Bill Frist (Tenn) også en tur til Iowa hvor han skal tale til den årlige Ronald Reagan Dinner. Sen. Frist vil muligvis komme med et direkte fly fra Memphis International Airport.

Den sidste republikanske kandidat i Guvernør Mitt Romney (Mass.) der skal ud og mængde sig med almindelige mennesker forskellige steder i det østlige og centrale Iowa. Der går heller ikke et direkte fly fra Logan International Airport i Boston, så Romney skal også over Chicago.

Den eneste demokrat der har meldt sin ankomst er Sen. Evan Bayh (D-Ind.). Han skal mødes med to medlemmer af Iowas lovgivende forsamling. Der går intet direkte fly fra Indianapolis, så han skal enten med fly fra Chicago eller Cincinnati. Det er Sen. Bayhs andet besøg i Iowa i år.

Flertalsleder Frist ses her sammen med en anden potientiel republikansk kandidat Sen. John McCain (R-AZ). Man kunne få det udtryk at McCain med sit valg af slips går efter "the gay vote".

Harriet Miers indstillet til Højesteret

Præsident Bush har indstillet Harriet Miers fra Texas til at afløse Sandra Day O’ Connor. Miers har siden starten af året været juridisk rådgiver i Det Hvide Hus og før det var hun Deputy Chief of Staff samme sted.

Miers, 60, har ingen tidligere dommererfaring, men en lang karriere som privatpraktiserende advokat i Texas, hvor hun har været formand for advokatsamfundet i Texas (State Bar of Texas) og i en enkelt periode var hun republikansk medlem af byrådet i Dallas.

Det var som privatpraktiserende advokat at hun mødte daværende Guvernør Bush, og hun regnes for at være en af Bush’ personlige venner. Han gjorde hende bl.a. til formand for Texas’ Lotteri Kommission og da Bush blev præsident flyttede hun til Washington hvor hun har fungeret i tre forskellige positioner.

Fordi hun ikke har nogen baggrund som dommer eller politiker er der ikke nogen ”track record” der kan vise om hun er konservativ eller ultra-konservativ og demokraternes leder i Senatet, Harry Reid (D-Nevada) har i samtaler med Bush anbefalet hende. Det vil umiddelbart give hende en nem godkendelsesproces. Hun har dog arbejdet mod statsstøttet abort i Texas og hun deler Præsident Bushs filosofi om at dommere ikke skal lovgive i retssalen.

Harriet Miers bliver betegnet som meget hårdtarbejdende, hun skulle være blandt de første medarbejdere der kommer på arbejde og blandt de sidste der går.

Miers er født i Dallas, Texas, har en bachelorgrad i matematik og en jura-eksamen fra Southern Methodist University samme sted. Det er samme sted at førstedame Laura Bush har sin eksamen fra, Miers fik sin eksamen i ’67, Laura Bush året efter.

Rundt omkring på internettet er der ikke umiddelbart den store begejstring blandt republikanske partiaktivister, der mener hun er blevet håndplukket af Harry Reid for at få en nem godkendelsesproces, fordi Bush’s approval rating er så lav som den er.

Nyhederne på TV2 kaldte udnævnelsen for ”kontroversiel”, mit bedste bud er at den er det stik modsatte. Miers vil blive godkendt med stemmerne 80-20.

Hvem er Tom DeLay

Det er også nået de danske medier at den republikanske Majority Leader i Repræsentanternes Hus kongresmedlem Tom DeLay (R-Texas) har trukket sig midlertidig fra sin post på grund af anklager om fusk med valgkampsbidrag gennem hans PAC Texans for a Republican Majority.

Posten som leder af den republikanske gruppe bliver overtaget af ”majority whip” Rep. Roy Blunt fra Missouri sammen med kongresmedlem David Dreier fra Californien, sidstnævnte er mest kendt som en af hovedarkitekterne bag Kah-lee-fornia guvernør Arnold Schwarzeneggers sejr i 2003.

Tom DeLay, der går under øgenavnet The Hammer, bliver almindeligvis regnet som den mest magtfulde politiker i den amerikanske kongres, og som den mest magtfulde republikaner efter Præsident Bush og Vicepræsident Cheney.
Han er både respekteret og frygtet af sine kolleger og hadet af sine modstandere for sine brutale metoder, han er ikke bange for at bruge stokkemetoden får at få de nødvendige stemmer i hus og holde orden på partidisciplinen selvom det betyder at tilbageholde kampagnepenge eller opstille modkandidater mod afvigerne. Men traditionelle metoder som at love udvalgsformandsposter eller vejprojekter ligger ham ikke fjernt.

På den anden side beskytter han også udsatte republikanere ved ikke at tvinge dem for at stemme for forslag der er upopulære i deres distrikter, med mindre deres stemme er helt afgørende, hvilket har betydet at flere afstemninger bliver vedtaget med kun en enkelt stemmes flertal.

Den 58-årige DeLay er en traditionel konservativ, med tætte bånd til både NRA, Christian Coalition og til den amerikanske handelslobby. Han har kaldt Miljøministeriet, EPA (Environmental Protection Agency) for ”the Gestapo of Government” og på et tidspunkt da Præsident bush ønskede at give skattelettelser til lavindkomstgrupper bekendtgjorde DeLay: ”Ain’t going to happen!” – hvilket det naturligvis ikke gjorde.

Tom DeLay er født i Houston-forstaden Sugar Land, Texas i 1947 og uddannet biolog fra University of Houston i 1970, efter at han var blevet smidt ud af Baylor University i Waco, TX for drikkeri.
Han blev valgt til delstatsparlamentet i Texas i 1978 i en periode hvor han senere har erkendt at han havde et massivt alkoholmisbrug. Han blev i 1985 genfødt kristen og har efter sigende ikke rørt en dråbe siden (en historie han har til fælles med en anden kendt republikansk politiker fra Texas).

I 1984 blev han valgt til Repræsentanternes Hus i Texas 22. kongresdistrikt der dækker nogle solide konservative forstæder til Houston og ’88 blev han deputy whip, assistent til daværende minority whip Dick Cheney (R-WY), i 1995 rykkede han op som Majoity Whip (nummer tre i kongressen) og i 2002 efterfulgte han texanske Dick Armey som Majority Leader.

Kongresmedlem Tom DeLay ses her på talerstolen hos AIPAC - den jødisk-amerikanske lobby!

Richard Nixon på Wikipedia på dansk

En af mine andre små gøremål eller interesser her på "indernettet" bortset fra at fylde denne her side med nyheder med stort og småt om amerikansk politik er at skrive lidt på internetopslagsværket "Wikipedia" hvor alle kan bidrage, med hvad de nu ved noget om - f.eks. har min gode ven Kasper Hyllested skrevet en artikel om den dansk-polsk-jødiske forfatter Pinches Welner.

Jeg ved ikke noget om jødiske forfattere, men jeg ved lidt om politik og jeg har udvidiet den danske biografi om Helle Thorning-Schmidt og hendes endnu mere fremragende næstkommanderende Henrik Sass Larsen.

Endelig har jeg kraftigt udvidet artiklen om USAs 37. præsident Richard Milhaus Nixon. Fælles for de tre artikler er naturligvis at de i store træk er skrevet af mig og derfor er den sproglige kvalitet derefter - jeg beklager.

Jeg vil gerne opfordre alle til at hjælpe til med at skrive på den noget skammerlige udgive af dansk wikipedia og gøre det til et brugbart opslagsværk.

Ikke-troende vil høres i Washington

Lori Lipman Brown er tidligere demokratisk State Senator fra Nevada. Nu er hun blevet lobbyist i Washington D.C. for en gruppe der kalder sig The Secular Coalition for America, en gruppe af ateister, humanister og andre som ikke tror på gud. Brown er den eneste i Washington der taler på vegne af de ikke troende.

Det er Davids kamp mod Goliat, for de troende har et stærkt greb om amerikansk politik, både hos republikanerne og langt ind i det demokratiske parti og ikke mindst hos vælgerne som er de mest troende i den vestlige verden.

Ateisterne, der ønsker adskillelse af religion og politik, vil kæmpe imod politik baseret på religiøse anskuelser som f.eks. modstanden mod at forske i stamceller, mod morgenbøn i de offentlige skoler og mod at der bliver givet offentlige penge til religiøse velgørende organisationer (kendt som ”faith-based”).

South Dakota dyreste senatsvalg i 2004.

36 millioner dollars, små 220 millioner danske kroner, så mange penge blev der brugt i valgkampen mellem Sen. Tom Daschle (D) og tidligere Kongresmedlem John Thune (D) i følge hjemmesiden www.opensecrets.org. Det gjorde valget til det dyreste lokalvalg i 2004. Det var knap 10 millioner mere end der blev brugt i det dyreste valg i 2002, senatsvalget i North Carolina mellem Elizabeth Dole (R) og Erskine Bowles (D). Der er stadigvæk langt til de 70 millioner dollars (430 millioner DKK) som Hillary Clinton (D) og Rick Lazio(R) brugte i New York i 2000.

De 36 millioner dollars i den lille præriestat South Dakota svarer til at der er blevet brugt $92 på hver af de 391.000 stemmer som blev afgivet til de to kandidater. Senator Daschle brugte 21 millioner dollars mod Thunes 14, men alligevel var det republikaneren der kunne trække sig sejrrigt ud af kampen med en sejr på 4.500 stemmer.
Tallene skal sammenlignes med at Senator Tim Johnson (D) og samme John Thune i 2002 ”kun” brugte 13 millioner dollars – tilsammen.

Nummer to på listen over de dyreste valg blev valget i Pennsylvania mellem den moderate republikaner Arlen Specter og kongresmedlem Joe Hoeffel. De brugte tilsammen 26,7 millioner dollars men her var pengene mere ulige fordelt, Sen. Specter havde 21 millioner mod Hoeffels 4,7 hvilket ikke overraskende sikrede Specter sit genvalg med 53-42. Prisen per stemme blev her $4,88 per afgivne stemme. Havde hevr stemme haft samme pris som i SD ville de være kommet af med tilsammen en halv millard dollars...

Nede i bunden af listen finder man Idahos Sen. Mike Crapo (R) der kunne nøjes med at bruge 1.3 millioner på at overbevise vælgerne om at de skulle sende ham tilbage til Washington, men han var heller ikke udsat for hård modstand, demokraten Scott McClure brugte kun 17.000 dollars.

Det dyreste sæde i kongressen tilhører Rep. Pete Sessions (R-TX) som måtte bruge 4,5 milllioner mod Rep. Martin Frost (D-TX) som brugte 4.7 millioner, de to var begge medlemmer af kongressen men på grund af den omdiskuterede redistricting (der findes ikke et dansk ord for at lave kongresdistrikter om) var de begge blevet puttet i den samme valgkreds.
Sessions vandt med 110.000 stemmer mod Frosts 90.000 og hver stemme kostede ca. $46.
Texas havde af samme grund yderligere to kongrespladser i top 10 - henholdsvis Texas 19 og Texas 17 som gik til Rep. Randy Neugebauer (R) og Chet Edwards (D).

Også på kongresniveau var South Dakota rigtig godt med, her gik statens ene plads i Washington til Stephanie Herseth (D) for $6.5 millioner.

De 10 dyreste senatsvalg i 2004

1.South Dakota Senate $36,005,713
2.Pennsylvania Senate $26,797,959
3.North Carolina Senate $26,254,363
4.Florida Senate $23,646,435
5.California Senate $22,903,537
6.Washington Senate $20,206,266
7.New York Senate $18,511,478
8.Colorado Senate $17,508,806
9.Illinois Senate $17,035,935
10.Wisconsin Senate $16,761,751

De 10 dyreste kongresvalg

1.Texas District 32 $9,257,252
2.South Dakota District 1 $6,553,176
3.Pennsylvania District 13 $6,511,977
4.Texas District 19 $5,712,487
5.New Mexico District 1 $5,487,975
6.Texas District 17 $5,227,492
7.Illinois District 14 $5,031,975
8.Oregon District 1 $4,935,549
9.Louisiana District 3 $4,882,466
10.Nevada District 3 $4,785,654

Støtte til Bush koster borgmesterpost

I 2004 gav borgmester Randy Kelly (D) sin støtte til Præsident Bush og det har gjort ham aldeles upopulær hos demokraterne i St. Paul, Minnesota. Borgmester Kelly tabte i forgårs et såkaldt non-partisan primærvalg til det demokratiske byrådsmedlem Chris Coleman. Resultatet: Coleman: 52 %, Kelly: 27 % og Elizabeth Dickinson (Green Party): 19 %.
Non-partisan primærvalg betyder i praksis alle stiller op alle mod alle og de to der får flest stemmer går videre til anden valgrunde – uanset deres partitilhørsforhold.

De to vil nu møde hinanden ved valget til november, hvor Coleman må anses som favorit, men Kelly har ikke tabt endnu – hans forgænger var republikaneren Norm Coleman der i dag er den ene af Minnesotas Senatorer i Washington. I 2001 tabte Kelly også primærvalget med 3 % og vandt så ”general election” med 403 stemmer.

I den anden af de to ”tvillingebyer”, Minneapolis, vandt borgmester R.T. Rybak (D) komfortabelt over et amtsrådsmedlem, Peter McLaughlin (D) med 44 % mod 35, også her skal de to ud i en anden valgrunde til november.

Borgmester Kelly ses her til et valgmøde sammen med Præsident Bush. Det koster ham nu embedet!

NY: Det bliver Freddy mod Mike

Det bliver Fernando Ferrer (D) der bliver den demokratiske udfordrer til borgmester Mike Bloomberg (R) i november, det står klart efter at Kongresmedlem Anthony Weiner (D-Forest Hills) valgte at trække sig ud af valgkampen og dermed spare partiet for en opslidende og dyr valgkamp mellem de to demokrater.

Valgresultatet i går gav Ferrer 39,95 % af stemmerne og han var derfor nogle få hundrede stemmer fra de 40 % som ville have betydet at han kunne erklæres som vinder. På andenpladsen kom Weiner med knap 29 % og han mente altså ikke der var nogen grund til at fortsætte kampen.

Kun 450.000 af New Yorks 2.6 millioner registerede demokratiske valgte at deltage i gårsdagens valg og det kan tyde på at Bloombergs popularitet går langt ind i det demokratiske vælgerkorps.

Resultatet
Fernando Ferrer 39,95 % 182.273 stemmer
Anthony Weiner 28,82 % 131.476
C. Virginia Fields 15,92 % 72.640
Gifford Miller 10,19 % 46.480
Chris Brodeur 3,77 % 17.185
Arthur Piccolo 1,36 % 6.209
I alt 100 % 456.263

NYC: Primærvalg i dag

New Yorks borgmester Mike Bloomberg (R) har ingen udfordrere i det republikanske primærvalg, så al interesse samler sig om det tætte kapløb om den demokratiske nominering om hvem der skal udfordre Borgmester Bloomberg den 8. november.

Mike Bloomberg er storfavorit til at genvinde borgmesterposten, ikke alene er han rimelig populær men han er også megarig (det anslås at han er god for omkring 5 milliarder dollars) og kan bruge lige så mange penge som der er behov for ind i sin valgkamp.

Favorit hos demokraterne er Fernando Ferrer (kaldet Freddy), der er tidligere lokalrådsformand i Bronx, men det kan blive et tæt valg mellem ham og Kongresmedlem Anthony Weiner fra Brooklyn.

Den seneste meningsmåling gav Ferrer, der er støttet af stort set alle etablerede politiske kræfter i byen bl.a. AG Eliot Spitzer, Al Sharpton og New York Times, et forspring på 7 % til Rep Weiner (34 mod 27) med to andre kandidater der hver står til omkring 10 %.

Ferrers forspring bliver endnu mindre når man spørger dem der overvejer at stemme (likely voters), blandt dem står han til 32 mod Weiners 30 med 10 % der endnu ikke har besluttet sig.

I 2001 deltog mere end 800.000 vælgere i det demokratiske primærvalg, mens kun 60.000 deltog i det republikanske. Man kan nok forvente lignende vælgerdeltagelse denne gang.

Borgmester Bloomberg der har været Demokrat det meste af sit liv og doneret millioner af dollars til demokratiske kandidater blev valgt til at efterfølge Rudy Giuliani, da han slog demokraten Mark Green med 50,4 % mod 47,3 % (719,819 - 676,560).

På trods af de demokratiske, liberale holdninger stillede Bloomberg op som republikaner fordi han ikke ville have haft en chance i et demokratisk primærvalg hvor deltagerne generelt er mere venstreorienterede end vælgerne i al almindelighed. En manøvre som valgresultatet gav ham ret i.

Links til kandidaterne
Michael R. Bloomberg
Fernando Ferrer
Anthony Weiner

Kandidat i aktion

Rep. Weiner marcher på Israeli Day Parade - hvilket Helle Thorning-Schmidt herfra opfordres til gøre næste år.

Dukakis til Romney: Pas dit job!

Det kunne være et venligt råd fra en erfaren rotte til en nybegynder, men tonefaldet er ikke svært at tage fejl af, når man læser tidligere Guvernør Michael Dukakis (D) udtalelser om og vurdering af den nuværende Guvernør Milt Romneys mange besøg uden for staten. Milt Romney (R) burde passe sit arbejde og lade være med at thrashtalke sin stat ved republikanske partievents i bl.a. Michigan, South Carolina, Iowa og New Hampshire.

Michael Dukakis, der i dag underviser på Northeastern University var den demokratiske kandidat der i 1988 tabte til Præsident Bush og han mener at en kandidat der ikke gør det godt hjemme, ikke skal gøre forhåbninger om at vælgerne vil foretrække vedkommende i Det Hvide Hus.

"Lange weekender var grunden til at jeg vandt nomineringen" minder Dukakis om Boston Herald.

Tom Tancredo – en mand med principper!

Kongresmedlem Tom Tancredo (R-CO) blev verdensberømt da han for nogle måneder siden foreslog at hævne et eventuelt terroristangreb med atomvåben med at bombe Mekka. Skolelæreren fra Colorado ærinde er åbenbart ikke at skaffe sig nye venner og støtter i Louisiana, Mississippi og Alabama.

Han var en af kun elleve medlemmer (alle republikanere) af Repræsentanternes Hus der stemte imod nødhjælpspakken på 51,8 mia. $ til de af Orkanen Katrina ramte områder. Kongresmedlem Tancredo forklarede sin stemme med at: The urgent need of resources does not excuse us from our duty to safeguard the American taxpayers’ money."

Se det er en mand med principper!

"Bare fordi din by ser sådan ud skal du ikke komme her og spørge om penge!"

KS: Richard Myers som guvernørkandidat?

General Richard Myers har de sidste fire år været Chairman for the Joint Chiefs of Staff og dermed været den nærmeste militære rådgiver for Præsident Bush, Forsvarsminister Rumsfeld og den Nationale Sikkerhesdrådgiver. Nu prøver republikanerne i Kansas at lokke General Myers til at stille op mod den populære Guvernør Kathleen Sebelius (D) i 2006.

Republikanske partifolk er kommet i bekneb for gode kandidater efter at Sen. Sam Brownback (R-KS) har sagt nej til at udfordre Guv. Sebelius og det øvrige kandidater i feltet, den nuværende Speaker of the House Doug Mays og tidligere Speaker Robin Jennison ikke regnes som gode nok til at kunne vippe Guv. Sebelius af pinden.

Richard Myers er født i Kansas City, Missouri men voksede op på den vestlige side af Missisippifloden og fik sin første universitetsgrad fra Kansas State University inden han tog med flyvevåbnet til ’Nam, og derfor kan han godt kalde Kansas hjem men som officer i det amerikanske forsvar har han været udstationeret i Alabama, Colorado, Hawaii, Japan samt Washington D.C.

Kansas Republikanere har gode minder med at opstille tidligere generaler til offentlige embeder, i 1952 blev Dwight D. Eisenhower opstillet til præsident...

Hvor vidt General Myers er interesseret i at opstille melder historien ikke noget om.

John McCain støtter ikke længere arveskat

Richard Nixon gav engang et råd til republikanere der ønskede at blive nomineret til præsident: Ryk mod højre under primærvalget og når du er nomineret - run like hell back to the middle.

Det råd har Sen. John McCain (R-AZ) taget til sig. Det drejer sig estate tax, skat på arvet formue som er en torn i øjnene på de fleste republikanske politikere og partiaktivister, der ser det som dobbelt beskatning. Han har besluttet sig for at støtte en afstemning der skal blokere for en filibuster når arveskatten skal til debat og dermed sikre at en lettelse af skatten kommer til afstemning.

John McCain har tidligere været tilhænger af skatten, som i den amerikanske debat går under navnet The Death Tax, men for at tækkes de republikanske primærvalgsvælgere har han nu valgt ikke at lægge sig mere ud med dem end allerhøjst nødvendigt.

Bush nominerer Roberts Højesteretspræsident

På det Hvide Hus' hjemmeside kunne man i forgårs, 6. september, kort læse:

"Nominate Sent to the Senate:

John G. Roberts, Jr., of Maryland, to be Chief Justice of the United States, vice William H. Rehnquist, deceased."

Dermed stoppede alle spekulation om hvem der skal være USA's øverste dommer, Roberts forventes at blive godkendt uden problemer af Senatet. Nok er Roberts en konservativ dommer, men det var Rehnquist også så på den måde er der ikke nogen forandring i domstolens politiske observans. Hvis ingen katastrofer indtræder vil Sneatet stemme enten d. 29 eller 30. september og derefter vil John G. Roberts, Jr. kunne aflægge sin ed.

Der er så ikke fundet nogen afløser for Dommer Sandra Day O' Connor, og set i lyset af den meget blandede opfattelse af Bush' håndtering af katastrofen i Louisiana, Mississippi og Alabama kan det blive et større slag. Indflydelsesrige senatorer som Arlen Spector (R-PA), John Cornyn (R-TX) og K.B. Hutchinson (R-TX) har offentligt opfordret Bush til at finde en kvinde til at afløse O' Connor, en idé som Sen. Orrin G. Hatch (R-UT) synes er noget pjat, Præsident Bush skal nominerer den bedste kandidat uansat køn eller race.

Jeg synes at Præsident Bush skal nominere en dommer som repræsentere hans politiske filosofi, ikke fordi jeg er enig, men fordi demokraterne må acceptere at de kun har haft præsidentposten i otte ud af de sidste 25 år.
Forfatningen byder præsidenten at nominere en kandidat, ikke at opretholde en politisk konstellation i Højesteret der ikke gengiver vælgernes dom gennem snart 35 år. Hvis demokraterne ønskede sig nogen mere liberale dommere kunne de lade være med at nominere dårlige præsidentkandidater som McGovern, Mondale og Kerry, og i stedet finde nogen der kunne vinde.

Hvis man er yderligere interesseret i debatten om Højesteret vil jeg anbefale http://www.sctnomination.com/blog/.

MO: Tæt løb i The Show-me State

I 2004 tabte State Auditor Claire McCaskill (D) et meget tæt valg om guvørnørposten i Missouri til daværende Secretary of State Matt Blunt (R). Nu er hun førsteudfordrer til Sen. Jim Talent (R) i 2006. En meningsmåling fra Rasmussen Report viser at de to ligger helt lige, 46 % står hver af dem til at få. Talents seneste approval rating, 48 % for, 39 % imod er ikke godt for ham.

McCaskill overraskende store opbakning er positive nyheder for demokraterne som har haft det svært i Missouri. Siden afdøde Mel Carnahan (D) i 2000 slog Sen. John Ashcroft (R) har republikanerne vundet de fleste valg på delstatsplan. Daværende kongresmedlem Jim Talent (R) blev valgt i 2002 de han slog Jean Carnahan (D), enken til den afdøde som var blevet udpeget af guvernøren til at erstatte sin husbond.

McCaskill og Talent er ikke ukendt med hinanden, De blev begge valgt til Repræsentanternes Hus i Missouri i 1983, McCaskill frem til '88 hvor hun blev valgt distriktsanklager, Talent fortsatte frem til '92, året hvor han blev valgt til Kongressen.

I 2004 slog McCaskill hidtil uset daværende Guvernør Bob Holden (D) i det demokratiske primærvalg, det var første gang at en siddende guvernør tabte et primærvalg i Missouris historie.

Højesteretspræsident Rehnquist død

Præsidenten for Højesteret William Hubbs Rehnquist døde lørdag aften i sit hjem i Arlington, VA, han blev 80 år gammel.

Præsident George W. Bush udtalte at "He was a man of character and dedication. His departure represents a great loss for the Court and for our country.". Senator Arlen Spector (R-PA), formanden for Senatets Retsudvalg sagde at Rehnquist død "marks the passing of a great American. For more than three decades he left a deep imprint on American law. It has been a profound experience to know him personally,"

Rehnquist blev udnævnt til højesteret i 1972 af Præsident Richard "Tricky Dick" Nixon og i 1986 blev han så forfremmet af Præsident Ronald Reagan til Chief Justice.
Rehnquist blev betegnet som en konservativ dommer, han var modstander af at føderalregeringen tiltog sig delstaternes magt og han var modstander af abort.

William Rehnquist voksede op i en forstad til Milwaukee, Wisconsin, hvor hans far solgte papir, Rehnquists bedsteforældre havde immigreret fra Sverige i 1880.
Under WWII var Rehnquist i flyvevåbnet hvor han sluttede med rang af sergent.

Han fik sin juristuddannelse fra Stanford University i 1952, efter at han først havde taget en kandidatgrad i både Political Science fra Stanford i ’48 og i Government fra Harvard i 1950.
På Stanford hvor han var den bedste på sin årgang. Nummer tre var Højesteretsdommer Sandra Day O’Connor som han i en kort periode datede.

Efter Stanford var planen at han skulle være universitetsprofessor, men han ændrede planer. Han blev ansat som assistent (law clerk) for Højesteretsdommer Robert H. Jackson i 1952. Året efter flyttede han til Phoenix i Arizona hvor han frem til Richard Nixons sejre i 1968 var privatpraktiserende advokat.

1969 blev han udnævnt som Assistant Attorney General og det var fra Justitsministeriet at Nixon hentede Rehnquist ind som højesteret.

Han blev betegnet som en morsom og sjov mand der både røg smøger, drak øl og gamblede på alt fra sport til valgresultater og så spillede han poker med Washingtons mest magtfulde mænd. Han besluttede sig også i midten af 90’erne for at udstyre sin dommerkappe med fire guldstriber, inspireret af en Gilbert & Sullivan operette (West Wing quote: It’s the one about duty. They are all about duty...)

Rehnquist bortgang betyder at der nu er to åbne pladser i Højesteret som skal udfyldes fordi Dommer Sandra Day O’Connor tidligere på året annoncerede at hun ville trække sig når Senatet havde godkendt hendes afløser.

Det er første gang siden 1971 at der er en situation med to åbne pladser og det giver Præsident Bush muligheden for at sætte sit ”longlasting fingerprint” på højesteret. Rygterne går på at Bush måske vil forfremme John Roberts som Chief Justice og så finde en anden til at udfylde O’Connors plads.

Hjælp og sympati fra hele USA

” En katastrofe uden fortilfælde. Ødelæggelserne af New Orleans og områderne i den sydøstlige del af Louisiana er svære at beskrive med ord.” sagde Sen. Mary Landrieu (D-LA) efter at hun havde set dem fra helikopter. Katastrofen i Dixieland har fået kampen om at få Dommer Roberts godkendt og skubbet krigen i Irak og de 10 forkølede krigsmodstandere foran Bush' ranch i Texas lidt i baggrunden.

Ved en fælles pressekonference i Washington D.C. sagde Majority Leader Sen. Bill Frist (R-TN) og Formanden for Repræsentanternes Hus Rep. Dennis Hastert (R-IL) følgende, ”Vores tanker og bønner er med befolkningen i Louisiana, Mississippi, Alabama og Florida som er blevet så alvorligt ramt af orkanen Katrina. Tusinder har set deres liv blevet revet op ved roden og i tragiske tilfælde gået tabt, på grund af denne naturkatastrofe uden fortilfælde. Vi vil ikke stoppe vores indsats før alle der er blevet ramt af denne ulykke har fået den nødvendige assistance.”

Også guvernørerne fra nabostaterne har været ude og tilbyde deres assistance, Guvernør Bob Riley (R-AL) har åbnet alle statens 22 parker (det er ikke sådan nogle små byparker med et springvand og 6 bænke) hvor der skal være trailerparks til de evakuerede. Han siger i en pressemeddelelse at ”Naturkatastrofer anerkender ikke statsgrænser på et kort. Dette er en regional katastrofe og i Alabama gør vi alt hvad vi kan for at hjælpe borgerne der lider både i vores stat og i hele regionen.”

Guvernør Mike Huckabee (R-AR) sagde ikke så meget ”På grund af oversvømmelserne, specielt i New Orleans, vil mange af de evakuerede være her i uge måske måneder. Vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at gøre livet nemmere for disse mennesker.” i stedet udkommanderede han 800 mand fra Arkansas' nationalgarde til at tage til New Orleans og bekæmpe vandmasserne. Han regnede med at der var ca. 1000 flygtninge i staten.

Fra en stat der også kender en smule til store katastrofer var der masser af sympati, Sen. Hillary Clinton (D-NY) sagde i en kort pressemeddelelse hvor hun også opfordrede til at donere til Røde Kors at ”New Yorkerne vil aldrig glemme den generøsitet der tilfaldt New York City i nødens stund for fire år siden, ej heller den enorme forskel det gjorde for vores indsats med at tilpasse os og genopbygge byen i tragediens skygge.
I dag sender vi vores tanker og bønner til dem der er blevet ramt af denne katastrofe og jeg vil opfordre alle New Yorkere om at bidrage med hvad de kan til Røde Kors eller andre organisationer der hjælper med nødhjælpsarbejdet.”

Kaos hersker i The Big Easy!

Det er den værste naturkatastrofe siden jordskælvet i San Francisco i 1906. Orkanen Katrina har forsaget ødelæggelser for milliarder og tusinder frygtes omkommet.

1500 politibetjente blev i går fjernet fra redningsmissioner og sat til at stoppe de omfattende plyndringer som siden orkanen har plaget New Orleans. Det besluttede borgmester Ray Nagin (D) tidligere. Der er desuden frygt for omfattende epidemier, da det ikke er sundt at leve i en sump (myg, slanger og 'gators) og fordi der mangler rent drikkevand og medicin.
Et af byens hårdest ramte områder er det ekstremt fattige ”lower 9th ward”-kvarter, her meldes der om både mord, voldtægter (hvilket i forvejen ikke er unormalt) og plyndringer.

80 % af byen står under vand, nogen steder op til 7 meter, og det er endnu ikke lykkedes for Hærens Ingeniørkorps at få lukket de enorme huller i dæmningerne. Vandet er dog langsomt begyndt at trække sig tilbage til Pontchartrian-søen oplyste Generalmajor Dan Riley. Men der kan gå uger før at byen får pumpet vandet væk.

Millionbyen er nu blevet fuldstændigt evakueret og det har skabt kaos i de områder som nu skal modtage de mange hundrede tusinde evakuerede, der er ingen mad, ingen vand og det virker som om at FEMA, the Federal Emergency Mangement Agency ikke rigtig har noget overblik over situationen.

Heller ikke de lokale myndigheder i Louisiana virker som om de kan få overblik over den kaotiske situation og så må man jo ty til de højere magter, og i går erklærede Guvernør Kathleen Blanco (D) en Day of Prayer med ordene: "As we face the devastation wrought by Katrina, as we search for those in need, as we comfort those in pain and as we begin the long task of rebuilding, we turn to God for strength, hope and comfort.”

Også i nabostaten Mississippi er der kaos, her kunne Guvernør Haley Barbour (R) kunne fra luften se orkanens ødelæggelser som han sammenlignede med Hiroshima. Mississippi er i forvejen en af USA's fattigste stater og det er nok ikke omfattende ødelæggelser og milliarder af dollars til genopbyggelse der stod øverst på Gov. Barbours ønskeseddel.

Præsident Bush mødes i dag med de involverede ministerier og de skal forsøge at finde på en løsning til problemet. Han opfordrer desuden at befolkningen giver et bidrag til Amerikansk Røde Kors’ hjælpearbejde – det kan gøres her hos American Red Cross!

Billedet og oplysninger kommer fra New Orleans Times-Picayune.

Virkelighedens West Wing

I den Emmy-vindende tv-serie ”Præsidentens Mænd” er det Josh, Toby og Leo der styrer det Hvide Hus, men hvem er det lige Præsident Bush har til at klare jobbet som leder af Den Frie Verden?

Leo McGarrys job som Chief of Staff bliver i virkeligheden varetaget af Andrew Card, Jr. og ligheden mellem de to er slående, Leo McGarry er tidligere Secretary of Labor mens Andrew Card i ’92-’93 var Secretary of Transportion under George H.W. Bush.
De otte onde år under Clinton brugte Andrew Card i bilindustrien, bl.a. i et job som cheflobbyist for General Motors.
Andrew Card er fra Massachusetts og sad fra ’75 til ’83 i hjemstatens House of Representatives. Han har en ingeniøruddannelse fra University of South Carolina.

Josh Lyman er Leo McGarrys vicestabschef med ansvar for politik, Deputy Chief of Staff for Political Affairs hedder Karl Christian Rove, blandt andet kaldet ”Bush’s Hjerne”. Karl Rove er college-dropout fra University of Utah som siden slutningen af 60’erne har arbejdet med at vælge republikanere. Karl Rove droppede ud af college for at flytte til Washington D.C. hvor han først var ”forbundssekretær” og siden ”forbundsformand” for det republikanske pendant til Frit Forum – College Republicans.

Tobias Ziegler har ansvaret for den overordnede kommunikationsstrategi som Director of Communications, et job som Dan Bartlett fra Texas varetager. Bartlett har hjemme i Texas arbejdet for Karl Rove bl.a. med at få valgt George W. Bush til både guvernør og præsident.

Få kan styre de blodtørstige journalister i det Hvide Hus’ pressekorps som Claudia Jean Cregg fra Mason i Ohio, virkelighedens Press Secretary hedder Scott McClellan og er fra Austin, Texas. Her var han tre gange kampagnechef for sin mor, Texas Comptroller Carole Keeton Strayhorn og det var i den funktion at han blev opdaget af Bush’ daværende kommunikationschef Karen Hughes. Scott McClellan har været pressesekretær siden 2003 hvor han afløste Ari Fleischer.

Charlie Young, Præsident Bartlets link til virkeligheden og uundværlige personlige assistent hedder Blake Gottesman og han er nok ikke halvt så sej som Charlie og har nok heller ikke været kæreste med en af Bush’s døtre!

Det Hvide Hus vil ikke være sig selv uden The Chairman of the Joint Chiefs of Staff, i West Wing er det Admiral Fitzwallace, men chefen for de væbnede styrker hedder Richard Myers fra Missouri der er fra U.S. Airforce.